Ny opgørelse: Vi importerer 99 procent af vores træpiller

Allerede før de store kraftværker hos f.eks Dong Energy og Vattenfall for alvor er begyndt omstillingen fra kul til biomasse, er den danske efterspørgsel så høj, at vi importerer stort set alle træpiller fra udlandet. I alt 1,898 millioner tons.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Force Technology blandt 48 producenter, forhandlere og importører af træpiller. Kun én procent af det danske forbrug bliver dækket af danske træpiller, men resten især kommer fra Baltikum og i stigende grad fra Rusland og Tyskland.

For 11 år siden så virkeligheden helt anderledes ud. I 2001 dækkede de danske træpiller 43 procent af det hjemlige forbrug, men i dag er møbelproduktionen hårdt ramt økonomisk, og en del af produktionen er flyttet udenlandsk. Derfor mangler der savsmuld og spåner til at producere træpillerne billigt, og produktionen er 90.000 ton mindre end for 10 år siden.

Træpiller dækker nu fire procent af den samlede, danske energiforsyning. Det er en femdobling i forhold til for 11 år siden. Stigningen finder i disse år især sted på kraftværkerne. Avedøreværkets Blok 2 havde rekordforbrug i 2012. I de kommende år ventes en endnu voldsommere stigning på importen af træpiller, fordi Dong Energy og Vattenfall gør klar til en voldsom ombygning af en lang række værker til at fyre med biomasse i stedet for kul.

Læs også: Danske kraftværker i historisk ombygning fra kul til træpiller

Omstillingen venter endnu på, at politikerne fastlægger den forsyningssikkerhedsafgift, der skal afgøre om omstillingen kan betale sig.

Hos private sker der også en stigning i forbruget af træpiller, fordi flere udskifter især oliefyr med træpiller.

I dag udgør det private forbrug en fjerdedel af det samlede forbrug, og stadig flere kører til Tyskland for at købe træpiller med kun syv procent i moms.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Store anlæg bruger vel ikke træpiller men flis. Det er måske med under betegnelsen træpiller?

  • 1
  • 0

Nogle anlæg (ristefyr) bruger flis, men ombyggede anlæg fra støv-fyring bruger træpiller, der kan males til støv.

Støvfyring giver langt bedre virkningsgrad, da man kan styre luften bedre.

  • 1
  • 0

Nu er vi oppe på 96% virksomhed på træpillefyr så det er ikke meget der er at hente på støv.

  • 1
  • 1

Lavteknologisk brænde skal betale for import af træpiller til DONG. DONG der er ved at blive kørt i stilling til salg til udlandet? Skal en tvungen afgift blot være medgiften for at sælge DONG?

Hvordan med flis & halm?

Men ok, staten(DONG) vil åbenbart have afgiften. De private køber i udlandet, så de desuden sparer dansk moms.

En anden grund til at træpiller importeres: Høje danske energiafgifter, der skal energi til produktion af træpiller.

Vi stakkels danske borgere skal bare til lommerne når kortsigtede politikere vil sælge ud af arvesølvet, igen.

Hmrh. Er det grunden til at undersøgelsen kun gælder træpiller? Eller er det bare ikke gennemtænkt?

  • 14
  • 0

Hvis Danmark virkelig skal være bæredygtig må vi da basere det på danske produkter i videst muligt omfang - ikke ?

danske produkter skal være konkurrencedygtige!

så jeg foretrækker et simpelt system, få afgifter...

og modsat vil jeg helst ikke have et komplekst system, store afgifter, told-mure/protektivisme...

"bæredygtighed" kan man bla. opnå ved at importerede ting har en højere transport omkostning...

  • 1
  • 1

Tørstof. Efter lidt googling så kan hvert Ha agerjord give 8-11 tons tørstof, altså det samme som 8-11 tons træpiller. 1.898.000 tons træpiller bliver til ~ cirka 189.000 Ha agerjord der skal bruges til dette formål. "4% af det samlede energiforbrug" I danmark har vi 2,65 mio Ha agerjord. Skulle vi nu være 100% fri for forsile brændsler som vi hiver/graver op, så skal vi omlægge 175% af Danmarks agerjord til biobrændsel...... og det vil blive lidt svært.

Hvis det kunne lade sig gøre, ville vi så overhovedet betale for det? Landmanden opgiver in produktion af korn, hvorved han heller ikke kan bruge sit produktionsapparat til sine dyr, det skal også forrentes i træet. Jeg har ikke noget godt bud på hvad det vil koste at lave 1 KG træpiller på inddraget agerjord? men jeg tvivler stærkt på at det kan lade sig gøre. Nej - Det kan vist ikke betale sig. Eller lade sig gøre for den sags skyld.

Brødkorn i Danmark. Aldrig i livet. Ikke et gram brødkorn bliver høstet i Danmark da vi ikke må gøde vores afgrøder ret meget. Alt vores mel kommer fra Tyskland, eller alle andre steder end lige Danmark. Det er muligt at der bliver lavet lidt brødmel herhjemme, men det er ustyrligt lidt!! Alt vores landbrugskorn bliver brugt til dyreproduktion.

Et lidt sjovt regnestykke. Solceller vs. tørstof per Ha.. Der kan ca opsættes et 400 Kw anlæg på 10.000 M2 ~ 400.000 KWh 10 tons tørstof er omkring 5KWh/kg, så

400.000 VS. 50.000 Sol vindermed en faktor 8. "med idags effektivitet på solceller." Derudover kan man have får til at græsse græs arealerne ved solcellerne.

MHT. om træpiller er bedre en olie.... Hvis træet er et affaldsprodukt, så måske er træ bedre, men hvis man fælder træ, ovntørrer det, smadrer det i atomer og presser det til piller....... Så forsvinder ideen lidt med det hele. Så bliver pillen vist mere sort end mørkegrøn.

  • 13
  • 0

Når man producerer træpiller af træ der kommer direkte fra skoven (og ikke af affaldstræ fra industrien) og det er i den forbindelse uden betydning om det er hele stammer eller udtynding eller skov affald er proceduren følgende: Træer leveres med 35-50 % fugt og skal tørres. 1 kg tørt træ indholder ca 18 MJ. Det sker typisk i en tromletørrer der fyres med olie eller gas for det er meget billigere på de kanter. Træet kan de jo sælge til danskere til 75 kr/GJ - olie koster 25-50 kr/GJ Der skal fordampes ca 1 kg vand på kg træ og virkningsgraden på tørreren er ca 60-80%. Fordampning af 1 kg vand tager 2,5 MJ og tab ca 1 MJ ialt 3,5 MJ = ca. 20 % af træets brændværdi Så skal træet hakkes og presses til piller. Det skal der bruges ca 0,9-1,2 MJ mekanisk energi (på Køge biopillefabrik gik der ca 1,1 MJ) og det produceres med en virkningsgrad på 30 % = 1/,3 = 3,3 MJ = ca 19 % af træets brændværdi Så skal pilerne transporteres til Danmark og hakkes til pulver igen. Lad os antage der går 0,5 MJ til det (måske 2000 km med lastbil, tog og skib + en tur i kulmøllen) igen med en virkningrad på 30 % = 9 % af træets brændværdi.

Konklusionen er at 50 % af den besparelse der opstår på kraftværket hvor kullet sustitueres bliver spist af den fossile energi der bruges til at producere pillerne - fra skovaffald. Derudover kommer så spørgsmålet om bæredygtighed i skoven osv hvis man bruger hele træet som det bliver nødvendigt når efterspørgslen stiger.

Det må være tydeligt for alle at vi får ikke den vare vi betaler dyrt for - nemlig omstillingen til et fossilfrit samfund . ved at fyre importerede piller af i de centrale kraftværker.

  • 12
  • 1

Brug gyllebaseret biogas, og dertil kan anvendes halm fra dyrkningen af korn til grisene, samt andet affald fra fra bl.a. kommunens rensningsanlæg.

DONGs eksperiment er ikke velegnet til den slags, men DONGs ide er jo også en "Københavner-oprindelse". Brug i stedet BIOGASOLs koncept.

Desværre er linket nu kun til engelsk-læsende brugere, idet danske myndigheder i den grad har generet BIOGASOL, og opfinderen har fået fast job i USA.

Det ender vel med at vi skal købe amerikanske patenter for at kunne gøre det vi havde kunnet hvis ikke Københavneri havde stået i vejen.

  • 1
  • 0

Der er betydeligt bedre solceller i støbeskeen om man så må sige, hvor man kan udnytte flere bølgelængder samtidigt. Derfor vil jeg indtil videre holde mig til forholdsvis konventionel teknik.

Jeg har investeret i solceller og regner med disse kan holde ca. 8-10 år inden produktionen bliver for lav, men til den tid tænker jeg at 16 paneler kan erstattes af ca. 4 paneler.

Batteriteknologi er også under udvikling, og der kan forventes betydeligt bedre (og billigere) batterier i løbet af 2014.

Jeg linker til en østrigsk hjemmeside: http://www.oekonews.at/index.php?mdoc_id=1...

Så jeg nærer håb for fremtiden på trods af alle sortseerne og københavneriet (Martin Lidegaard)

  • 0
  • 0

Anvendelse af ord som 'københavneri' i 2013 får afsenderen til at virke uuddannet, uvidende og uintelligent.

Danmark er et mikroland med ganske få timers rejsetid fra ende til ende.

De færreste folkevalgte på tinge er københavnere.

  • 2
  • 0

Jeg har investeret i solceller og regner med disse kan holde ca. 8-10 år inden produktionen bliver for lav...

Så er du blevet snydt så vandet driver! Dine paneler bør have en 20 års garanti på mindst 90% ydelse.

I Sverige målte man i 2005 på 20 paneler der var sat op i 1980. Efter de 25 år ydede alle mindst 97% af specifikationen på nær et med en knækket celle, der satte halvdelen af panelet ud af drift.

Regn du roligt med at dine paneler yder fint i 30+ år.

  • 0
  • 0

Jeg har aldrig forventet mere end 10 år, så jeg er ikke blevet snydt. Årsagen er at jeg forventer teknologien udvikles så meget i løbet af 10 år, at jeg finder det fordelagtigt at skifte til det nyeste. I øvrigt ganske som når man udskifter en computerskærm fordi de nyeste er så meget billigere i brug end de gamle, at de betaler sig selv på få år og ydermere tilfører mig flere andre fordele.

Denne udvikling ser man også på alverdens andet - især - elektronisk udstyr.

OG "Københavneri" kan da udføres af mange andre end netop københavnere. Det er en betegnelse for tåbelighed, og eftersom Storkøbenhavn er Danmarks største befolkningskoncentration, så er det da ikke så underligt at der sker flere "Københavnerier" i det område.

  • 0
  • 0

Det må være tydeligt for alle at vi får ikke den vare vi betaler dyrt for - nemlig omstillingen til et fossilfrit samfund . ved at fyre importerede piller af i de centrale kraftværker.

Ja, og så er der jo også et tab fra værket og ud til forbrugeren. Jeg har ikke eftergjort dit regnestykke Thomas, det ser umiddelbart plausibelt ud, men vil blot gøre opmærksom på, at ethvert tab tab skal trækkes fra det der var tilbage umiddelbart efter ethvert foregående tab, så transport af "færdigproduktet", el eller varme, tæller alvorligt.

Hvid mand laver stor ild, og sidder langt væk - men det er jo sådan brændeovnshaderne mener det er mest effektivt.

Jeg vil putte en soltørret pind i min ovn og få lidt af det lys, som hverken Vorherre eller julemanden formår at sende ind af vinduet. God jul Lars

  • 2
  • 0

Hej Ejvind

I et tidligere indlæg mener du at BIOGASOLs koncept er bedre end DONGs. Kan du forklare mig hvordan BIOGASOLs koncept virker.? Med hensyn til DONGs koncept er jeg enig i at teknikken opfylder din definition af københavneri - men så vidt jeg ved er det udviklet i Elsam i Fredericia og omegn og hed IBUS - så det er vel jyderi.

  • 0
  • 0

DONG kan bruge halm og ikke meget andet, og til behandlingen kræves en forfærdelig masse varme, så anlægget skal helst ligge i nærheden af et kraftvarmeværk. Det skal derfor være STORT.

Halm er en tung råvare, men skal til DONG landevejs transporteres lange strækninger. CO2 ?

Produktet er bioethanol, men med en meget lille vægtmæssig andel af råproduktet og derfor er mindre produktionsomkostning, som ved DONGS anlæg også bliver en større andel.

BIOGASOL kan placeres som væsentligt mindre enheder, er selvforsynende med energi, og affalds produktet kan anvendes som foder.

Har jeg misforstået noget, så hører jeg da gerne.

Og med hensyn til Københavneriet, så er planen udtænkt eller godkendt i København. Hvem der så har været håndværkere er af mindre betydning

  • 0
  • 0

Halm er en tung råvare, men skal til DONG landevejs transporteres lange strækninger. CO2 ?

Et træk halm består af 20-24 baller à 500 kg. Det er muligt at der findes støre lastbilbusser der kan have mere læsset. Men tungt er relativt, 10-15 ton pr. træk! Prisen er 25-40 øre/kg ab mark, hvor gødningsværdien er ca. 20 øre/kg. Det er transport og håndteringsomkostninger der skal regnes på, hvor antal lastbiler i kørsel afpasses kapacitet ved læsning. Klargøring og opfejning ved levering ikke medtaget, ligesom presning, transport, stabling og evt. overdækning.

  • 1
  • 1

Indpakket i plastic og henlagt langs hegn og markveje, og antallet stiger år for år.

På et tidspunkt forsøgte man sig på vort lokale kulkraftværk med halm som varmekilde, men halm er problematisk fordi det giver ekstraordinær tæring på kedlerne.

Kraftværket er nu nedlagt - simpelthen nedlagt - og Aabenraa Fjernvarme må nu forlade sig på flis o.l.

Men tilbage til halmen. Den så jeg komme på store nordjyske lastvogne på motorvejen omkring Kolding-Haderslev.

Sådanne lastvogne kører ikke meget mere end 2,5 km på en liter diesel (i medvind).

Jeg må alt i alt derfor vurdere dette halmforbrug som politisk motiveret, ikke økonomiske hensyn.

  • 0
  • 1

Ejvind.

Hver lastbil medbrigner 24 tons halm. Energiindholdet er ca. 95 MWh.

De 2,5 km/liter diesel, giver et energiforbrug på ca. 4 kWh/km.

Hvis lastbilen skulle opbruge hele den mængde energi, skulle den køre ca. 24.000 km. Nok er det langt til Nordjylland, meeen.

  • 3
  • 0

Længere transport forringer værdien, og tæring af kedlerne forringer også værdien, så det er for mig ikke et spørgsmål om det kan betale sig, men om man kunne opnå en større gevinst ved at bruge halmen i mindre og lokale "fabrikker".

Produktet er bioethanol, og den skal jo også transporteres (langt eller kort, men også det koster), og et restprodukt skal måske også transporteres (langt omkring ?)

  • 0
  • 0

Jeg må alt i alt derfor vurdere dette halmforbrug som politisk motiveret, ikke økonomiske hensyn.

Enig, et træk flis har større brændværdi end et træk halm.

At det er nordjydsk lastvogne, må bero på at der var ledige vogne fra vognmænd i nordjylland. Halmen køres sikkert fra halmleveradører omkring Christiansfeld-Rødding.

Der er ikke meget økonomi i halm for andre end for dem der skal håndtere og transportere halmen.

  • 0
  • 1

Ejvind. Enig. Der indgår masser af forskellige elementer, der skal indregnes. I Aabenraa tilfældet blev hele værket lukket. Både den halmfyrede og den kulfyrede enhed, hvorefter fjernvarmeværket som du sikkert ved er i gang med geotermi som en delvis afløser for varmen fra Enstedværket. En omlægning, der kraftigt reducerer behovet for brændsel.

  • 1
  • 0

Jeg synes personligt det er både flabet og uintelligent at inddrage IQ i en kommentar, og noget lignende har jeg tidligere kun set fra Københavnere der selv tror de er overordentligt kvikke.

Jeg er af erfaring også overbevist om at eksempelvis medlemmer af Mensa ikke ville gøre noget sådant.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten