Ny praksis: Ulovlige luksusboliger bliver revet ned
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny praksis: Ulovlige luksusboliger bliver revet ned

Helt usædvanligt bliver et ulovligt opført luksusbyggeri i Fredensborg nu fjernet. Fredensborg Kommune betaler for nedrivningen efter et forlig med ejerne af byggeriet, Roskilde Ejendomme.

Praksis har hidtil været, at myndigheder retrospektivt lovliggør bygninger, der er opført i strid med loven. Det var f.eks. tilfældet med Bilka i Horsens, der byggede større, end de måtte. Her lovede daværende miljøminister Connie Hedegaard at rive bygningen ned, men endte med at lovliggøre den.

Forliget i Fredensborg er først og fremmest en triumf for naboerne til blok 5 i Slotshaven. Det er kommet i stand efter at Østre Landsret i starten af maj besluttede, at fire liebhaverboliger skulle rives ned, fordi de var opført i strid med lokalplanen.

Det var naboerne, der for fire år siden advarede sagsbehandlerne i Fredensborg Kommune, der havde tilladt byggeriet.

Advarslen fik politikerne til at bestille en uvildig advokatundersøgelse, der et år senere konkluderede, at byggeriet var ulovligt.

Dommen, der ligger til grund for forliget, var en gedigen begmand til kommunen, der tillod ulovlighederne.

På sin hjemmeside skriver landsretten, at den lagde vægt på, at "kommunen valgte ikke at standse byggeriet, da sagen opstod, da resultatet af advokatundersøgelsen forelå, eller senest da lodsejernes advokat skrev til kommunen, hvorved et værdispild kunne være begrænset."

Men først og fremmest vægtede Østre Landsret, "at den skete forskydning af blok 5 var ulovlig i forhold til den oprindelige lokalplan, og at den skete lovliggørelse, der indebar forringet udsigt og indbliksgener, afgørende var båret af økonomiske hensyn."

Inden december skal blok 5 være revet ned, og snart derefter skal og snart efter skal arealet være genskabt og beplantet.

Dokumentation

Læs mere hos Østre Landsret:
Fredensborg Kommune: Forlig om Slotshaven

Emner : Huse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et billed: http://fredensborg.lokalavisen.dk/blok-5-d...

Hver af de fire lejligheder stod oprindeligt til 3,4 mio/stk. Kommunen betaler også bygherren kompensation for hans tab i sagen.

mvh en knap så begejstret fredensborgborger.

Det er jo ikke sikkert det problem havde eksisteret hvis godkendelse til opførelse af byggerier lå hos private firmaer, f.eks. landinspektører der jo i forvejen arbejder med den slags. Selve byggeriets godkendelse kunne ligge hos ingeniører, arkitekter eller begge.

Ansvaret vil ved denne privatisering selvfølgelig ligge hos de godkendende firmaer og skatteborgerne vil ikke fremover få den slags regninger. At det så sandsynligvis vil være både hurtigere og billigere er jo kun en fordel.

  • 0
  • 0

Et billed: http://fredensborg.lokalavisen.dk/blok-5-d...

Hver af de fire lejligheder stod oprindeligt til 3,4 mio/stk. Kommunen betaler også bygherren kompensation for hans tab i sagen.

mvh en knap så begejstret fredensborgborger.

Generelt kan jeg godt se problemet fra dit synspunkt, men [i]nogen[/i] skal jo betale - hvis det offentlige er ansvarligt for problemer, så må det offentlige betale, og så må man i fremtiden vælge nogle offentlige ind der er bedre til ikke at klodse i det.

  • 0
  • 0

Men man kunne have løst det billigere ved at bide i det sure æble og gå til de få berørte naboer (det er vist 5-6 stykker) med et checkhæfte og sige "godt, her er et sekscifret beløb kontant, I skriver under her, og så snakker vi ikke mere om det".

Og den løsning maa stadig kunne bruges. Tilbyd de ramte naboer en erstatning saa stor at de ikke kan sige nej. Det er urimeligt at saa store værdier bare skal skrottes før man har prøvet andre udveje.

  • 0
  • 0

@ Michael Eriksen og Aage Andersen.
Nu er det ikke kun et spørgsmål om penge.
Og det var ikke kun naboerne der blev krænket: det var lovgivningen der ikke blev overholdt ( lokalplanen ).
At bestikke naboer for at ignorere at en lokalplan ville være en meget sørgelig præcedens at sætte.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten