Ny rapport: Danmark mangler politik for autonome våben
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny rapport: Danmark mangler politik for autonome våben

harpoon
Danmark råder allerede i dag over delvist autonome våben i form af Harpoon Block II-antiskibsmissiler. Her affyret fra støtteskibet Esbern Snare under en øvelse i Norge sidste sommer. (Foto: Forsvaret)

Først kom krudtet, så kom atom­våben, og nu står robotterne klar til at indtage slagmarken. Autonome våben beskrives som den tredje revolution inden for krigsførelse, og med de sofistikerede nye våben­systemer følger en lang række etiske og juridiske dilemmaer.

Men modsat lande som USA og Storbritannien har Danmark ingen politik for anvendelsen af autonome våben. Det er konklusionen i en rapport fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, som offentliggøres i dag.

»Der er flere grunde til, at danske beslutningstagere burde være i gang med at adressere dette problem allerede nu. Militæret har generelt meget distinkte ansvarskæder, så hvis en soldat gør noget galt i Afghanistan eller Irak, har den overordnede officer et ansvar. Vi mangler en tilsvarende model, når soldaten erstattes af en maskine med evnen til at handle autonomt,« siger Gary Schaub Jr., seniorforsker ved Center for Militære Studier og rapportens ene forfatter.

Læs også: Kamprobotternes akilleshæl er uforudsigelighed

Det er den første rapport om autonome våben i en dansk kontekst. Den er samtidig udarbejdet som en del af Center for Militære Studiers myndighedsbetjening og lander derfor på skrivebordet hos forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og hos partierne bag forsvarsforliget, som skal forhandles på plads inden årets udgang.

Evolved Sea Sparrow (ESSM) luftforsvarsmissiler er også delvist autonome og finder selv frem til deres mål. De kan modsat Harpoon-missilerne stadig destrueres af operatøren efter affyring, hvis noget går galt. Det gjorde det eksempelvis, da et dansk Harpoon-missil ramte et sommerhusområde i 1982. (Foto: Forsvaret)

Allerede i Danmark

Behovet for retningslinjer bliver ikke mindre presserende af, at det danske forsvar i forvejen råder over adskillige våbensystemer med autonome funktioner. Det viser en opgørelse, som Center for Militære Studier har lavet i forbindelse med den nye rapport.

Søværnet benytter Harpoon Block II-antiskibsmissiler, ESSM-luftforsvarsmissiller og MU90-letvægts-antiubådstorpedoer, mens Flyvevåbnet råder over luft til luft-missilet AIM-120 AMRAAM og luft til jord-missilet AGM 65 Maverick. Det er såkaldte fire and forget-systemer, som skal affyres af mennesker, men som efter affyring er målsøgende og kan finde frem til deres mål, selv om de er uden for affyringssystemets synsfelt. Missilerne kan også foretage undvige­manøvrer over for målets beskyttelses­systemer.

Læs også: Det store ubesvarede spørgsmål: Hvornår er krigsrobotter autonome?

»Danmark har rent faktisk allerede autonome våbensystemer efter den amerikanske definition. Og allerede i 1982 har autonome våben skabt problemer for danske beslutningstagere,« siger Gary Schaub Jr. med henvisning til det Harpoon-missil, som utilsigtet blev affyret fra en dansk fregat og ramte et sommerhusområde i Nordvestsjælland, hvor det eksploderede og totalskadede flere sommerhuse.

»Sagen blev kontroversiel, fordi der netop ikke var etableret nogen proces for at fastslå ansvaret for episoder med den slags våben. Det er et eksempel på, at det ikke er godt nok at udelade en fast praksis og i stedet først finde på den, når problemerne opstår. Man bliver nødt til at gennemtænke den slags problemstillinger mere effektivt,« siger han.

Autonomi benyttes om flere grader af selvstændighed, hvor mennesket har større eller mindre bestemmelse i beslutningskæden. Den nye rapport fra Københavns Universitet opstiller en model, der differentierer mellem automatiske, automatiserede og egentligt autonome våben.

Juridisk ingenmandsland

Fuldt autonome våbensystemer, der udvælger og angriber deres mål uden menneskelig indblanding, anvendes ikke i dag. Men det amerikanske forsvar formulerer i en række offentligt tilgængelige dokumenter en forventning om at anvende fuldt autonome våben i fremtiden. Derfor efterlyste eksperter i kunstig intelligens allerede i efteråret i Ingeniøren danske retningslinjer for autonome våben. Blandt dem er Thomas Vestskov Terney, konsulent inden for digital strategi og ph.d. i kunstig intelligens. Og konsekvenserne kan blive alvorlige, hvis danske politikere ikke lytter til indstillingen i den nye rapport, advarer han.

Læs også: Forskere: Danmark nøler med politik for autonome våben

»Konsekvensen vil være, at vi sætter os selv uden for indflydelse. Der er ingen tvivl om, at de fuldt autonome våben kommer, og hvis vi ikke selv tager aktivt stilling til sagen, så kommer andre til at foretage den stillingtagen for os. Det bliver enten vores allierede eller vores modstandere,« siger Thomas Vestskov Terney.

»Samtidig kan vi ikke placere ansvaret, hvis noget går galt. Er det operatørens ansvar? Er det producentens? Vi er lige nu i et juridisk ingenmandsland. Og hvis vi ikke etablerer nogle rammer for anvendelsen, kommer vi uafværgeligt til at stå med problemer. Bekymringen er naturligvis, at udviklerne overser noget. En væsentlig faktor, som gør, at systemet reagerer anderledes, end vi havde tænkt os,« siger han.

Første skridt

Forfatterne bag den nye rapport foreslår konkret at oprette en tværministeriel arbejdsgruppe med repræsentanter fra Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, Forsvarskommandoen og Forsvarets Efterretningstjeneste, der skal belyse implikationerne ved autonome våben, ligesom det har været tilfældet med cyberkrigs­førsel.

Arbejdsgruppen skal blandt andet evaluere argumenterne for, hvorvidt det skal være dansk politik 1) at understøtte anvendelsen og udviklingen af autonome våbensystemer i det danske forsvar, den danske forsvarsindustri og hos danske allierede, 2) at tillade, at allierede landes autonome våben udstationeres på eller passerer igennem dansk territorium, og 3) at deltage i militære operationer, hvor autonome våben anvendes.

Læs også: Robotterne vil få kontrol over aftrækkeren

»Teknologien er utvivlsomt på vej, og det er væsentligt at have en dansk politik på plads, ikke blot for Danmarks egen brug af autonome våben, men også hvordan vi håndterer allieredes brug af teknologien. USA’s førerposition på området vil skabe alvorlige spørgsmål om, hvorvidt Danmark vil deltage i operationer med autonome våben eller tillade dem i dansk luftrum eller farvand,« siger Gary Schaub Jr.

Samtidig skal arbejdsgruppen foreslå en kommandostruktur, der skal sikre den fornødne kontrol med og ansvarsplacering for våbensystemerne. Endelig foreslår rapporten en permanent arbejdsgruppe inden for Forsvarskommandoen, som skal sikre, at nyanskaffelser af autonome våben foregår i overensstemmelse med dansk lov og med Genèvekonventionen.

Ingeniøren har bedt forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen om at kommentere udspillet i den nye rapport, men det har ikke været muligt at tale med ministeren.

Kommentarer (0)