Ny opfindelse høster energi fra hjertet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny opfindelse høster energi fra hjertet

Den energi, som kroppens organer producerer, kan i en ikke så fjern fremtid holde gang i pacemakere og andre elektroniske implantater. Det skriver NewScientist.

Det er lykkedes forskere fra University of Illinois at høste energien fra kropsorganer i køer, grise og får i tilstrækkelige mængder til at holde en pacemaker igang. Det kan betyde, at mennesker i fremtiden slipper for farlige operationer for at skifte batteriet ud på elektroniske implantater.

For at fange energien fra organerne udnytter forskerne den såkaldte piezoelektriske effekt. En egenskab nogle krystaller besidder, hvilket gør, at krystallerne danner elektrisk spænding, når de bliver påvirket af mekaniske kræfter. Derfor har forskerne placeret piezoelektrisk materiale i fleksibelt silikone, som så kan placeres på bevægelige organer og høste energien i et genopladeligt batteri.

En udfordring for forskerne var at finde et sted at placere silikonen, så det ikke bragte kroppen i fare. Her viste det sig, at hjertekammeret var det mest oplagte sted.

Det er ikke første gang, at nogen har udnyttet kroppens organer til at genere energi. Men de amerikanske forskere har gjort store fremskridt, og deres system genererer 0,2 mikrowatt pr. kvadratcentimeter piezoelektrisk materiale. Det er nok til at holde gang i en almindelig pacemaker.

Det næste skridt er at teste, hvordan den nye opfindelse holder over flere års brug. Dernæst håber forskergruppen at begynde på menneskeforsøg.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et ord: blodpropper.......

Blod er en væske der er forprogrammeret til at koagulere når man stresser det.

Det er rigtigt smart at bruge piezoelektrisk effekt. Så kan man lægge sig udenfor blodstrømmen.

  • 0
  • 0