Ny prognose: Danske kulkraftværker er stort set forsvundet om syv år

Kulkraftværkernes storhedstid i Danmark nærmer sig sin afslutning i 2021. Her kører bare 700 MW ud af landets samlede kraftværkskapacitet på 5.400 MW på kul, mens hovedparten af de danske kraftværker fyrer med eller kan benytte biomasse.

Det fremgår af en ny rapport fra Energinet.dk med opdaterede beregningsforudsætninger for el-systemet frem til 2035.

Opgørelsen viser, at den samlede kraftværkskapacitet falder fra knap 7.000 MW i 2014 til mellem 4.700 MW og 5.400 MW i 2021. Den nøjagtige kapacitet afhænger af, om en række værker ombygges til biomasse eller skrottes, men er lavere end tidligere anslået.

Det skyldes, at Energinet.dk har revideret sin metode og nu har øget fokus på værkernes økonomiske levetid på både kort og lang sigt, hvor man før lagde stor vægt på værkernes tekniske levetid.

»Hvor vi tidligere lagde vægt på driftsøkonomien på kort sigt, inddrager vi i højere grad driftsøkonomien på langt sigt. Vi kigger for eksempel på, hvilke brændsler værkerne bruger, hvordan el-priserne udvikler sig, og om værkerne tjener tilstrækkeligt med penge til for eksempel at kunne ombygge til biomasse,« forklarer økonom Christoffer Rasch fra Energinet.dk.

Han tilføjer, at de høje afgifter på kul og ingen afgift på biomasse gør det attraktivt for værkerne at skifte til biomasse, også selvom kulpriserne er lave.

Manglende selvforsyning er intet problem

Med den nye metode reduceres kraftværkskapaciteten altså i værste fald med 2.200 MW, og de 4.700 MW er langt under det maksimale effekt-forbrug i Danmark. Med andre ord kan Danmark ikke forsyne sig selv med strøm, hvis det er vindstille.

»Vi ser ikke dette som et problem i sig selv. Vi er jo allerede afhængige af og tæt forbundne med el-systemerne i de nordiske lande og i Tyskland,« siger Christoffer Rasch.

Læs også: Historisk: Danmark er ude af stand til at forsyne sig selv med strøm

Opgørelsen dækker både de centrale og decentrale kraftværker. Også mange decentrale værker lukker i 2019-2020, fordi en tilskudsordning ophører i 2018, forudser Energinet.dk. Den samlede effekt på de decentrale er i dag 2.460 MW, og den forventes reduceret med cirka 700 MW. En del af de decentrale værker forventes at opgive at producere strøm og lægge om til ren varmeproduktion på biomasse.

For de centrale kraftvarmeværker forudser Energinet.dk både lukninger og ombygninger til biomasse. Samtidig vil el-kapaciteten på de ombyggede værkerne reduceres, da fokus vil være på at producere fjernvarme frem for el-produktion.

Energinet.dk forventer, at el-kapaciteten på de renoverede blokke vil ligge mellem 60 MW og 150 MW.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad er det dog der sker. Acceptere at nedlukke verdens mest effektive kraft- varmeværker, og få de få der så bliver tilbage til at fyre med biomasse, som allerede nu er en mangelvare. Findes der ingen indenfor energiforsyningen i Danmark der kan råbe STOP, dette er vanvid. Eller er de alle i energisektoren så politisk korrekte og grønne, at al fornuft er forsvundet blot for at opnå et forstående nik, når de fremfører trylleordet 'grøn', som de naivt tror frelser verden. Men som samtidig øger omkostningerne for den danske befolkning, og ikke mindst for virksomhederne, som vi alle lever af. Det er ganske vildt og ude af trit med de faktiske økonomiske forhold i en hårdt konkurrerende verden. Man tager sig til hovedet.

  • 23
  • 11

..»Hvor vi tidligere lagde vægt på driftsøkonomien på kort sigt, inddrager vi i højere grad driftsøkonomien på langt sigt...

