Ny rapport: BP var skyld i gigantisk olielæk
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny rapport: BP var skyld i gigantisk olielæk

Det var BP's skyld, at en eksplosion i boreriggen Deepwater Horizon ledte til en af de værste olielækker nogensinde i Den Mexicanske Golf sidste forår. Det fremgår af en rapport, som ejeren af boreriggen, Transocean, har bestilt, skriver Reuters.

Rapporten slår fast, at BP ikke fik vurderet risiciene omkring olieriggen godt nok, og at virksomheden ikke var god nok til at kommunikere med Transocean. Desuden skulle BP have benyttet sig af et dårligt design til oliebrønden, hvilket forårsagede, at der slap gas ud af brønden, og at der dermed skabtes en eksplosion på riggen.

Til gengæld fremgår det af rapporten, at den nødventil, der bruges som sidste mulighed for at lukke en brønd, var vedligeholdt tilstrækkeligt, men det enorme pres fra brønden fik ventilen til at bukke, så den ikke virkede.

Transocean og BP er midt i et større slagsmål om, hvem der bærer skylden for olieuheldet, der indtil videre har kostet adskillige milliarder dollar i oprydning. BP har indgået aftale med partnerne Mitsui & Co. og Weatherford International, der betaler henholdsvis 1,1 milliard dollar og 75 millioner dollar til oprydningen.

BP forhandler i øjeblikket om at indgå aftaler med de andre partnere, Anadarko Petroleum, Transocean og Halliburton.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En overordnet konklusion fra både den Mexikanske Golf og Fukushima er øjensynlig, at risikovurderingerne ikke har været tilstrækkelige eller er blevet ignoreret.

Men det leder til et følgespørgsmål for olieudvinding: - nu har vi set (vel ikke så overraskende), at diverse sikkerhedssystemer kan svigte med det nettoresultat, at olie strømmer ud i vandet. - Løsningen (midlertidig) endte med at være at være en tragt over lækken som opsamlede olien (Ja, Anders And kunne være med her som opfinder).

SPØRGSMÅL: Har offshore olieindustrien så lært noget af uheldet - findes der transportable "tragte", som kan leveres WW i tilsvarende situationer ?

Det er vist oplyst, at den som benyttedes i den Mexikanske Golf vejede mere end et fly kan fragte - og kan verdenen vente uger på søtransport ?

P.S.: Kunne der mon komme en seriøs, teknisk besvarelse og ikke bare dumsmarte bemærkninger, kommentarer og forslag ?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten