Ny pantstation tager kampen op mod fedtede flaskeautomater

Træt af at stå og fylde fedtede dåser i supermarkedets flaskeautomat? Så kan en ny forsøgspantstation på genbrugspladsen i Høje-Taastrup måske være noget for dig.

Pantstationen, der ejes af Dansk Retursystem, åbner den 4. september, og den består i princippet af en lille container, hvor forbrugerne kan aflevere en hel sæk med flasker og dåser ad gangen.

En chip på posen kobler affaldet med data fra stationens kortautomat til betalingskort eller et særligt pantkort. Det sikrer, at forbrugeren kan få pant-pengene ind på en bankkonto senest ti bankdage efter at have afleveret emballagen.

I pantstationen opsamles en vis mængde sække, som så køres til Dansk Retursystems centrale sorteringsstation i Hedehusene, hvor flasker, dåser og plastemballage udsorteres automatisk.

Chippen på posen gør det endvidere muligt for forbrugerne at gå ind og se, hvor langt posen er i processen.

Pantstation-konceptet er udviklet af Dansk Retursystem, og det skal efter planen testes i Høje-Taastrup frem til jul. Derefter skal det flyttes til Horsens til endnu en testperiode.

Ifølge underdirektør Inge Fisker fra Dansk Retursystem er pantstationen netop udviklet som et alternativ til de eksisterende flaskeautomater i supermarkederne:

»Vi vil gerne komme de forbrugere i møde, der er trætte af at bruge tid foran en flaskeautomat. På pantstationen tager det bare 30 sekunder at aflevere en hel sæk med flasker og dåser, og panten finder selv ind på din konto,« siger hun.

Hun tilføjer, at man med pantstationen også gerne vil opnå, at flere forbrugere returnerer de tomme emballager. Hvis forsøgene i Høje-Taastrup og Horsens bliver en succes, vil selskabet overveje at stille lignende pantstationer op ved butikscentre og genbrugsstationer landet over.

*Hvad skal testen vise for at forsøget bliver regnet for en succes? *

»Vi vil gerne have, at vi får flyttet 30 til 50 procent af flaskerne fra butikkerne over til pantstationen,« siger Inge Fisker.

Dansk Retursystem er en nonprofit-virksomhed, der driver det danske pant- og retursystem, som ejes af bryggerierne og reguleres af Miljøstyrelsen.

Virksomheden har ansvaret for at indsamle tomme dåser og flasker hos blandt andet dagligvarehandlende og i restaurationsbranchen. Dansk Retursystem A/S udbetaler pant og sikrer, at den tomme emballage sendes til genanvendelse.

Dokumentation

Dansk Retursystem

Emner : Affald
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det undre mig stadigt, at tomme dåser skal transporteres i hel tilstand til sorteringsstationen. De tynde engangsplastflasker (pant C) skæres jo i stykker i automaten. Hvorfor bliver dåserne ikke bare klemt sammen efter kontrol?

  • 0
  • 0

Det er kendt at tomra mskinerne "snyder" så vandet driver.

Det ender sikkert med at sorteringsmaskinen skal tage et billede af hver eneste flaske/dåse som den vurderer ikke er nogen penge værd og dette billede skal sendes som dokumentation til kunden og virksomheden skal forholde sig til evt. klager over at en kunde måske er blevet snydt for hele 1,25 kr...

Hvis folk tænkte lidt på miljøet og sorterede deres affald korrekt, så var der slet ikke behov for pant på flasker...

  • 0
  • 0

Ja nu skal man jo ikke kigge udenlands, for så kunne man komme til at se maskinerne i Tyskland. Her kvases plastflasker OG dåser med det samme efter at man har proppet det i maskinen. Det fylder ikke så meget på den måde. - Og så får man forøvrigt penge for praktisktaget alt man propper i den.

  • 0
  • 0

I den lokale lyder det så absolut som om dåser der kommer igennem nåleøjet bliver most inden de opsamles i noget.

For måske 20 år siden så jeg på en messe Bella en maskine som kunne modtage dåser der havde været igennem en hjemmetampet... Man smed simpelthen alle ens halv og hel -flade dåser i maskinen og så regnede den panten ud. Men det kræver jo at Dansk Retursystem vil acceptere at man indsamler alle dåser, med eller uden pant. Det vare nok længe inden de danske bryggerier vil hjælpe til med det:-(

Så er det nemmere at smide tyskerne i dagrenovationen!

  • 0
  • 0

Når man tramper en dåse til ukendelighed, er bunden stadig intakt. Heldigt at de ikke satte pantmærket der, for så fik man ikke flyttet alt det luft fra beboelserne ind til pantautomaten i de intakte dåser. Eller noget... :-)

  • 0
  • 0

[quote]Det er kendt at tomra mskinerne "snyder" så vandet driver.

Det ender sikkert med at sorteringsmaskinen skal tage et billede af hver eneste flaske/dåse som den vurderer ikke er nogen penge værd og dette billede skal sendes som dokumentation til kunden og virksomheden skal forholde sig til evt. klager over at en kunde måske er blevet snydt for hele 1,25 kr...

Hvis folk tænkte lidt på miljøet og sorterede deres affald korrekt, så var der slet ikke behov for pant på flasker...[/quote]

Måske ikke en tosset idé. Jeg tror faktisk, at det vil være mere stabilt og sikkert, at aflæse pantmærket med nogle kameraer på alle sider af flasken, og så undlade den roterende og hoppende mekanik, samt stregkodelæseren. Stregkodelæseren, har ofte svært ved, at aflæse flaskernes stregkoder, og laseren mister intensitet efter et stykke tid. Nogle kameraer omkring flasken, der tjekker pantmærket, tror jeg er langt mere pålideligt. Dels, så undgås hopperiet, da der er flere kameraer. Mekanikken bliver mere simpelt, og kameraer koster stort set intet. Så selvom der er mange, er prisen lav. Er der problem med at læse flaskens pantmærke, mens flasken bevæger sig, kan automaten stoppe fremføringen, og læse pantmærket på flasken, uden den bevæges. Endeligt, så kan flaskens længde og form, nemt detekteres af kameraerne. Det er muligt, at lave et system, f.eks. programmeret i FPGA'er, eller som bruger en hurtig processor, og derved kan klare mange flasker i sekundet. Så hastigheden vil ikke være et problem. Den vil sikkert også være robust, overfor flasker, der ligger tæt på hinanden, da formen aftastes.

De nuværende automater, virker lidt som om, at de er lavet af M-ingenører. En standard stregkode aftaster, der kan købes på e-bay, og så har man selv lavet en del mekanik, for at få flasken aftastet. Ikke meget elektronik i det. Softwaren, som tæller flaskerne sammen, udfra stregkodeaftastningen, er yderst simpel. Nok også noget, der kan skrives af en M-ingeniør.

Så måske vil det ikke være så tosset, at få en ny automat, der bruger kameraer, og genkendelse af flaskerne, samt pantmærket i stedet. Hvis dem der laver den, er dygtige nok, burde det kunne laves yderst pålideligt. Detektion af et pantmærke, kan stort set laves med nogle tilstandsmaskiner, og detektion af længde og form, er også nemt udfra kamera billeder. Pantmærket, detekteres nemmere, og er tydeligere på et kamera, end stregkoden, der stort set er ulæseligt.

Det vil være hurtigere, og nemmere, hvis flaskerne bare kunne proppes ind, og alle accepteres, såfremt pantmærket er på. I stedet for nu, hvor de hopper, ikke kan læses, og giver problemer, hvis den næste lægges ind for hurtigt, osv.

Skulle jeg lave systemet, vil jeg sikkert lave en hurtig grovsortering af data fra kameraerne i en FPGA kodet i VHDL, således pantmærket findes, fra kameraerne. Dette kan gøres med mange hundred megahertz, så mulige positioner for pantmærket hurtigt findes. Herefter, overføres kun billedet af pantmærket, til en hurtig processor, der tjekker dem, og genkender om det er samme mærke, fra flere kameraer. Grovsortering, er ikke særlig kritisk, og kan i nogle tilfælde, gøres simpelt ved at detektere karakteristiske data fra området, og specielt se efter, om der er en cirkel med pantmærket. Skulle der komme nogle få falske billeder, så er det computerens opgave, at tjekke om mærket er der. Antallet af kameraer, betyder ikke meget, så jeg vil nok bruge minimum 8-12 styk. Det burde sikre, at mindst et kamera, får et godt billed af pantmærket.

  • 0
  • 0

I Tyskland genkender automaten omgående om det er butikkens egen emballage og smider alle andre ud til brugeren igen. I Danmark beholder de ALT - også den emballage som skulle afleveres i en anden butik, så i Danmark får man ikke en chance hvis man ikke ved hvilken butik flasken er købt i. Flaskedrengen kan så i stedet selv inkassere pantets værdi. Det kan blive til "sorte penge" - eller hvem der så inkasserer pengene. Jeg begyndt kun at købe sodavand i Tyskland så bliver jeg ikke snydt for returpant.

  • 0
  • 0

Det ender sikkert med at sorteringsmaskinen skal tage et billede af hver eneste flaske/dåse som den vurderer ikke er nogen penge værd og dette billede skal sendes som dokumentation til kunden og virksomheden skal forholde sig til evt. klager over at en kunde måske er blevet snydt for hele 1,25 kr...

1,25 kr er måske ikke meget, men er 20% meget? Hvis man udelukkende drikker specialøl, så kan man sagtens regne med, at hver femte flaske ikke bliver registreret ordentligt. Og hvis man, som jeg, drikker mange øl, så bliver det alligevel til en slat penge. For tiden, hvor jeg arbejder i München, køber jeg dog udelukkende øl leveret til døren af brygshoppen.dk (når jeg er i Danmark), og her bliver panten afhentet ved næste levering, og når jeg er i München, så får man flasken i hovedet igen, hvis den ikke bliver registreret korrekt eller mærket ikke føres i butikken.

  • 0
  • 0

hvis man viste hvad en dåse koster kunne den jo bare tage dem med pant til en krone og så tælle de andre når der er for en krone af dem udløser det en krone tror ikke kursen på aluminium sviger så meget

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten