Ny rapport om cirkulær økonomi: En rodebunke af stort og småt, siger ekspert
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny rapport om cirkulær økonomi: En rodebunke af stort og småt, siger ekspert

En intelligent omstilling fra en lineær til en cirkulær økonomi vil give en årlig gevinst på 45 mia. kroner i 2035, skriver Advisory Board for cirkulær økonomi i deres rapport.

»Hvis alle verdens lande ville bruge den samme mængde ressourcer som Danmark, så ville det kræve tre jordkloder. Det er ikke bæredygtigt, og det er ikke moralsk i forhold til fremtidige generationer.«

Sådan indledte Flemming Besenbacher i dag det pressemøde, hvor han som formand for Advisory Board for cirkulær økonomi præsenterede en rapport med fem målsætninger, fire overordnede pejlemærker og 27 konkrete anbefalinger, der skal understøtte omstillingen til en cirkulær økonomi.

Anbefalingerne henvender sig både til borgere, offentlige institutioner og virksomheder og omhandler alt lige fra affaldshåndtering til uddannelse og rammevilkår for erhvervslivet. Målet er at 'sikre dansk erhvervsliv en førerposition inden for cirkulære løsninger' og samtidig reducere Danmarks forbrug af ressourcer, blandt andet ved at genbruge og genanvende materialer.

Læs også: Britisk forsker: Her er et alternativet til gammeldags økonomiske vækstmodeller

Men ikke alle er lige begejstrede for de længe ventede anbefalinger.

»I min optik har de ikke formået at løfte opgaven. Det er en underlig rodebunke af stort og småt,« siger Michael Søgaard Jørgensen, lektor på Center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling på Aalborg Universitet og teknisk talsmand for klima- og miljøinnovation hos IDA.

Han mener, at visionen og de overordnede pejlemærker indeholder nogle spændende analyser, blandt andet i forhold til at virksomheder skal blive bedre til at lave produkter med en længere levetid.

»Men det slår slet ikke igennem i anbefalingerne - her er det nærmest ikke nævnt,« uddyber han.

Man kan ikke få den samme værdi to gange

Ifølge Michael Søgaard Jørgensen skal de store potentialer i forbindelse med cirkulær økonomi netop findes i forebyggelse frem for håndtering af affald. Hver gang man producerer en vare, koster det nemlig penge, tid og energi - ressourcer, som skal bruges igen, hvis man genanvender materialerne til nye produkter.

»Den cirkulære metafor er lidt forførende, men det koster altså noget at tage turen rundt. Og man kan aldrig få den samme værdi ud af det igen,« siger han.

Læs også: Kortlægning: Regeringen siger nej til nye krav om cirkulær økonomi

Derfor mener han, at det er vigtigt at virksomhederne gentænker deres innovationsstrategier og deres produkter.

»Det betyder for eksempel, at man opgrader model 1.0 i stedet for at lave en model 2.0, og at man sørger for, at produkterne kan repareres. Det gælder alle produkter, måske lige på nær fødevarer," siger han.

Skal ind i uddannelserne

Der findes dog også enkelte lyspunkter i den lange liste af anbefalinger, mener Søren Søgaard Jørgensen.

Det første punkt anbefaler eksempelvis regeringen at lave et nationalt forum, hvor erhvervsliv, myndigheder og uddannelsesinstitutioner kan udveksle praksisnære erfaringer. Også anbefalingen om at indtænke cirkulær økonomi som et begreb i hele uddannelsessystemet, er han positiv over for.

»Men det kræver jo, at regeringen er villige til at sætte penge af til det,« understreger han.

Ministre: Cirkulær økonomi er en god forretning

Og hvor mange penge og til hvad, er der intet svar på endnu. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og erhvervsminister Brian Mikkelsen var tilstede til dagens pressemøde, hvor de fik overrakt anbefalingerne af panelets formand, Flemming Besenbacher, direktør for Carlsbergfondet.

Her blev der især lagt vægt på den cirkulære økonomi som en økonomisk såvel som en miljø- og klimavenlig model.

Læs også: Bæredygtigt byggeri og cirkulær økonomi - Markedet for genbrugte/genanvendte byggevarer skal fungere!

»Cirkulær økonomi er både good sense og en moralsk forpligtelse,« sagde Esben Lunde Larsen og fremhævede blandt andre Arla, som ifølge ministeren har sikret en årlig indtjening på 500 millioner på at videresælge valle, som tidligere blev anset for at være affald, til brug i andre produkter såsom modermælkserstatning og medicin.

Brian Mikkelsen var ligeledes opsat på, at fremhæve den cirkulære økonomi som et muligt forretningseventyr for dansk industri.

»Cirkulær økonomi kan skabe arbejdspladser og være med til at sikre Danmark en række konkurrencefordele på det globale marked,« sagde Brian Mikkelsen.

Regeringen regner med at lancere en konkret plan ud fra anbefalingerne efter sommer, og ingen af ministrene ønskede derfor at kommentere på de konkrete forslag.

Advisory Board for Cirkulaer Oekonomi Rapport by Ingenioeren on Scribd

Recirkulation er jo det bærende princip i biosfæren og grundlaget for den har kunnet fungere og udvikle sig i 4 milliarder år.

Men for princippet kan gøres effektivt skal markedet reguleres således at genbrug konsekvent bliver mere økonomisk end affaldsdumping.

  • 4
  • 1

Den er uproduktiv. Den nærer sig ved at sætte penge i verden som gæld, der skal betales tilbage med rente, rentes rente, bidrag, gebyrer osv. uden at der skabes noget af værdi i processen.

Markedsværdierne er skudt kunstigt i vejret med det fri markeds kunstige penge, finanssektorens falske penge. https://www.google.dk/#q=Steen+Ole+penge

Langt den meste del af det såkaldte BNP, Y-værdierne i mainstreamøkonomernes ligevægtsmodeller, er tomme nominelle værdier, kunstige markedsværdier.

Grunden til, at vi alle sammen producerer og forbruger så meget, er, at vi må holde røven oppe på national og internationale uproduktive agenter inden for det, som kaldes kapitalforvaltere og finansielle virkesomheder.

Vores belastning af miljøet ville falde ekstremt, hvis vi ikke skulle fodre på hele parnasset, gøgeungerne.

Nationalbanken kunne erstatte den finansielle sektor og dens penge. (på internationalt plan er det fri markeds penge enerådende, og på nationalt dansk plan udgør de markedsendogent skabte penge 96 %).

Vi kunne nøjes med en foliokonto i nationalbanken.

Og når vi skulle låne, så skulle vi nøjes med at låne rigtige penge, nationalbankpenge, af nogle som havde sparet dem op, sådan som økonomerne løgnagtigt påstår det er i dag.

Det behøver på ingen måde at være en bank, der videreformidler opsparede midler.

Derfor er finanssektoren en stor overflødighed, unødig omkostning, ekstremt destruktiv, også i forhold til miljøet.

Denne løsning vil ingen inden for den herskende orden se for sig. Derfor alle de her recirkulerende former for udenomssnak i forhold til de store problemer, miljø, klima, ressourcer, mistrivsel....

  • 7
  • 0