Elbilernes stigende udbredelse kan føre til en massiv jobtilbagegang i Tyskland. En ny rapport (på tysk udarbejdet af instansen NPM for de tyske myndigheder anslår, at så mange som 410.000 industriarbejdspladser kan forsvinde frem mod 2030.
Bilindustrien er en af de klart største industrier i Tyskland med en omsætning på over 3.000 milliarder kr. I 2017 eksporterede Tyskland over fire millioner biler ifølge bilindustriforbundet VDA.
For at sætte det i perspektiv er den tyske bilindustris omsætning tæt på otte gange større end omsætningen fra udvinding af olie og gas i Norge.
Asiatiske batterier
For den tyske bilindustri og underleverandørerne er risikoen, at tyskerne gør sig afhængige af udenlandske leverandører for at kunne bygge elbiler. Batterier bygget i Kina ‘spiser’ direkte af den tyske værdiskabelse, hvis de anvendes i biler, der bygges i Tyskland.
Også bilimport er en fare for industrien. Hvis tyskerne ikke formår at følge med i elektrificeringen, og importen af biler stiger, vil det føre til tab af op mod 240.000 arbejdspladser knyttet til produktionen af biler. Det svarer til hver fjerde bilkonstruktionsarbejdsplads.
Håber på tysk el-offensiv
Dette er dog det værste scenarie i rapporten. Lederen af den tyske fagforening Industriegewerkschaft Metalls (IGM), Jörg Hofmann, leder arbejdsgruppen, som har udarbejdet rapporten. Han siger til nyhedsbureauet DPA, at dette kun vil ske i tilfælde af, at den tyske industri ikke selv producerer batterier eller en betydelig andel elbiler i landet.
Jörg Hofmann siger, at tyske bilproducenter er ved at vågne op, og at der er gang i en offensiv i form af nye elbilmodeller. Og selv om han ikke tror, at dette i sig selv er en garanti for, at industrien vil klare sig, er han optimistisk.
Rapporten opfordrer til, at der etableres regionale kompetencecentre for efteruddannelse af dem, som arbejder i industrien. Disse bør etableres på tværs af virksomheder.
Nedgang fra 2022
Bilindustriforbundet VDA har kritiseret rapporten for at være urealistisk i sit mest ekstreme scenarie. De tror, at det er mere realistisk med et tab af op mod 88.000 stillinger knyttet til forbrændingsmotorproduktion i 2030.
Forbundets leder, Kurt-Christian Scheel, siger til DPA, at skiftet til elbiler kommer til at kræve en omstilling, som vil resultere i lavere beskæftigelse i industrien. I det ekstreme scenarie sælges der 10 millioner elbiler frem mod 2030. I det moderate scenarie sælges der 2,3 millioner elbiler. I begge scenarier beregner rapporten, at beskæftigelsen i bilindustrien vil falde fra 2022. Det er i høj grad faglærte, som vil forsvinde, men også en del specialister.
Uanset hvordan industrien påvirkes dette i de kommende ti år, er det ifølge rapporten helt sikkert, at bilproducenterne ikke længere vil være ansvarlige for værdiskabelse og beskæftigelse på samme niveau som i dag.
Årsagen er, at elbiler er langt enklere konstruktioner end biler med komplicerede forbrændingsmotorer og drivlinjer. Dermed kræves der mindre arbejdskraft for at samle en elbil.
Elbilbatterier en udfordring for flere lande
En af de centrale komponenter, batteriet, produceres i dag i meget lille grad af bilproducenterne selv. De leveres for det meste af asiatiske leverandører. Det gælder ikke bare den tyske bilindustri, men også Nissan (Japan), Renault (Frankrig) og Tesla (USA).
Og selv om nogle bilproducenter producerer batterier, leveres cellerne i batterierne særligt af asiatiske underleverandører. Derfor er der flere, som efterlyser initiativer til tysk produktion af celler til bilindustrien, som kan sikre, at flere job forbliver i Tyskland.
Også kræfter i EU og industrikræfter i Tyskland og Frankrig ønsker, at der etableres storstilet celleproduktion i Europa. Indtil videre har svenske Northvolt de mest konkrete planer, som blandt andet indebærer, at de skal samarbejde med Volkswagen om leverance af celler til deres batterier.
Samarbejdet består i at bygge et kompetencecenter for celleproduktion hos Volkswagen. Målet er fuld produktion ved årsskiftet 2023-2024.
Samfundsudfordring
Volkswagen-chef Herbert Diess mener, at udsigterne til at miste flere hundredetusinde job er en udfordring for samfundet. Over 800.000 mennesker arbejder i bilindustrien i Tyskland. Et eventuelt stigende salg i Nordamerika eller Kina vil næppe komme tyske industriarbejdere til gode. Importregler gør, at det bedre kan betale sig at etablere fabrikker i disse områder.
Samtidig falder salget af nye biler globalt, i en tid hvor tyske bilproducenter må investere i ny teknologi for at kunne følge med i elektrificeringen. Producenterne er afhængige af at sælge biler, helst dyre biler, for at finansiere dette.
Det lover ikke specielt godt. Områder, hvor bilindustrien og dens leverandører er hjørnestensvirksomheder, kan rammes særligt hårdt. Når fabrikker må lukke, og industriaktører varsler reducering af årsværker, skaber det overskrifter. Men ifølge Rüdiger Bresien fra IGM er der ikke megen opmærksomhed på midlertidige ansatte, som mister deres job. IGM kan se, at dette sker mange steder nu, siger Rüdiger Bresien til New York Times.
Han er bekymret for, at frustrerede arbejdere kan blive trukket mod populistiske ydre højre-partier, hvis arbejdsløsheden stiger. Tyskland undgik en recession i 2019, idet økonomien voksede 0,1 procent i tredje kvartal, efter at være skrumpet 0,2 procent i andet kvartal. Ved to kvartaler med fald i BNP har man en teknisk recession.
I fjerde kvartal oplevede Tyskland nok en gang moderat vækst i BNP. For hele 2019 voksede BNP med 0,6 procent. Dette er den svageste økonomiske vækst, Tyskland har haft i seks år, skriver Bloomberg.
Artiklen er fra tu.no.
