Ny plan lader medarbejdere smittet med resistente bakterier i stikken

Lars Mark Jensen, formand for den grønne gruppe under fagforeningen 3F, var blevet lovet en plan for, hvordan hans medlemmer i de danske svinestalde kunne slippe af med den resistente MRSA-bakterie.

Derfor er han noget forbløffet, da Ingeniøren kan fortælle ham, at fødevareminister Dan Jørgensens (S) nye handlingsplan mod MRSA ikke indeholder et eneste ord om at behandle medarbejderne. Der står godt nok om nye og endnu strammere hygiejnetiltag, som skal sikre bedre mod, at medarbejdere i staldene bærer smitten til det omgivende samfund. Men der er intet om, hvordan disse medarbejdere selv skal behandles.

Læs også: Professor: MRSA-handlingsplan strider mod den mest elementære viden

Faktisk indeholder planen end ikke et mål for at stoppe væksten i antallet af mennesker inficeret med svine-MRSA CC398. Antallet er diagnosticerede blev sidste år næsten fordoblet til 1.273, men læger skønner, at det kun er toppen af isbjerget, og at der er mindst 12.000 raske smittebærere herhjemme. Dem kan der altså været blevet endnu flere af i 2018, når handlingsplanen udløber, uden at den har fejlet.

»Man siger fra myndighedernes side, at vi betragter alle i landbruget som inficerede. Myndighederne forsøger ikke engang at iværksætte tiltag, som skal stoppe smitten,« siger Lars Mark Jensen.

Læs også: Minister skærer igennem: Danske svin skal have 15 pct. mindre antibiotika

Han vil nu ’tage en snak’ med fødevareministeren for at høre, ’om han vil være med til at sikre medarbejderne’.

»Det har han lovet chaufføren, slagteriarbejderen og landarbejderen,« lyder det ærgerligt fra fagforeningsformanden.

Netop screening af medarbejderne for svine-MRSA er et af de tiltag, som den norske forsker Øystein Angen har opfordret til. Norge har udryddet bakterien fra svinestaldene, men den dukker med jævne mellemrum op igen, sandsynligvis bl.a. fordi inficerede medarbejdere smitter svinene.

Læs også: Norge viser vejen for Danmark: Vi har udryddet svine-MRSA

»Hvad med de medarbejdere, som tager hjem til Rumænien og Ukraine, og som er blevet inficeret her?« spørger Lars Mark Jensen fra 3F.

Hans Jørn Kolmos, forskningsleder inden for klinisk mikrobiologi på Odense Universitetshospital, konstaterer, at der ikke er noget galt med handlingsplanens forslag om at øge hygiejnen.

»Men de inficerede medarbejdere har bakterien i næsen og i svælget, så det har sine begrænsninger,« siger han.

»De medarbejdere, der skal arbejde i MRSA-fri svinebesætninger, skal selvfølgelig selv være MRSA-fri.«

De fem danskere, som indtil videre er døde, mens de var inficeret med svine-MRSA, havde ikke selv været i kontakt med svin. Det viser, at smitten spreder sig videre i samfundet, og handlingsplanen skal kortlægge smittevejene i detaljer.

Forskere har dog peget på, at medarbejderne selv bærer smitten videre, når de handler i lokale supermarkeder, færdes i sportsklubberne, henter børn i daginstitutioner, besøger venner og familie i lokalområdet osv.

Læs også: Resistens-forskere: Vi skal have antibiotika helt ud af svinestaldene

Professor og overlæge Henrik Westh, der leder Videncenter for MRSA på Hvidovre Hospital, påpeger, at kan smitten fjernes fra stort set alle de inficerede. Svine-MRSA er nemlig ikke resistent over for alle typer af antibiotika.

»Vi har en femdageskur, som vil helbrede mange af de sunde og raske personer. Men man bliver først erklæret MRSA-fri efter et halvt år,« fortæller han.

Læs også: Resistente bakterier i to tredjedele af de danske svinefarme

Dermed påpeger Henrik Westh et stort problem.

»Rigtig mange medarbejdere frygter for deres ansættelse, hvis de får påvist svine-MRSA. De skal ikke være den, der som ansat i et landbrug, fortæller chefen, at de er inficeret,« siger han.

Arbejdsgiverne må ikke spørge til helbredsforhold og kan derfor heller ikke kræve, at medarbejderne bliver testet for MRSA.

Læs også: Sundhedsstyrelsen: Det giver ingen mening at fjerne MRSA fra smittede landmænd