Tjahh - Så slipper man for dagligdagens små fortrædeligheder -.

Med hvad så med fjernvarmen???? Skal vi nu tilbage til elradiatorer i husene??? De er ellers udryddet godt og grundigt.

I 2008 blev jeg tvunget til at skifte min gamle olietank i kælderen ud under trusel om bål og brand. Den nye er godkendt til år 2049, dvs at jeg har 40 år til at afskrive udgiften, som kun er en ren udgift.

Så går der 3 år, og så skal oliefyr pludselig forbydes fra 2015. Dvs jeg har kun 6 år til at afskrive udgiften til den nye tank på.

Seneste budskab er "fjernvarme", og det rulles nu ud med brask og bram, og jeg er selv "hoppet på" den, da jeg mener, at fjernvarme er en miljøvenlig, grøn energi.

Og nu skal kraftvarmeværkerne nedlægges ???? Det kunne lige passe, at jeg nu IGEN kun får en kort periode - 7 år til at afskrive min investering i fjernvarme.

Jeg er træt af den slingrekurs, der føres på energiområdet med helt uforståelige omkostninger for mig som alm. borger - den ene gang efter den anden-.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad tankerne i artiklen er tænkt med - det kan da umuligt være med hovedet-.

  • 17
  • 2

Ikke kun i Danmark Udelukkende af politiske grunde har man i Europa lukket for 15.500 MW velfungerende kernekraft. I stedt for opføres nu 12.000 MW kulfyrede kraftværker. Dette resulterer i en øget udledning af 80 millioner ton CO2 /år, eller rundt regnet det dobbelte af Danmarks udledning. Dette er den bitre sandhed om hvordan vi arbejder for at aflevere verden i en bedre form end den vi modtog den i. For længe siden fortalte man os at ”man plukker de lavest hængende frugter først”. MEN Der er uran og thorium nok til de første par tusind år. Alligevel afvises kernekraft med henvisning til at det ikke er vedvarende. Tilsyneladende hviler der et tungt ansvar på skuldrene af dem, der lokkede os til at sige: Hvad skal ind? - - -

  • 14
  • 5

Udelukkende af politiske grunde har man i Europa lukket for 15.500 MW velfungerende kernekraft. I stedt for opføres nu 12.000 MW kulfyrede kraftværker.

Umiddelbart kan vi ikke blande os i hvorfor nogle andre lande lukker velfungerende atomkraftværker og opføre kulkraft i stedet... Men hvad har det med debatten om at vi i Danmark udfaser vores kulkraftværker at gøre?

Det er energinet.dk der har ansvaret for at drive elnettet i Danmark og hvis de ikke har problemer med at erstatte forurenende eller dyre produktionsformer (centrale kulkraftværker, der får mindre og mindre produktionstid) med lige så effektive og billigere komponenter (VE, udlandsforbindelser, synkronkompensatorere m.m.), så kan jeg ikke se hvorfor vi skal holde liv i centrale kulkraftværker... Er det en religion at vi skal have dem?

4700 MW termisk elproduktion er tilbage. Mig bekendt er vores maksimale effektforbrug ikke meget over 5000 MW, så det lyder vildt at kalde det for "langt under det maksimale effekt-forbrug i Danmark". Desuden skal man huske at vi har det højeste elforbrug når vinden blæser, ikke når der er vindstille...

Det største problem, ved at lukke for vores store centrale værker er hvis Sverige igen lukker ned for deres atomkraft i en periode, så kan Danmark måske ikke garanterer at vi kan forsyne dem med strøm... Men det er en konsekvens som svenskerne må forholde sig til og evt. have nogle store dyre værker stående backup for deres atomkraft...

  • 9
  • 4

Umiddelbart kan vi ikke blande os i hvorfor nogle andre lande lukker velfungerende atomkraftværker og opføre kulkraft i stedet... Men hvad har det med debatten om at vi i Danmark udfaser vores kulkraftværker at gøre?

- vi kan vel udmærket 'blande os' vedr. lande, som vi løbende udveksler el med (og som vi således energimæssigt er delvis afhængige af) og hvortil/-fra vi har (med)financieret kostbare transmissionssystemer!(?).

  • 5
  • 2

Så du mener at tyskere og svenskere skal have indflydelse på om Danmark bibeholder nogle kulkraftværker, hvis Energinet.dk mener de er overflødige og for dyre at bibeholde i drift? Eller er det kun danskere der skal have indflydelse på hvad de andre lande bruger deres penge på?

  • 5
  • 2

Det største problem, ved at lukke for vores store centrale værker er hvis Sverige igen lukker ned for deres atomkraft i en periode, så kan Danmark måske ikke garanterer at vi kan forsyne dem med strøm... Men det er en konsekvens som svenskerne må forholde sig til og evt. have nogle store dyre værker stående backup for deres atomkraft...

Vores elforbrug om vinteren peaker faktisk over 6 GW, selv i perioder med lav vindproduktion.

Jeg mener bestemt ikke det er en konsekvens som kun svenskerne må forholde sig til, hvis der ikke længere er nogen der kan bakke svenskerne op, når deres akraftværker bryder ned.

Hvis akrafteffekten falder kraftigt i Sverige, og vi ikke har noget at kompensere med, så stiger elprisen voldsomt i hele Norden, inkl i Danmark, og vi risikerer at svenskerne trækker så meget på vandkraften, at vi hen på vinteren ikke kan importere strøm, når det er vindstille.

Når jeg ikke er så bekymret for den situation, så fordi ing.dk totalt overfortolker hvad der står i rapporten, når de skriver "Opgørelsen viser, at den samlede kraftværkskapacitet falder fra knap 7.000 MW i 2014 til mellem 4.700 MW og 5.400 MW i 2021."

Det der står i rapporten er at:

"I perioden frem mod 2020 forventes de centrale kraftværker at blive præget af både møl-poselægninger, at være betinget driftsklar, konserveringer og omlægninger til også at kunne fyre med biomasse."

Kapaciteten er der altså stadig. En større del end i dag, kommer bare enten til at stå stand by.

De der står standby, kan altså startes op igen - nogen på kort varsel (betingede driftklar), andre på lidt længere varsel (konserverede eller mølposelagte) - hvis elprisen er rigtig, og afspejler et behov for øget kapacitet i en periode.

Forskellen er derfor kun at flere af disse kraftværker ikke længere kommer til at stå og kører i tomgang, for at være klar til hurtig regulering når vinden falder - hvilket i øvrigt er hamrende ineffektivt og opslidende for kraftværkerne.

Denne reguleringsydelse har den norske vandkraft vist sig at klare meget bedre og billigere - også selvom vandstanden er lav - så derfor er der ikke længere brug for en så stor kapacitet af kraftværker, til at levere regulering for de korte cykler.

  • 11
  • 1

Så du mener at tyskere og svenskere skal have indflydelse på om Danmark bibeholder nogle kulkraftværker, hvis Energinet.dk mener de er overflødige og for dyre at bibeholde i drift?

Jeg mener principielt Hans Henrik har ret i dette. Det bliver dog markedsprisen der får indflydelse på det, og ikke svenskerne.

Kraftværker der står standby, er ikke dyrere at starte op igen, end de stadig kommer til at yde backup over de længere cykler.

(Som tørår, strenge vintre og når akraftværker bryder ned i længere perioder)

  • 6
  • 3

...er de alle i energisektoren så politisk korrekte og grønne, at al fornuft er forsvundet blot for at opnå et forstående nik...

Lemminge er lemminge og deres natur er at følge strømmen - Per, de bliver betalt for dette.

Engang aflivede Fog en stor bunke statsbetalte snakkemaskiner og skæve klakører, men det tog kun nogle år, så blev der oprettet bunkevis af dem igen.

Det her er kun et af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet børn (der er flere), der selvfølgelig flere gange om året skal oplyse om egne fortræffeligheder for at tækkes bestyrelse og minister - gab.

(Energinet.dk ledes af en bestyrelse - 8 mand udpeget af Klima-, energi- og bygningsministeren + 3 mand er ansatte)

  • 4
  • 10

Jeg er træt af den slingrekurs, der føres på energiområdet med helt uforståelige omkostninger..

Siden Anker & co's tossestreger i 1970'er (1 og 2 oliekrise) har vi haft denne situation. Energi er havnet der hvor øresundssilden i gamle dage endte. Skattefar fik kik på et uopdyrket emne, og siden har de ubegavet skamredet energisektoren.

Folk og fæ skal jo hver eneste dag have lys og strøm, og der lukkes hvis de ikke betaler - 100% fuldautomatisk skat. Skattefar lave samme nummer med øresundssilden, den kom jo år efter år og efter egen fri vilje lige ind i fiskenettet .)

Så fandt vi på (altså Dong = "Dansk olie og natur gas")[1] at vi kun en eneste gang skulle betalte meget dyrt, for at opbygge selvforsyning via ressourcer i nordsøen - not, ...skattefar lytter med på ledningen, og planlagt de næste 30-50 års raid.

Og vi passer på investeringen - not, men har konstant solgt det sorte guld hurtigst muligt ud af landet. Skattefar pi... på samfundets afhængighed af galninge og velkendte despoter, da han har tunnelsyn, og kun ser i lommerne på almindelige personer (skatteyderne) penge. Alle andre kan fuldt lovligt slæbe af med både mio. og mia. - hvert år.

Så binders der læssevis af skatteydernes penge på hver eneste vindmølle, der drejer rundt, fin forretning - not.

Nu har Dong Energy da heldigvis delvis skiftet over til Putins nåde via naturgassen, for hans land har da om noget, konstant og stabilt gennem de seneste 300 år givet naboerne lyse fremtidsudsigter - not. Tosser på tinge kostede igen skatteydernes nyeste arvesølv livet. Først flytter 'gulddrengene' sammen med deres far sagerne til egen fordel og forlod butikken, og så må hele biksen pantsættes til en fæl udenlandsk pantelåner.

Og så sender vi gode 50-60% hårdt beskattede kontanter til alle med solpaneler - not, nogle regnede ud, at der var andre værdier end strøm i 'sagen'.

Og.... og....

Husk hele tiden af energisektoren betales med 50-60% hårdt beskattede kontanter hver gang, så med skat på skat på afgifter er vi oppe på en høj reel 'skat' > 100%

[1] Dong er faktisk med årene blevet misvisende.

  • 7
  • 9

Er konklusionen på artiklen og de fleste kommentarer ikke, at...... - i disse år styres elsektoren af politikere, der ikke har teknisk indsigt og af snævre økonomiske interesser? - Mens den for 20-30 år siden blev styret primært af noget, der hed forsyningssikkerhed - og dernæst af økonomien.

  • 8
  • 5

Fremtiden er understående (medmindre holdbare brændselsceller bliver lavet) og syntetisk brændstof lavet af luftens CO2, H2O (spildprodukt O2), vindenergi og solenergi (kan gemmes i flere år) - senere får vi sikkert fusionsenergi som små kraftværker - og i (rum)fly og (rum)skibe:

.6. mar 2013, Tyske forskere bygger stempler og elektrisk generator ind i samme motor. ing.dk/artikel/tyske-forskere-bygger-stempler-og-elektrisk-generator-ind-i-samme-motor-156691

.5. mar 2013, Lineærgenerator omdanner brændstof til el. ing.dk/infografik/lineaergenerator-omdanner-braendstof-til-el-156731

Når hybridbilerne står stille, kobles de til det lokale smart-grid hvor folk er og har brug for energi.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten