Ny plan giver asfalt 53 milliarder – skinner får 15
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny plan giver asfalt 53 milliarder – skinner får 15

Illustration: Wikimedia Commons/Heb

112,7 milliarder kroner, lyder beløbet på de samlede investeringer i regeringen og Dansk Folkepartis plan for fremtidens infrastruktur. Men det er inklusiv allerede igangværende projekter såsom elektrificeringen af jernbanenettet og banernes nye signalsystem.

Nye investeringer udgør lidt over halvdelen af planen – i alt 68,4 milliarder kroner – men der er stor forskel på, hvor meget der går til ny asfalt, og hvor meget der går til nye skinner.

Ud af puljen på 68,4 milliarder kroner er der sat i alt 53 milliarder kroner af til vejprojekter såsom nye motorveje, mens jernbaneprojekter må nøjes med under en tredjedel; nemlig 15,4 milliarder kroner.

Læs også: Asfalt og skinner: Her vil regeringen sende infrastruktur-milliarderne hen

Det skyldes, at regeringen og Dansk Folkeparti forventer en trafikvækst, der vil skabe endnu mere kritisk trængsel på motorvejene i 2030 i forhold til nu.

Klimakortet

Regeringen og Dansk Folkeparti planlægger med aftalen seks nye motorveje, blandt andet en tredje Limfjordsforbindelse, en ny midtjysk motorvej mellem Haderslev og Give og en sydlig Ring 5 omkring hovedstadsområdet.

Planen indeholder også to nye jernbaner: Én over Vestfyn og en mellem Billund og Vejle. Dertil kommer udvidelser og opgraderinger på vejnettet, tre stationsombygninger og mindre hastighedsopgraderinger på jernbanen.

Men kritikere peger på, at planen ikke tager klimahensyn, når den prioriterer veje over kollektiv trafik. Pelle Dragsted, som er medlem af Folketinget for Enhedslisten, er nervøs for, hvor meget Danmarks udledning af CO2 vil stige som følge af transportplanen.

Læs også: Billund-bane, Limfjords-forbindelse og motorveje: Regeringen og DF vil skyde 110 mia. i infrastruktur

Og Radikale Venstres transportordfører Andreas Steenberg kalder det »ufatteligt«, at regeringen og Dansk Folkeparti laver de næste ti års transportpolitik uden at tænke klima ind i planen. (Se tweets fra begge politikere længere nede.)

Men transportminister Ole Birk Olesen (LA) køber ikke præmissen om, at investeringer i kollektiv trafik er mere klimavenlige end investeringer i veje.

»Fremtidens biler bliver grønne. Sådan bliver det. Så det er forkert at blive ved med at sige, at jernbaner er grønne, og biler ikke er. Sådan vil det ikke være i fremtiden. Her vil den individuelle transport være grøn, det er der ingen tvivl om i mit sind,« sagde transportministeren under pressemødet onsdag formiddag.

Estimerede belastningsgrader 2030 uden nye investeringer. I 2030 vil der være langt større trængsel på de danske veje end i dag, hvis der ikke bliver investeret i vejnettet, mener Regeringen og Dansk Folkeparti. Illustration: Transportministeriet
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Ud af puljen på 68,4 milliarder kroner er der sat i alt 53 milliarder kroner af til vejprojekter såsom nye motorveje, mens jernbaneprojekter må nøjes med under en tredjedel; nemlig 15,4 milliarder kroner.#

Nøjes?

80% af al transport foregår på vejene.
8% foregår på skinnerne.

  • 33
  • 39

Hvis man vil have folk og gods over i højhastigheds elektriske tog, i steddet for individuel transport der spilder energi...
Så bliver man jo nød til at give nogle væsentlige investeringer i jernbaner, så det bliver et attraktivt system, det er tydeligvis ikke regeringens plan.

  • 31
  • 18

Nej, også for togpassagerer til andre byer.


Dette er nok en misforståelse. Hvis man skal have højhastighedstog, og det reelt skal gå hurdigere, så skal togene køre længere stræk, og have sine egne skinner. Det er der ikke tale om her. Der vil nok kun kunne være tale om København - Odense - Århus.
Og for at ungå alt for mange "tommelfinger ned". Det er ikke fordi jeg ikke under en masse andre byer gode forbindelser men fysikken sætter nolge grænser.

Selv ville jeg som passager vurdere at det er vigtigere at togene kører hver gang og at der er plads til alle, uanset om årsagen er hjulfejl, signalfejl eller manglende / syge lokoførere, end det er at komme 10 minutter hurtigere frem.

  • 16
  • 4

Før der kommer penge til en tredje Limfjordstunnel er det vist meget passende at staten overtager den nye Roskilde Fjord bro. Ellers synes jeg nordjyderne passende selv kan brugerfinanciere deres tunnel.

  • 19
  • 7

Hvem har bud på et svar - klimamål overfor milliarder til mere asfalt?
Vel vidende at al transport står overfor et paradigmeskift; elbiler, selvkørende biler, lastbiler der kører på naturgas (lavet af biogas Topsøe/Ålborg Uni), reduceret transport mellem kontinenterne pga 3D print kan laves lokalt i stor skala.

  • 4
  • 14

HVORFOR er den nye S-togslinie fra København H til Ryparken ikke med? Den ville fordoble hele S-togskapaciteten, og er om noget løsningen på at nedsætte trængslen, også på vejene i en hovedstad med fortsat befolkningsvækst.

  • 17
  • 3

Med eller uden højhastighedstog, så viser Danmarkskortet ovenfor, at der er meget trafik mellem Århus og Kbh via Fyn.
- En ny Kattegatforbindelse, vil Sænke CO2-udslippet med eller uden et højhastighedstog.
- En ny Kattegatforbindelse kunne spare en del fremtidige udvidelser på ruten Aarhus-Odense-Kbh
- Tidsbesparelse kan medfinansiere.

  • Kunne jeg (be-)stemme på hvor mine skattekroner skal gå hen, så valgte jeg Kattegatforbindelsen inkl. Højhastighedstog frem for langsom letbane på Ring3.

Med to storbyer bundet tæt sammen, vil hele Danmark styrkes økonomisk og kulturelt i en grad, som modellerne ikke kan rumme.

  • 14
  • 17

Selv ville jeg som passager vurdere at det er vigtigere at togene kører hver gang og at der er plads til alle, uanset om årsagen er hjulfejl, signalfejl eller manglende / syge lokoførere, end det er at komme 10 minutter hurtigere frem

Det mest relevante ved kollektiv transport er høj frekvens, og dernæst høj rettidighed. Hvis frekvensen er meget høj er rettidighed ikke så relevant.

Derfor er diverse togtyper samt "hyppig-busser" i og nær København en stor succes.
Af samme årsag er tog og busser meget dyre (og ressource-krævende) i tyndt befolkede områder.

  • 12
  • 2

Jeg bor mindre end fem kilometer fra en større togstation, uheldigvis er der ingen kollektiv trafik der kan fragte mig til stationen, Til gengæld er motorvejen mindre end 3 minutter væk, vel at mærke hele døgnet rundt,- altid.
Hvad tror i selv ?

  • 22
  • 19

Hvis man vil have folk og gods over i højhastigheds elektriske tog, i steddet for individuel transport der spilder energi...
Så bliver man jo nød til at give nogle væsentlige investeringer i jernbaner, så det bliver et attraktivt system, det er tydeligvis ikke regeringens plan.

Jan det er allerede undersøgt i screeninger af tre mulige løsninger vedrørende den fremtidige jernbane mellem Øst- og Vestdanmark. Med fuld gennemført timemodel, altså Togfondens fase 1 og 2, vil det give 5.000 færre biler i Danmark.

Højhastighedstog mellem Danmarks 6 største byer og det østjyske bybælte vil altså mindske bilismen med 0,2%.

Det vil tage 10 år at gennemført hele Togfonden, som nok desværre ikke bliver til noget. Den vil så nedbringe bilismen med 0,2%. Bilismen er steget med 16% de seneste 10 år.

  • 8
  • 9

HVORFOR er den nye S-togslinie fra København H til Ryparken ikke med? Den ville fordoble hele S-togskapaciteten, og er om noget løsningen på at nedsætte trængslen, også på vejene i en hovedstad med fortsat befolkningsvækst.

Jeg kan simpelthen ikke forestille mig det byggerod det vil kræve at tilslutte den bane ved Hovedbanegården. Vil helt sikkert kræve nedrivning af det 22 etager høje Radisson Royal Hotel og en stor mængde øvrige ejendomme og betyde kaos for togpassagererne i årevis.

Nej, løsningen her er en metro (Rejshaleøen-Prags Boulevard)-Amagerbro-Hovedbanegården-Forum-Blågårds Plads-Rigshospitalet-Nørrebro station-(Brønshøj/Tingbjerg).

Men nye metrolinier er ikke med i regeringens plan, da statens andel af Metroselskabet kun er 42% i dag, og investeringer derfor skal aftales med Københavns og Frederiksbergs kommune.

  • 8
  • 6

Før der kommer penge til en tredje Limfjordstunnel er det vist meget passende at staten overtager den nye Roskilde Fjord bro. Ellers synes jeg nordjyderne passende selv kan brugerfinanciere deres tunnel

Betaling for den nye bro over Roskilde Fjord er da en udmærket idé. Der er jo en gratis bro i nærheden, hvis man gerne vil spare broafgiften.
Idéen kan skaleres i stort omfang.
Betaling for at køre over Langebro og Knippelsbro. Der er jo Sjællandsbroen.
Betaling for at køre over 95% af alle broer i landet, uanset om den går over vej, togbane, dal, å, ... (Kun 95%, fordi der altid skal være en anden, gratis mulighed inden for 20 km).
Tog- og buspassagerers priser hæves med 10% for at dække DSB og de andre trafikselskabers udgifter til broafgifterne.

/Ironi off

Eller - måske er broafgifter på mindre broer slet ikke en god idé alligevel. Altså heller ikke over Roskilde Fjord.

  • 8
  • 2

Mange projekter kunne spares væk, da de ville være overflødige, hvis man byggede en kattegatforbindelse og en als-fyn forbindelse inkl. Jernbaner.
Derved ville der ikke blive brug for en motorvej parallelt med E45 og ej heller en ny Vejle fjordbro eller en ny ny lillebæltsbro samt udvidelser, af E45.

  • 9
  • 3

Jeg kan simpelthen ikke forestille mig det byggerod det vil kræve at tilslutte den bane ved Hovedbanegården. Vil helt sikkert kræve nedrivning af det 22 etager høje Radisson Royal Hotel og en stor mængde øvrige ejendomme og betyde kaos for togpassagererne i årevis.

En anden løsning kunne være at gøre som her i Belgien, Antwerpen Central station har spor i 3 etager. Stueplan og -1 er en sækbanegård. De nederste spor er gennemgående.

Kunne også være en løsning i Århus.

  • 4
  • 1

Bent kan du selv se din logiske fejl.

Logik?

En skole med 2.000 elever får 1 millioner kroner mere til driften. En anden skole med 200 elever må nøjes med det halve, 500.000 kroner mere.

Forklar lige for mig hvordan ordet “nøjes” passer ind.

——————————————-

80% af al transport foregår på vejene.
8% foregår på skinnerne.

Jernbanerne må “nøjes” med 1/4-del af det vejene får.

Forklar lige for mig hvordan ordet “nøjes” passer ind.

  • 19
  • 3

Mange projekter kunne spares væk, da de ville være overflødige, hvis man byggede en kattegatforbindelse og en als-fyn forbindelse inkl. Jernbaner.

Jørgen - ved skrotning af Vejlefjord Jernbanebro og Skanderborg-Hasselager udretningen i Jernbanefonden, får man ca. 10-20 mia. tilovers til en jernbane sammen med bilbroen over Kattegat - en pænt tilskud, og noget der virkeligt bringer Danmark videre i stedet for lappeløsninger på en forkvaklet linjeføring mellem Fredericia og Aarhus.

Hvad er Als-Fyn? 2-5% af den jernbanetrafik syd for Kolding?

  • 2
  • 0

Hej.

Jeg læste en rapport fra regering eller det politiske system om Kattegat-forbindelsen. Den var vist fra sidste år hvis jeg husker rigtigt. Jeg ved at der er stor usikkerhed m.h.t. flere af tallene i denne rapport. Derfor er det lige flot nok at sige, at en Kattegat-forbindelse vil reducere CO-2-udslippet. Der er jo utrolig mange ting som spiller ind m.h.t. dette. Og det koster utrolig meget energi - og derved udslip af CO-2 - at bygge sådan en forbindelse. Det kræver utrolig mange ressourcer og materialer at bygge forbindelsen. ALt dette skal regnes med ind i miljø/klima-regnskabet. Den rigtige miljø-vurdering er endnu ikke lavet.

Der er ingen der ved om Kattegat-forbindelsen bliver bygget eller ej. Det bliver spændende at følge den politiske proces på det punkt. EFter at have været i kontakt med den relevante minister og ministerium på området ved jeg, at hans parti - Liberal Alliance - og den blå blok, som han jo tilhører, ikke får min stemme ved det kommende folketingsvalg. Han er nemlig alt for positiv m.h.t. at få lavet en forbindelse uden jernbane til tog.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen

  • 6
  • 3

med den definitive udmelding om sine drømme om udviklingen inden for transportsektoren. Al snak om at ville klimaet og miljøet her fra bør forstumme her efter.

Med en gigantisk bunke penge til det politiske bagland af bilistiske klimadræbere, de fossilædende privatbilister, kombineret med det latterligt lille beløb til den kollektive elektrificerede jernbanetrafik, så er der jo sådan set ikke mere tilbage af den grønne profil. Ikke en eneste hujende fis er der at komme efter mere!

Se det dog for jer, og drop alle jeres latterlige detaljer!

Ved overhovedet at gå i med denne drøms patetiske detaljer, afslører man kun et eneste element, nemlig at man heller ikke selv fatter de udfordring, som vi har skabt for os selv med vores ekstravagante overforbrug, bl.a. af fossile brændsler.

Al snak om god vilje til at tage hensyn til klimaet, viljen til selv at købe en elbil en gang i fremtiden, dækker i den sammenhæng over himmelråbende manglende mod og vilje til at se virkeligheden for sig, dvs. proportionerne i udfordringen.

Elbilerne er kun marginalt bedre, hvad den generelle miljøproblematik angår, og i særdeleshed ikke meget bedre hvad klimapåvirkningen angår, når alle mellemregningerne tages med.

Man kan sige det på den måde, at efter som man generelt ikke vil forstå problemets omfang, så har man mistet hovedet, taler videre, som om der var noget i det, der bliver sagt, som er værd at høre på eller forholde sig til.

Det er lige som med the house of lords; det politiske system i England er endt op i en situation, hvor man, som konsekvens af en dynamisk række af til dels uforudsigelige men også selvforskyldte hændelser, er endt op med at skulle eksekvere et resultat, som man ikke vil. Man lader som om, at man ikke skal, hvad man skal, og situationen bliver blot endnu mere uønsket i takt med udviklingen, som fører det hovedløse politiske system længere og længere væk fra det stadie, hvor det endnu kunne have gjort en positiv forskel via egne autonome beslutninger og handlinger.

Det hedder anakronisme, det at man fx står og diskutere om man skal tage trappen eller elevatoren ned på peronnen, for at nå det sidste tog, som allerede er kørt.

Toget hedder 1,5 grad iflg. Paris-aftalen, det er kørt, og rigtigt meget tyder på at det næste tog også er kørt.

Ved at diskutere små ubetydelige tekniske fix og detaljerne i det mentale mørke, som Vlak-regeringen har efterladt sig, er man med til at opretholde en falsk bevidsthed: Illussionen som går på, at det her ikke bare er sort i sort.

  • 10
  • 9

Hans Jørgen Nielsen 12 timer siden
Re: Hvis man vil have folk og

Problemet er at disse tog ikke bringer folk der hen hvor de skal. Hvad hjælper det mig at der er hurtigt to til Odense når jeg skal til Middelfart.

Jeg funderer over thumbs down på dit indlæg. Hvad får en debattør til at stemme ned?
"Hvad bilder du dig ind at have ærinder udenfor de store byer?" - - eller hvordan det fungerer?
Anyone?

Hvis han tog IC-toget fra Middelfart til København (eller omvendt, men det er meget nemmere at se når IC-toget fra Middelfart tøffer ind hver time) ville han opleve at ved ankomst i Odense xx:45 står alle af toget, går på den anden side af perronen og tager lyntoget der afgår xx:51; dette selvom de derved sidder trangt og nogle er, en gang i mellem, nødt til at stå oppe på turen fra Odense til København - alt dette for at spare de 33 minutter der er imellem IC-togets og lyntogets ankomst i København. Dvs. at, hvis det går hurtigere mellem Odense og København, så går det også hurtigere mellem Middelfart og København - med det caveat at der, som i dag, står et IC-tog på den modsatte side af perronen i Odense mod Middelfart, og et lyntog ankommer til Odense straks efter IC-toget fra Middelfart. Det er det rejsemønster hovedparten benytter sig af i dag.

Derfor en tommel ned.

  • 5
  • 2

Cykel?

Det vil jeg da lige tænke over.

20 minutter ekstra plus ventetid.
Rengvejr/modvind/sne.
Stjålet cykel på stationen.

Sorry,- Motorvejen vinder på alle parametre.

Jeg læser:
- 20 min hvor min hjerne ikke skal tænke ret meget
- dertil en togtur hvor jeg ikke skal tænke på trafik, men kan slappe af/læse en bog/arbejde
- det sunde i en cykeltur, både fysisk og psykisk

Regnvejr - ja et problem om morgenen, men hjem bekymrer det mig ikke, jeg kan skifte tøj når jeg kommer hjem.
Regnvejr om morgenen - den da kan man så tage bilen eller andet, og evt så netop den dag gøre sine indkøb og andre ting

Den stjålne cykel - ikke et problem jeg kender til med en god lås.

  • 5
  • 3

Tog/S-tog/Metro er fint i København, men det virker simpelthen i ikke i praksis her ovre i Jylland, for at give et eksempel:

Skal pendle fra en mindre by 10 km fra Horsens -> Arbejde i Viby J/Århus.
Turen fra jeg går ud af min hoveddør til jeg er på kontoret er ca. 40 min i bil, hvis jeg skal være på kontoret kl. 8:30.

Hvis jeg går ind på rejseplanen, og søger på min addresse -> kontoret, med ankomst kl. 8:30 (ankomst reelt 08:45 (det er også ok), det er det tidligste ankomst tidspunkt, med mindre jeg vil være der kl. 01:17 om natten?!?):
Gå hjemmefra kl: 06:46, gå 700m til stoppested, tage bus i 30 min ind til Horsens, med 19 stop undervejs, ankomst Horsens: 07:28, tage toget 07:45 mod Århus (28 min), hvis jeg misser det tog, er det næste 1 time senere, ankomst til Århus 08:20, tage en bybus i 11min, hvis jeg misser den, er den næste 20-30 min senere, derefter gå 900 meter til kontoret.
(Screenshot fra rejseplanen: https://ibb.co/tmBpXS7 ), det her er samtlige "mulige" afgange med ankomst kl 08:30: (screenshot fra rejseplanen igen: https://ibb.co/MB04RVp )

Selv hvis toget skulle blive 5 min hurtigere, er det stadig ikke en optimal løsning / selv hvis den samlede offentligt løsning blev 30-40 min hurtigere er det stadig ikke optimalt.

Så jeg synes det giver god mening at bruge flere penge på vejene istedet (herovre i det mindste), det er trods alt ikke så slemt hvis vi samtidig kunne skifte over til elbiler (ser frem til hvad audi bringer på markedet af elbiler), det jeg kan gøre for klimaet, er et arbejde mere hjemmefra, så jeg slet ikke skal ud og køre, og det er rent faktisk også det jeg gør i dag 2-3 dage om ugen istedet for at pendle 5 dage om ugen til Århus.

  • 10
  • 5

Logik?

En skole med 2.000 elever får 1 millioner kroner mere til driften. En anden skole med 200 elever må nøjes med det halve, 500.000 kroner mere.

Forklar lige for mig hvordan ordet “nøjes” passer ind.

——————————————-

80% af al transport foregår på vejene.
8% foregår på skinnerne.

Jernbanerne må “nøjes” med 1/4-del af det vejene får.

Forklar lige for mig hvordan ordet “nøjes” passer ind.

Lad os udvide dit eksempel lidt:


Skolen med 200 elever formår at huse dem, behageligt, på 1/10 af pladsen per elev, i forhold til skolen med 2000 elever. Skolen har åbent fra 8 til 16. Eleverne har undervisning to timer om dagen, og disse er forskudt i løbet af døgnet, hvilket hjælper med at udnytte pladsen optimalt, da eleverne bare tager hjem efter undervisningen er slut.

Skolen har en realistisk plan for, at eleverne kan komme igennem skolen 1/3 hurtigere i fremtiden, uden at flere dumper. De mangler bare pengene.

Lige nu kommer det meste af skolens energi fra en dieselgenerator, men de har en klar plan for at overgå til det stadig mere CO2-neutrale elnet. Denne er i fuld gang med at blive gennemført, og forventes at resultere i, at det meste af skolens energiforbrug kommer der fra i 2028. I forvejen bruger den væsentligt mindre energi per elev, end skolen med 2000 elever. Med rette investering, kan skolen overgå 100% til elnettet.


Skolen med 2000 elever vil også gerne udbygge, men kan ikke love at optage væsentligt mindre plads per elev i fremtiden, da hver elev i gennemsnit har brug for 4-5 stole, samt plads til at opbevare alle sine skoleting, og en hel del private ejendele, på skolen. Hver elev er på skolen fra 8-16, men har ligesom på den lille skole kun undervisning to timer om dagen. Resten af tiden er de der bare.

Skolen vil gerne forsøge at få eleverne hurtigere igennem, men kan ikke gøre det uden at antallet af elever der dumper(kører galt) stiger. Det kommer også til at koste penge.

Denne skole får også det meste af sin energi fra en dieselgenerator, men har ikke nogen egentlig plan for at overgå til at bruge elnettet. De taler meget om, at de vil have 1/3 af deres energi til at komme fra elnettet senest i 2030, men har ikke en konkret plan for, hvordan det skal ske. Det eneste de kan sige med sikkerhed er, at det vil koste rigtig mange penge, hvis det skal gå hurtigt. Væsentligt flere, end den lille skole har brug for per elev til samme formål.


Hvilken skole vil du udbygge?

Bare fordi en transportform er populær, betyder det ikke at den er bedst på alle parametre. At tage bilen er f.eks. klart dårligere for helbredet end at gå/cykle til offentlig transport.

Selvfølgelig kan vi ikke få alle til at tage toget; det giver jo f.eks. ikke mening på landet. Men det er jo heller ikke her, at der ser ud til at være behov for investeringer i nye motorveje. Mellem byerne er det en anden sag, og det er her, at jeg kløjs i regeringens mange motorvejsplaner. Motorvejen der forbinder KBH-ODS-AAH, samt ringvejene omkring København, skal under ingen omstændigheder udvides. Jernbanen skal forbedres, og folk skal opfordres til at parkere ved en station og tage toget, når de skal til en større by.

  • 7
  • 6

Demokrati virker når der er råd til at bestikke 51% af vælgerne.
De 53 fantasillioner bruges til nyttigt transportfremme og de 15 er forsørgelse af jernbanefolket.
Baner har givet underskud siden 1920 og kun gavnet tyskerne.
Jernbanefolket er så talrigt at man ikke kan undvære deres stemmer og ingen tør lukke skidtet.
De 15 kommer ikke fra partikasser men fra den fælles kasse.
Hvis de arealer og penge der er spildt på baner de sidste 100 år havde været brugt på veje ville der ikke være brug for de 53 idag.
Argumentet med eldrift er fup og fiduser.
De tog der kører om dagen bruger strøm fra spidslastværker og om der brændes i decentrale værker eller spredte cylindre er hip som hap.
Jeg synes Ole Birk Olesen gør et godt stykke arbejde indenfor de snævre rammer der er.
Jeg ser ham gerne som Statsminister
Hvis spildet af de 15 bidrager til tab af demokrati er de ikke løjer men hærværk.

  • 6
  • 15

Jeg forstår ikke logikken.
Over Limfjorden kører dagligt 36.000 biler
Gennemsnitlig forsinkelse 15 minutter.
Daglig spildtid : 540.000 minutter
Her planlægges med en ny Limfjorsforbindelse til 6,6 mia. kr
Det giver 12.222 Kr/minut:
På Motorring 3 Kører dagligt 140.000 biler
Gennemsnitlig forsinkelse 30 minutter
Daglig spildtid : 4.200.000 minutter
Her planlægges investeret 0,3 mia !
Kr/minut: 71
Man kan altså se at nordjydernes tid er 170 gange mere værd end københavnernes.
Hvad skete der med en havnetunnel i København der kunne hjælpe 150.000 billister?

  • 7
  • 4