Ny plan for dansk a-skrot vil genåbne placeringskrig
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny plan for dansk a-skrot vil genåbne placeringskrig

Den ophedede diskussion om, hvem der skal være nabo til 5.000-10.000 m3 dansk atomaffald, kan begynde forfra efter nytår.

Det vurderer flere kilder over for Ingeniøren på baggrund af, at en ekspertgruppe til den tid har afleveret et beslutningsgrundlag for etablering af et såkaldt mellemlager til affaldet.

Et mellemlager skal ‘kun’ stå i 50-100 år, og kravene til eksempelvis geologiske forhold er mindre end de krav, der har dannet grundlag for udpegningen af seks mulige placeringer af et slutdepot.

»Det vil formentlig blive lige så svært at finde en kommune, der vil lægge jord til et mellemlager, som det er at finde en vært for et slutdepot,« vurderer professor i miljøret ved Københavns Universitet Peter Pagh.

Det bekræftes i Skive Kommune, der lægger jord til to af de mulige placeringer af et slutdepot:

»Vi var udvalgt af geologiske årsager, men et mellemlager kan lige så godt ligge i en af nabokommunerne som hos os,« siger borgmester Flemming Eskildsen (V), der understreger, at et mellemlager i princippet vil være lige så uacceptabelt som et slutdepot for hans borgere.

Politikerne er vendt rundt

Et enstemmigt folketing vedtog i 2003 at etablere et dansk slutdepot for atomaffald, men siden er politikerne vendt 180 grader. Så sent som sidste weekend meddelte de Radikale på deres landsmøde, at de nu vil arbejde for at bygge et mellemlager på Risø, hvor affaldet er i dag.

For et år siden vedtog et politisk flertal at undersøge mulighederne for at mellemlagre eller eksportere atomaffaldet – sideløbende med arbejdet for at etablere et slutdepot.

På den baggrund tager et hold eksperter fra Dansk Dekommissionering, Geus, Statens Institut for Strålebeskyttelse og Naturstyrelsen på tirsdag til Holland for at studere mellemlagermetoden. En af deltagerne er chefkonsulent i Geus Peter Gravesen, og han vurderer ligesom Peter Pagh, at en politisk beslutning om et mellemlager vil genstarte kampen om en placering:

»Vi ved ikke så meget om kravene til et mellemlager endnu. Det skal vi ned at se på. Men det er meget sandsynligt, at der vil komme andre placeringsmuligheder i spil end dem, vi kender i dag, blandt andet fordi der nok vil være andre krav til geologien ved et mellemlager,« lyder det fra Peter Gravesen.

Det hollandske mellemlager ligger midt i et industriområde, fortæller Ewoud Verhoef, vicedirektør i den hollandske affaldsorganisation Covra, der håndterer Hollands atomaffald:

»Omgivelserne er godt beskyttet mod affaldet, der samtidig opbevares fuldstændigt trygt og sikkert,« siger han.

Sagen om atomaffaldet er forankret hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet, men her har man ikke lyst til at kommentere udsigten til en ny kommunal strid om atomaffaldet.

Beskeden er, at ministeriet ikke vil forholde sig til oplysningerne på nuværende tidspunkt, men blot følger mellemlagersporet sideløbende med etableringen af slutdepotet samt en mulig eksport af alt affaldet.

Hvis man nu tænker lidt kreativt og fordomsfrit, kunne man slå 2 fluer med 1 smæk: grønlænderne kan tillade åbning af en uranmine under den forudsætning, at den konverteres til affaldsdepot indenfor en given årrække.

Dette naturligvis under forudsætning af, at den grønlandske undergrund er tilstrækkelig geologisk stabil.

Der er masser af plads, så et sådan depot må kunne drives som en god forretning. Her kunne man tage imod affald ikke blot fra Danmark, men også fra andre lande.

  • 3
  • 1

Husk at Astrid Krag er valgt ind i Roskilde kredsen for at hun vil fjerne atomaffaldet fra Risø.
Huner indhabil i denne sag.
Kom bare lidt af stålet i hvergang der smeltes nyt det gør man jo andre steder i verden. og baggrundstrålingen er næsten ens.
mvh
Niels Jensen

  • 3
  • 1

I forbindelse med metro byggeriet skulle man have gået lidt længere ned og smidt skidtet der.

Hvis man lægger det i Udkantsdanmark vil frygten skræmme folk væk da der er masser af andre steder i Udkantsdanmark man slå sig ned.

Men lægger man det under København, så vil det ikke kunne ses på ejendomspriserne.

  • 2
  • 1