Ny rabat i trafikpriser: Håndører til sjællænderne – mængderabat til jyder og fynboer

Rabatter er tilsyneladende overflødige, når folk skal lokkes ind i busser og tog på Sjælland - modsat Jylland og Fyn. Illustration: Arriva

Mindst 25 procents rabat til jyske og fynske pensionister, der snupper en tur med bussen eller toget via deres rejsekort.

En mængderabat med mulighed for at opnå besparelser på op til 40 procent af den oprindelige pris til øvrige fynboer og jyder.

De goder har brugerne af den kollektive trafik på Fyn og i Jylland udsigt til at nyde godt af i slutningen af 2017. Og hvad med de rejsende på Sjælland samt Lolland og Falster, hvilke goder modtager de?

Svaret er ingen rabat.

Skævheden bliver formentlig en af mange uligheder, som en historisk stor reform af takster, zoner og priser i den kollektive trafik vil resultere i næste år.
Formålet med reformen har ellers været mere enkle, gennemskuelige og logiske priser for at snuppe tog eller bus.

Læs også: Store prisstigninger forude: Jyske togpendlere bliver tabere i historisk takst-reform

Læg dertil, at udgangspunktet for reformen også har været et landsdækkende perspektiv uden større forskelle mellem de forskellige dele af landet. Men det landsdækkende perspektiv blev efterhånden opgivet, fordi arbejdet med reformen snøvlede sig fremad, og de store oprindelige forskelle mellem selskaberne og indretningen af den kollektive trafik på Sjælland, Fyn og i Jylland udgjorde en række genstridige knaster.

Landsdækkende perspektiv opgivet

Som en del af løsningen på vejen mod en forenkling af priserne i den kollektive trafik blev trafik- og togselskaberne delt op i to styregrupper: Takst Sjælland med ansvaret for Sjælland og de tilstødende øer. Takst Vest med ansvar for Jylland og Fyn.

Læs også: Sydsjælland er taberen i stor prisreform af den kollektive trafik

Her er det så, at selskaberne på Sjælland har valgt ikke at være rundhåndede med deres rabatter. Det har de ikke vurderet som nødvendigt. Omvendt forholder det sig med Fynbus, Sydtrafik, Midttrafik, NT og togoperatørerne, der opererer vest for Storebælt.

»Kunderne i Vestdanmark kommer ikke helt af sig i de mere landlige omgivelser, som de gør i hovedstaden. Det har været vigtigt for os at fastholde en prispolitik med rabatter,« siger Carsten Hyldborg Jensen, som til daglig er direktør for Fynbus, men udtaler sig som talsmand for styregruppen for Takst Vest, der har stykket de nye priser og rabatordninger sammen.

Uigennemskuelig rabatordning

Baggrunden for prisreformen er dog også en krads kritik fra Rigsrevisionen af, hvor svært det var at gennemskue priserne i den kollektive trafik med alle dens forskellige tog- og trafikselskaber med forskellige takster og zoner. En del af kritikken er også gået på mængderabatterne i forskellige takstområder i Jylland og Fyn.

Løsningen fra trafik- og togselskaberne vest for Storebælt er, at de forskellige rabatordninger bliver kogt ned til én fælles rejsekort-rabatstruktur, og at antallet af rabattrin reduceres fra otte til fire.

De rejsende i Fyn og Jylland kan altså se frem til en fælles rejsekortrabat i fire rabattrin op til 40 procent. Et kompromis mellem de nuværende yderst forskellige takst- og rabatordninger for rejsekort i de seks tog- og trafikselskaber, der er aktive på Fyn og Jylland.

Med den ordning håber de at have skabt en takstmæssig glidende overgang til periodekortet, som altid skal være billigere end rejsekortet, hvis man rejser meget. Et princip, der stammer tilbage fra den oprindelige idé med rejsekortet.

Læs også: Takstjungle for tog og busser vokser

Oveni får jyderne og fynboerne glæde af, at rabatten på 20 procent for rejser uden for myldretiden, den såkaldte off-peak-rabat, udvides til at gælde inden for et trafikselskabs område, hvor den i dag kun gælder inden for et takstområde.

»I vores område har vi nok mere brug for at tiltrække kunder end i hovedstadsområdet, og vi vil stille rabat i udsigt, hvis man bruger den kollektive trafik meget,« siger Carsten Hyldborg Jensen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Trafikselskaberne gør ting rodede og uoverskuelige - med ministeriets accept. Hvorfor gøre det nemt og ligetil, når man har trafik"planlæggere" til at dyrke det kaotiske. Når det så om føje år bliver for meget, og klagerne fra de rejsende ikke længere kan ignoreres, så går "planlæggerne" igen i gang med en ny øvelse, der heller ikke løser problemerne. Således sørger "planlæggerne" for, at de har fast arbejde, og vi dumme passagerer bliver troligt ved med at betale hvad der forlanges - og flertallet går så i øvrigt hen og stemmer på partier, der groft favoriserer bilismen.

  • 8
  • 0

Hvis der gives mere rabat, indebærer det jo logisk set at der så skal flere passagerer med togene. det er jo ikke godt med den overbelægning som allerede rapporteres af DSB.

Dvs. større rabatter, flere passagerer betyder indkøb af flere tog - flere tog, betyder flere penge, hvilket så betyder, at der f.eks. skal spares på grænsekontrollen. Og det går jo ikke.

  • 0
  • 0

Det er vel svært at sige det er uoverskueligt? Ingenting er rimeligt nemt at overskue :-(

Har på fornemmelsen at det er med "udkants Danmark" som med ligestilling mellem kønnene og værnepligt...

  • 0
  • 0

En nyere normal bil lægger på ca 3-3,50kr pr km alt inkl, men problemet i Jylland er der så ikke kører et tog hver 20min... og jeg skal afsætte 20-30min til stationen + ventetid... og så har jeg det samme igen fra stationen til arbejdspladsen... samlet tid er min en time! (Og har kun 15km mellem hjem og arbejde) jeg kan klarer turen på cyklen på ca 45 min eller 20min i bil. Ud over det bør tages i betragtning at togene kun køre ca hver til hveranden time... tager jeg mine timeløn (altså tid på arbejde) med i betragtning er der ingen tvivl hvad der bedst økonomisk kan betale sig for mig... tager jeg fritid med ud over det tør jeg slet ikke sammenligne :-)

  • 1
  • 0

Nej i "HT" er der de største trængsels problemer, derfor er det selvfølgelig vigtigst netop i Lolland-Falster og Sjællands området, at yde rabatter der batter for at fastholde passagererne i DOT og afholde dem fra at øge belastningen på indfartsvejene med single bilisme. Udgifter til disse vejes udvidelser, øgede vedligehold og færdselsulykker ved øget belastning skal vel også indgå i trafikplanlæggernes regnestykker!? De mange spildte vej timer for virksomheder der er nødsaget til at køre på StorKøbenhavns vejnet ligesåvel. Jamen hvad tilsiger vores CO2 regnskab ikke også hertil.. Prispolitikken i DOT smager lidt af "Gidseltagning" eller tager jeg fejl?

  • 0
  • 0

Hvad er totalomkostninger for en mini bil?

2,80 kr./km i 2016 for en ny bil til 100.000 kr. ifølge FDM. Bilbudget 2016 - styr på biløkonomien: http://www.fdm.dk/biler/biloekonomi/bilbud... Budgetsatser PDF (Sådan er beløbene fremkommet): http://www.fdm.dk/filer/FDM_bilbudget_sats... Bilbudget 2016 PDF: http://www.fdm.dk/filer/FDM_bilbudget_2016...

Det koster en kilometer i 2016:

Ny bil til 100.000 kr.: 2,80 kr./km Ny bil til 150.000 kr.: 3,31 kr./km Ny bil til 200.000 kr.: 3,87 kr./km Ny bil til 275.000 kr.: 4,54 kr./km Ny bil til 350.000 kr.: 5,31 kr./km

Beløbene er baseret på en driftsperiode på fem år og 100.000 km

  • 0
  • 0

derfor er det selvfølgelig vigtigst netop i Lolland-Falster og Sjællands området, at yde rabatter der batter for at fastholde passagererne i DOT og afholde dem fra at øge belastningen på indfartsvejene med single bilisme.

Afstanden fra Falster til København er så stor, at der ikke er mange, der gider pendle så langt. Eksempel: Fra den nordligste afkørsel på motorvejen til København siger Google det tage 1 time og 10 minutter her en lørdag, hvor der ikke er kø på Køgebugtmotorvejen. Hurtigste togforbindelse fra Nykøbing tager 1 time og 34 minutter.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten