Ny politisk aftale åbner norsk vindkraftmarked

Norge og Sverige lover nu hinanden at gå lidt længere, når det gælder udbygning med vindkraft, vandkraft og biomasse i de to landes fælles elsystem, styret af grønne certifikater. Samtidig fjernes nogle svenske skatteregler, som reelt har betydet, at vindkraftudbygningen i det norsk-svenske elsystem stort set kun er foregået i Sverige.

Læs også: Sverige overhaler Danmark på vindkraft i 2014

På et pressemøde fredag offentliggjorde de to landes energiministre den nye aftale, hvor de lover hinanden at udbygge med VE-kapacitet inden 2020, der kan producere 28,4 TWh mod tidligere 26 TWh ekstra grøn strøm.

Det fælles certifikatmarked startede i 2012, og målet omfatter ekstra udbygning i forhold til basisåret 2002, hvorfor eksisterende vandkraftværker med mere ikke kan opnå certifikater. De 26 TWh svarer til 80 pct. af det danske elforbrug.

Det er Sverige, der med kraftige ambitioner på vindkraftfronten har ønsket at øge det fælles krav, fordi man selv har et mål om at udbygge med 30 TWh ekstra VE det nordiske elsystem i 2020.

Lige vilkår for vindkraften

Til gengæld for udvidelsen har svenskerne altså måttet afskaffe en skattefordel for private ved brug af egenproduceret strøm fra vindmøller. En skattefordel, som har gjort udbygning med vindkraft langt billigere i Sverige.

Derfor var den norske olie- og energiminister, Tord Lien, rigtig glad for den nye aftale:

»Den vil skabe en lige og fælles legeplads for vindkraftaktører i både Norge og Sverige,« sagde Tord Lien på pressemødet.

Læs også: Norge tredobler sin vindkraftkapacitet

Med et elcertifikat-system får al ny grøn strøm et certifikat, samtidig med at elforbrugerne årligt får pligt til at købe en vis mængde certifikater. Udbud og efterspørgsel på en særlig børs afgør så prisen på certifikatet og skal derfor i teorien give 1 kWh grøn strøm på den billigste måde.

Sådan ser den svenske energiminister også på det:

»Vi ser det norsk-svenske certifikat-system som en billig måde at nå vores VE-mål på. For eksempel har analyser vist, at prisen for grøn strøm i vores system er en tiendedel af hvad den er i Tyskland,« sagde den svenske energiminister, Ibrahim Baylan, på pressemødet fredag.

Vind og biomasse dominerer

Ifølge Karsten Capion fra Dansk Energi har udbygningen med det svensk-norske certifikatsystem først og fremmest givet udbygning med vindkraft og biomasse:

»Ny vandkraftkapacitet udgør en temmelig lille del af udbygningen,« siger han.

Markedsprisen på de nordiske certifikater lå i februar på 13,3 øre pr kWh, som udbetales i 15 år. Ifølge Karsten Capion svarer det nogenlunde til den danske støtte til landvind og biomasse til elproduktion – set over anlæggenes samlede levetid.

I Danmark har vi afstået fra at være med i det nordiske certifikatmarked. Vi støtter som bekendt i stedet grøn strøm med det såkaldte PSO-system, som ikke er markedsbaseret, men er en teknologiafhængig fast pris pr. kWh, der betales over elregningen.

Læs også: Energimarked: Dyrere el med certifikater for vedvarende energi

Den grønne tænketank Concito har i marts 2014 analyseret det norsk-svenske certifikatsystem og kigget på mulige fordele for Danmark ved at tilslutte sig dette marked.

Ifølge analysen kan det være en økonomisk fordel for Danmark, at udbygningen af vedvarende energi sker, hvor potentialet er størst og omkostningerne er mindst. For eksempel vil forbrugerne i Danmark spare betydelige udgifter pga. bedre opstillingsmuligheder for landbaserede vindmøller i Sverige og Norge, hvilket er billigere en offshore-vindkraft.

Set ud fra en politisk synsvinkel er ulempen ved det grønne certifikatsystem, at man ikke er sikker på, at udbygningen sker i Danmark, og at det politiske mål om selvforsyning derfor ikke kan sikres igennem dette økonomiske markedsinstrument.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Både Sverige og i særdeleshed Norge får det meste af deres el fra vandkraft, så hvorfor er de så forhippede på at sætte vindmøller op. Vindmøller som ovenikøbet behøver tilskud for at løbe rundt.

  • 2
  • 10

Både Sverige og i særdeleshed Norge får det meste af deres el fra vandkraft, så hvorfor er de så forhippede på at sætte vindmøller op. Vindmøller som ovenikøbet behøver tilskud for at løbe rundt.

Tja, det er vel fordi prisen er blevet rimelig og fordi det er en god kombination. Yderligere udbygning af vandkraften har jo trods alt miljømæssige konsekvenser for elvene og møllernes produktion gør at de kan spare på vandet. Samtidig kan vandkraften øjeblikkelig kobles ind når vinden ikke blæser.

De er heldige de svenskere og nordmænd! Vandkraft er simpelthen kanongodt og kan nemt kombineres med alle mulige andre energilder.

Mvh Steen

  • 10
  • 0

Både Sverige og i særdeleshed Norge får det meste af deres el fra vandkraft, så hvorfor er de så forhippede på at sætte vindmøller op.

De har vel opdaget, at de betaler for meget for vindkraft fra Danmark, og vil mindske denne udgift.

I det mindste hører man gang på gang at handelen vindkraft/vandkraft balancerer eller endog er fordelagtig for Danmark, hvorfor det er fordelagtigt for nordmændene og svenskerne selv at have vindkraft, så de ikke behøver at købe så meget vindkraft fra Danmark.

Det bliver naturligvis sværere for danskerne at få økonomi i vindkraft; men det kommer næppe som en overraskelse.

  • 2
  • 7

man kunne godt mistanke Norge for bare at ville ødelægge Sverige vind energi , så de ikke for hurtig ødelægger deres olie priser med for meget VE. Har faktisk lidt svært ved at se den aftale gøre andet end at gøre det svære for vindenergi i Sverige. Så er ikke helt sikker på hvordan den skal sikker mere VE i de to lande, og slet ikke i forhold til den gamle aftale, hvor det jo åbenbart ikke gik helt skid i Sverige

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten