Ny opgørelse skyder miljøministerens centrale kvælstof-påstand ned
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny opgørelse skyder miljøministerens centrale kvælstof-påstand ned

Illustration: Peter Bondo Christensen/Aarhus Universitet

Et af miljøminister Jakob Ellemann-Jensens (V) centrale argumenter for at undlade at gribe yderligere ind over for landbrugets udledning af kvælstof bliver nu skudt ned.

Ministeren var i sidste uge kaldt i dobbelt-samråd af en samlet opposition. Den ville blandt andet have svar på, hvorfor ministeren ikke handler, selv om opgørelser viser, at landbrugets udledning af kvælstof ikke falder, men tværtimod er steget en anelse.

Faldet i kvælstofudledningen, den såkaldte baseline, var en central forudsætning for den landbrugspakke, som regeringen og Dansk Folkeparti vedtog i slutningen af 2015.

Læs også: Ny landbrugsplan: Danske fjorde får 40 pct. mere kvælstof end de kan tåle

Jakob Ellemann-Jensen gentog dog mindst tre gange under samrådet, at det manglende fald er uforklarligt. Han vil derfor vente, til Aarhus Universitet har opdateret det faglige grundlag for landbrugspakken, hvilket først ventes at være på plads i løbet af efteråret.

Ministeren henviste for det første til, at nye beregninger fra Aarhus Universitet indikerer, at den såkaldt marginaludvaskning fra markerne er mindre end hidtil antaget. Disse beregninger er imidlertid stærkt omdiskuterede.

Læs også: Slagsmålet om landbrugspakken: Videnskabsredaktør giver svarene

Ministerens andet argument var, at landbruget slet ikke har benyttet muligheden for at gøde mere, som landbrugspakken gav dem. Pakken hævede grænsen for, hvor meget kvælstof landmændene må tilføre markerne, fra 80 til 100 procent af, hvad der er økonomisk optimalt.

»Samtidig ser det ud til, at landmændene har brugt mindre gødning end forudsat i fødevare- og landbrugspakken,« lød det således allerede i den del af samrådet, hvor ministeren havde skrevet sine svar ned på forhånd.

Senere sagde han:

»Den anden del er, at man ikke har brudt de mængder kvælstof, der blev givet kvoter til,« og:

»Det andet er den manglende anvendelse af den øgede kvælstofkvote«.

Professor: I praksis er faldet så lille, at udnyttelsen er uændret

En opgørelse, som professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet har sendt til Ingeniøren, viser imidlertid, at landbruget har udnyttet en omtrent lige så stor del af kvælstofkvoten, efter at landbrugspakken blev vedtaget, som tidligere.

Læs også: Så kom beviset: Den omstridte landbrugspakke er slået fejl

Opgørelsen viser, at landbruget i vækstsæsonen 2014/2015 udnyttede 96 pct. af kvoten. Det faldt i sæsonen 2015/2016 til 95 pct. og i 2016/2017 til 94 pct.

»Dette et meget lille fald, og i praksis uændret,« skriver professoren til Ingeniøren.

Læs også: Kritiske tal for vandmiljø gemt af vejen med nøje orkestrerede krumspring

Landbrugets forbrug af kvælstof er steget med otte procent fra 358.000 tons i 2014/2015 til 387.000 tons i 2016/2017.

Til gengæld er den kvote, som landbruget skal holde kvælstofgødningen inden for, ikke steget så meget som ventet. Prognosen forud for landbrugspakken forudsagde, at kvoten ville stige med 86.000 tons, mens stigningen blev kun 40.000 tons.

Kvoten er ingen fast størrelse, men afhænger af konkrete forhold, herunder valg af afgrøder. Forskellige afgrøder har forskellig kvote, der afspejler, hvor meget kvælstof de optager, netop for at sikre, at der ikke bliver gødet mere, så den ekstra gødning ryger ud i vandmiljøet og er med til at forårsage algeopblomstring og iltsvind.

Læs også: Vandmiljø-rapport: Alle andre faktorer end kvælstof har kun minimal betydning

Jørgen E. Olesen fremhæver selv, at der har været dyrket mindre vintersæd i de seneste år end forudset inden landbrugspakken, og at det er én årsag til, at normen er mindre end forudsagt.

Oppositionen er stærkt kritisk over for miljøministerens svar på samrådene, efter at Ingeniøren har forelagt ordførerne professorens opgørelse.

»Naturen er ligeglad med den kreative bogføring i Venstre. Faktum er at landbrugets forbrug af kvælstof er vokset siden landbrugspakken. Det er derfor ikke underligt, at der ikke er sket et fald i kvælstoftilførslen til vandmiljøet, som Venstre-regeringerne og Dansk Folkeparti lovede,« skriver SF’s Trine Torp i en mail.

De radikales Ida Auken bebuder nu nye spørgsmål til Jakob Ellemann-Jensen.

»Jeg føler mig vildledt. Vi har hele tiden hørt, at landbruget ikke har udnyttet kvoten, og nu viser det sig, at de bare har skiftet afgrøder,« siger hun.

Læs også: Kronik: Farvande oversvømmes af alger – og Landbrugspakken vil kun gøre ondt værre

Ida Auken tilføjer, at hun også tvivler på, at der finder mindre kvælstofudvaskning fra markerne sted, end de tidligere beregninger viser.

Oppositionen forsøgte igen på samrådet i sidste uge at få regeringen til at gribe ind og begrænse landbrugets kvælstofudledning nu og her, hvilket ministeren altså afviser.

Læs også: Leder: Regeringen har forsømt at tage vandmiljøet alvorligt

»Regeringen trækker tiden, mens miljøet betaler regningen,« lyder det i dag atter en gang fra Ida Auken.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"»Regeringen trækker tiden, mens miljøet betaler regningen,« lyder det i dag atter en gang fra Ida Auken."
Familien Auken har altid holdt troværdighed og redelighed højt.
Det samme kan man ikke sige om Venstre.

S tabte desværre troværdigheden da de sidst dannede regering.
Det nærmeste man kommer et redeligt borgerligt parti er nok de radikale.

  • 6
  • 2

Eva Kjer blev gået for sin rolle i udarbejdelsen af materialet for folketingsvedtagelsen af landbrugspakken.
Ingen partier kan ved sine fulde fem påstå, at det ikke for længst er afsløret, at der er fiflet og manipuleret noget så forfærdeligt med materialet bag den famøse beslutning.
Det er hyklerisk, at komme efter det med en rigsrevision så sent. At den kommer nu, skyldes bl.a. det anstændige gravearbejde, som udføres her på stedet. Det er ikke til at komme uden om, hvad pakken har medført, og at grundlaget for pakkens vedtagelse ikke holder.

Miseren udløste lukkethedsprisen i 2016: https://journalisten.dk/lukkethedsprisen-f...

Grundlæggende mangler også S og R en anstændig tilgang til landbrugets betydning for økonomi og økologi. For når det kommer til stykket, så bøjer man sig kun for det faktum, at landbruget
- har taget en del af finanssektoren som gidsel med sin gældsbyrde,
- at erhvervet holder liv i maskinproducenter og leverandører af hjælpestoffer, fabriksanlæg osv.

Men det, at det sker for offentlige midler, dvs. det, at de midler, som erhvervet modtager i direkte støtte hvert år stort set går lige op med dækningsbidraget, det vil man ikke indrømme. Dvs. ikke engang S eller R vil gå ind i det grundforhold, at dansk landbrug er ekstremt økologisk dysfunktionel og næppe økonomisk bæredygtigt.

Samfundet betaler direkte og indirekte for landbrugets dysfunktionelle adfærd.

Turismen rammes hårdt af manglende herlighedsværdier, forsvindende biodiversitet og rekreative områder.

Fiskeriet omkring nationen i de indre danske farvande er en skygge af, hvad det kunne have været, takket være bl.a. landbrugets kvælstofudledning. (nu har ingen regering så heller holdt sig tilbage med at give kvotekongerne og deres destruktive fangstmetoder frit spil)

De ødelagte grundvandsreserver kommer til at koste os alle rigtigt meget, og landbruget har ikke råd til at betale for den skade, som det har påført os her.

Folk flytter fra landet, fordi der ikke er ret meget tilbage her ude, som gør livet på landet attraktivt længere. En del af forklaringen på det, som hed den rådne banan for få år siden, er landbrugets kapitalintensive produktion.

Det er finanssektoren, dens kreditpenge, dysfunktionelle markedsendogent skabte penge, der har hovedskylden for den udvikling, vi ser på landet.

Men det vil ingen af de partier, som nogen sinde har haft magten, tale om. Det handler nemlig om selve den form for økonomisk tænkning, som regnedrengene, utilitaristerne med deres dream-modeller, ligevægtsmodeller i finansministeriet og poderne på altandetlig.dk lærer journalister og politikere at orientere sig efter.

https://duckduckgo.com/?q=dansk+landbrug+o...

https://duckduckgo.com/?q=steen+ole+penge+...

  • 5
  • 1

Der er entydige bilag fra kunstgødningskøb.
Der er dobbelt regnskaber over det samlede gødningsforbrug.
Der er på markniveau, regnskab på tilført(gødning) og fraført(afgrøder & halm).
Måles der ikke niveau i dræn, vandløb og recipienter(Nor, Fjorde)?
Måles der andre kilder op til vandløb?
Hvis et "nej", så hvorfor ikke?

Økologi betyder mere husdyrgødning & bælgplanter og dermed øget udvaskning.
Mere økologi betyder derfor mere udvaskning,

Direktoratet har lige været igennem en ansøgningsrunde, hvor IT-problemer har medført en udskydelse af frister med ekstra forbrug af tid på rådgivning af planteavlsrådgivere . Har der i folketingets spørgetid været nogen kompetancer ledig til at svare fyldestgørende? Ministeren er naturligvis ikke at betragte som nogen faglig kompetance.

Hvad om der er nogen der ville interessere sig for at forenkle de skemaer og blanketter, så flere kompetancer kunne frigøres til mere fagligt arbejde? Ikke kun ministerier og direktorater men også konsulenterne der egentlig er uddannet til faglig rådgivning.
Når der nu kun er så få landbrug tilbage, så burde det ikke tage mere tid til dette indberetningscirkus. IT skal spare tid for alle, ellers sparer ingen nogetsomhelst.

  • 0
  • 5
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten