Ny plan: S-togenes nye signalsystem bliver forsinket til 2022
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny plan: S-togenes nye signalsystem bliver forsinket til 2022

Illustration: Ingeniøren

Frygten for, at den samlede tidsplan for at installere S-togenes nye signalsystem ikke holder, har floreret hos Banedanmark i snart et halvt år. Den frygt bliver nu med al sandsynlighed til virkelighed, viser Banedanmarks opdaterede plan for det omfattende projekt.

Hele S-togsnettet skulle efter planen været udstyret med det nye signalsystem CBTC senest i 2021. Det kommer ikke til at ske, viser Banedanmarks foreløbige plan, som i december blev præsenteret for den politiske forligskreds bag signaludskiftningen.

»Arbejdet med at undersøge mulighederne for at afslutte projektet i 2021, som forudsat, pågår fortsat, og den overordnede status er på den baggrund fortsat rød. På nuværende tidspunkt viser den reviderede plan, at den sidste strækning vil være overgået til det nye system primo 2022,« lyder det i Banedanmarks notat fra mødet.

Risiko siden sommeren

Banedanmark har kendt til den altovervejende sandsynlighed for en forsinkelse, siden leverandøren Siemens sidste sommer indgav en såkaldt delay notice til Banedanmark.

»Banedanmark er fortsat meget kritisk over for leverandørens udmelding om, at den samlede tidsplan for S-banen med afslutning i 2021 kan holdes. Der vurderes at være en stor sandsynlighed for en forsinkelse ind i 2022,« advarede Banedanmark i oktober.

Banedanmark har dog på papiret fastholdt en deadline for at afslutte arbejdet i 2021, mens styrelsen i snart et halvt år har »arbejdet med at undersøge mulighederne for at afslutte projektet i 2021«, som det stort set enslydende hedder i alle Banedanmarks statusnotater siden august.

Røde lamper

Den undersøgelse er stadig i gang. Imens har Banedanmark løbende de løbende statusnotater givet projektet en rød farvekode i styrelsens trafikinspirerede farvesystem. Først når undersøgelsen er afsluttet, regner Banedanmark med formelt at bekræfte, at arbejdet på S-banen er forsinket.

Læs også: S-togenes nye signalsystem bliver med »stor sandsynlighed« forsinket til 2022

»Med afslutning i 2022 er status stadig rød, da Banedanmark fortsat måler op imod den oprindelige plan med afslutning i 2021, og da Siemens i sommeren 2018 formelt meldte en forsinkelse. Status ændres, når en revideret plan er på plads,« lyder det i det nye notat.

Problemer siden debut i 2016

Den første strækning med det nye system mellem Jægersborg og Hillerød har været i drift siden 2016. Her er rejsetiden for passagererne stik imod hensigten blevet længere, end før CBTC blev indført.

Læs også: Lokoførere om nye signaler: »Vores tillid til systemet hænger i en tynd tråd«

Togene har problemer med at bremse med det nye system, så alle tog mellem Jægersborg og Hillerød kører med særlige hastighedsrestriktioner. Banedanmark har siden 2016 forsøgt at løse problemet uden held.

»Vores tillid til systemet hænger i en tynd tråd. Siden CBTC startede op, har der været problemer med det,« fortalte Thomas Bryan-Lund, fællestillidsmand for lokomotivførerne i DSB S-tog, i oktober i Ingeniøren.

Den næste etape mellem Jægersborg, Klampenborg, Svanemøllen og Ryparken skulle egentlig have været i drift med CBTC i november 2018, men er udskudt til marts 2019.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

men det er vi vist forbi nu, det kører stadig kun på den ene test strækning og det er ikke uden problemer, det virker ikke som om de rigtig har fået løst nogen af de større problemer som der har været de sidste 2 år.. jeg gætter på om et års tid lyder planen 2023. osv. osv.

  • 5
  • 2

men det er vi vist forbi nu, det kører stadig kun på den ene test strækning og det er ikke uden problemer, det virker ikke som om de rigtig har fået løst nogen af de større problemer som der har været de sidste 2 år.. jeg gætter på om et års tid lyder planen 2023. osv. osv.

Jeg er enig. Om 1-2 år bliver det forsinket til 2023 osv.

Tilliden til også dette projekt er forlængst forduftet - dermed forsvinder tilliden til den kollektive trafik også. Det er jo desværre ikke det eneste projekt i den kollektive trafik, der kører fuldstændig af sporet og skaber årelange forsinkelser og forringelser fremfor forbedring.

Det er synd for de hårdtarbejdende mennesker, der til daglig kommer i kontakt passagererne, og som faktisk gerne vil yde en god service. Det kan de bare ikke, og vi ser blot endnu flere biler på vejene i stedet.

  • 2
  • 0

For snart 40 år siden var jeg udsendt til Pakistan. Opgaven bestod sammen med nogle amerikanske kolleger foretage et feasability study af sundhedsvæsenet i Punjab provinsen. Baggrunden var, at den pakistanske regering havde anmodet om et lån fra Asian Development Bank.
Overordnet viste det sig, at regeringen ønskede at anskaffe avanceret og meget dyrt europæisk og amerikansk udstyr.
Vores undersøgelser viste, at det væsentligste problem ikke bestod i mangel på avanceret udstyr, men på noget så banalt som mangel på rent vand, kloakering og elforsyning og ikke mindst reparation og vedligeholdelse af eksisterende medicinsk udstyr.
Og hvad har det så med S-toget at gøre?
Ikke så lidt. Det eksisterende signalsystem har bevist sin duelighed. Det der er galt, er manglende vedligeholdelse og opgradering.
Nu vil man erstatte det med et uafprøvet system uden faste signaler med den begrundelse, at det giver en i bedste fald marginal kapacitetsforøgelse.
En løsning, der virkelig ville batte, ville være at nedlægge kystbanen og at ændre S-togsstrækningen Dybbelsbro - Klampenborg fra at være tosporet til at være firesporet.
Denne løsning ville have flere fordele. Dels vil der ske noget nær en fordobling af kapacteten gennem "Røret", dels ville det muliggøre overhaling, så der kan indsættes tog, der springer stationer over, og derved kan der opnås betydeligt kortere rejsetider.
Men CBTC lyder smart. Som kunde vil jeg hellere hellere have noget enklere, der virker.
Måske kunne det være en løsning at omdanne alle folketingspolitikernes hjem så alt bliver elektronisk styret, lige fra automatisk støvsugning over vækning og skopudsning til madlavning og opfyldning af køleskabet. Det må kunne lade sig gøre for mindre end 100 mio. kr. og virke som beskæftigelsesterapi. Med den bivirkning at de i mindre grad ville blande sig i ting, som de har absolut ingen forstand på.

  • 3
  • 1

@Bent Johannsen

Og hvad har det så med S-toget at gøre?
Ikke så lidt. Det eksisterende signalsystem har bevist sin duelighed. Det der er galt, er manglende vedligeholdelse og opgradering.
Nu vil man erstatte det med et uafprøvet system uden faste signaler med den begrundelse, at det giver en i bedste fald marginal kapacitetsforøgelse.


Du er galt på den . Det gamle signalsystem bruger outdate teknologi. Selvom vedligeholdelsen er god, så der mange fejl. Og signalfejl er det som giver de fleste forsinkelser. Og det er umuligt at opgradere inden for den teknologi.

Jeg vil ikke kalde en kapacitetsforøgelse fra 30 til 40 i timen marginal - det er noget som kan mærkes specielt, når man får det central afsnit udskiftet. Og det tages i brug, hvis planen holder, i slutning af næste år.

En løsning, der virkelig ville batte, ville være at nedlægge kystbanen og at ændre S-togsstrækningen Dybbelsbro - Klampenborg fra at være tosporet til at være firesporet.


Hvor skal fjerntog kører, hvis S-tog overtager alle 4 spor? Østerport og depottet på Helgoland er vigtige stationer for at vende tog. Hovedbanegården har ikke kapacietet til at vende mange tog. Det vil kræve en meget dyr ombygning for at få mere kapacitet til at vende tog.

Men CBTC lyder smart. Som kunde vil jeg hellere hellere have noget enklere, der virker.


CBTC er mere enkelt i udstyr. Det er software, som skal tilpasses til S-togs forhold, som giver problemerne. CBTC er netop det man bruger i den klasse af togsystemer.

  • 2
  • 0

Jeg vil ikke kalde en kapacitetsforøgelse fra 30 til 40 i timen marginal - det er noget som kan mærkes specielt, når man får det central afsnit udskiftet. Og det tages i brug, hvis planen holder, i slutning af næste år.

Selvfølgelig vil det kunne mærkes, at antallet af signalfejl vil falde. Vi skal bare ikke lukke øjnene for, at godt 33% af forsinkelserne skyldes DSB og godt 17% eksterne forhold - dvs den anden halvdel af forsinkelserne.

Så det vil stadig kunne mærkes på hele S-banen, når et tog bryder sammen eller der skal tilkaldes politi/ambulance - især, hvis det sker mellem Dybbølsbro og Svanemøllen. Det er ofte genopretningen af driften efter fejl, når tog og lokoførere ikke er, hvor de skal være, og tog skal vendes, aflyses og der er 20 minutter drift i flere timer efter en hændelse, der er det store problem.

  • 1
  • 0