Ny rapport: Her er diæten, der redder både krop og klima
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny rapport: Her er diæten, der redder både krop og klima

Illustration: MicroOne / Bigstock

Opdateret 13.15 med udtalelse fra DTU Fødevareinstituttet.

Vi ved det alle sammen. Vi skal spise flere grøntsager og mindre kød og sukker. Ellers bliver vi tykke og sygdomsramte, og planeten får det mindst lige så dårligt.

Hvis vi bliver 10 mia. mennesker i 2050, bliver det altså en stor opgave for os alle, at sikre bæredygtighed.

Nu har et forskerpanel bestående af 37 forskere fra 16 lande imidlertid gjort situationen så konkret, som det har vist sig muligt, ved at foreslå en global diæt, som ville redde millioner af mennesker og give Jorden langt bedre betingelser, hvis vi alle vil følge den. The Great Food Transformation, kalder de det.

Læs også: Fagfolk om fremtidens mad: I 2050 bliver vores mad grønnere, sundere og mere personlig

Drop sukker og rødt kød

Det betyder, ifølge rapporten, et drastisk skifte i den måde, vi lever på med en reducering af usunde fødevarer på mere end 50 procent. Og med usund mener vi her sukker og rødt kød. Og der skal mere end dobbelt så meget frugt og grønt på tallerknerne, end vi har nu.

I denne grafik fra The Lancet fremgår det, hvor vi ligger på regional plan i forhold til opfyldelse af målene, markeret med den lodrette streg ved 100. Illustration: The Lancet

Dette vil selvfølgelig have lokale forskelle, men set over et globalt plan, er det det, der skal til. Til gengæld får man 20 procent færre dødsfald om året, svarende til ca. 11 mio. mennesker, relateret til vores kostvaner, lover rapporten.

Diæten skal nemlig ikke kun tilgodese klimaet, men også de mange millioner mennesker, som dør af livsstilsrelaterede sygdomme, eller som bor et sted, hvor næringsstofferne ikke er tilstrækkelige.

Læs også: Det Etiske Råd vil redde klimaet med afgifter på rødt kød

Ud over den barske opgave med at få ændret folks vaner, kommer der også en opgave for landmændene. Der skal nemlig en stor forbedring til, når det kommer til at øge udbyttet på markerne og samtidig bruge gødning og vand på en mere effektiv måde for at producere på den mest bæredygtige måde.

Og hvordan skal det så gøres? Ja, forskerne er udmærket klar over, at det ikke er nemt at ændre vaner, så de appellerer til en stærk national indsats for at rykke befolkningen og landbruget i den rigtige retning.

Læs også: Stærkt voksende kødforbrug er en tikkende bombe under klimaet

Kvalitet skal ind i landbrugspolitikken

F.eks. peger de på, at landbrugspolitik i højere grad bør fokusere på sund mad frem for meget mad. Og så skal der produceres flere gode grøntsager til mennesker frem for de store mængder mad, der bliver dyrket til dyrene (som vi alligevel ikke skal spise så mange af).

Så skal der også sættes en stopper for en konstant udvidelse af markarealer på bekostning af skove og de arter, der bor der, samt bedre styring med fiskeriet for at sikre den samlede biodiversitet.

Læs også: Skift kostvaner og spar op til 70 procent på klimakontoen

Og så er der madspildet. Der skal skæres 50 procent i fødevarespildet. Både det, vi selv bidrager til, men i høj grad også det spild, der opstår på fødevarefabrikkerne. Så der er en opfordring til at prøve at løse det med bedre teknologier.

På DTU Fødevareinstituttet har forskerne med interesse diskuteret rapporten og sammenholdt den med de danske kostråd.

Seniorrådgiver Sisse Fagt kunne konstatere, at forskernes råd lå godt i tråd med, hvad kostrådene her foreskriver.

»Kød står jo meget for skud i øjeblikket, så man kunne tro, at forskerne måske ville foreslå en rent plantebaseret kost og helt udelukke dyr og mælkeprodukter. Men her kan vi se, at der er indgået et kompromis, også i erkendelse af, at nogle dele af befolkningen får for lidt protein generelt, som de formentlig ikke vil kunne overkomme ved plantekost alene. Og så er det rart at få bekræftet, at de danske kostråd kan gå hånd i hånd med bæredygtighed,« siger Sisse Fagt.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvor længe kan jeg leve på min slankekursmad?

Vi er ikke gode til det med kostråd

I de danske kostråd indgår ligeledes en mere plante- og fuldkornsbaseret kost frem for kød, sukker og mættet fedt, men Sisse Fagt understreger også, at vi i Danmark ikke er vildt gode til at overholde dem. Derfor er det heller ikke givet, at denne rapport vil gøre den store forskel, men hun erfarer alligevel, at der løbende sker en ændring, jo flere gange rådene bliver gentaget.

»Erfaringen er, at det handler om at understrege, hvad folk bør spise mere af, frem for hvad de bør spise mindre af. Vi tror dog, at jo mere det bliver synliggjort, hvad vi hver især kan gøre helt konkret, jo bedre kan det virke,« siger hun.

»Vi har mange fristelser og ting, vi gerne vil, mens vi er på Jorden. Og det kan godt gå ud over forandringsparatheden,« understreger Sisse Fagt.

Især er trends, især dem skabt af indflydelsesrige bloggere, meget magtfulde, når det kommer til at få vendt skuden enten den rigtige eller forkerte vej for klimaet.

Læs også: Spørg Scientariet: Gav - og giver - stenalderkost længere levetid?

Stenalderkosten spændte ben

I 1990’erne kom der meget fokus på frugt og grønt, men så opstod trenden med stenalderkost og Atkins-diæten i begyndelsen af 2000’erne, og så havde vi balladen med kødet.

»Folk fik en idé om, at man ikke kan leve uden meget protein, og så så vi et peak i kødindtaget. Med tidens klimafokus ved mange godt, at det ikke så klimasmart at spise kød i lange baner. Og sådan en bevidsthed er første skridt hen mod at gøre noget. Og den bevidsthed er stærkt øget inden for de seneste 2-3 år,« erfarer Sisse Fagt.

Hun understreger også, at meget afhænger af politisk vilje, selv om prisdifferentiering ikke ser ud til at være på trapperne. Til gengæld er opfordringen til politiske indgreb og støtte tydeligt i den nye rapport, så hun håber, at der kommer til at ske noget i de kommende år.

»Man kan ikke bare sige, at forbrugerne skal løfte byrden. Der er meget, der skal gå op i en højere enhed og der skal ske ændringer både i landbrugsproduktion og ved madspild, men det gode ved rapporten er, at de tydeliggør, at det kan lade sig gøre, og at de selv tror på det. Hvis viljen vel at mærke, er der i alle led,« siger Sisse Fagt.

Læs mere om forskernes forslag i den godt 150 sider lange rapport, som du finder her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så skal vi lære at lave nogle retter der er lige så nemme at lave som at stege en kotelet, og giver samme velbehag!

  • 8
  • 1

Fin artikel MEN den understreger meget fint det reelle problem som ingen taler om.
( Top forskere talte om det i 80erne )

Problemer et at menneskeheden konstant bliver flere og flere, og der hele tiden skal produceres mere og mere.
SÅ iselv om at vi ændre vaner, køre i elbiler, spiser mindre kød så vil det bare ikke ændre alverden.

Jeg så et interessant tv interview med Klima forskeren Bjørn Lumborg for 7-14 dage siden. I tv fortæller manden at iselv om vi begynder at køre i elbiler og ikke spiser kød, så vil det i det store billede hvad angår c02 udledning kun batte ganske få procent.
( mener han sagde 3-5% c02 besparelse på globalt plan ).

Det som vil batte MEGET mere i det store hele er følgende..:
indfør fødselskvoter på globalt plan så vi ikke bliver flere mennesker.
Det hjælper jo ikke meget at spare f.eks. 10% c02 hvis der bare skal produces mere i 2050 og i fremtiden.

Tænk engang hvis 1 person har brug for følgende hver dag. ( tal er gæt )
50 liter vand til toilet, bad, rengøring, og drikkelse
1kg mad
+ igennem et helt år, tøj, sko, bolig, transport, arbejde osv.
+ + der skal bruges energi til lat producere alt det et menneske har brug for.

1 person forbrug pr. år
18250l vand
365kg mad ( meget lavt sat )
+ alt andet

Hvis et menneske bliver 100 år
1.825.000 liter vand
36500kg

Hvis vi antager at der er ekstra 2mia menesker mere inden 2050 som skal brødfødes og lever i 100 år
3.650.000.000.000.000 liter vand
73.000.000.000.000 kg mad
+ bolig, sko, transport, arbejde, tøj osv osv igennem et helt liv.
++ der skal bruges enorme mængder ekstra energi, resource, veje, boliger som i skal ligge oven i det regnstykke.... Vi taler Enorme mængder ekstra forurening.

OG så er der slet ikke i regnestykket indregnet hvis hele verdens befolkning bliver f.eks. 1 - 10% rigere og får flere penge imellem hænderne.... så skal der jo bare produceres endnu mere.

c02 klima debatten snakker hele tiden om små ting.. hvad med at gøre noget ved det reelle problem = antallet af mennesker på jorden og at producere mere mere mere.

Det er simpelthen ikke løsningen at der kommer flere og flere mennesker her på jordkloden... Stop befolknings tilvæksten globalt og hold den konstant eller gerne lade den falde stille og rolig... Iøvrigt vil vi i fremtiden få meget mere automatik som kan erstatte f.eks. 30% af alle mennesker på kloden.... hvad skal de ekstra folk leve af ?
mere mere mere mere mere det er ikke vejen frem.

  • 17
  • 22

Der står at man bør spise 50gr stivelse (f.eks. kartofler), men gerne 0gr.?

Jeg synes ikke det er længe siden, at jeg læste, at kartofler var både sunde og ekstremt klimavenlige?

  • 12
  • 2

Ja overbefolkning er klart en stor del af problemet, men at reducere verdens befolkning er en ret langsigtet løsning, og stadig kun en del af problemet.

Ifølge sidste rapport fra IPCC, så skal der ske noget meget drastisk nu, dvs. inden for få år. Vores vaner kan i teorien ændres med det samme. Det kan befolkningsantallet selvfølgelig også, meeeeen det er nok lidt drastisk.
Skulle vi så kunne lykkedes med at holde befolkningstallet konstant, startende allerede nu, men fortsætte med samme vaner, så ændre vi jo ikke noget. Der vil stadig blive fyret med kul, og kørt i biler med forbrændingsmotorer.

Så i mine øjne er det, der skal til en ændring af vores mht forbrug, mad og transport. Samt en reduktion eller stagnering af befolkningstallet.

  • 14
  • 3

Under 10% af den globale CO2 udledning stammer fra fødevareproduktion. Selv hvis vi slagtede alle husdyr inkl får til bomuldsproduktion, hvilket også ville medføre vi ikke mere kan drikke mælk, spise ost, æg m.m. CO2 og kun gå i syntetisk tøj så ville udledningen kun falde et par %. (og med ekstra 5 milliarder individer inden år 2100 stadig stige min. 50%).

Allerede i 1960 udledte vi får meget C02 på verdensplan med lidt under 10 milliarder tons pr. år. Kurven stiger stadig kraftigt og vi ligger nu på det firdobelte(38) og viser ingen tegn på fald.

Man kunne godt ønske sig at nogle snart fortalte sandheden og at der er ET ENESTE afgørende punkt på dagsorden for at vi på den lange bane ikke ødelægger vores livsbetingelser og det er at man på verdenplan skal arbejde hen imod et fertilitet på max 1,5 worldwide de næste 100 år.

Det er det eneste (sammen med alle de tusinde CO2 besparende foranstaltninger der er klar og bliver klar) der kan få CO2 niveauet til at falde.

Og det er kun i Afrika og Mellemsøsten den er helt gal. Selv Indien er på vej ned under 2(storbyerne i Indien er på 1,8) Resten af Verden ligger på 1,6 -2,0

Problemet er bare vi bruger 100 gange så mange penge på energirigtige løsninger i stedet for at arbejde målrettet mod at give kvinder i Afrika/Mellemøsten en uddannelse, mikrolån til etablering af jobs og arbejde for frihed jvf f.eks. Sydkorea der i 1960 havde en fertilit på over 6 og nu ligger på under 1.

https://www.theguardian.com/world/2018/sep...

Og desværre er politkerne i de industrialiserede lande nu så kortsynet at de nærmest går i panik over at aldersbyrden vokser selvom flere og flere jobs kan udføres af folk på 70+. Så den enkle løsning er pensionen rækker kun 10 år BUM - der er ikke penge til mere.

Så folk vi ikke se sandheden i øjnene og politikerne er kortsynet. Så trods alle gode energirigtige løsninger ender vi nok med at naturen selv foretager en befolkningsjustering fra 2100+

  • 12
  • 4

Alt peger mod hinanden. Politikkerne vil udflytning af statslige institutioner med den ene hånd og samtidig "lande" 200.000 flere borgere i HOvedstaden med den anden. Nye øer hist og pist. Letbaner for at få folk til at bo rundt om København - Loop City og hvad ved jeg.

Hvor skal folk komme fra? Skal vi være flere i DK end 6 mio. med deraf følgende brødfødning og klimaaftryk? Der er nogle meget væsentlige problemstillinger, som skal afklares på nationalt plan. For øjeblikket råder kaos.

