Ny politisk aftale: Elvarme-afgift sænkes allerede fra 1.maj
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny politisk aftale: Elvarme-afgift sænkes allerede fra 1.maj

Illustration: POSSELT LÆRKE

Regeringen har sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti , de Radikale og SF netop indgået en aftale om at fremrykke planlagte lempelser på elvarmeafgiften fra januar 2019 til at gælde fra 1. maj 2018.

Det betyder, at elvarmeafgiften, som i dag er på 40 øre pr. kWh, nedsættes med 15 øre fra 1. maj 2018 og med yderligere 5 øre i 2020 til 20 øre pr. kWh med det formål at få mere el ind i opvarmningen og dermed kunne reducere anvendelsen af fossile brændsler.

Den nye aftale er kommet i stand, fordi politikerne havde 440 ubrugte millioner kroner fra en bredt aftalt Vækstplan DK fra 2013.

Disse penge har partierne så i stedet aftalt at anvende til blandt andet at dække hullet efter den nedsatte elvarmeafgift allerede i 2018 og at etablere en række puljer til projekter inden for energilagring, til kystbeskyttelse og naturindsatser samt støjbekæmpelse på de danske veje.

Bygger på aftale fra 2017

At der er tale om en fremrykning refererer til, at regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i november 2017 aftalte en nedsættelse af elvarmeafgiften på 15 øre fra 2019, voksende til 25 øre i 2020. Efter 2020 falder lempelsen til blot 10 øre pr. kWh.

Læs også: Lavere pris på elvarme skal sætte skub i små og store varmepumper

Ifølge energiordfører Jens Joel fra Socialdemokratiet, der står bag ønsker til puljen til energilagringsprojekter, bliver der tale om 130 mio. kroner administreret af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, der skal anvendes til større projekter tæt på markedet:

»At få løst energilagringsproblemet er virkelig vigtigt for den grønne omstilling. Derfor vil vi gerne med denne pulje støtte nogle af de lagrings-projekter, som vi ved, er tæt på markedet og en kommercialisering,« siger han.

Læs også: Forskere vil optimere flowbatterier til energilagring i stor skala

Jens Joel understreger, at Socialdemokratiet er enig med regeringen i, at man skal lempe afgiften til elvarme for at få gang i elektrificering af varmesektoren:

»Men det store problem er jo, at den permanente lempelse efter 2020 er meget lille og ikke nok til, at kraftvarmeværkerne kan være sikre på at få økonomi i en omstilling til varmepumper,« siger Jens Joel.

Elvarmekunder sparer mest

Skatteministeriet har for TV 2 beregnet, at elvarmeafgiftens nedsættelse til 25 øre fra maj i år vil medføre, at de omkring 110.000 parcelhuse, der i dag bruger elradiatorer, kan spare op til 2.000 kroner inklusive moms.

Cirka 50.000 parcelhuse bruger varmepumper, og de kan ifølge Skatteministeriet slippe omkring 650 kroner billigere i år.

Læs også: Olieprisfald gør det til endnu dårligere forretning at skifte til varmepumpe

Elvarme er den dyreste måde at opvarme sin bolig på. Et hus på 120 kvadratmeter koster i gennemsnit 32.000 kroner om året at opvarme med elvarme.

Mere målrettet afgiftslettelse, tak

Energiprofessor Henrik Lund fra Aalborg Universitet, som er meget optaget af at fremme varmepumperne i energisystemet, kalder lempelsen af elvarmeafgiften for både godt og skidt. Godt, fordi man forbedrer økonomien i store varmepumper, og skidt, fordi man samtidig letter afgiften for individuel elvarme, som vi efter hans vurdering ikke har brug for mere af:

Læs også: Professor: Elvarme i stedet for varmepumper kan koste kassen

»Man kunne have fået mere ud af pengene, hvis man målrettet lempede afgiften på de store varmepumper og i stedet gav anlægstilskud til små, individuelle varmepumper uden for de kollektive forsyninger. For private er det ikke elprisen, men den relativt store investering, der bremser varmepumperne,« siger han.

Henrik Lund peger også på, at der er en barriere for etablering af store varmepumper i de store fjernvarmeområder, hvor de ellers kunne gøre meget gavn:

»Det er simpelthen forbudt at bruge varmepumper i centrale kraftvarmeområder. Det skal vi også have lavet om på,« vurderer han.

Den brede politiske aftale indeholder også øget fradrag for virksomheder, der investerer i forskning. Og samlet vil der i 2018 være skatte- og afgiftslempelser for 220 millioner kroner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"yderligere 5 øre i 2020 til 20 øre pr. kWh med det formål at få mere el ind i opvarmningen"
"Efter 2020 falder lempelsen til blot 10 øre pr. kWh."

Som jeg læser artikler går vi fra 40 øre afgift idag
Til 20 øre i afgift 2020
For at ende på 30 øre i afgift 2021

Alt en lettelse på sølle 10 øre.

Det skal nok ikke flytte noget som helst

  • 11
  • 0

Så kommer vi ikke til at fryse i sommervarmen. Det næste bliver billigere el-afgift til fryseskabe om vinteren. /sarkasme off

  • 1
  • 2

virker alt i alt noget forvirrende!? ;)

Ja, men mon ikke det falder på plads, under det kommende energiforlig her til foråret.
Når et stort flertal i folketinget står bag den nuværende aftale, så må de vel også kunne blive enige i det kommende forlig.
Det giver ikke mening andet,.... på den anden side, lignende ting er set før så intet er sikkert.

Jeg er så også meget spændt på hvad der skal ske med elafgiften på strøm til elbiler.

  • 2
  • 1

ja vist er planen dette, men......

"i morgen" går dit nuværende varmesystem i stykker:

Vil du så sætte for 50.000 kroner varmepumpe installation på højkant for et politisk: måske ?

Eller vil du hellere smide de 40.000 på et træpillefyr, som i øvrigt stadigt ville give billigere varme end varmepumpen ,selv om afgift sænkelsen blev permanent.

  • 3
  • 2

@Michael Mortensen:

Er pillefyret reelt billigere? Så vidt jeg kan regne ud, koster de to opvarmningsformer nogenlunde det samme. Det afhænger selvfølgelig af træpillernes pris, og hvilken COP man sætter varmepumpen til, herunder om man har gulvvarme eller radiatorer.

De fleste vil nok være villige til at give lidt ekstra for varmepumpen, da der trods alt altid er noget ekstraarbejde med pillefyret.

Vi har begge dele: Jeg købte pillefyret, men min kone blev irriteret på det og krævede, at vi også fik et jordvarmeanlæg. Så jeg er nærmest upartisk - bare nysgerrig.

  • 8
  • 1

Et par tal:

Et kilo træpiller koster - inkl. levering - ca. 2 kr. De har en brændværdi på ca. 5 kWh. Med en virkningsgrad på 90 % svarer det til 45 øre pr. kWh varme.

Med en el-pris på 1,50 kr. svarer det til en varmepumpe på COP ca. 3,5. Jeg har endnu ikke haft varmepumpen så længe, at jeg ved, om det er realistisk (i reklamen er den angivet til over 4).

Så jeg vil nok sige, at den høje anlægspris for et jordbaseret anlæg (i forhold til pillefyret), og omvendt det praktiske arbejde med pillefyret, dermed bliver mere afgørende faktorer.

  • 5
  • 0

Det er da vist meget få pillefyr der kan holde en effektivitet på 90%, opbygning af sod. sænker effektiviteten ganske hurtigt. Det højeste energiindhold i en træpiller kan være 4,9 kw max alt over er snyd. Gætter på de fleste piller ligger lidt under.
Jeg har haft pillefyr og udgiften til det og til varmepumpen er den samme i brug. Men det er bare så meget lettere med varmepumpe. Savner ikke pillefyret, med sod og aske og pillestøv. Det fylder også mere.

  • 5
  • 0

Handler størrelsen af "elvarmeafgiften" om andet end hvad private varmeforbrugere (der kan få deres ejendom/bygning/bolig registreret som primært opvarmet med el) betaler for el?

Har denne afgift og den omtalte aftale, nogen som helt indflydelse på fjernvarme-leverandører, der undersøger muligheden for at bruge eldrevne varmepumper til at producere fjernvarme med? (Her tænker jeg på større, centrale, fælles varmepumper, der enten suger energi ud af spildvarme, eller omgivelsernes luft og vand.)

Er det mon fjernvarme som Henrik Lund hentyder til med "store varmepumper", når han citeres for " Godt, fordi man forbedrer økonomien i store varmepumper," ?

  • 1
  • 0

Invester i varmepumpe,få husstanden anerkendt som elopvarmet,reduceret elafgift på forbrug over 4000 kwh,køb elbil hvorefter denne kan lades til samme reducerede afgift, da dennes forbrug jo også ligger hinsides de 4000kwh grundforbrug,det lyder da meget fornuftigt eller hvad ,hvis ejerskabet af en brændeovn forhindrer den finte ser jeg mange sløjfede skorstene efterhånden som elbilen gør sit indtog.
Det er sgu genialt for en gangs skyld.

  • 2
  • 1

Handler størrelsen af "elvarmeafgiften" om andet end hvad private varmeforbrugere (der kan få deres ejendom/bygning/bolig registreret som primært opvarmet med el) betaler for el?

For at husstande kan få reduceret el-afgift skal de være registreret med et varmesystem som bruger el, herunder er de først 4000 Kwh/år til normal afgift da man antager dette er til husstandens normale el-forbrug.

Har denne afgift og den omtalte aftale, nogen som helt indflydelse på fjernvarme-leverandører, der undersøger muligheden for at bruge eldrevne varmepumper til at producere fjernvarme med? (Her tænker jeg på større, centrale, fælles varmepumper, der enten suger energi ud af spildvarme, eller omgivelsernes luft og vand.)

I dag betaler fjernvarmeværket ca. 25 øre/Kwh i PSO 40,5 øre/KWh i afgift, og måske 20 øre/Kwh i distribution afhængig af el-skab og endelig markedsprisen for strøm og det ender omkring 1,05 kr/KWh.

