Ny rapport: Her er diæten, der redder både krop og klima
Opdateret 13.15 med udtalelse fra DTU Fødevareinstituttet.
Vi ved det alle sammen. Vi skal spise flere grøntsager og mindre kød og sukker. Ellers bliver vi tykke og sygdomsramte, og planeten får det mindst lige så dårligt.
Hvis vi bliver 10 mia. mennesker i 2050, bliver det altså en stor opgave for os alle, at sikre bæredygtighed.
Nu har et forskerpanel bestående af 37 forskere fra 16 lande imidlertid gjort situationen så konkret, som det har vist sig muligt, ved at foreslå en global diæt, som ville redde millioner af mennesker og give Jorden langt bedre betingelser, hvis vi alle vil følge den. The Great Food Transformation, kalder de det. 232 gram fuldkorn, bestående af fx ris, hvede, majs. 50 gram stivelse, fx kartofler (gerne 0 gram). Grøntsager, 300 g. grøntsager (gerne det dobbelte) Frugt, 200 gram Mælkeprodukter 250 gram (gerne 0 gram) 7 gram oksekød eller lam (gerne 0 gram) 7 gram grisekød (gerne 0 gram) 29 gram kylling (gerne 0 gram) 13 gram æg (gerne 0 gram) Fisk 28 gram (gerne 0 gram) Bønner og nødder 125 gram Umættet fedtstof 40 gram Sukker og sødestoffer 31 gram (gerne 0 gram). Kilde: The LancetDette skal du spise dagligt ifølge forskerne:
Læs også: Fagfolk om fremtidens mad: I 2050 bliver vores mad grønnere, sundere og mere personlig
Drop sukker og rødt kød
Det betyder, ifølge rapporten, et drastisk skifte i den måde, vi lever på med en reducering af usunde fødevarer på mere end 50 procent. Og med usund mener vi her sukker og rødt kød. Og der skal mere end dobbelt så meget frugt og grønt på tallerknerne, end vi har nu.
Dette vil selvfølgelig have lokale forskelle, men set over et globalt plan, er det det, der skal til. Til gengæld får man 20 procent færre dødsfald om året, svarende til ca. 11 mio. mennesker, relateret til vores kostvaner, lover rapporten.
Diæten skal nemlig ikke kun tilgodese klimaet, men også de mange millioner mennesker, som dør af livsstilsrelaterede sygdomme, eller som bor et sted, hvor næringsstofferne ikke er tilstrækkelige.
Læs også: Det Etiske Råd vil redde klimaet med afgifter på rødt kød
Ud over den barske opgave med at få ændret folks vaner, kommer der også en opgave for landmændene. Der skal nemlig en stor forbedring til, når det kommer til at øge udbyttet på markerne og samtidig bruge gødning og vand på en mere effektiv måde for at producere på den mest bæredygtige måde.
Og hvordan skal det så gøres? Ja, forskerne er udmærket klar over, at det ikke er nemt at ændre vaner, så de appellerer til en stærk national indsats for at rykke befolkningen og landbruget i den rigtige retning.
Læs også: Stærkt voksende kødforbrug er en tikkende bombe under klimaet
Kvalitet skal ind i landbrugspolitikken
F.eks. peger de på, at landbrugspolitik i højere grad bør fokusere på sund mad frem for meget mad. Og så skal der produceres flere gode grøntsager til mennesker frem for de store mængder mad, der bliver dyrket til dyrene (som vi alligevel ikke skal spise så mange af).
Så skal der også sættes en stopper for en konstant udvidelse af markarealer på bekostning af skove og de arter, der bor der, samt bedre styring med fiskeriet for at sikre den samlede biodiversitet.
Læs også: Skift kostvaner og spar op til 70 procent på klimakontoen
Og så er der madspildet. Der skal skæres 50 procent i fødevarespildet. Både det, vi selv bidrager til, men i høj grad også det spild, der opstår på fødevarefabrikkerne. Så der er en opfordring til at prøve at løse det med bedre teknologier.
På DTU Fødevareinstituttet har forskerne med interesse diskuteret rapporten og sammenholdt den med de danske kostråd.
Seniorrådgiver Sisse Fagt kunne konstatere, at forskernes råd lå godt i tråd med, hvad kostrådene her foreskriver.
»Kød står jo meget for skud i øjeblikket, så man kunne tro, at forskerne måske ville foreslå en rent plantebaseret kost og helt udelukke dyr og mælkeprodukter. Men her kan vi se, at der er indgået et kompromis, også i erkendelse af, at nogle dele af befolkningen får for lidt protein generelt, som de formentlig ikke vil kunne overkomme ved plantekost alene. Og så er det rart at få bekræftet, at de danske kostråd kan gå hånd i hånd med bæredygtighed,« siger Sisse Fagt.
Læs også: Spørg Scientariet: Hvor længe kan jeg leve på min slankekursmad?
Vi er ikke gode til det med kostråd
I de danske kostråd indgår ligeledes en mere plante- og fuldkornsbaseret kost frem for kød, sukker og mættet fedt, men Sisse Fagt understreger også, at vi i Danmark ikke er vildt gode til at overholde dem. Derfor er det heller ikke givet, at denne rapport vil gøre den store forskel, men hun erfarer alligevel, at der løbende sker en ændring, jo flere gange rådene bliver gentaget.
»Erfaringen er, at det handler om at understrege, hvad folk bør spise mere af, frem for hvad de bør spise mindre af. Vi tror dog, at jo mere det bliver synliggjort, hvad vi hver især kan gøre helt konkret, jo bedre kan det virke,« siger hun.
»Vi har mange fristelser og ting, vi gerne vil, mens vi er på Jorden. Og det kan godt gå ud over forandringsparatheden,« understreger Sisse Fagt.
Især er trends, især dem skabt af indflydelsesrige bloggere, meget magtfulde, når det kommer til at få vendt skuden enten den rigtige eller forkerte vej for klimaet.
Læs også: Spørg Scientariet: Gav - og giver - stenalderkost længere levetid?
Stenalderkosten spændte ben
I 1990’erne kom der meget fokus på frugt og grønt, men så opstod trenden med stenalderkost og Atkins-diæten i begyndelsen af 2000’erne, og så havde vi balladen med kødet.
»Folk fik en idé om, at man ikke kan leve uden meget protein, og så så vi et peak i kødindtaget. Med tidens klimafokus ved mange godt, at det ikke så klimasmart at spise kød i lange baner. Og sådan en bevidsthed er første skridt hen mod at gøre noget. Og den bevidsthed er stærkt øget inden for de seneste 2-3 år,« erfarer Sisse Fagt.
Hun understreger også, at meget afhænger af politisk vilje, selv om prisdifferentiering ikke ser ud til at være på trapperne. Til gengæld er opfordringen til politiske indgreb og støtte tydeligt i den nye rapport, så hun håber, at der kommer til at ske noget i de kommende år.
»Man kan ikke bare sige, at forbrugerne skal løfte byrden. Der er meget, der skal gå op i en højere enhed og der skal ske ændringer både i landbrugsproduktion og ved madspild, men det gode ved rapporten er, at de tydeliggør, at det kan lade sig gøre, og at de selv tror på det. Hvis viljen vel at mærke, er der i alle led,« siger Sisse Fagt.
Læs mere om forskernes forslag i den godt 150 sider lange rapport, som du finder her.
