Ny opdagelse: Antibiotika til meningitis afhjælper Parkinsons demens
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Ny opdagelse: Antibiotika til meningitis afhjælper Parkinsons demens

Antibiotikummet ceftriaxon, også kendt som Rocephalin, er et ældre og velkendt middel mod inflammation som følge af meningitis.

Nu viser taiwansk-russisk forskning, at midlet også er effektivt mod demens opstået i forbindelse med Parkinsons sygdom.

Det fortæller professor Ying-Jui Ho fra Chung Shan Medical University i Taiwan i forbindelse med hjerneforskningskonferencen FENS2016, som løber af stablen i Bella Center i denne uge.

»Os bekendt er dette det første studie, der viser, at ceftriaxon forhindrer tab af neuroaktivitet og kan forstærke neurondannelsen i hjernen. Ceftriaxons beskyttende effekt har betydning for ikke alene Parkinsons demens (PD), men kan også kaste lys over behandlingen af neurodegenerative sygdomme generelt set,« siger han.

Ceftriaxon. Illustration: catclock/Wikipedia

Læs også: Dansk forsker: Hjernens vaskemaskine kan måske afsløre Alzheimers længe før udbrud

Renser hjernen

Ifølge Ying-Jui Ho har tidligere forskningsprojekter andre steder i verden vist, at ceftriaxon har haft en effekt på bl.a. ALS-patienter (amyotrofisk lateral sklerose), som har modtaget meget høje doser i et år. Men det er første gang, en forskergruppe har kastet sig over at undersøge effekten på Parkinsons-patienter.

Normalt forbinder man Parkinsons sygdom med ufrivillige bevægelser i kroppen, men faktisk er der også andre problemer, som patienterne må døje med. Det kan både være ændret og mere trist adfærd samt hukommelsesproblemer i form af demens.

Der har hidtil ikke været så meget at stille op over for disse demensproblemer, men fundet af antibiotikummets ekstra virkning kan give håb for fremtiden.

Læs også: Spørg Scientariet: Kan man smitte sig selv med E. coli-bakterier?

Hjælper skabelsen af nye hjerneceller

Når en patient får Parkinsons sygdom sker der det, at nervecellerne overdriver udsendelsen af signalstoffet glutamin, hvilket kan forårsage celledød. Men Ying-Jui Hos forskergruppe har påvist, at ceftriaxon kan få fat i glutaminen, før den gør skade.

»Ceftriaxon kan udrense glutaminen og dermed reducere toksiciteten. Det har andre studier vist, og det er de samme mekanismer, som gør sig gældende her. Andre studier har vist, at stoffet har en beskyttende effekt på nerverne,« fortæller Ying-Jui Ho.

Rotteforsøg har vist, at ceftriaxon forhindrer inflammation i det område af hjernen, der hedder substantia nigra, som kontrollerer bevægelse og producerer dopamin. Det er netop dopaminmangel, der udløser Parkinsons sygdom.

Endvidere forhindrer det også degenerering af visse celler i hippocampus, som bl.a. styrer hukommelsen.

Og så fandt forskerholdet faktisk ud af, at ceftriaxon kan forstærke hjernens proces med at danne nye hjerneceller i de beskadigede områder og dermed forbedre hukommelsen.

Læs også: Falske minder plantet i musehjerne med neuronmanipulation

Forsøgene blev dokumenteret ved hjælp af MEMRI (Mangenese-Enhanced Magnetic Rresonance Imaging) til at måle hjerneaktiviteten, og her kunne forskerne altså se, at ceftriaxon både mildnede de motoriske symptomer og forbedrede den kognitive funktion i musene.

»De rotter, der fik ceftriaxon, fik det markant bedre af behandlingen og viste næsten tegn på at ligne kontrolgruppen af ’normale’ rotter. Dog skal man huske, at rotters liv er kort, så en behandling i to uger her vil nok betyde behandling i 1-2 år hos mennesker – måske for livstid,« understreger Ying-Jui Ho.

Næste skridt bliver et større klinisk forsøg, som forskerne er ved at forberede. For at se resultaterne så præcist som muligt – og samtidig rense for en mulig placebo-effekt – bliver patienterne scannet med både MRI- og PET-scannere løbende under processen.

Læs også: Amerikanere har dyrket en kunstig hjerne af hudceller

En enkelt ’pilotpatient’ får dog lige nu lov at prøve stoffet af i Taiwan og skal løbende scannes for effekter.

»Det er for tidligt at konkludere på det endnu, da han kun har fået behandling i to uger, men han siger selv, at han allerede har fået det bedre,« siger Ying-Jui Ho.

7-10 mio. mennesker i verden lever i dag med Parkinsons sygdom, og ifølge Ying-Jui Ho har det mest benyttede medikament til Parkinsons-relateret demens bivirkninger som kvalme eller forstærkning af de ufrivillige bevægelser.

»Om et halvt års tid kan vi måske sige, om ceftriaxon vil have bivirkninger, men vi satser på, at stoffet kan bruges, som det er. Det gør også vejen til behandling kortere, fordi det allerede er godkendt,« siger han.

Forskergruppens resultater er publiceret i Behavioral Brain Research.

Ingeniøren dækker i disse dage FENS-konferencen, der finder sted i Bella Center.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja'men det er godt nok. Bla, bla bla.

Hvad med at få udført nogle forsøg i Europa og på et hospital, som vi alle sammen har tillid til. Jeg har ikke tillid til noget der bliver udført i Sydkorea, eller der omkring. Det er både ved Parkinsons sygdom og de fleste andre.

Der er for mange "museforsøg" eller "rotteforsøg", som ikke bliver til noget.

  • 1
  • 5

Hvad med at få udført nogle forsøg i Europa og på et hospital, som vi alle sammen har tillid til. Jeg har ikke tillid til noget der bliver udført i Sydkorea, eller der omkring.


Jeg forstår ikke helt den kommentar. Sydkorea er et højtudviklet land med forskning på højt niveau, så jeg har ingen grund til at betvivle deres resultater mere end hvis det havde været fra et hospital i et vestligt land. Det er jo ikke Nordkorea vi snakker om.

  • 8
  • 0

Om dét så er 'nok' baggrund for generel skepsis vedr. sydkoreansk forskning er en anden sag.


Lignende sager eksisterer jo også mange andre steder. Vi har selv sagen med Milena Penkova for nogle år siden. Det betyder vel ikke at al dansk forskning skal drages i tvivl. Det understreger blot vigtigheden af at forskningsresultater bliver efterprøvet af andre, hvilket også er et essentiel element af den videnskabelige metode.

Der kan naturligvis være forskelle på medicins virkning på befolkningsgrupper, men derfor er resultaterne stadig interessante. Lovende resultater vil utvivlsomt bevirke at lignende projekter bliver startet herhjemme også.

  • 7
  • 0

I artiklen kan læses følgende: "Normalt forbinder man Parkinsons sygdom med ufrivillige bevægelser i kroppen."
De fleste ufrivillig bevægelser, som ses hos Parkinson-patienter er bivirkninger af Parkinson-medicinen.

  • 0
  • 0