Fremadrettet om få år er PSO'en væk og så reduceres el-afgiften altså til 20 øre/Kwh så koster strømmen omkring 60 øre/Kwh. Hvis en varmepumpe 4 dobler strømmen til varme så var 'brændselsudgiften' altså 26 øre/Kwh varme og efterfølgende er den kun 15 øre/Kwh.

Er det mon fjernvarme som Henrik Lund hentyder til med "store varmepumper", når han citeres for " Godt, fordi man forbedrer økonomien i store varmepumper," ?

Ja!

  • 0
  • 2

Afgiften skal lægges om, så den følger spot markedet. Altså en afgift beregnet på prisen fremfor på mængden. Derved kommer der et kæmpe incitament til at udnytte al den overskydende vind el der er i perioder. Så begynder det at flytte noget.

  • 0
  • 0

Konverter til elvarme og få den lave afgift til bilen også.
Hænger du fast i fjernvarmen, så flyt.

Jeg ved godt du mener det i sjov.
Jeg ser bare gerne at vi får flere elbiler på de danske veje, og det er da oplagt at elbilen vil gøre det godt i de store byer, med nul udslip i lokalmiljøet.
Ups, Det er så også bare der der er fjernvarme, og med en KWh/pris på 2,3kr i forhold til en dieselpris på knap 9kr, så er det lidt op ad bakke for elbilen.

I det hele taget burde økonomien i en elbilen ikke afhænge af hvad opvarmningsform der er i hustanden.

  • 6
  • 1

Ups, Det er så også bare der der er fjernvarme, og med en KWh/pris på 2,3kr i forhold til en dieselpris på knap 9kr, så er det lidt op ad bakke for elbilen.


Hvis formålet er at få forbrugere til at tage beslutninger der konvertere rmest mulig af deres andel af fossil forbrug til el forbrug, så er hjemmeladere til plug-in biler nok mere effektivt end små og midlertidige lettelser på el opvarmning.

Hvad vil det koste helt at fjerne el-afgiften på strøm til plug-in biler, alt hvad der kan etableres via særskilt bimåler, dvs ved parcelhuse, boligbyggerier, arbejdspladser og indkøbscentre?

Nej ikke meget de første mange år, for det koster jo at etablere og der går tid før flåden af plug-in biler melder sig, til gengæld er det 100% konvertering fra dag 1.

  • 0
  • 0

Det giver absolut ingen mening at dem med elvarme nu skal slippe billigere når os med fjernevarme får en sting på ca. 3500 kr.
Mit hus bruger ca. 10MWh og det koster i forbrug ca. 5500 kr. pr. år. Når grundbeløbet bliver fjernet stiger min regning med ca. 3500 kr. En stigning på 66 % på min forbrugs pris.
Husk på hvem skal levere el når det ikke blæser? Jeg er som forbruger med til at betale for forsynings sikkerhed! Skal jeg bede vores kraftvarme værk om at afmontere de ca. 20MW installeret generator/gasmotorer? Så kan det måske være dem med elvarme kommer til at fryse?

  • 0
  • 2

Man kan så påstå at i har fået varmen meget billigt de sidste år. Og nu kommer til at betale den reelle pris for energien. At tage gasmotoren væk er ok, men mon ikke at kraftvarmeværkerne kan tjene penge på at stå stand-by til den fluktuerende elproduktion? Det vil betyde færre drifttimer men til højere pris.

  • 2
  • 1

Husk på hvem skal levere el når det ikke blæser?

Problemstillingen er da at vi har alt alt for mange kraftvarmeværker som står på spring for at afsætte strøm når møllerne ophører med at producere strøm og mange af værkerne gør det til med når møllerne producerer.

1/1 2017 se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage.... møllerne yder mere end forbruget og kraftværker fylder over 700 Mw ind i et el-net som må eksporterer over 1 Gw og omsætte strøm i el-patroner. Og lige så snart møllerne ophører så overproducerer varmeværkerne med strøm for at kunne yde fjernvarme.

Når grundbeløbet ophører kan De værker med fordel lukkes, til gavn for den grønne omstilling

  • 1
  • 3

det vil slet ikke give mening af installer en varmepumpe til vel 100.000kr der skal afskrives på vel 10 år. 10.000 kr. pr år? Så kunne jeg skifte til el for et vel 2000 kr i 5-7 stk. el radiatorer.
I øvrigt så er der tilslutnings pligt til fjernvarmen.

  • 0
  • 0

I øvrigt så er der tilslutnings pligt til fjernvarmen.

I EU kan der ikke være tvungen tilslutning til en energiudbyder, det er så klokkeklart.

det vil slet ikke give mening af installer en varmepumpe til vel 100.000kr der skal afskrives på vel 10 år. 10.000 kr. pr år? Så kunne jeg skifte til el for et vel 2000 kr i 5-7 stk. el radiatorer.


En luft vand varmepumpe koster maks 30.000 kr for en god kvailtet installeret og så en Metro el-vandvarmer til brugsvand, som kører om natten ved lave el-priser.

  • 0
  • 0

>Niels Hansen
Hvem skulle betale for at de "små" kraftvarme værker skal lukke? Prøv evt. at sætte dig lidt ind i DK el system. Vi har vindmøller der ofte laver mere end der skal brugs. Overskudstrøm sælger DK til Sverige med et tab på vel 50-100 øre/kwh. De "små" kraftvarme værker giver rigtigt god mening stadigvæk at have kørerne:
1: De kan være med til at der kan laves endnu mere vind el, da gasmotorerne kan startes på få sekunder når vinden aftager.
2: Når der er rigeligt vind kan de hjælp til vi kan holde de 50Hz på nettet. ( Brug af elkedler)
3: De kan aftage store mængder el når det blæser meget i stedet for at give det næste gratis til Sverige.
4: De giver mere forsyningssikkerhed i stedet for kun 3-4 store værker i DK der skal bruge vel 1-2 timer før de går fra 0-100% produktion.
5: Laverer belastning i el nettet da produktionen kan fordeles ud i landet. (en fordel når der om få år skal lades vel 1.000.000 el-biler.
6: Hvis de fik lov kunne de køre i "Ø" drift og holde gang i landet ved et nedbrud på de store forsynings ledninger.

De værker du snakker om er de store værker i Kbh som 24/7 skal lave fjerne varme på kul/flis. Ja det giver ingen mening at have dem kørerne når det blæser. De små kraftvarmeværker køre typisk kun 5% af tiden på deres motorer pga. for dårlig afgrening kan det desværre bedre betalt sig at lave varme direkte på gas.

  • 0
  • 0

luft til vandvarmepumpe. Ja hvis jeg havde lyst til at høre på 45-50db støj! tror ikke mine naboer vil syntes det var en god ide. 30.000 kr ? holder den vel 10år? 3.000 kr. pr. år. + forbrug på vel 3000 kwh (antaget COP 3) el pris 2.00kr...i alt 9.000 kr....pr. år + støj ? Så vel jeg hellere beholde fjernvarme.

  • 0
  • 1

>Niels Hansen

Brug af el-patroner skal forbydes hurtigst muligt det er simpelthen noget energisvineri. Energinet skal derimod indføre en praksis om at kraftværker SKAL lukke ned for produktionen når der er overskud i nettet i stedet for at udtage strøm via el-patroner. Det er jo fuldstændig tåbelig at producere el ved at bruge brændsler som ender som strøm som bare skal udtages af el-nettet til fjernvarme for at holde frekvensen. SVINERI og ikke andet.

Yderligere! Når landets forbrug kan dækkes af møllerne så SKAL alle kraftværker lukkes ned så kraftværksproduceret strøm ikke ender med at blive eksporteret (til små penge) eller omsat i el-patroner som det sker i dag i rigt mål.

Store gasmotorer som yder op til 52 % el af gassen se http://nhsoft.dk/work/wo12/MAN%20Diesel%20... når de opstilles ved de centrale kraftværker når de lukkes så er det langt billigere end de ineffektive gasmotorer som står ved varmeværkerne som yder 40 % af gassen. De lønudgifter der er ved de mindre værker for at holde kraftværkerne i gang retfærdiggør på ingen måde at disse motorer skal holdes klar til produktion.

Som Direktør for Dansk Fjernvarme Kim mortensen her indirekte fremfører https://www.business.dk/green/socialdemokr... 10.000 ansat i fjernvarmesektoren, så er der et enormt rationaileringspotientale i sektoren ved simpelhten at nedlægge alle disse kraftværker og afstatte varmen med varnepumper som ikke kræver nogen bemanding.

Artiklen: de 4 mia der eksporteres for kan maks. 'trække' 2.000 ansatte. Eller fjernvarmesektoren er ekstrem ineffektiv med en overbemanding uden sidestykke.

Horsens Fjernvarme se http://fjernvarmehorsens.dk/om-fjernvarme-... der er i størrelsesordenen 50 mand. 1/3 var med sikkerhed rigeligt for at forsyne byen med varme fra affald og gas herunder holde nettet i orden.

Her i Ringkøbing - Skjern kommune er der ved Ringkøbing, Skjern, TArm, Lem og Videbæk ansat 30 mand, og værkerne råder over mange ejendomme som kan sælges ved en samlet løsning for kommunen. Et centralt kraftværk (med de effektive MAN-motorer) ved en møllepark uden for Lem med varmepumper kan dels reducere varmeprisen markant via en reduktion af arbejdsstyrken til 5 - 7 mand og ved bortsalg af ejendomme . Se http://xqw.dk/Coppermine1560/albums/userpi... og så kan alle disse indeffektive gasmotorer nedlægges og bygninger sælges, til gavn for udbygningen med Vind når MAN motoren kan indsættes hurtigt og effektivt når kommunens fjernvarmebyer overvejende varmeforsynes via vind og varmepumper.

Som Mckinsey rapporten redegjorde for så er der enorme optimeringsmuligheder i sektoren, som ved f.eks. i Ringkøbing Skjern at forsyne alle byer fra et centrale kraftværk med varmepumper, og frasælge mange ejendomme og reducere arbejdsstyrken til gavn for en omstilling over mod fossilfri varme- og el-forsyning.

  • 1
  • 0

Elkedel..er det så bedre at sælge el til svenskerne til under pris? Når der er overskudsstrøm!
Er du også ligeglad med om der 40 eller 60 hz i nettet?? Og der mangler el et par timer før man har fået fyret op i de store værker? Når vinden aftager.
Elkedeler giver god mening.

  • 2
  • 1

Du har hel ret.
En gang imellem kan en varmepumpe installeres for lige under 100.00


Der må gå mange penge til VVS-Jensen'erne for at levere og installere VP'ere

VP luft/vand kun varme kan fås i monoblok til 35.000 (Panasonic)
Ventillationsvandvarmer 120L COP 2,5-3,1 ved 55c koster 15.000 (Panasonic)
Sidste tager luften fra afgangssiden af [Nilan/Genvex osv..]

Så er der 50K til VVS-Jensen for 2 dages arbejde.
DAMN jeg skulle have valgt en anden uddannelse.

Man kan også vælge det varme vand lavet i en kombi boks fra [Nilan/genvex osv] men mange ting der er mokket godt og grundigt godt sammen i et kabinet er at bede om de helt store regninger ved fejl.

  • 0
  • 0

Er du også ligeglad med om der 40 eller 60 hz i nettet?? Og der mangler el et par timer før man har fået fyret op i de store værker? Når vinden aftager.
Elkedeler giver god mening.


Det er da en grusom tankegang!

Store gamle centrale kraftværker som skal virke sammen med møller: I situationer hvor det stormer meget og alle ved at møller vil koble ud når vindhastigheden stiger. Nu køres kraftværkskedlerne op på fuld ydelse flere timer før møllerne evt. kan tænkes at kobles ud, og hele kedelanlæggets dampeffekt ledes forbi turbinen og opvamer havvand evt. fjernvarmevand. Når møllerne så lukker ned så ledes dampen ind over turbinen og der afsættes strøm.

Så det er et så uhørt svineri med ressourcer som skal stoppes. De gamle centrale værker skal lukkes hurtigst muligt, og deraf skal alle el-patroner nedtages hurtigst mulig, og erstattes af hurtige regulerbare gas og biomasse kraftværker.

  • 0
  • 4

"yderligere 5 øre i 2020 til 20 øre pr. kWh med det formål at få mere el ind i opvarmningen"
"Efter 2020 falder lempelsen til blot 10 øre pr. kWh."

Som jeg læser artikler går vi fra 40 øre afgift idag
Til 20 øre i afgift 2020
For at ende på 30 øre i afgift 2021

Alt en lettelse på sølle 10 øre.

Det skal nok ikke flytte noget som helst


"Som jeg læser artikler " og det gør du forkert.

I dag er afgiften på EL uden Elvarme, lidt over 90 øre kWh. Hvis du har Elvarme, så er den kun 20 øre, så du spare næsten 80 øre, hvor du før "kun" sparet 40 øre. Denne besparrelse falder så til omkring 60 øre fra 2021, alt efter hvad der bliver aftalt.

Man kan få et luft til vand anlæg for omkring 30.000 alt efter hvad man har i forvejen, så vil en installation kunne laves for 30.000 til 50.000. hvis man regner energitilskud med. https://www.vvs-eksperten.dk/varme-og-klim...

  • 0
  • 0

Man kan få et luft til vand anlæg for omkring 30.000 alt efter hvad man har i forvejen, så vil en installation kunne laves for 30.000 til 50.000. hvis man regner energitilskud med. https://www.vvs-eksperten.dk/varme-og-klim...

Pas nu lidt på med hvad du køber. Der er eksempler på “kinamodeller” hvor du lige så godt kunne have købt elradiatorer.
Find et anerkendt og testet produkt. https://sparenergi.dk/forbruger/vaerktoeje...

  • 0
  • 4

Jakob.
Den pågældende model foreslås tilkoblet en beholderenhed hvor varmtvand forvarmes af rumvarmekedsen og færdig opvarmes af en elpatron.
Det bliver dyrt i drift.


Ja, det giver ingen mening. Skip det hele, og brug en kogekeddel i stedet.
Ved ikke, om man kan få nogle gennemløbsopvarmere, som opvarmer vandet direkte på kraft.

Jordvarme kan ikke mere betale sig.
Enhver luft-vand varmeveksler er forældet, og er kun egnet til varmt vand.
Til varmt vand, er det dog billigste løsning hvis der er en varmtvandsbeholder der skal holdes varm.

Det eneste som betaler sig, er en luft-luft varmepumpe. Der spares ca. 30% ekstra i forhold til jordvarme. Plus, at man sparer de dyre installationsomkostninger. Selv jordvarme betaler det sig at supplere med en meget god luft-luft varmepumpe med SCOP på 6,2 (VZ9SKE Heatcharge Extreme) - de overgår jordvarmepumper. Jordvarmeanlæget kan dimmensioneres mindre og bruges til primært varmt vand.

Pillefyr er også alt for dyre, plus det er bedre at grave pillerne godt ned i jorden, med hensyn til CO2 udledningen.

  • 0
  • 6

Og det bliver rigtigt dyrt i drift.
21.000 kr for et almindeligt parcelhus. Om året.


Det jeg tænkte på, var en opvarmer der kun er tændt, når der åbnes for vandet. 0 kr. om året, plus samme pris som opvarmning af vand i en kogekeddel. Men, ved ikke om det findes.

Skal det være en traditionel varmtvandsbeholder, er det nok billigst med en luft-vand varmepumpe eller lille jordvarmeanlæg, kombineret med en god 6,2 SCOP varmepumpe.

Til almindelig opvarmning er en luft-luft varmepumpe både pillefyr og jordvarme overlejen.

  • 0
  • 2

Installationspris i alt ca. 20.000 kr for luft-luft varmepumpe.


For at man kan klare sig med en enkelt luft/luft VP skal man have et system der kan flytte luften ordentligt rundt i huset, ellers bliver der koldt i hjørnerne.
Loven siger man ikke må lave den slags centralvarmesytemer i nye huse.

Det vil virke i de gamle rønner fra start 70'erne hvor der blev lavet kalorifere varme.
Men VP'en skal nok sættes til 25-30c for at få varme nok ud til alle lokaler.

Gennemstrømsvarmer pris 3200 kr. for 18kW, bruger 0W slukket.


Jeg ville nok vælge en ventillations vandvarmepumpe der tog aftrækket fra badeværelserne, koster ca 18-20.000,- + inst. + spirorør på loftet.
Eller en komplet varme genindvinding enhed med indbygget varmepumpe + varmtvands beholder, fås fra ca 35.000 + inst. + spirorør på loftet.

  • 2
  • 0

@Jens
For det første kræver bygningsreglementer at der er individuel regulering af hvert rum. For det andet så skulle du næsten have lov til at bo permanent i et hus kun med luft/luft varmepumpe og mærke forskellen til et vandbåret varmesystem med gulvvarme.


De fleste huse har en eller anden form for opvarmning, og bruger kun luft-luft varmepumpen som supplement. Min far har f.eks. el-varme, og elvarmen er slukket hele året. Derudover kræves ikke at reglerne om individuel regulering er opfyldt i f.eks. hobbyrum, værksted, osv. Hvis dørene står åbent, så fungerer det fint.

En god luft-luft varmepumpe kan reducere den nødvendige størrelse af et vandbåren system, f.eks. reducere pris på jordvarme, eller en luft-vand varmepumpe. En luft-luft varmepumpe har en bedre effektivitet, og den varme som produceres er billigere end varme fra andre opvarmningsformer.

  • 1
  • 0

Det er en grov generalisering. Der kan være andre opvarmningsformer som samlet set er både billigere og p.t. også mere miljøvenlige. Men sammenligner du med et gammelt oliefyr, så er det selvfølgelig et godt udgangspunkt.


En moderne luft-luft varmepumpe har SCOP på 6,2 mens en varmepumpe til jordvarme har SCOP på 5,5. I et moderne hus med gulvvarme, er et jordvarmesystem fint. I et ældre hus, er der også tab i rør til radiatorer, og SCOP er lavere, da radiatorerne er mindre. En god luft-luft varmepumpe er så vidt jeg ved billigere end både olie og gas, og i de fleste huse også billigere end jordvarme.

  • 2
  • 3

En moderne luft-luft varmepumpe har SCOP på 6,2 mens en varmepumpe til jordvarme har SCOP på 5,5. I et moderne hus med gulvvarme, er et jordvarmesystem fint. I et ældre hus, er der også tab i rør til radiatorer, og SCOP er lavere, da radiatorerne er mindre. En god luft-luft varmepumpe er så vidt jeg ved billigere end både olie og gas, og i de fleste huse også billigere end jordvarme.

@Jens
Det er en mere retvisende måde at udtrykke det på. Men pas på med virkningsgrader på varmepumper. For en luft/luft er SCOP nok rigtig. Men må ikke direkte sammenlignes med luft/vand/jordvarme hvor varmepumpen oftest også anvendes til opvarmning af brugsvand.
Hverken COP, SCOP eller SEER angivelserne medtager varmt brugsvand.
Forøvrigt ved man med sikkerhed fra flere hundrede luft/vand varmepumper monteret på eksisterende ældre vandbårne varmeanlæg, at den samlede årsvirkningsgrad ikke er mere end 2,7 ! (Kilde : OK og Insero)

  • 3
  • 0

Forøvrigt ved man med sikkerhed fra flere hundrede luft/vand varmepumper monteret på eksisterende ældre vandbårne varmeanlæg, at den samlede årsvirkningsgrad ikke er mere end 2,7 ! (Kilde : OK og Insero)


Netop derfor, er en luft-luft varmepumpe et godt supplement, specielt hvis den anbringes, så den opvarmer hvor der er længst afstand til fyr, og dermed størst tab i rørsystemet.

Det som gør luft-luft varmepumper dyre, er det årlige eftersyn. Ofte koster det ligeså meget som strømmen. Typisk strømforbrug er 1500 kr - 2000 kr. Og det årlige eftersyn koster typisk 1500 kr. Der findes nogle få varmepumper med under 1 liter gas, og som ikke kræver et lovpligt årligt eftersyn - selvom de har en noget dårligere virkningsgrad, er de typisk meget billigere. Ham, som installerede min varmepumpe forklarede, at gassen var i enheden udenfor, og at den mængde der var i huset var den samme - om der var 0.99 liter gas, eller 1.05 liter i kassen udenfor havde ingen betydning for sikkerheden. Den eneste årsag til at få et eftersyn, var hvis varmepumpen tabte effekt. Så kunne det være tale om en mindre utæthed, og så vil det blive dyrt i strøm.

  • 1
  • 1

For det første kræver bygningsreglementer at der er individuel regulering af hvert rum. For det andet så skulle du næsten have lov til at bo permanent i et hus kun med luft/luft varmepumpe og mærke forskellen til et vandbåret varmesystem med gulvvarme.

Jeg vil gerne lige bringe lidt erfaringstal ind i debatten, så den ikke kører i ring omkring urbane myter og misforståelser.

Som jeg tidligere har omtalt, så har min datter og svigersøn et parcelhus med l/l varmepumpe, supplerende elradiatorer og almindelig elvarmtvandsbeholder.

De bruger ca. 9.000 kWh om året, og holder en behagelig temperatur, også helt ud i hjørnerne.

Med til regnestykket er to små børn, en vaskemaskine og tørretumbler der kører temmelig meget desårsag, plus almindeligt elforbrug for unge mennesker - så deres grundforbrug er i hvert fald ikke under de 4.000 kWh man sætter som norm.

Tilbage er 5.000 kWh der bruges til opvarming og varmt vand, dvs. en årlig regning på knap 7.500 kr - hertil skal så lægges 1000 kr for et l/l eftersyn.

Bare til sammenligning, så ville den faste afgift for at være tilsluttet det lokale fjernvarmeværk beløbe sig til 4.247,50 om året - før der er blevet brugt så meget som en eneste joule!

  • 3
  • 2

Bare til sammenligning, så ville den faste afgift for at være tilsluttet det lokale fjernvarmeværk beløbe sig til 4.247,50 om året - før der er blevet brugt så meget som en eneste joule!

@Christian
Den pris kan man opvarme hele huset for alt inkl (fast + variabel) her ved det lokale fjernvarmeselskab, så der er store forskelle.
Og så vil jeg stadig påstå, at der er en mere behagelig opvarmning ved især flise/klinkegulv ved vandbåret gulvvarme

  • 1
  • 2

Den pris kan man opvarme hele huset for alt inkl (fast + variabel) her ved det lokale fjernvarmeselskab, så der er store forskelle.

Hvilket så er tindrende irrelevant, al den stund huset nu engang ligger hvor det ligger.

Og så vil jeg stadig påstå, at der er en mere behagelig opvarmning ved især flise/klinkegulv ved vandbåret gulvvarme

Badeværelsesgulve er elopvarmede - derudover er der trægulve i resten af huset.

Og så, som også diskuteret meget her på ing.dk, så er der en kæmpe fare for at overopvarme med gulvvarme.

  • 1
  • 4

Tilbage er 5.000 kWh der bruges til opvarming og varmt vand, dvs. en årlig regning på knap 7.500 kr - hertil skal så lægges 1000 kr for et l/l eftersyn.


Jeg kan anbefale, at man sætter en el-måler på sin varmepumpe - bare for at få lidt overblik over hvor lidt den bruger. Min varmepumpe tilsluttes til en almindelig stikkontakt, og jeg har købt en Sparometer elmåler. Der findes også gode el-målere til din-skinne montage, hvis man har den sat direkte til el-måler. Jeg måler ca. 1000 kWh om året i forbrug, og huset er 100m2. Det er en af de nye modeller, med R32 kølemiddel, men ikke den bedste, da jeg valgte den jeg kunne finde med under 1 liter kølemiddel, for at undgå det årlige eftersyn til 1000 kr. Hos min sælger, kostede det 1500 kr. Men han sagde, at det var der ingen grund til eftersyn overhovedet. Det var en lov, som kun var opfundet, fordi at nogen havde syntes af varmepumperne var begyndt at blive alt for effektive.

  • 4
  • 0

Og så vil jeg stadig påstå, at der er en mere behagelig opvarmning ved især flise/klinkegulv ved vandbåret gulvvarme


Hvis du har gulvvarme, så er en god luft-vand eller jordvarme varmepumpe et godt valg, og den kan også opvarme det varme vand. De kan dog fint kombineres med en god luft-luft varmepumpe. Det er altid behageligt, at gulvet ikke direkte er koldt. Du skal ikke regne med at det er så energieffektivt som en god luft-luft varmepumpe, men de fleste er villige til at betale for komfort. I et ældre hus, uden gulvvarme, med dårlig isolering af rør i en krybekælder eller på loftet, der er en luft-vand varmepumpe en dårlig løsning, til andet end opvarmning af vand.

  • 0
  • 0

Det var en lov, som kun var opfundet, fordi at nogen havde syntes af varmepumperne var begyndt at blive alt for effektive.

@Jens
Det skal du nok ikke tro på. Lovteksten siger : Det årlige eftersyn omfatter en gennemgang af køleanlægget og dets sikkerhedsudstyr. Eftersynet foretages for at kontrollere, om anlægget stadig er i overensstemmelse med gældende regler om konstruktion og indretning. Gennemgangen sker også for at sikre, at køleanlægget ikke udgør personfare ved utilsigtet brug.
R32 er en meget brandfarlig gas !

  • 0
  • 0

@Jens
Det skal du nok ikke tro på. Lovteksten siger : Det årlige eftersyn omfatter en gennemgang af køleanlægget og dets sikkerhedsudstyr. Eftersynet foretages for at kontrollere, om anlægget stadig er i overensstemmelse med gældende regler om konstruktion og indretning. Gennemgangen sker også for at sikre, at køleanlægget ikke udgør personfare ved utilsigtet brug.
R32 er en meget brandfarlig gas !


Min varmemontørs svar: Der er præcist den samme mængde R32 gas i huset, uanset om der er under eller over 1 liter R32. Gassen er i kassen som er udenfor - det er her at kompressor og gassen er. Hvis han gjorde sit arbejde ordentligt, så vil det ikke kræve nogen vedligeholdelse, og der vil ikke være gas udslip. Hvis samlingerne ikke var tætte, så vil gassen ligeså langsomt sive ud, og jeg vil opleve et større strømforbrug. Så var vigtigt, at jeg kontaktede dem, og fik et eftersyn. Han kunne ikke garantere 100% at samlingerne var tætte, da udstyret ikke kunne måle det. Han trak luften ud af rørene, og det var tydeligt, at der vedbliv at der ikke var synligt stigning i trykket på 10 minutter, men det var ikke en 100% garanti for, at det var tæt. Det kunne først ses ved et eftersyn. Han anbefalede derfor et enkelt eftersyn efter et par år, men mere var ikke nødvendigt. Det vigtige var dog, om jeg opdagede en stigning i strømforbruget, da det altid vil være resultat af gasleak.
Forskellen i mængde af gas i varmepumperne er ganske lidt - min indeholder 0.96 liter R32 og kræver ingen eftersyn. En god varmepumpe, har op til 1,1-1,2 liter R32, og det giver ingen mening, om der er 0,96 liter, eller 1,2 liter, ud fra et sikkerhedssynspunkt.

Det er helt fint, at der kræves årlige eftersyn for varmepumper med over 1 liter R32 - men, med mindre at lovgivningens formål ikke har med klimaet at gøre, så burde man lave loven sådan, at det lovsikrede eftersyn ikke kræves, hvis varmepumpen indeholder en alarm, der detekterer fald i gastryk. Det er nemt at detektere gastrykket i ekspansionsbeholderen i tanken, og tage hensyn for temperatur, så et gastryk detekteres, og eventuelt automatisk afbryde for gassen ind i huset. Det vil øge sikkerheden i forhold til loveftersyn.

  • 2
  • 0

Det er helt fint, at der kræves årlige eftersyn for varmepumper med over 1 liter R32 - men, med mindre at lovgivningens formål ikke har med klimaet at gøre, så burde man lave loven sådan, at det lovsikrede eftersyn ikke kræves, hvis varmepumpen indeholder en alarm, der detekterer fald i gastryk.

@Jens
Ved ikke helt med den kølemontørs udsagn.
Det er netop aht. klimaet og for at mindske den globale opvarmning at EU har skærpet reglerne for, hvor mange kilo syntetisk kølemiddel, der må bruges. Derfor har mange producenter også udskiftet kølemidlet i deres varmepumper til det mere miljøvenlige alternativ, R32. Men det er stadig en drivhusgas ! Om end kun ca 1/15 så slem som R410 som var meget brugt før.

  • 1
  • 0

@Jens
Ved ikke helt med den kølemontørs udsagn.
Det er netop aht. klimaet og for at mindske den globale opvarmning at EU har skærpet reglerne for, hvor mange kilo syntetisk kølemiddel, der må bruges. Derfor har mange producenter også udskiftet kølemidlet i deres varmepumper til det mere miljøvenlige alternativ, R32. Men det er stadig en drivhusgas ! Om end kun ca 1/15 så slem som R410 som var meget brugt før.


EU's lov gælder jo for alle varmepumper. Spørgsmålet er om et årligt eftersyn giver mening. Forskellen i gas på varmepumper, ligger på omkring 0,25 liter. I Danmark kræver vi lovpligtigt eftersyn når det er over 1 liter gas, men ikke ved under 1 liter. En varmepumpe med 0,96 liter kræver ikke eftersyn, mens en med 1,05 liter kræver eftersyn . Gode varmepumper er dyre.

Hvis det er af sikkerhedsmæssige årsager, så vil være bedre at kræve en anordning der tjekker at der ikke er gastryk tab, hvis der skal undgås eftersyn. Det bedste er naturligvis, hvis sikkerhed integreres i varmepumpens system, så den detekterer såvel gastryk som temperatur. Og mon ikke, at de gør det allerede? Jeg har svært ved at tro, at de kan opnå en god effektivitet uden nogen form for sensorer. Elektronikken kan nemt detektere om sensorerne fungere, da de ellers ikke giver et svar tilbage, der passer til forholdene. Detekteres utætheder, burde varmepumpen automatisk give fejl, og strømmen afbrydes til udendørsenheden, hvor gassen er. Jeg har svært ved at tro, at man laver varmepumper uden nogen fejldetektion, og uden at strømmen afbrydes til udendørsenhed, når der opdages fejl.

  • 1
  • 1