  • 10
  • 1

Ca. 500.000 danskere har sukkersyge, plus endnu flere, som ikke ved de har det, og dertil lever de fleste danskere usundt, hvilket på sigt fører til levestilssygdomme. Jeg tror, at en god indgangsvinkel til kostproblematikken er at forsøge at få danskerne til at spise mere sundt. Det kan måske gøres, ved at lægge afgifter på alt som er usundt, f.eks. sukker og fedt. Måske have en kalorieafgift. Også diabetes 2 kan i mange tilfælde undgås ved en god kost. Og det er en sygdom, som igen kan føre til mange andre sygdomme, og udgifter for hospitalsvæsenet.

Går man i supermarkedet i dag, og ser lidt på varedeklarationen, så er det helt klart: Det, som er er gennemgående er at de indeholder masser af kulhydrat og fedt. Danskerne skal opfedes. Og det sker med de billigste råvarer man kan forestille sig. Altså usund - men billig fedt - og usunde kulhydrater, som f.eks. mel.

Jeg tror, at afgifter på alt usundt, på sigt vil føre til at der kan spares penge på sundhedsvæsenet - i virkeligheden er sundhedsvæsenet jo ikke et sundhedsvæsen, men et sygdomsvæsen, der koster ved sygdom.

  • 5
  • 3

Jeg tror, at det er meget vigtigt, at butikkerne har en holdning, og ikke kun lader det være op til forbrugeren.

Et eksempel på en butik med holdning er REMA 1000. Tager vi REMA 1000's nyeste tilbudsreklamer, så ses at langt de fleste varer er nøglehulsmærket. Og de varer, som ikke er nøglehulsmærket, kan der måske være en anden årsag til at sælge - f.eks. vegatar kost.

En anden god butik er Super Brugsen - men, butikken mangler lidt en holdning. De fører dog mange gode varer. Men, der står også et stor t skilt udenfor butikken, hvor der står SLIK: HALV PRIS. Holdningen mangler.

Og så er der Bilka, Netto og Dansk Supermarked. Der kan jeg ikke rigtigt spore nogen holdning. De fatter ikke et hak om madvarer. F.eks. så skiftede de deres sukkerfri is ud med en anden producent der også havde noget is der var sukkerfrit. Men, der var forskel. Den første producents is var ikke kun sukkerfrit, men medførte heller ikke stigning i blodsukker. Og det var fedt og kaloriefattigt. Mens, den producent der erstattede isen, ganske vist kaldte det sukkerfrit - men der var brugt maltitol som eneste sødestof, der indeholder ligeså mange kalorier som sukker, får blodsukkeret til at stige ligeså meget, og er stort set ligeså usund. Det gælder en stor del af Bilka's produkter: En blandet landhandel.

  • 4
  • 4

Mon det ville hjælpe at mærke alle fødevarer med trafiklys?
Med rødt lys for det med store mængder sukker (inkl kunstigt sødet) og/eller salt og/eller fedt.
Hvis en sådan mærkning kunne halvere indholdet af salt og sødemiddel i præfabrikeret mad tror jeg det ville gøre underværker for sundhedstilstanden.
Jeg er godt klar over at fødevareindustrien vil kæmpe imod af alle kræfter så det vil kræve stålsatte politikere!

  • 1
  • 2

disse menu forslag bryder desværre aldrig protein indholdet ned i amino syre indhold.
Røde bønner og kulling indeholder f.eks. den samme mængde protein, men du skal spise 570 g bønner mod 125 g kylling for at få dækket dit daglige behov af alle de essentielle animosyrer.
Du kan godt bliver veganer, men det er farligt hvis du gør det forkert.

check selv på usda nutrient database
https://ndb.nal.usda.gov/ndb/search/list

  • 5
  • 0

I Australien er bøf billigere end kylling og gris, fordi de har meget land, men lidt vand. Man sætter et antal køer pr 40x40 km og en brønd i center af området, og så kan de gå i 11 år uden regn.

  • 5
  • 0

disse menu forslag bryder desværre aldrig protein indholdet ned i amino syre indhold.

Rigtigt!

Der findes en mængde essentielle (dvs. forbindelser som den menneskelige krop ikke selv kan producere, men behøver) aminosyrer og fedtsyrer.
Heraf aminosyrer 13...16 forskellige (afhænger af hvordan man tæller) og fedtsyrer, både flerumættede (omega-3 og omega-6) samt enkeltumættede.

Proteiner nedbrydes i fordøjelsessystemet til aminosyrer, som derefter optages i kroppen. Det samme gælder for fedtsyrerne.

Veganere/vegetarer står her overfor et stort problem: der er ikke nogen plantebaseret næring der kan sikre dette indhold af aminosyrer or fedtsyrer. Animalsk ernæring kan.

  • 5
  • 3

https://www.youtube.com/watch?v=vpTHi7O66pI
Kvæg kan ligefrem have en gavnlig effekt på klimaet, hvis det produceres på den helt rigtige måde, de rigtige steder i verden. (Og det er altså hverken den produktionsform vi har i Danmark, eller i Danmark)

https://en.wikipedia.org/wiki/Cultured_meat
Cellulært landbrug er også en spændende ny mulighed, der kan give os sundt, velsmagende og klimavenligt kød. Måske endda nye produkter vi endnu ikke har forestillet os!

  • 3
  • 1

Til gengæld får man 20 procent færre dødsfald om året

Det vil øge befolkningen i de CO2 tunge lande.

Så der er lige lidt matematik der skal gå op, at det samlede fald på fødevarerne skal være større end merforbruget fra de ekstra mennesker.

  • 2
  • 0

Mon det ville hjælpe at mærke alle fødevarer med trafiklys?
Med rødt lys for det med store mængder sukker (inkl kunstigt sødet) og/eller salt og/eller fedt.
Hvis en sådan mærkning kunne halvere indholdet af salt og sødemiddel i præfabrikeret mad tror jeg det ville gøre underværker for sundhedstilstanden.
Jeg er godt klar over at fødevareindustrien vil kæmpe imod af alle kræfter så det vil kræve stålsatte politikere!


Der findes nøglehulsmærket. Det har eksisteret i mange år, men kravene har været så hårde, at det ikke er på mange varer, andet end grøntsager... De har imidlertid nu reduceret kravene lidt, og det betyder, at det nu dukker op på stort set alle fødevarer. Det er på det meste brød du kan købe (selvom det indeholder mange kalorier), og det er nu også på f.eks. nogle frikadeller. Jeg tror at den nye mærkning gør danskerne mere bevidste om fødevarerne. Nøglehulsmærketsætter også krav til salt.

Jeg er ikke helt enig med hensyn til sødemiddel. Sødemidler kan deles op i de kalorieholdige, som både feder, og øger blodsukkeret, ligesom sukker. Og dem uden kalorier, eller med kun få kalorier, som ikke øger blodsukkeret, og derfor tåles af dem med diabetes. Til den første gruppe hører f.eks. maltitol, og andre der ender på ol. Til den sidste gruppe hører Stevia og Nutra Sweet. At ikke give et nøglehulsmærke fordi at et produkt indeholder aspartam eller nutra sweet kan diskuteres, da det tåles af mange mennesker, langt bedre end sukker.

Opskrifter kan også få nøglehulsmærket, hvis de lever op til kravene.

Spisesteder og kantiner kan ikke få nøglehulsmærket, men kan i stedet få måltidsmærket.

Rema 1000 er en af de butikker, der har en bevidst holdning om sundhed: https://rema1000.dk/sortiment/noglehullet/
Og, på deres hjemmeside, kan man søge på mad der er nøglehulsmærket.

  • 0
  • 0

Heldigt at det ikke er lineær matematik! tilvæksten er hovedsageligt at folk bliver ældre (Uden for afrika) gamle mennesker spiser ikke så meget :)


Det er korrekt - specielt antallet af kinesere vil stabilisere sig omkring det nuværende, fordi de har haft etbarns politikken. Trods det, er der kommet dobbelt så mange mennesker, på grund af øget levealder.

De lande, som ikke har haft et-barns politikken, ser der anderledes ud - specielt afrika. Her forventer FN en fordobling inden 2050.

Allerede om få år, vil indien overhale Kina. Og i 2050, vil Afrika måske overhale Kina.

Tilmed kommer krav om, at de vil have "lov at forurene".

Går vi tilbage til 1960 var der 181 mio i USA. Der var 448 mio i Indien. Og der var 667 mio i Kina. I dag er der 310 mio i USA. Der er 1,2 mia i Indien. Og der er 1,3 mia i Kina. Det er over 50 år en vækst på 71% i USA. En vækst på 168% i Indien. Og en vækst på 95% i Kina.

Vi må have noget mere 1-barns politik. Hermed et forslag til Trump.

  • 3
  • 2

Veganere/vegetarer står her overfor et stort problem: der er ikke nogen plantebaseret næring der kan sikre dette indhold af aminosyrer or fedtsyrer. Animalsk ernæring kan.

Næh - veganere gør. Vegetarer spiser normalt æg og mælkeprodukter, og æg alene indeholder det meste af de nødvendige stoffer.

Bortset fra det, så tror jeg faktisk, at mange af de danske kødtarer, der får det skidt, når der ligger et salablad oven på deres bøf i stedet for et stykke bacon, nok har større problemer med kosten end den gennemsnitlige vegetar/veganer, da disse, på trods af en del misinformation, oftest er en del mere bevidste om deres kostindtag.

  • 7
  • 3

Næh - veganere gør. Vegetarer spiser normalt æg og mælkeprodukter, og æg alene indeholder det meste af de nødvendige stoffer.

Den mængde af æg og mælkeprodukter der skal til er usundt på andre punkter. Dit aminosyre behov kræver f.eks. 5-6 æg om dagen.

Problemet er her en farlig opskrift i et ellers pålideligt ugeblad. Hvis du følger opskriften i artiklen, og spiser 0 g alle de steder de anbefaler det, så vil du få fejlernæringsproblemer.

  • 2
  • 4

Problemet er her en farlig opskrift i et ellers pålideligt ugeblad. Hvis du følger opskriften i artiklen, og spiser 0 g alle de steder de anbefaler det, så vil du få fejlernæringsproblemer.


Det er i det hele taget en dum idé at blande sundhed og klimaproblemer sammen i en pærevælling. Begge dele er vigtige, men af forskellige årsager og idéen om, at hvis vi bare levede sundere, så ville det gavne klimaet væsentligt, virker ikke særligt velfunderet, når vi vel at mærke forstår væsentligt, som ret afgørende for klimaet. Men det giver ekstra medvind for vegetarer og veganere, ud over de gamle etiske og sundhedsmæssige argumenter.

Googler man det, så finder man hurtigt artikler der proklamerer, at en tredjedel af klimapåvirkningen globalt stammer fra landbrug. En del af disse artikler fokuserer især på kødproduktion. Andre siger en fjerdedel og andre igen, for den såkaldte vestlige verden, placerer lande og regioners påvirkning mellem 8 og 15 procent. De højeste estimater virker ikke pålidelige. Når man opsøger kilderne og kildernes kilder via de links der er tilgængelige, så kører man ofte i ring. Men forskellene i procenter afspejler vel nok, at de mere udviklede dele af verden bruger meget mere energi til industri, produktion generelt, transport og opvarmning/afkøling, og lad os ikke glemme databehandling, end resten af verden.

Jeg tvivler på, at når andre dele af verden end den vi (i Danmark fx) lever i får en højere levestandart og dermed et højere forbrug, så vil deres forøgede kødforbrug blive en væsentlig del af problemet. Det vil derimod deres energiproduktion, hvis denne i for høj grad bliver baserer på fossiler. Det er her der skal sættes ind. Debatten om køds og mejeriprodukters syndighed angående klima og sundhed (i en pærevælling), kan fjerne dette fokus.

Rent personligt synes det vil være meget trist, hvis man ikke kunne nyde en god ost eller et godt stykke kød, en gang imellem, uden at blive ruineret og/eller skyldbetynget. : )

  • 5
  • 0

Det er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Hjælper lidt på kort sigt, men bliver værre på længere sigt. Der er ikke nogen vej uden om at vi får styr på befolkningstilvæksten i de lande hvor den er alt for høj. Vi er allerede for mange på planeten til at vi kan leve både ordentligt og bæredygtigt på lang sigt. Jeg frygter naturen begynder at gøre det for os på den grimme måde, hvis vi ikke selv får styr på det på en ordentlig og human måde. Og så skal vi atoppe med at bryde kul og fælde regnskov asap.

  • 1
  • 1

Jeg synes det er trist at fødevarer fylder så meget i klimadebatten og at nogen næsten får det til at lyde som om man har fundet de vises sten og løsningen på hele klimaproblemet.
Men det er på ingen måde tilfældet og det fjerner fokus fra de områder hvor det reelt rykker at gøre noget. Fødevarer er også en del af løsningen, men nok også der hvor folk er mest konservative - det indgår jo ligefrem i nogle religioner hvad man må spise og dette har været fastholdt omkring 2000 år! Vi er meget stærkt bundet til hvad vi spiser og drikker.
I et land som Danmark er de største energislugere transport, opvarmning og elektricitet! Herefter kommer vores forbrug af elektronik, tøj m.m. og ind med 5-10 % fødevarer. Den engelske fysiker David MacKay opgører det til 8 % og så kan man altså "spare" en del af 8 % ved at erstatte kød med noget andet. Der er med andre ord andre ting vi bør gøre noget ved først. Hvad med at isolering og installationsoptimering af vores bygninger havde fået ligeså meget opmærksomhed?
Jeg kan varmt anbefale at skimme eller læse David MacKays gratis bog 'Sustainable Energy – without the hot air' eller find en video med ham på youtube.

  • 4
  • 2

Selv hvis vi slagtede alle husdyr inkl får til bomuldsproduktion, hvilket også ville medføre vi ikke mere kan drikke mælk, spise ost, æg m.m. CO2 og kun gå i syntetisk tøj så ville udledningen kun falde et par %. (og med ekstra 5 milliarder individer inden år 2100 stadig stige min. 50%).


Hvorledes vil CO2-udledningen stige med 50%, hvis de ekstra 5 mia mennesker ikke udleder CO2 ?

Hvis vi fremover lader fossilerne blive i jorden, og ellers sørger for at opretholde balance i kulstofkredsløbet, hvad betyder det så for klimaet om vi er 10, 15 eller 20 mia individer på Jorden ?

  • 2
  • 0

Hvad nu hvis folk holdt op med at få så mange børn, så var problemet med overbefolkning løst. Nu viser det sig det glædelige at fødselstallet i dag kun er det sammes som det var for 25 år siden og grunden til den nuværende befolkningsvækst er, at vi bliver ældre før vi dør, så med de aktuelle fødselstal vil antallet af mennesker på Jorden stagnere og måske endda falde om et overskueligt antal år. Det store problem på Jorden er i stedet den store fattigdom, der stadig findes.

  • 2
  • 3

Nu viser det sig det glædelige at fødselstallet i dag kun er det sammes som det var for 25 år siden og grunden til den nuværende befolkningsvækst er, at vi bliver ældre før vi dør, så med de aktuelle fødselstal vil antallet af mennesker på Jorden stagnere og måske endda falde om et overskueligt antal år. Det store problem på Jorden er i stedet den store fattigdom, der stadig findes.


Fødselstallet for 25 år siden, fik antallet af mennesker til at stige. Og i dag stiger antallet stadigt. Da stigningen er procentvis, så er den absolutte stigning større. Det er muligt, at antallet stagnerer på et tidspunkt - problemet er, at det er alt alt for sent. Vi skal tilbage til et antal på jorden, som er på 1980 nivauet.

  • 1
  • 1

Nej.

  1. Verden har peak child, ca 2 mia.
  2. De vil alle vokse op og blive 100 år gamle.
  3. Du kan ikke reducere på nogen af de 2 tal uden ondskab.

Se denne video:
https://www.youtube.com/watch?v=FACK2knC08E

De skal allesammen have et hus og en vaskemaskine og en bil og flyve på ferie.
Vi skal bruge 6 gange så meget energi som vi gør i dag for at dette kan lade sig gøre.

Fossil forurener for meget. A-kraft er for farligt. Der er ikke nok vandkraft.
Der er kun sol og vind og lagring.
Det SKAL lykkedes, og takket være Danmarks vindmølle investering, Tysklands massive solcelleinvestering og Kinas produktionsegenskaber går det nu rigtig stærkt med at implementere det.

  • 1
  • 1

På Frederiksberg bor man godt og komfortabelt. Der bor 12000 mennesker pr kvadratkilometer. Skalerer man det op til 10 milliarder mennesker har de brug for 833.000 kvadratkilometer, Så er bobehovet for alle mennesker dækket på pænt niveau Det er mindre areal end fx Venezuela, Spredt ud over hele jorden er der plads nok til en masse landbrugsareal også, så der er god plads til alle.

  • 5
  • 0

Ref Bjarne Hellemann

Det er i det hele taget en dum idé at blande sundhed og klimaproblemer sammen i en pærevælling.


Det hænger fint sammen. Hvis du spiser mindre kød og raffineret sukker vil din kost have et mindre klimaaftryk og du vil leve sundere.

Ref Christian Lundstrøm

Jeg synes det er trist at fødevarer fylder så meget i klimadebatten og at nogen næsten får det til at lyde som om man har fundet de vises sten og løsningen på hele klimaproblemet.


Generelt burde klimadebatten fylde meget mere, sådan at fødevaresnakken fyldte forholdsvis mindre. Og det er selvfølgelig ikke løsningen på det hele.
Det spændende med fødevarer og klima er at du kan tage ansvar lige nu. Du behøver ikke investere i udstyr, afvente et klimapanel, opfinde et teknologisk fix eller håbe at Trump skifter mening.
Hvem kan have noget i mod at den enkelte på èn gang kan påtage sig et personligt ansvar og gøre noget godt for klimaet og sit eget helbred?

  • 2
  • 0

På Frederiksberg bor man godt og komfortabelt. Der bor 12000 mennesker pr kvadratkilometer. Skalerer man det op til 10 milliarder mennesker har de brug for 833.000 kvadratkilometer, Så er bobehovet for alle mennesker dækket på pænt niveau Det er mindre areal end fx Venezuela, Spredt ud over hele jorden er der plads nok til en masse landbrugsareal også, så der er god plads til alle.


Jeg læste en gang, at man med nuværende teknologi, kunne placere hele jordens befolkning på Bornholm. Og de vil kunne leve både godt og komfortabelt. Men, vil det løse klimaproblemet?

Og vil det løse klimaproblemet, at der også er landbrugsareal nok?

Næh, tværtimod. Landbrugsareal er både et miljø og klimaproblem.

  • 1
  • 1

Det hænger fint sammen. Hvis du spiser mindre kød og raffineret sukker vil din kost have et mindre klimaaftryk og du vil leve sundere.

Nej, det hænger ikke sammen. Med det raffinerede sukker kan vi blive enige på det sundhedsmæssige plan.

Debatten om indtag af animalske produkter er et forsøg fra vegetarerne på at gøre deres eget (religiøse) valg til et verdensreddende projekt, hvilket er skudt totalt over målet.
Men det er selvfølgelig rart at sludre om med ligesindede over 'latten.

  • 1
  • 0

@ Søren Lund

Problemer er der jo nok af: sult, vandmangel, terrorisme, flygtninge. forurening.

Altsammen helt eller indirekte forårsaget af for mange mennesker.
(Plus naturligvis grådighed, extremismer osv)


Historiens værste eksempler på både grådighed og extremisme, har den holdning til fælles, at verden ikke har plads os alle - og den slags holdninger har desværre floreret lige siden Faraoernes tid, og højest sandsynligt også før.

Sult:

Her har du et overblik over hungersnød-relaterede dødsfald pr årti, siden 1860.

Grafen burde tale for sig selv, men for at skære det ud i pap: Det værste årti var 1870-1879 med over 20 millioner hungersnød-ofre, trods en befolkning på kun 1,5 mia. I det nuværende årti, hvor vi er over 7 mia mennesker, er der endnu kun registreret 255.000, alle relateret til Sahel-tørken i Somalia 2010-12.

Vandmangel:

Med 1,3 trilliarder kilometer^3 vand på Jorden, som vi ikke formår at bruge, men kun genbruge, er vandmangel, ikke indenfor nogen overskuelig tidshorisont, et spørgsmål om befolkningstal, men udelukkende et spørgsmål om energi og effektive afsaltningsteknologier.

Vi har op imod 1.000 gange så meget vedvarende energi til rådighed som verden bruger i dag, og vi transporterer uden problemer olie og gas via tusinder af km lange rørledninger, når blot der er penge i det. Det samme samme kan vi med vand.

Terrorrisme:

Du kan næppe redegøre faktuelt for ét eneste terrorangreb, som direkte eller indirekte følge af overbefolkning - men du skal da være velkommen til at forsøge.

Terror har derimod eksisteret lige siden de første mennesker på jorden opdagede at de kunne opnå en resultat ved brug af vold.

Flygtninge:

Hvornår har du sidst set et eksempel på at folk i større tal flygter fra tæt befolkede lande/områder til tyndere befolkede lande/områder?

De går stort set ALTID den modsatte vej.

Forurening:

Forurening begrænses ikke ved at vi bliver færre, der får mere plads til at forurene, men ved at vi hver især holder op med at forurene.

  • 4
  • 0

Jeg læste en gang, at man med nuværende teknologi, kunne placere hele jordens befolkning på Bornholm

- så ville de nok blive noget 'klemt'!: Da jeg (sidst i 1940erne) var (skole)barn, var klodens befolkningstal ca. 2 1/2 mia, og jeg regnede faktisk dengang ud, at hvis de hver (stående) 'fyjdte' 1/4 m2, kunne de (lige netop) stå på Bornholm (ca. 600 km2)! Men med klodens nuværende indbyggertal går det bare ikke! :)

  • 1
  • 0

@SørenLund

Tak for den udtømmende kommentar, er stort set enig med dig, dog:
sult er jo ikke kun død, også underernæring, hvilket jo konstateres til overflod.

Mht vand: der er masser af vand på kloden, men ikke drikkeligt.
Klart, at når mangel på nedbør forårsager tørke, er det (formentlig) ikke
overbefolkning, der bærer skylden, men der altså flere, der lider under den.
Og Jordan, Sydsudan osv kan ikke lige smække afsaltninganlæg op. Israelerne
gør det, men er også pressede.
Har læst, at Kinas trang til Tibet, i alt fald devist, skyldes ønske om at kunne
kontrollere bræerne.

Kan ikke argumentere for at terrorisme påvirkes af befolkningtæthed,
bortset fra at menneskeforsamlinger tiltrækker en vis type terrorister.
Der er vel hellerikke noget ved at være terrorist, hvis der ikke er nogen at
terrorisere. (Ved godt, den er lidt tynd) Gælder alle forbrydere.
Sydsudan pines af "stammekrige" bland hyrder, som ikke kan vande kreaturerne.
Kan ikke lige komme i tanker om andre, men det hævdes at være udbredt.

Man flygter fra uholdbare forhold, alle slagser, men bortset fra krig, skrider man,
hvis der er for mange om mad, arbejde osv.

Fin, din bemaerkning om forurening. Men hvem er vi hver saer¿
Der er gaaet kuk i maskinen, vil ikke skrive dansk.
Jeg bor i Spanien, megen tale om forurening, masser af skraldespande, flaskekontainere,
men de fleste er bare ligeglade.

mvh

  • 2
  • 1

Ref Bent Andersen

Det hænger fint sammen. Hvis du spiser mindre kød og raffineret sukker vil din kost have et mindre klimaaftryk og du vil leve sundere.

Nej, det hænger ikke sammen. Med det raffinerede sukker kan vi blive enige på det sundhedsmæssige plan.

Debatten om indtag af animalske produkter er et forsøg fra vegetarerne på at gøre deres eget (religiøse) valg til et verdensreddende projekt, hvilket er skudt totalt over målet.
Men det er selvfølgelig rart at sludre om med ligesindede over 'latten.


Der fik Bent Andersen kørt et par fordomme af.

Det virker lidt pudsigt at Bent kan give mig ret mht sukker men ikke mht kød. Typisk er anbefalingen både at skære ned på kødet og sukker, f.eks de officielle danske kostråd.

Mht kød og klima har jeg en meget simpel ræsonnement. For at producere kød skal der indfyres væsentlig mere energi en kødet indeholder. Slagtedyret skal holdes i live i vækstperioden, der er et tab i konvertering fra føde til kød og kun en hvis del af dyret bliver til kød. Endvidere skal moderdyret holdes i live. Der skal fremføres vand og affaldsstoffer bortskaffes. Transport og slagtning er også energikrævende. Hele det energiforbrug kan skæres væk hvis man direkte spiser dyrenes mad.
Det kan fremføres at f.eks kvæg har en bedre mavefunktion et mennesker og kan uddrage næring et større udvalg af planter. Men omvendt så kan man dyrke andet end græs og menneskeheden har opfundet både kogegrej, stavblender og juicemaskine.

Jeg har også personlig erfaring. Mt liv har ikke været en lige linje og min venne- og bekendtskabskreds går fra den mest spidse hjørnetands kødeæder over til den mest plantebaserede latte drikkende blege veganer.
Jeg har nået den alder hvor sygdomme melder sig og hvis jeg finder medianen af min bekendtskabskreds baseret på kødspiseri, er min lille statistik at kødspiserne fører med 2 diabetes II og 3 blodpropper, hvoraf den ene desværre med dødelig udgang.
Ovennævnte statistik forstyrres af at kødspiserne nok også holder mere fest med alkohol og smøger.

Personligt måtte jeg for knap 20 år siden erkende at jeg var blevet for tyk med for højt blodprop og problemer med bevægeapparatet. Det er fungerede for mig var en reduktion af kød. Det handlede om at bytte næringsrige fødevare ud med knap så næringsrige, man skal spise meget hvidkål og gulerødder for at opveje en kotelet.
Hvis man ser bort fra at dåbsattesten er blevet mere krøllet, er min fysisk bedre i dag end for 20 år siden.

Der er givetvis andre der har oplevet at få det fysisk bedre med at spise mere kød. Jeg har bare ikke mødt dem endnu.

  • 3
  • 0

David McKays bog er rigtig god, men der er ingen tvivl om, at i et land som Danmark har kødoroduktionen også et kæmpe klimaaftryk. Alene sojaimporten til at fodre vores dyr fylder et areal på størrelse med Sjælland i Sydamerika ifølge en gammel rapport fra WWF. Det giver nødvendigvis en forskydningseffekt af landbrugsproduktion andre steder, som i sidste ende betyder mindre kulstoflagring i naturlige økosystemer (udover alle mulige andre problemer med konvertering af natur til kvæg-, soja- og palmeolieprodukton i Sydamerika). Hvis du erstatter vores svineproduktion med vegetabilske fødevarer med en lignende næringsværdi, er der ingen tvivl om, at det vil kræve mindre areal, også selvom vi har brug for at spise andet end soja og korn, hvis vi skal være sunde.

De store forskelle på, hvor meget klimaaftrykket af fødevarerne anslås til, som en anden indlægsskribent nævner, handler nok blandt andet om, hvorvidt man kigger på eksempelvis ændret arealanvendelse, CO2 eller også metan og lattergas, og om man mener Danmark har medansvar for skovrydning i Sydamerika, når nu vi importerer så store mængder soja derfra. Der er meget store usikkerhedsmarginer ved mange af disse effekter.

Men generelt giver det jo mening, at de har stor global betydning.

Jeg mener også, at omstilling af energisystemet er afgørende, men vi er nødt til at spille på alle tangenter nu: Energi OG lagring af kulstof i naturlige økosystemer OG mindre udledning af drivhusgasser fra landbrugsproduktionen.

  • 1
  • 0

Det handler ikke om et enkelt stykke ost eller kød. Nyd blot et stykke naturplejeoksekød med skinnende grøn samvittighed. Det handler om, hvad vi gennemsnitligt spiser, og mon ikke DTUs fødevareinstitut har ret i, at det ville være sundere, hvis vi i gennemsnit spiste mindre ost og kød samt sukker?

Det med aminosyresammensætningen af vegetarisk og vegansk kost er ikke sværere at lære end andre principper for sund kost. Bare gå efter klassiske kombier som kikærter + hvede (falafel og hummus med pita, eksempelvis), linser + ris, majs + bønner, ris + tofu, ... og så masser af grønsager, masser af variation, og ikke for mange næringstomme kalorier såsom sukker (sidstnævnte er nemmere sagt end gjort :)

Jeg kan godt følge frustrationen over, hvor stor forskel der er på forskellige estimater af, hvor meget fødevarerne betyder for klimaet. Måske prøv at hitte IPCCs nyeste tal. Mon ikke usikkerheden især handler om andre drivhusgasser end CO2 og om den store joker, ændret arealanvendelse, og det potentielle optag af kulstof i økosystemer, der fik lov at falde tilbage fra græsgange og sojaproduktion til skov.

  • 2
  • 1

Der er givetvis andre der har oplevet at få det fysisk bedre med at spise mere kød. Jeg har bare ikke mødt dem endnu.

Jo du har. Du debatterer med ham lige nu :)

Jeg vil gerne debattere kostrådene. Man skal nemlig kigge på deres opstandelse, som ligger i den sk. "Madpyramide".

Madpyramiden opstod i 1970erne i Sverige, hvor fødevarer var så dyre at mange familier dårligt havde råd til at købe mad. Derfor udviklede man nogle kostråd til hvordan man kunne ernære sig uden at risikere mangelsygdomme. At gå fra det ønske til at ophøje pyramiden til et non-plus-ultra af optimal ernæring er et tigerspring som den ikke fortjener.

  • 1
  • 0

Der er jo snart ikke det man kan gøre for at ændre klimaet, men hvor stor effekt har det egentlig.
Måske vores kost også kan ændre på jordskælv og vulkanudbrud, som begge er blevet koblet til CO2. Hvis vi spiser flere bønner, som er gode erstatninger for animalsk protein, så medfører det måske mere metan-udledning?
Alle disse lidt absurde konklusioner skyldes måske, at studiet skulle vise en eller anden klimaeffekt for at få penge.
Og bingo, så er der en effekt.

  • 2
  • 2

Hej Bent Andersen

Jo du har. Du debatterer med ham lige nu :)


Fint; kan du uddybe på dette?

Madpyramiden opstod i 1970erne i Sverige, hvor fødevarer var så dyre at mange familier dårligt havde råd til at købe mad. Derfor udviklede man nogle kostråd til hvordan man kunne ernære sig uden at risikere mangelsygdomme.


Denne vinkel er jeg ikke bekendt med, men i så tilfælde understøtter det min pointe i at det er mere energieffektivt når man spise vegetabilsk, dvs fra bunden af kostpyramiden.

  • 3
  • 0

Alle planter består af alle essentielle aminosyrer. Så længe man spiser en varieret plantebaseret kost er der ikke noget problem i at få alle de nødvendige aminosyrer.
Se bl.a.: [http://diaetist-felding.dk/artikler/protei...]
eller : [https://vegetarisk.dk/protein/] og de tilhørende kildereferencer.

Jeg har på egen krop oplevet de gode fordele ved at gå over på en plantebaseret kost; efter 30 år med astma blev jeg efter 1,5 år på plantebaseret kost erklæret astma-fri af Lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital. Jeg havde i flere år forinden forsøgt med forskellige diæter og motionstyper uden samme resultat. Jeg siger ikke, at dette vil kunne gælde for alle med helbredsproblemer, men jeg synes det er ærgerligt, når debatten primært føres af folk, der ikke har erfaring indenfor dette område, og jeg ville derfor byde ind med min oplevelse.
Det er givetvis ikke den hellige gral af kostvejledning, som forskerne i denne artikel er kommet frem til, men jeg er glad for, at der forskes på dette område og at kost, sundhed og klima debatteres i endnu højere grad end for bare få år siden.

  • 0
  • 2

Jeg har på egen krop oplevet de gode fordele ved at gå over på en plantebaseret kost; efter 30 år med astma blev jeg efter 1,5 år på plantebaseret kost erklæret astma-fri


Det stemmer vel godt overens med opdagelsen af at kvinder har et stærkere immunforsvar end mænd, men en konsekvens af dette er at kvinder i større omfang end mænd rammes af autoimmune sygdomme?
Så den gamle fordom om at "mænd skal have kød" er der måske noget om?

  • 0
  • 1

Tak, men det var angående at du har fået det fysisk bedre af at øge dit kødindtag jeg kunne tænke mig uddybet.

Det er en længere historie, hvori kaloriereducerede diæter indgik (de fejler generelt set altid) og hvor jeg selv fejlede.

Men ved et restaurantbesøg med en amerikansk kollega (med normal figur), hvor han høvlede østers og en tyk steak med kryddersmør ind, og samtidig fortalte at han havde tabt 40 kg på 2 år (han havde billeder som bevis) spidsede jeg ører.
Han havde lavet en "Atkins" diæt, hvor man kan spise ubegrænset af protein og fedt, men kun få kulhydrater. Hvilket naturligvis betyder en animalsk kost.
Jeg efterforskede naturligvis, der er jo masser af skøre kostråd i omløb. Men denne artikel i New Your Times gav mig tid til eftertanke:
https://www.nytimes.com/2002/07/07/magazin...
Jeg besluttede mig for at prøve, og tabte 16 kg på 5 måneder. Og det er en ualmindelig behagelig diæt. Man er ikke sulten, og kan spise de lækreste ting: fra havet, fra luften (fjerkræ) og fra land.

Og nu til dit spørgsmål. Diæten havde uventede sidevirkninger:
* Parodontose: jeg havde altid problemer her. Forsvandt efter 3 mdr.
* Afføring: fast og problemfri
* Prutter: slut med stinkere
* Fødder: den hårde hud forsvandt, jeg har babyfødder nu
* Bumser: jeg havde bumser på ryggen, de er væk
* Libido: steg betydeligt
* Blod: kolesterolværdierne er i top (samt de andre blodtal)
* Mit hår og mine negle vokser som bare F....., hvilket er lidt anstrengende
* Plus et par andre ting som jeg har glemt...

Alt i alt ikke dårligt. Downside: det er dyrt at ernære sig sådan. Det er et personligt valg hvor man lægger sine penge, hvis samtalekøkkenet er vigtigere, OK. Jeg lægger vægt på god (i modsætning til billg) ernæring.

  • 2
  • 0

Han havde lavet en "Atkins" diæt, hvor man kan spise ubegrænset af protein og fedt, men kun få kulhydrater. Hvilket naturligvis betyder en animalsk kost.

De fleste steder omtales det som LCHF. Det står for Low Carb, High Fat. Søg på nettet.

Min mor udtrykte det sådan: Fedt feder ikke. Det er sukker som feder.

Og det er ikke forkert. Skal du virkeligt tabe dig - så er det først og fremmest kulhydraterne du skal af med, f.eks. kartofler og hvidt mel. Det indeholder faktisk ligeså mange kulhydrater per gram som sukker - altså, en almindelig bagekartoffel feder ligeså meget som en stor kartoffelkage med kakaodrys.

Et godt råd, er at erstatte kartofler med masser af grøntsager. Du må gerne spise mange flere grøntsager, end kartofler.

Ris er heller ikke godt. Dels indeholder det arsen - og det omdannes til gift i kroppen. Men, det er også fattig på kostfibre, og det indeholder masser af kulhydrater. Erstat risene med blomkålsris.

Rugbrød indeholder mange kostfibre, og er forholdsvis sundt. Men, det er dog begrænset hvor mange skiver man bør spise om dagen. Samme med majskiks. Majskiks er ret sunde - de har flere kulhydrater end rugbrød, men er utroligt lette, og man drikker naturligt mere vand til, hvilket får det reelle antal kulhydrater ned, når der tages hensyn til vandet. En majskiks vejer under det halve af et stykke rugbrød. Majskiks indeholder samtidigt en del fibre. Riskiks er til gengæld ikke gode - så brug majskiks i stedet. Knækbrød er meget blandet.

Frugter er det rene kulhydrat. Så ved LCHF skal man også undgå frugtsaft og frugter. Brug i stedet kaloriefattig saft, der er sødet med kunstige sødemidler. For langt de fleste mennesker, er kunstige søgemidler meget sundere end sukker.

Undgår du kulhydraterne, så er tendens til, at fedt ikke sætter sig, men kommer direkte ud med afføringen. Skal du slanke dig, så skader det dog ikke, at også passe på med fedtet.

Det er altid en god idé, at passe på med det mættede fedt, for det kan sætte sig som kolesterol i blodårerne, og sætter det sig fast, kan det ikke fjernes igen. Man har desværre intet middel, der kan fjerne belægningen. Mælk indeholder mange mættede fedstoffer - og det indeholder også mælkesukker, hvilket er også er en god årsag til at passe på med mælken, hvis man spiser LCHF.

Sovs indeholder ofte både fedt og mel. I stedet for sovs bestående af vand, fedt, og mel, kan man lave sovs på blendede grøntsager, f.eks. blendede udkogte blomkål. Tilsat lidt kryderier, bouillon, kan det blive til mange forskellige slags sovs, f.eks. bearnaisesovs. Søg på blomkålssovs. Der er mange opskrifter på nettet. Der findes også karrysovs baseret på grøntsager.

Ost med lavt fedt (3% og 6%) kan man roligt spise. Og, nogle undersøgelser tyder på, at selv med større fedtprocent, er ost ikke dårlig. Skyr er også godt, og kvark.

At tabe sig, behøver ikke at være et spørgsmål om at spise lidt. Det vigtige er, at spise flere grøntsager, mere salat, og at undgå sukker og mælk f.eks. i sodavand og kaffe. Det er intet problem, at proppe 3% chasy ostetern i salaten. Det er sundt. Og kødstykker, f.eks. kylingekød er også ok. Men dresing indeholder ofte meget fedt og sukker, og bør undgås.

Måske er fedme lidt et spørgsmål om sukkersyge - nogle mennesker, har problemer med at forbrænde kulhydraterne. Og så tager de på. Men vi vil hellere tro, at de spiser for meget. Der findes slankekure der tager udgangspunkt i, at man køber et blodsukkerapparat og overvåger blodsukkeret.

  • 2
  • 1

Det er altid en god idé, at passe på med det mættede fedt, for det kan sætte sig som kolesterol i blodårerne, og sætter det sig fast, kan det ikke fjernes igen. Man har desværre intet middel, der kan fjerne belægningen.

Det er ret simpelt sagt. Den forkerte balance mellem omega 3 og 6 accellerer inflamation i årerne. Inflamation der i første omgang skabes af sukker.

https://www.sott.net/article/242516-Heart-...
"When you spike your blood sugar level several times a day, every day, it is exactly like taking sandpaper to the inside of your delicate blood vessels. "

Forøvrigt er der en del eksempler med reversering af belægninger med store dosis C-vitamin (3-15 g / dag)

  • 0
  • 0

Hej Bent Andersen

Han havde lavet en "Atkins" diæt, hvor man kan spise ubegrænset af protein og fedt, men kun få kulhydrater. Hvilket naturligvis betyder en animalsk kost.
Jeg efterforskede naturligvis, der er jo masser af skøre kostråd i omløb.


Jeg har halvhjertet prøvet "Atkins", men et par norske kolleger gik "all in" med dårlig resultat. Men 1 ud af 3 er en god ratio på den type diæter.

Downside: det er dyrt at ernære sig sådan.


Hvilket mine norsker kolleger er enige i. Hvilket så bringer mig tilbage til ressourceforbrug, grunden til at det er dyrere at ernære sig ved kød er at det kræver flere ressourcer. Den højere pris understøtter min pointe i, at det er mere miljø- og klimavenligt at spise dyrenes mad.

  • 1
  • 0

Ref Jens Madsen

Undgår du kulhydraterne, så er tendens til, at fedt ikke sætter sig, men kommer direkte ud med afføringen.


Når formålet med landbrug er at brødføde befolkningen må man vurdere hvor smart det er med en diæt hvor fedt passerer ufordøjet gennem tarmsystemet.

I stedet for sovs bestående af vand, fedt, og mel, kan man lave sovs på blendede grøntsager, f.eks. blendede udkogte blomkål.


Når man nu er igang med at blende blomkål kunne smide lidt rodfrugter og en enkelt porre i. Og wupti en god nærende suppe.

  • 0
  • 1

Undgår du kulhydraterne, så er tendens til, at fedt ikke sætter sig, men kommer direkte ud med afføringen. Skal du slanke dig, så skader det dog ikke, at også passe på med fedtet.

Det er ikke rigtigt. Fedtet bliver optaget ligesom de andre elementer i føden. Men det der sker er, at fedtet forbrændes frem for at oplages i fedtcellerne. LCHF, som du kalder det, er en såkaldt ketogen diæt, hvor kroppen omstiller sig fra glukoseforbrænding til ketonforbrænding som energi.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten