Ny rapport: Elbilen kan udrydde hvert fjerde job i den tyske bilindustri

Volkswagen ID.3 på samlebåndet. Elbiler er langt enklere konstruktioner end biler med komplicerede forbrændingsmotorer og drivlinjer. Dermed kræves der mindre arbejdskraft for at samle en elbil. Illustration: Christian Rantorp

Elbilernes stigende udbredelse kan føre til en massiv jobtilbagegang i Tyskland. En ny rapport (på tysk udarbejdet af instansen NPM for de tyske myndigheder anslår, at så mange som 410.000 industriarbejdspladser kan forsvinde frem mod 2030.

Bilindustrien er en af de klart største industrier i Tyskland med en omsætning på over 3.000 milliarder kr. I 2017 eksporterede Tyskland over fire millioner biler ifølge bilindustriforbundet VDA.

For at sætte det i perspektiv er den tyske bilindustris omsætning tæt på otte gange større end omsætningen fra udvinding af olie og gas i Norge.

Asiatiske batterier

For den tyske bilindustri og underleverandørerne er risikoen, at tyskerne gør sig afhængige af udenlandske leverandører for at kunne bygge elbiler. Batterier bygget i Kina ‘spiser’ direkte af den tyske værdiskabelse, hvis de anvendes i biler, der bygges i Tyskland.

Også bilimport er en fare for industrien. Hvis tyskerne ikke formår at følge med i elektrificeringen, og importen af biler stiger, vil det føre til tab af op mod 240.000 arbejdspladser knyttet til produktionen af biler. Det svarer til hver fjerde bilkonstruktionsarbejdsplads.

Håber på tysk el-offensiv

Dette er dog det værste scenarie i rapporten. Lederen af den tyske fagforening Industriegewerkschaft Metalls (IGM), Jörg Hofmann, leder arbejdsgruppen, som har udarbejdet rapporten. Han siger til nyhedsbureauet DPA, at dette kun vil ske i tilfælde af, at den tyske industri ikke selv producerer batterier eller en betydelig andel elbiler i landet.

Jörg Hofmann siger, at tyske bilproducenter er ved at vågne op, og at der er gang i en offensiv i form af nye elbilmodeller. Og selv om han ikke tror, at dette i sig selv er en garanti for, at industrien vil klare sig, er han optimistisk.

Rapporten opfordrer til, at der etableres regionale kompetencecentre for efteruddannelse af dem, som arbejder i industrien. Disse bør etableres på tværs af virksomheder.

Nedgang fra 2022

Bilindustriforbundet VDA har kritiseret rapporten for at være urealistisk i sit mest ekstreme scenarie. De tror, at det er mere realistisk med et tab af op mod 88.000 stillinger knyttet til forbrændingsmotorproduktion i 2030.

Forbundets leder, Kurt-Christian Scheel, siger til DPA, at skiftet til elbiler kommer til at kræve en omstilling, som vil resultere i lavere beskæftigelse i industrien. I det ekstreme scenarie sælges der 10 millioner elbiler frem mod 2030. I det moderate scenarie sælges der 2,3 millioner elbiler. I begge scenarier beregner rapporten, at beskæftigelsen i bilindustrien vil falde fra 2022. Det er i høj grad faglærte, som vil forsvinde, men også en del specialister.

Udvikling i ansatte i bilindustrien, hvis der sælges 10 millioner elbiler i Tyskland frem mod 2030. Illustration: NPM-rapport " ZWISCHENBERICHT ZUR STRATEGISCHEN PERSONALPLANUNG UND -ENTWICKLUNG IM MOBILITÄTSSEKTOR"

Uanset hvordan industrien påvirkes dette i de kommende ti år, er det ifølge rapporten helt sikkert, at bilproducenterne ikke længere vil være ansvarlige for værdiskabelse og beskæftigelse på samme niveau som i dag.

Årsagen er, at elbiler er langt enklere konstruktioner end biler med komplicerede forbrændingsmotorer og drivlinjer. Dermed kræves der mindre arbejdskraft for at samle en elbil.

Elbilmotorer har langt færre dele end forbændingsmotoren. Motoren i VW’s ID.3 kan være i en sportstaske. Illustration: Volkswagen AG

Elbilbatterier en udfordring for flere lande

En af de centrale komponenter, batteriet, produceres i dag i meget lille grad af bilproducenterne selv. De leveres for det meste af asiatiske leverandører. Det gælder ikke bare den tyske bilindustri, men også Nissan (Japan), Renault (Frankrig) og Tesla (USA).

Og selv om nogle bilproducenter producerer batterier, leveres cellerne i batterierne særligt af asiatiske underleverandører. Derfor er der flere, som efterlyser initiativer til tysk produktion af celler til bilindustrien, som kan sikre, at flere job forbliver i Tyskland.

Også kræfter i EU og industrikræfter i Tyskland og Frankrig ønsker, at der etableres storstilet celleproduktion i Europa. Indtil videre har svenske Northvolt de mest konkrete planer, som blandt andet indebærer, at de skal samarbejde med Volkswagen om leverance af celler til deres batterier.

Samarbejdet består i at bygge et kompetencecenter for celleproduktion hos Volkswagen. Målet er fuld produktion ved årsskiftet 2023-2024.

Samfundsudfordring

Volkswagen-chef Herbert Diess mener, at udsigterne til at miste flere hundredetusinde job er en udfordring for samfundet. Over 800.000 mennesker arbejder i bilindustrien i Tyskland. Et eventuelt stigende salg i Nordamerika eller Kina vil næppe komme tyske industriarbejdere til gode. Importregler gør, at det bedre kan betale sig at etablere fabrikker i disse områder.

Understellet på Audi E-tron. Illustration: Marius Valle

Samtidig falder salget af nye biler globalt, i en tid hvor tyske bilproducenter må investere i ny teknologi for at kunne følge med i elektrificeringen. Producenterne er afhængige af at sælge biler, helst dyre biler, for at finansiere dette.

Det lover ikke specielt godt. Områder, hvor bilindustrien og dens leverandører er hjørnestensvirksomheder, kan rammes særligt hårdt. Når fabrikker må lukke, og industriaktører varsler reducering af årsværker, skaber det overskrifter. Men ifølge Rüdiger Bresien fra IGM er der ikke megen opmærksomhed på midlertidige ansatte, som mister deres job. IGM kan se, at dette sker mange steder nu, siger Rüdiger Bresien til New York Times.

Han er bekymret for, at frustrerede arbejdere kan blive trukket mod populistiske ydre højre-partier, hvis arbejdsløsheden stiger. Tyskland undgik en recession i 2019, idet økonomien voksede 0,1 procent i tredje kvartal, efter at være skrumpet 0,2 procent i andet kvartal. Ved to kvartaler med fald i BNP har man en teknisk recession.

I fjerde kvartal oplevede Tyskland nok en gang moderat vækst i BNP. For hele 2019 voksede BNP med 0,6 procent. Dette er den svageste økonomiske vækst, Tyskland har haft i seks år, skriver Bloomberg.

Artiklen er fra tu.no.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og hvis de ikke bygger elbilen i Tyskland, så vil kinesiske eller amerikanske producenter lave den, som fjerner 100 % af jobs

  • 37
  • 0

dele af samfundsstrukturen.

Der skal åbenbart en eller flere meget alvorlige kriser til før politikerne og erhvervslivet kan ændre på de håbløst forældet strukturer vi har for energiforbrug til f.eks. produktion, arbejderes mødetider, transport afstande til arbejde m.m..

Man vil hellere ændre for sent end i god tid...

  • 19
  • 0

Man vil hellere ændre for sent end i god tid...

Det bunder nok mere i ikke at ændre til det forkerte, hvilket kan være meget dyrere end at ændre for sent. Jeg vil dog medgive, at i denne situation har det længe været mange velkendt at batterielbiler vil erstatte biler med forbrændingsmotor, og brintbiler blot har været et delvist seriøst fatamorgana, så de ligger bestemt som de har redt.

  • 16
  • 1

.. men at vi (alle lande, stort set) slet ikke er ved at indstille os på en robottiseret fremtid, hvor der simpelthen ikke vil være jobs til alle.

Det er tvingende nødvendigt at vi meget snart går i gang med en omstilling af vore skattesystemer fra skat på arbejde til skat på kapital - hvis ikke så risikerer vi at vores velfærdssamfund kollapser.

  • 18
  • 5

Det med ikke jobs nok til alle har været et tema siden industriarbejdere havde 72timers arbejdsuge og startede som børn.

Den eneste måde at skabe velstand på er ved at udrydde jobs, så enkelt er det og det har været velkendt siden Adam Smith skrev "The Wealth of Nations" i 1776.

  • 8
  • 3

Christian Nobel

"Det var vist ikke lige det Smith skrev."

Det specielle ved Adam Smith var at han udover at argumentere for frihandel også gennemførte konkrete tidsstudier og foreslog gennemgribende rationalisering. Se hans eksempel med pin factory.

Det bærende princip han foreslog kaldte han division of Labour and specialisation.

Læser du teksten, så var hans argumentation udover mangedobling af produktiviteten og dermed færre ansatte at arbejdsgiveren fik kontrol over processen, fordi man kunne tage folk direkte ind fra gaden og lære dem simple operationer.

Det samme sker nu med batterier i biler, da der kun skal 1100 mennesker til at producere +30GWh batterier og de betales langt ringere end arbejdere i bilindustrien.

  • 3
  • 0

Det specielle ved Adam Smith var at han udover at argumentere for frihandel også gennemførte konkrete tidsstudier og foreslog gennemgribende rationalisering. Se hans eksempel med pin factory.

Det bærende princip han foreslog kaldte han division of Labour and specialisation.

Læser du teksten, så var hans argumentation udover mangedobling af produktiviteten og dermed færre ansatte at arbejdsgiveren fik kontrol over processen, fordi man kunne tage folk direkte ind fra gaden og lære dem simple operationer.

Det samme sker nu med batterier i biler, da der kun skal 1100 mennesker til at producere +30GWh batterier og de betales langt ringere end arbejdere i bilindustrien.

Ja, og den betragtning kan han sagtens have ret i ud fra en ultrakapitalistisk og neoliberal holdning, men det gør det da så meget desto mere vigtigt at vore politikere vågner op og ser faresignalerne, så skattesystemerne omlægges fra beskatning af arbejde til beskatning af kapital.

Dette er jo lige præcis det modsatte af Henry Fords filosofi om at hans arbejdere skulle have råd til at købe en Fordbil - for hvis al fortjenesten på en (el)bil går til storkapitalismen, men der ikke kastes noget synderligt arbejde af sig, så er der ingen til at betale skat, og ingen har råd til at købe biler hvilket i enden betyder at vores velfærdssystem bryder sammen, og vi får nogle meget grimme tilstande.

Derfor er det tvingende nødvendigt med omlægning af skatten, før vi når tipping point.

  • 8
  • 0

Beskæftigelsen er fortsat i top i Tyskland, og den tyske statskasse flyder over af overskud på budgettet!

Fossiløkonomien modtager årligt 53 milliarder euro af den tyske stat i subsidier. De kunne bruges på en konstruktiv omstilling i stedet.

I disse dage foreslår medlemmer af regeringen tilmed at betale kulkraftværkerne 4 milliarder euro for at reducere kulkraften i landet.

Den vedholdende budgetdisciplin, som man presser ned over medlemslandene inden for EU, er først og fremmest resultat af tysk indflydelse.

Man har haft historiske overskud på handelsbalancen i snart et årti takket være indvandringen af billig arbejdskraft fra det europæiske fællesskab periferi, hvor arbejdsløsheden er stor, takket være den budgetdisciplin, som man selv har ansvaret for og takket være den konkurrencefordel, som medlemskabet af den monetære union, euroen, har givet tyskland (Dmarken var meget stærkere end euroen er relativt i forhold til de eksportmarkeder, som modtager de mange tyske biler).

Problemerne med højreradikalisme i det gamle DDR skyldes grundlæggende den hæmningsløshed hvormed vestlige økonomer og virksomhedsledere gik ind og slagtede alt, hvad der var af produktion i det hedengangne østtyskland/DDR. Fremmedhadet er mest udpræget i de gamle ydmygede dele af øst, hvor man aldrig har fundet stoltheden igen efter murens fald. Man er aldrig blevet fuldgyldigt medlem af det tyske fællesskab.

Tysk bilindustri har modtaget og modtager fortsat gigantiske statsmidler.

Dieselskandalen vidner om, hvordan den her industri har skidt samfundet og klimaet op og ned ad ryggen, fusket med opgørelser om bilernes forurening samtidigt med at man har udnyttet billig arbejdskraft og statsstøtte.

Der er altså ingen grund til at græde med den tyske bilindustri. Og de ansatte, som har hjulpet bilproducenterne med at smadre vort klima i samarbejde med alverdens bilister, skulle måske stille sig selv et sprøgsmål: "If you work for a living, why kill yourself working?" https://www.youtube.com/watch?v=FJnVt6TInm0

(hvad elektrificeringen angår, så er det ikke bare fuld fart frem, uden at se sig tilbage. Udfordringerne med at skaffe batterier, grundstoffer til elmotorer, elektronik og batterier, er ind til videre helt uoverskuelige. https://science.sciencemag.org/content/367...

Fornuften i at vente på et par revolutioner mere inden for batteriteknologien er indlysende. Fx denne, hvis det ikke er en and: https://www.upsbatterycenter.com/blog/swit...

Kina udfaser fx statshjælpen til elbilproduktionen lige nu, uvidst hvorfor)

Lær de stakkels arbejdere, hvordan de kan leve uden at knokle for en destruktiv fossilbilisme. Elbilerne vidner mere om skyer i horisonten og et patetisk forsøg på at rede den truende udvikling med et teknisk fix, hvor det burde handle om forandring mod det bedre!

  • 7
  • 3

Harry Jessen "Gad godt vide hvor du har de tal og oplysninger fra, for ved udgangen af 2018 var der ansat over 7500 på GF1 med en gennemsnitlig løn på $29,28 hvilket vist er en rimelig god løn i USA."

https://electrek.co/2019/12/05/gm-announce...

General Motors and LG Chem Team Up to Advance Toward an All-Electric Future, Add Jobs in Ohio

2019-12-05

Will create more than 1,100 new jobs in a new, Ohio-based facility Joint venture to drive cost per kilowatt hours to industry-leading levels New battery plant to have an annual capacity of more than 30 gigawatt hours with flexibility for expansion Companies enter joint agreement to develop advanced tech, lower cost batteries DETROIT — General Motors (NYSE: GM) and LG Chem today announced plans to mass-produce battery cells for future battery-electric vehicles. Together, the companies will invest up to a total of $2.3 billion through a new, equally owned joint venture company.

  • 3
  • 0

Kina udfaser fx statshjælpen til elbilproduktionen lige nu, uvidst hvorfor

Støtten er omlagt, så det er bilfabrikanterne der får pengene direkte fra den kinesiske stat. Så skal fabrikanterne sænke prisen på deres elbiler, hvilket Tesla lige har gjort.

Fornuften i at vente på et par revolutioner mere inden for batteriteknologien er indlysende.

Medmindre man selv vil være med til at udvikle nye batterier. Går stærkt ud fra at Tesla vil komme med en ny batteri celle i løbet af foråret hvor kapaciteten øges med omkring 35%.

Alt imens kan de andre sidde og vente på at teknologien udvikler sig, men har stadigvæk ingen produktion eller egen udvikling af batterier.

  • 6
  • 2

Det er tvingende nødvendigt at vi meget snart går i gang med en omstilling af vore skattesystemer fra skat på arbejde til skat på kapital - hvis ikke så risikerer vi at vores velfærdssamfund kollapser.

Hvad med skat på uønsket forbrug? Vi betaler allerede 25 % af vort forbrug, og skal man til at betale skat af (stående) opsparing (formue) til fremtidigt forbrug (for at være selvforsørgende - og ikke en pensionsbyrde), vil det da nærme sig dobbeltbeskatning. Man har jo også betalt skat af opsparringen, inden den blev lagt til side (eller når den udbetales fra særlige konti). Desuden betaler man jo allerede skat af kapitalgevinst på opsparringen.

  • 8
  • 4

Kan ikke huske præcist, hvor meget den kinesiske stat vil reducere og omlægge støtten til elbilproduktionen, men blot, at man i den forbindelse forventer en voldsom "rationalisering" blandt producenterne i de(t) næste år, dvs. konkurser og faldende udbud fra Kina af elbiler. Det sted, hvor jeg så det, og som jeg ikke kan huske, sammenlignede man politiken med det, som man har set fra kinesisk statslig side i forhold til solcelleproduktionen. Når man mener, at markedet har udviklet teknologien til at kunne gå selv, så lader man markedet om resten, så vinderne kan bruge potentialet på markedsvilkår. Sådan forestiller man sig det med elbiler og solceller i Kina, lidt lige som vi har gjort med vind her i DK.

Teslas økonomi ser slet ikke dårlig ud, men spørgsmålet er vel, hvor stort potentialet er på stadie, som teknologien befinder sig på lige nu, og en forøget batterikapacitet på 35 % er vel ikke nogen revolution.

Jeg nævner 4 milliarder euro, som det en tysk minister vil give kulindustrien. Det tal er gældende for i år. https://www.spiegel.de/wirtschaft/unterneh...

De tal, som er kommet frem også her på ing.dk, for hvor meget den tyske stat vil betale for at kompensere kulindustrien, er meget større, fordi de rækker frem mod 2038, hvor man har besluttet, at industrien skal være udfaset.

  • 3
  • 1

Hvad med skat på uønsket forbrug? Vi betaler allerede 25 % af vort forbrug, og skal man til at betale skat af (stående) opsparing (formue) til fremtidigt forbrug (for at være selvforsørgende - og ikke en pensionsbyrde), vil det da nærme sig dobbeltbeskatning. Man har jo også betalt skat af opsparringen, inden den blev lagt til side (eller når den udbetales fra særlige konti). Desuden betaler man jo allerede skat af kapitalgevinst på opsparringen.

Der er kun et r i opsparing (sten, glashus osv)!

Nu er det altså kun 20% af forbruget (det beløb du samlet betaler) som udgør momsen, og der er mange områder som slet ikke er momsbelagte, eksempelvis boliger. Mao. i (meget) runde tal så går et sted mellem 5 og 10% af din bruttoløn til moms.

Men når jeg taler om en omlægning, så mener jeg radikal, og så kan du ikke blande enkeltelementer fra et gammelt system med enkeltelementer i et helt nyt system.

Der kan sagtens opstå kapitalophobning (eksempelvis ejendomme) uden det nødvendigvis medfører en beskatning, men du må selv læse f.eks. Piketty hvis du ikke forstår det.

Uagtet hvordan vi end vender og drejer den, så vil der blive færre og færre jobs i fremtiden, og dermed færre og færre skatteindtægter, så hvis ikke vi finder en anden måde at finansiere vore velfærdssystem på, så har vi et gedigent problem.

At under 1% af klodens befolkning nu er oppe på at eje over 50% af den globale formue, og det bliver kun værre for hver dag der går, viser med al sin uskønhed at det går i den helt forkerte retning. Hvis ikke den kurve meget snart knækkes, ved at man begynder at beskatte kapitalen, så går vi en fremtid i møde hvor det reelt bliver en kamp om overlevelse.

  • 10
  • 6

Både Jens Østergaard og Christian Nobel har delvis ret. Adam Smith var begyndelsen. Han betragtede fabrikationen ud fra et bondesamfunds præmisser. Bønderne kunne teoretisk brødføde klæde sig selv ved egen indsats, men industriel produktion af garn til vævning, kunne give et større volumen end bønderne koner kunne spinde. Idag er det industriarbejdere i bilindustrien der er højt specialiserede som ikke kan brødføde sig selv, uden at have en arbejdsplads der har brug for deres arbejdskraft, de er derfor i en uønsket faresone. Det er der nogen der går i panik over og og foreslår økonomiske utopier, selv om de også kan huske Henry Fords betragtning om, at hvis hans ansatte ikke kunne købe en bil, var kundegrundlaget for lille og derfor lønnede han sine medarbejdere bedre og sørgede for sociale tiltag. For uden kunder er kapital en ligegyldig forteelse. Man kan reelt kun betale med varer og tjenestydelser. Det er let at finde samfund der socialt er gået i stå, fordi et lille mindretal anvender samfundets midler totalt ansvarsløst. Tag nummer et Arabien som eksempel. Der lever man luxuriøst i lediggang hvis man er indfødt araber. Rigdommen strømmer op af jorden, så man har råd til vilde økonomiske eccesser, fordi en masse udlændinge gerne stiller deres varer og tjenestydelser i bytte, for de penge araberne tjener på olien. De har oceaner af arbejdere fra lande hvor der er store befolkningsoverskud. Men den nye kronarving pris Salman ( Jamal Khashoggi morderen). er opmærksom på, at der kommer en tid efter olien, hvor araberne selv skal klare den manuelle del af samfundets opgaver, som de nu betaler sig fri for. Selv om de har nogle enorme pengetanke, så er det ikke nok til at kongefamilien kan beholde magten , en bestikkelse af den arabiske befolkning so det sker i dag i længere tid.

  • 2
  • 3

Der er kun et r i opsparing (sten, glashus osv)!

Ja, som jeg skrev første gang. (Anden gang må være en tastefejl - men du kunne ikke dy dig, hvilket jo udstiller dig!)

Nu er det altså kun 20% af forbruget (det beløb du samlet betaler) som udgør momsen, og der er mange områder som slet ikke er momsbelagte, eksempelvis boliger. Mao. i (meget) runde tal så går et sted mellem 5 og 10% af din bruttoløn til moms.

Tak for belæringen. Spørgsmålet er: Hvad er forbrug?

Der kan sagtens opstå kapitalophobning (eksempelvis ejendomme) uden det nødvendigvis medfører en beskatning, men du må selv læse f.eks. Piketty hvis du ikke forstår det.

Jada, og kapitaltab, men det er jo ofte bestemt af efterspørgslen. Bortset fra at man betaler ejendomskat og ejendomsværdiskat. En eventuel friværdi kan snart kun frigøres ved salg.

Du er meget nedladende i dit ordvalg. Der sikkert meget du (heller) ikke forstår.

  • 3
  • 8

Har du betjent CNC maskiner, robotter og digitale platforme Christin Nobel.

For det første bygger robotter og maskiner ikke sig selv. De skal vedligeholdes,programmeres og kontrolleres....hele tiden! Der er arbejde nok, men andre typer, men mindst lige så vellønnede

Engang var Danmark førende inden for skibsbygning med dieselmotorer Selandia og Jutlandia og store hvalfangeskibe. Det største kæmpestore, Thorshøvdi blev sidst i 1950erne ombygget til Norges første boreskib. Der var skibsværfter i KBH, Helsingør, Nakskov,Svendborg , Fåborg ,Odense,Fredericia, Århus, Grenå, Ålborg, Frederikshavn og Ringkøbing de var alle i fuld sving i 1970. Hvor er de henne nu sammen med Tuborg, Stjernen, Carlsberg,KB, Ford, Krøll kraner med flere Kæmpearbejdspladser der er forsvundet de sidst halvtreds år. Men andre som NOVO og Vestas er kommet til Er der stor arbejdsløshed her i landet ?????? Nej, vi mangler arbejdskraft! Jeg holdt op med at arbejde efter jeg var fyldt 75. Sådan vil det også gå i Tyskland hvor man også mangler arbejdskraft.

  • 6
  • 1

Har du betjent CNC maskiner, robotter og digitale platforme Christin Nobel.

Ja.

For det første bygger robotter og maskiner ikke sig selv. De skal vedligeholdes,programmeres og kontrolleres....hele tiden! Der er arbejde nok, men andre typer, men mindst lige så vellønnede

Nej, selvfølgelig bygger det ikke sig selv, men der vil være behov for væsentligt færre beskæftigede, som så nok får højere lønninger - men hjælper bare ikke ret meget for alle dem der er blevet overflødige.

Og det er umådeligt nemt for folk som f.eks. højtuddannede ingeniører at sige så-kan-man-bare-blive-opkvalificeret - sagen er bare at der er rigtig mange som ikke har de evner (og det er fair nok) som risikerer at blive tabt på gulvet.

Engang var Danmark førende inden for skibsbygning med dieselmotorer Selandia og Jutlandia og store hvalfangeskibe. Det største kæmpestore, Thorshøvdi blev sidst i 1950erne ombygget til Norges første boreskib. Der var skibsværfter i KBH, Helsingør, Nakskov,Svendborg , Fåborg ,Odense,Fredericia, Århus, Grenå, Ålborg, Frederikshavn og Ringkøbing de var alle i fuld sving i 1970. Hvor er de henne nu sammen med Tuborg, Stjernen, Carlsberg,KB, Ford, Krøll kraner med flere Kæmpearbejdspladser der er forsvundet de sidst halvtreds år.

I den periode har Danmark oplevet en voldsom omstilling fra bondesamfund til industrisamfund, og nu til dels vidensamfund (selv om skiftende regeringer gør hvad som helt for at prøve at udhule uddannelsessystemet) - problemet er bare at vi står foran et helt nyt paradigme, med robotter, AI, førerløse dit og dat, og hvad har vi, som gør at vort samfund vil se helt, helt anderledes ud om ikke ret mange år.

Men andre som NOVO og Vestas er kommet til

Bevares Novo er da store, og de bidrager da også med en pæn sjat selskabsskat, men det er stadig primært et foretagende for eliten, og de er jo også begyndt at luge ud nedefra, hvilket de jo selvfølgelig skal gøre hvis man skal følge Smiths tankesæt.

Er der stor arbejdsløshed her i landet ??????

Nu er det faktisk ret svært at sige eksakt, for der er mange som er parkeret på ordninger som ikke tæller med i statistikkerne.

Men lige nu er der ikke så mange, og det går også godt, men det er ikke ensbetydende med det vil gå godt i fremtiden - og når der i samfundet forsvinder arbejdspladser, og dermed skatteindtægter i fremtiden, så vil det skvulpe over og udgøre et stort problem i forhold til dem vi trods alt har råd til at forsørge lige nu.

Vi er nødt til at prøve at se i krystalkuglen og forberede os på den udvikling der er på vej med 200 km/h, således at vi er forberedt før det er for sent.

Sådan vil det også gå i Tyskland hvor man også mangler arbejdskraft.

Ja lige nu, men det kan (vil) se meget anderledes ud i fremtiden - det er jo sådan set også det artiklen beskriver, og det er sandelig ikke sikkert at de mange arbejdere kan (eller evner) omstilles til højt kvalificerede jobs.

  • 3
  • 4

WV sagde det for mange årssiden - 30 % mellem forbraendings motor og El, det er udviklingen. Vi vil se tilsvarende stor udvikling med El løbehjul - de vil også give en stor sektor aendring.

  • 0
  • 4

Her til kommer der et kraftigt fald i omsætningen på samtlige værksteder landet over. I Norge er omsætning på værkstederne faldet med 40% iløbet af de sidste 4 år.

Hvilket skyldes at elbiler kører længere før der opstår fejl. Men selv når der er noget der går i stykker er det billigere at leve.

Så hvis/når elbiler bliver mere udbredt i resten af Europa, vil det betyde at der forsvinder yderligere job. Kombineret med reservedele markedet vil blive hårdt ramt...

  • 5
  • 1

Tilbage i 2008 var jeg i Köln og se Fords fabrik hvor de dengang producerede modellerne Fiesta, Fusion og Ka. Der var utroligt mange dele som blev monteret af robotter og kun efterspændt/justeret manuelt. Mange dele (som f.eks. drivlinje og instrumentbræt) kom som kompletdele fra andre fabrikker og blev monteret af robotter i bilerne. Hvor meget manuel arbejdskraft der har været involveret heri ved jeg derfor ikke. Min pointe er at hvis der i 2008 var meget robotarbejde gætter jeg på at der i 2020 er endnu mere så allerede her har der været tabt manuelle arbejdspladser. Elbilen er ikke "skyld" i tab af arbejdspladser. Tabet af manuel arbejde har altid været en del af udviklingen og hvis man ikke følger med bliver man sat bagud. Tyskland har en kæmpe bilproduktion som ser ud til at have sovet i timen på elbilsmarkeded og nu prøver man at gøre elbilen til "den onde"

  • 6
  • 4

Det kommer ikke til at gå som tyskerne håber denne gang. Tysk bilindustri er i en strukturel forandring som kommer til at koste både fordi der nu bliver færre biler og fordi det bliver nogle helt andre typer biler end dem tyske fabrikker bygger.

Ingen som forstår betydningen af disruptiv teknologi er i tvivl.

Når prisfaldet på batterier klinger ud, så er batteri biler nede i samme pris som ICE biler, men den dyreste del af bilen vil være batteriet og det produceres ikke af bilbranchen.

Selv uden batteribiler og med bevaret markedsandel, så ville beskæftigelsen dale i Tyskland, da man hele tiden effektiviserer produktionen.

  • 5
  • 0

Min pointe er at hvis der i 2008 var meget robotarbejde gætter jeg på at der i 2020 er endnu mere så allerede her har der været tabt manuelle arbejdspladser. Elbilen er ikke "skyld" i tab af arbejdspladser. Tabet af manuel arbejde har altid været en del af udviklingen og hvis man ikke følger med bliver man sat bagud. Tyskland har en kæmpe bilproduktion som ser ud til at have sovet i timen på elbilsmarkeded og nu prøver man at gøre elbilen til "den onde"

Sikke noget sludder. De tyske bilfabrikanter begyndte at indføre robotter i firserne og selvom de ansatte frygtede for deres arbejde, så var der ingen mistede arbejdspladser, tværtimod er antallet af ansatte steget støt op gennem årene.

Hvis de ikke havde indført robotter tilbage i firserne, så ville der ikke være nogen tysk bilfabrikant idag, for de kunne ikke konkurrere med japanerne den gang.

  • 8
  • 0

Sikken en højrøvet betragtning Christian; ""Ja lige nu, men det kan (vil) se meget anderledes ud i fremtiden - det er jo sådan set også det artiklen beskriver, og det er sandelig ikke sikkert at de mange arbejdere kan (eller evner) omstilles til højt kvalificerede jobs.""

I min levetid har arbejderne konstant måttet omstille sig fra at hive roer op til at betjene CNC maskiner, PC og andet moderne gøjemøg, itakt med at deres arbejdspladser flyttede til lande med lavere lønninger. Så længe der er arbejdspladser som danskerne ikke vil have og der stadig er arbejdskraft mangel hvortil man må hente udenlansk arbejdskraft, klarer de danske arbejdere tilsyneladende at følge med.

  • 2
  • 5

Her til kommer der et kraftigt fald i omsætningen på samtlige værksteder landet over. I Norge er omsætning på værkstederne faldet med 40% iløbet af de sidste 4 år.

Det kan næppe forklare de 40 procent, men jeg ved at nordmænd i høj grad venter med deres serviceeftersyn, indtil de kører sydpå på ferie grundet de norske værkstedspriser. På et værksted jeg kender ser de ofte bekymrende nedslidte norske biler komme ind til service i sommerferien.

  • 1
  • 0

Sikken en højrøvet betragtning Christian; ""Ja lige nu, men det kan (vil) se meget anderledes ud i fremtiden - det er jo sådan set også det artiklen beskriver, og det er sandelig ikke sikkert at de mange arbejdere kan (eller evner) omstilles til højt kvalificerede jobs.""

Og det har du så helt og aldeles misforstået 100%!.

For det drejer sig om at jeg har en reel bekymring for de mange som ikke er boglige, og aldrig vil blive det - det er deres job eliten så gerne vil udrydde, uden at bekymre sig om hvad de så skal leve af.

Eksempelvis kan man tage transportsektoren, der er mange som er dygtige til f.eks. at køre lastbil, men som ikke ville kunne forlige sig med et liv foran computeren.

Du baserer dig på en neoliberal livsanskuelse hvor vi bare forevigt vil kunne fortsætte med at sparke nedad, men sådan vil fremtiden ikke se ud - og det er derfor vi skal til at designe hvordan vi får skatterne ind i fremtiden, så alle mennesker kan få lov til at have et værdigt liv, ikke kun dig og resten af eliten.

Og man er i det her spil også nødt til at tage de globale briller på - uligheden har aldrig været større i de sidste 100 år, og det bliver værre og værre for hver dag der går.

https://www.youtube.com/watch?v=7Pq-S557XQU

  • 8
  • 3

I meget gamle dage kunne man ernære sig ved at lave synåle. En dygtig nålemager kunne lave ca. 5 nåle på en dag, og en synål var faktisk et kostbart stykke værktøj. Men så indførte man den industrielle revolution, helt uden tanke på nålemagerne. Og sådan uddøde det erhverv.

  • 5
  • 2

For det drejer sig om at jeg har en reel bekymring for de mange som ikke er boglige, og aldrig vil blive det - det er deres job eliten så gerne vil udrydde, uden at bekymre sig om hvad de så skal leve af.

Hvor stort er problemet egentlig?

I 2019 var 16,1 millioner tyskere 67 år eller mere, svarende til 19% af befolkningen. 53,8 millioner var i alderen 20-66 år, svarende til 62% af befolkningen.

Prognose for 2030.

19 millioner 67+, eller 23% af befolkningen. 48,4 millioner i alderen 20-66 år, eller 58% af befolkningen.

Så på grund af den demografiske udvikling forsvinder en god del af arbejdsstyrken, medmindre de selvfølgelig importerer arbejdskraft.

  • 4
  • 0

SOR - lige p.t. arbejder jeg på et stort datacenter i trekantsområdet.

35-45 % af arbejdskraften er Østeuræere (polakkere og rumænere) og 15-20% Irere! Men ingen Tyskere/ Østtyskere .... Fortæl mig, hvorfor vi behøver at have ondt af faldende beskæftigelse i den tyske bilindustri, samtidig med at de vil køre på frihjul for at reducere CO2'en

Jeg har vidst ikke givet udtryk for, at der er grund til at have ondt af en faldende beskæftigelse, bl.a. fordi man ikke bare kører på frihjul i forhold til CO2-problematikken, men især fordi man er afsløret i at have fusket med opgørelserne over sin egen rolle her.

Beskrivelsen af tysk økonomi som en gigant sigter til, at hvis de ikke har råd til at sætte noget mere konstruktivt i værk, end produktion af fossilbrændere, så er der ikke nogen, der har.

  • 5
  • 1

Beskrivelsen af tysk økonomi som en gigant sigter til, at hvis de ikke har råd til at sætte noget mere konstruktivt i værk, end produktion af fossilbrændere, så er der ikke nogen, der har.

Faktisk er Tysklands og Europas problem at vi har en hurtigt aldrende befolkning. I Tyskland er hver anden over 45 år gammel og afhængig af den demografiske udvikling vil den kunne vokse til 50 år eller mere i 2060.

Og det hjælper ikke meget at vi henter arbejdskraft i andre europæiske lande, for så hæver vi bare gennemsnitsalderen i de lande.

  • 0
  • 3

....at de såkaldte Menap lande lærte lidt af Israelernes måde at at fremstille ferskvand fra havvand. Flere af disse lande mangle jo hverken olie, gas,solskin og arealer og arbejdskraft. De skulle begynde at opdyrke deres ørkener systematisk, frem for at lege røvere og soldater, fordi de ikke kan finde ud af hvilken religion der er den "sande" vej til paradis.

  • 2
  • 3

En løsning kunne være... ....at de såkaldte Menap lande lærte lidt af Israelernes måde at at fremstille ferskvand fra havvand.

Indimellem skal man måske nok opdatere sin viden, så man ikke baserer en kommentar på historisk viden og fordomme.

En artikel fra 2006 her på Ingeniøren. Kæmpe afsaltningsanlæg myldrer frem i Golfstaterne | Ingeniøren https://ing.dk/artikel/kaempe-afsaltningsa...

177 lande skulle have afsaltningsanlæg i dag. https://teknologikritik.dk/afsaltningsanla...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten