Ny ovn forgasser biomassen inden den brændes af
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny ovn forgasser biomassen inden den brændes af

Når energiingeniør Jens Dall Bentzen til januar er klar til at teste Dall Energy's nye biomasseovn, skal et nyt forbrændingsprincip for biomasse stå sin prøve i stor skala.

Det nye demonstrationsanlæg bliver nemlig fire gange større end det pilotanlæg, han har bygget sammen med SEM stålindustri.

Også Energistyrelsen følger spændt med, for den har støttet projektet med fem millioner kroner.

Den nye biomasseovn giver nemlig mange økonomiske og miljømæssige fordele, fordi den som noget helt nyt forgasser biomassen, inden den bliver brændt af.

Men selv resultaterne fra den lille pilotovn har været nok til at vække interesse rundt om i landet.

»Jeg har mange henvendelser fra mange værker, der er interesserede. Men mit næste fokus bliver at få Bogense op at køre. Jeg er især spændt på, for eksempel hvor ren vores aske er ved stabil drift,« siger Jens Dall Bentzen, der er indehaver af Dall Energy.

Forgasning giver renere røg

Netop den lave mængde af aske og støv er en af fordelene ved hans nye ovn.

Hvis ovnen havde forbrændt fast biomasse, ville massen være placeret på en rist, hvor luft pumpes op igennem. Det hvirvler støv og aske op, men det sker ikke i den nye biomasseovn, hvor forbrændingen foregår i et gasforbrændingskammer, som er udviklet med FORCE Technologies.

Det gør også forbrændingen stabil ned til selv ti procent kapacitet. I den klassiske ovn er det nemlig svært at styre ovnen, fordi der er et tryktab over den rist, hvor forbrændingen foregår. Det problem slipper Dall Energy for, fordi der ikke er nogen rist i deres ovn.

Det kan varmeselskaberne spare penge på, fordi de typisk køber et mindre "sommeranlæg," som selskaberne bruger, når behovet for varme er småt.

Desuden er udgiften til vedligehold blevet sænket. Der er nemlig ingen bevægelige dele i de varme zoner i anlægget.

»Det er især i de varme bevægelige dele, hvor man har store omkostninger med vedligeholdelsen,« siger Jens Dall Bentzen.

Sådan virker forgasningen

Hele hans princip hviler jo som sagt på forgasningen af biomassen. Det foregår ved en såkaldt modstrømsforgasningsproces. Navnet kommer fordi gassen ryger den ene vej, mens biomasse den anden. I dette tilfælde sender man biomassen nedad i modstrømsforgasseren.

Her foregår en pyrolyse af biomassen, hvor den faste biomasse bliver delt op i gas og koks ved hjælp af høj varme uden tilføjelse af ilt.

Så det er ikke en reel forbrænding, der foregår. Den mere end 600 grader varme gas siver så op og tørrer på vejen den biomasse, der er på vej ned.

Gassen bliver så tilført ilt i gasforbrændingskammeret, hvor den brænder ved omkring 1.000 grader celsius. Slutproduktet bliver en 1.000 grader varm røggas, der passerer gennem to varmevekslere

Energistyrelsen: internationalt potentiale
Jens Dall Bentzen har desuden videreudviklet rensningen af røggassen, for der er masser af energi at hente i den varme røg. Ti procent højere virkningsgrad har han fået ud af rensningen.

Det nye koncept med at forgasse biomassen inde i selve ovnen er en af grundene til at Energistyrelsen valgte at støtte projektet, siger Jan Bünger, der er projektkonsulent i Energistyrelsen.

»Vi støtter udvikling af ny teknologi, så der er jo altid en risiko. Men vi havde ikke så mange usikkerheder, vi kunne sætte vores finger på. Vi tror på det,« konstaterer Jan Bünger, der mener, at der er et internationalt marked for den nye ovn.

Blandt andet er Østeuropa interessant for Jens Dall Bentzen på den længere bane. Her får mange mennesker deres varme med den russiske gas.

»Den billige russiske gas er slut, men de har masser af biomasse lige uden for deres dør. Der er godt nok udfordringen med finansieringen af værkerne, men der er stor politisk fokus på, at de skal have varme- og energiregningen ned,« siger Jens Dall Bentzen.

Kan sælges til Alpelande og Østeuropa

I første omgang ligger hans fokus dog på de skandinaviske lande samt Østrig og Schweiz, hvor der allerede findes en del varmeværker, der bruger biomasse. Men i alpelandene er kravene til udledningen af røgen blevet skærpet, så dér har Jens Dall Bentzen en mulighed med sin renere røg.

Han regner med, at et helt nyt anlæg koster 10-30 millioner kroner, selvom prisen også kan blive højere afhængig af størrelsen på værket .

Men bygninger udgør 40 procent af prisen, mens selve ovnen kun udgør 10 procent. Så hvis et værk allerede har bygninger, lagerplads og veje til rådighed, bliver den samlede pris noget lavere.

Dokumentation

Du kan se specifikationer, billeder og vundne priser til anlægget

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Her foregår en pyrolyse af biomassen, hvor den faste biomasse bliver delt op i gas og koks ved hjælp af høj varme uden tilføjelse af ilt.

I artiklen ser vi ingen forklaring på, hvordan koks'en forbrændes!

  • Søren
  • 0
  • 0

Så vidt jeg kan se på tegningen, så tilføres der (naturligvis) også luft nedefra.

Jeg har faktisk svært ved at se noget nyt i denne konstruktion ???

  • 0
  • 0

Det kunne være spændende at læse om hvordan røggassen renses og hvordan der vindes energi ved denne proces.

Ved at opskrive ligevægtsudtrykket for termisk oxidation af luftens oxygen og nitrogen for jeg at den dannede NO udgør 1,4 % af atmosfæretrykket pga. den relative høje forbrændingstemperatur. Så røggasrensning er nødvendig. Selvfølglig spiller biobrændslets kvalitet en også en stor rolle.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0

Som Lars har det, har jeg også lidt svært ved, at se den afgørende forskel på den kakkelovn jeg havde i mit barndomshjem og det der vises på illustrationen.

  • 0
  • 0

Rigtigt at der tilsættes luft nedefra. Luften, der tilsættes nedefra er mættet af vand.
Forbrændingsprocessen kan styres ved at kold umættet luft bliver tilsat i forbrændingskammeret.

Se mere på www.dallenergy.com

  • 0
  • 0

Tak for linken.
Dog ledte jeg, som vanligt, forgæves efter reelle tal at forholde sig til.
Nemlig virkningsgrad og procesenergiforbrug, og gerne ved fuldlast, dellast og lavlast ?
Superlativer som "højere virkningsgrad og lavere Nox", svarer lidt til en af mine kolleger som reklamerer med "Billigere og bedre" uden nogen form for dokumentation.

Kulstof indholdet i asken forekommer mig lidt højt, men det er måske prisen for at undgå slagge ?

  • 0
  • 0

OK fugtig luft nedefra derfor koksdannelse ?

Ved nærmere eftertanke tror jeg det snarere er:

H2O + koks(C) => H2 + CO

Det er jo det, man mener med forgasning - men jeg syntes vi manglede en forklaring ovenfor.

  • Søren
  • 0
  • 0

Ja det må være således Søren R.
Jeg spekulerede også på det med koks,

For mens jeg arbejdede for Tuborg for 40 år siden, lavede naboen Strandvejsgasværket jo kul om til koks og bygas netop ved at væde de gloende kul ..

  • 0
  • 0

Så vidt jeg kan se, gør de det for at kunne styre processen og afbrændingshastigheden / kedelydelsen.
Samtidig undgår de slagge, men har så et lidt højt kulstofindhold i asken.
5% af den 1ne % man normalt har af aske i.f.t. brændsel, er dog ikke noget at hyle op over.

  • 0
  • 0

Modstrømsforgasser giver typisk en masse tjære, er flammezonen med 1000C nok til at fjerne tjæren fra røggassen? Ellers bliver gasrensningen noget bøvl.

  • 0
  • 0

Jeg vil ikke blande mig kvalificeret i det med den våde biomasse.
Men det forekommer mig, at min egen helt almindelige Lotus-brændeovn også først forgasser brændet. - Og disse flygtige bestanddele brænder først, hvorefter resten (cellulose og kulstof ?) brænder uden flammer ... og giver dejlig varme i denne tid.

  • 0
  • 0