Ny produktion af malariamedicin kan være skadeligt for miljøet
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny produktion af malariamedicin kan være skadeligt for miljøet

Jim Thomas, som er forskningsdirektør i ETC Group, en organisation der udfører uafhængig teknologiovervågning, advarer i en artikel i The Guardian mod den bioteknologiske produktion af medicin og kemikalier i gær og bakterier.

I dag udvindes mange af disse kemikalier fra forskellige planter, der ofte dyrkes af små lokale bønder eller høstes direkte i naturen.

Advarslen kommer, efter at medicinkoncernen Sanofi i denne måned startede en industriel biologisk produktion af malariamedicinen artemisinin. En produktion, der på længere sigt vil kunne dække hele verdensmarkedet.

Læs også: Gær med gener fra kinesisk malurt laver industriel malariamedicin

I øjeblikket bliver artemisinin udvundet fra planten Artemisia annua (kinesisk malurt), der primært dyrkes af små bønder i Asien og Afrika, og den nye måde at producere midlet på, kan med stor sandsynlighed få det ustabile marked til at kollapse.

Dette kan føre til leveranceproblemer samt økonomiske problemer for de mange tusinde lokale bønder, der pludselig kan blive nødt til at stoppe deres produktion.

Jim Thomas sammenligner situationen med introduktionen af syntetisk kemi i produktionen af naturlige farvestoffer, hvilket fik markederne til at kollapse med hungersnød og fattigdom til følge for de lokale bønder.

Vil erstatte verdensproduktionen

Forskningen og udviklingsarbejdet af den biologiske produktion af artemisinin er sket i samarbejde med velgørenhedsorganisationerne PATH og One World Health, der arbejder på at udbrede medicinsk behandling til udviklingslande. Projektet blev støttet af Bill & Melinda Gates Fonden med godt 300 mio. kroner.

Intentionerne om at producere til hele verdensmarkedet kom for nylig frem til en konference i Cambridge, da Jay Keasling, professor i bioteknologi fra University of Berkeley, California, og en af hovedforskerne bag projektet, udtalte, at de på længere sigt arbejder på at erstatte hele verdensproduktionen.

I forhold til den eksisterende produktion udtalte han:

»Til at begynde med var det ikke planen at erstatte landbrugsproduktionen. Nu tror jeg, at det er næsten uundgåeligt.«

Jim Thomas ser denne produktionsform som en generel trussel og henviser til lignende projekter, der snart vil blive lanceret. Han fremhæver, at hvis firmaet Evolva kan få lov til at sælge deres vanilje, produceret i gær, som 'naturlig', kan det fjerne livsgrundlaget for 200.000 vaniljebønder på blandt andet Madagascar, Reunion og i Mexico. Bønder, der på nuværende tidspunkt driver en bæredygtig småskalaproduktion til gavn for miljøet og den lokale biodiversitet.

Det skal dog her bemærkes, at vanilje fra planten i 2001 kun udgjorde 15% af det totale vaniljemarked, størstedelen produceres kemisk.

Jim Thomas advarer yderligere mod denne udvikling, da produktionen vil bliver erstattet af monokulturproduktion af sukkerrør eller palmeolie, der normalt bruges som råmateriale til biobrændstoffer og biokemikalier.

Han understreger, at de industrielle monokultur-dyrkningsmetoder kan være yderst skadelige for det lokale plante- og dyreliv og vil føre til tab af biodiversitet. De nye bioteknologiske produktionsformer er ellers den sidste tid blevet fremhævet som en løsning på vores afhængighed af olie og den kemiske industri.

Positive perspektiver

Birger Lindberg Møller, professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, er til dels enig. I forhold til dyrkningen af kinesisk malurt til artemisinin produktion siger han:

»Det volder typisk altid problemer, når der dukker en ny teknologi op, som truer med at udkonkurrere en tidligere produktionsform. Men det er værd at huske på, at det ikke er mere end 30-40 år siden, at de selv samme bondesamfund gik i gang med at dyrke kinesisk malurt med henblik på fremstilling af malariamedicin,« siger Birger Lindberg Møller og fortsætter:

»Det er ikke nødvendigvis optimalt for de lokale forhold på Madagaskar, at der nu dyrkes kinesisk malurt i stedet for lokale afgrøder. Der er forhåbentligt nogle initiativrige personer, der kan se nye muligheder og får bragt dem i spil, for eksempel til dyrkning af andre medicinske planter,« siger han og erklærer sig enig i, at det typisk ikke er nogen god idé at anvende monokultur.

Han vil hellere vende problemstillingen om og se sagen ud fra et bredere livcyklusperspektiv:

»Der er kun et meget lille indhold af artemisinin i kinesisk malurt, og der skal bruges store mængder af organiske solventer for at isolere det aktive stof. Efterfølgende skal man skaffe sig af med disse solventer og andre biprodukter. Det kan meget nemt medføre store negative miljøpåvirkninger, som formentlig kan undgås, hvis gærceller anvendes til at producere stoffet,« siger han.

Læs også: Vacciner mod malaria risikerer at forværre sygdommen

Der er også fordele ved den industrielle produktion af plantestoffer, som Birger Lindberg Møller forklarer:

»Det er forbudt bare at indsamle lægeplanter og bruge dem, da flere er meget sjældne og truede«.

Han nævner som eksempel stoffet thapsigargin, der bruges mod prostatakræft. Stoffet kommer fra planten Thapsia garganica, der gror ved Middelhavet. Planten er sjælden, og det er ikke lykkedes at dyrke den kommercielt, da dens frø er meget svære at få til at spire.

Et andet eksempel, han nævner, er stoffet taxol, der bruges til kemoterapi. Til behandling af en patient skal man ekstrahere taxol fra barken af seks ca. 100 år gamle træer, hvilket kræver mange solventer og dermed er en dyr og ikke særlig miljøvenlig metode.

Birger Lindberg Møller fortæller, at den næste udvikling vil blive produktion af disse kostbare medicinske stoffer i organismer, der kan udføre fotosyntese såsom alger. Så er det sollys og luftens CO2, der er råmaterialet, og ikke sukker fra en potentiel monokultur.

En anden mulighed kunne være at bruge forskellige organiske rest- og affaldsstrømme fra industrien som råmateriale i produktionen.

Man skal nok vente med at juble over industriel produktion af malariamidlet. Når man som i dette tilfælde har isoleret det man formoder er det aktive stof risikerer man at midlet ikke virker efter hensigten. Ofte er det kombinationen af de mange stoffer i saften som gør udslaget. Mother nature har designet det på den måde at planterne skal være vores apotek. Derfor virker den rene vare bedst.

  • 0
  • 2

Undskyld mig, men sikke en gang sludder!
Lad mig starte med at medgive, at der kan være mere end et aktivt stof som er årsag til en plante's virkning. Men! Hele den nostalgi om, at 'den rene vare' direkte fra naturen altid vil være den bedste løsning er altså forfejlet.
Plantemateriale indeholder rigtigt mange forskellige ting, og man kan ikke som udgangspunkt gå ud fra de alle er gavnlige. Rigtigt mange planter har gennem evolutionen udviklet forsvarsmekanismer, i de fleste tilfælde giftstoffer, for at undgå at blive fortærret af dyr. Lad os ikke glemme, at 'mother nature' har udviklet de klart mest effektive gifte til dato.
Så jeg vil vende argumentet på hovedet: når man i dette tilfælde har isoleret det aktive stof 'risikerer' man at slippe for en masse bivirkninger.

  • 3
  • 0

Damn if you do - damn if you don't - synes at være grundholdningen til flertallet - eller i hvert fald en meget "højtråbende" del - af debattørerne her.

Når der opfindes nye anvendelser af landbrugsprodukter - plastic, biofuel, osv. - kan man være sikker på, at de første kommentarer er, at de fattige sulter, fordi fødevarerpriserne stiger. - Og at miljøet ødelægges af øget opdyrking af "natur".

Tilsvarende er den første kommentar her til - at man sparer landbrugsjord ved et bioteknisk alternativ - at nogle bønder så mister jobben. - Hvordan skal det så være til skade for miljøet?

Det værste er, at professionelle mediefolk her på et teknisk site synes at "fodre" disse kværulanter med tilrettelagte vinklinger.
- Skam jer. - Det er pinligt at sidde i udlandet og se den negativitet, danskerne er blevet lullet ind i.

Peder Wirstad

  • 4
  • 2