menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
En stor og dyr indsats for det danske vandmiljø ser nu endelig ud til at give gevinst. Det danske vandmiljø har det nemlig bedre end i de seneste 25 år. Det viser en ny rapport fra Det nationale Overvågningsprogram for Vandmiljøet og Naturen, Novana.
Iltsvind i vandmiljøer er mindre alvorlige nu, end de tidligere har været. Samtidig er landbrugets udledning af kvælstof faldet.
»Generelt viser rapporten, at det går fremad. De største fald i forhold til nitratudledningen til vandmiljøet sås i 1990'erne, hvor de lavthængende frugter blev høstet med Vandmiljøplan I. Siden er det gået betydeligt langsommere,« siger chefkonsulent ved DCE, Susanne Boutrup, til Ritzau. Hun er en af forfatterne til den samlede rapport.
I en lang årrække har det danske vandmiljø været plaget af alvorligt iltsvind, men i årene 2010 til 2012 har iltsvindet været væsentlig mindre udbredt end tidligere år. På havbunden er der også tendenser til et mere iltet miljø.
Når det gælder pesticider i grundvandet, er forskerne for en gangs skyld også positive. For selvom man er begyndt at måle på flere forskellige pesticider end hidtil, har det ikke ført til flere lukninger af boringer.
»Det er virkelig en god nyhed for vandværkerne og vandforbrugerne, for det betyder jo, at skærpet overvågning ikke ser ud til at medføre en eksplosion i lukningen af nye vandboringer,« siger geolog og seniorrådgiver Walter Brüsch fra Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.
Forskerne understreger dog, at målet for et bedre vandmiljø endnu ikke er nået.
Som født i 1950 kan jeg huske hvordan man kunne gå og fange hundestejler i klare bække. Det forsvandt i 60'erne og 70'erne da man kloakerede alle byer store som små, og sendte "renset" spildevand ud i ethvert lille vandløb. De gamle septiktanke rensede åbenbart vandet bedre end de ny renseanlæg, jeg skulle i hvert fald ikke ned i en bæk med bare fødder, man kunne end ikke se bunden, kun de lange brune "lortestrenge". Efterhånden blev renseanlægene forbedret og i 90'erne begyndte man igen at kunne se sand og sten i bunden af bækkene. I dag er selv vandet i de københavnske kanal så rent, at man kan se bunden. I næsten alle lysbådehavne kan man igen se langt ned i vandet ofte til bunden. Efter min erfaring er det længe siden vi så en kraftig forbedring i vandkvaliteten. Det groteske er så, at man igen skal høre, at det er på grund af mindsket udledning af kvælstof, alle undersøgelser viser netop, at det ikke er kvælstof men fosfor, der er synderen med hensyn til algeopblomstring og iltsvind. Netop fosfor kommer fra byerne, vaskepulver, vandblødgøre etc., da man begyndte at fjerne dette på renseanlæggene kom den store effekt.
Er det almen viden, så beklager jeg spørgsmålet, men det ville da være fint med en eller flere kildehenvisninger, her tænker jeg på officielle rapporter o.lign.
NOVANA's rapport for 2012 er her: http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskytte...
Det vi ser effekt af er de tiltag der har været foretaget i 1990'erne, pga. tidsfaktoren. Dvs. ændringer i jordbunden til vi ser effekt yderst i miljøsystemet. Det der er foretaget i 00'erne vil vi begynde at se de næste 5-10 år. Den sidste "overimplementering" vil vi først se effekt af om 20 år, om nogen.
Når man læser rapporten, er der ikke noget nyt fagligt. Udvaskningen er mindst fra lerjorde, mindst fra planteavl uden brug af husdyrgødning. Depositionen af kvælstof kommer for over 60%'s vedkommende fra udlandet.
For fosfor er forbedringen fra 90'ernes udbygning af renseanlæg.
Så vi er nået så langt, at yderligere planer ikke vil kunne få ligeså store effekter. Det er først når der sker noget hos vores nabolande, vi vil se yderligere. Men det er "catch up", hvor der kan læres fra dansk landbrug og miljøteknik.
"Sedan 1988 har mer fosfor förts bort med skörden än vad som lagts på, de senaste tio åren har underskottet legat på tio kilo fosfor per hektar och år. .. Fältbalansen visar även att de senaste 38 åren är i balans, vilket betyder att man har tillfört lika mycket kväve via gödsel som man tagit bort i och med skörd. .. Utöver testerna i dräneringsröret har man även sedan 1992 provtagit en bäck som avvattnar området där fältet ligger. .. Något man upptäckte där var att fosforhalten i vattnet steg under sommaren när det inte skedde någon avrinning från fälten. Detta visade sig dock vara läckage från enskilda avlopp hos boende i området." http://www.ja.se/artikel/49176/skansk-bond...