Ny opdagelse: Antibiotika til meningitis afhjælper Parkinsons demens

Antibiotikummet ceftriaxon, også kendt som Rocephalin, er et ældre og velkendt middel mod inflammation som følge af meningitis.

Nu viser taiwansk-russisk forskning, at midlet også er effektivt mod demens opstået i forbindelse med Parkinsons sygdom.

Det fortæller professor Ying-Jui Ho fra Chung Shan Medical University i Taiwan i forbindelse med hjerneforskningskonferencen FENS2016, som løber af stablen i Bella Center i denne uge.

»Os bekendt er dette det første studie, der viser, at ceftriaxon forhindrer tab af neuroaktivitet og kan forstærke neurondannelsen i hjernen. Ceftriaxons beskyttende effekt har betydning for ikke alene Parkinsons demens (PD), men kan også kaste lys over behandlingen af neurodegenerative sygdomme generelt set,« siger han.

Renser hjernen

Ifølge Ying-Jui Ho har tidligere forskningsprojekter andre steder i verden vist, at ceftriaxon har haft en effekt på bl.a. ALS-patienter (amyotrofisk lateral sklerose), som har modtaget meget høje doser i et år. Men det er første gang, en forskergruppe har kastet sig over at undersøge effekten på Parkinsons-patienter.

Normalt forbinder man Parkinsons sygdom med ufrivillige bevægelser i kroppen, men faktisk er der også andre problemer, som patienterne må døje med. Det kan både være ændret og mere trist adfærd samt hukommelsesproblemer i form af demens.

Der har hidtil ikke været så meget at stille op over for disse demensproblemer, men fundet af antibiotikummets ekstra virkning kan give håb for fremtiden.

Hjælper skabelsen af nye hjerneceller

Når en patient får Parkinsons sygdom sker der det, at nervecellerne overdriver udsendelsen af signalstoffet glutamin, hvilket kan forårsage celledød. Men Ying-Jui Hos forskergruppe har påvist, at ceftriaxon kan få fat i glutaminen, før den gør skade.

»Ceftriaxon kan udrense glutaminen og dermed reducere toksiciteten. Det har andre studier vist, og det er de samme mekanismer, som gør sig gældende her. Andre studier har vist, at stoffet har en beskyttende effekt på nerverne,« fortæller Ying-Jui Ho.

Rotteforsøg har vist, at ceftriaxon forhindrer inflammation i det område af hjernen, der hedder substantia nigra, som kontrollerer bevægelse og producerer dopamin. Det er netop dopaminmangel, der udløser Parkinsons sygdom.

Endvidere forhindrer det også degenerering af visse celler i hippocampus, som bl.a. styrer hukommelsen.

Og så fandt forskerholdet faktisk ud af, at ceftriaxon kan forstærke hjernens proces med at danne nye hjerneceller i de beskadigede områder og dermed forbedre hukommelsen.

Forsøgene blev dokumenteret ved hjælp af MEMRI (Mangenese-Enhanced Magnetic Rresonance Imaging) til at måle hjerneaktiviteten, og her kunne forskerne altså se, at ceftriaxon både mildnede de motoriske symptomer og forbedrede den kognitive funktion i musene.

»De rotter, der fik ceftriaxon, fik det markant bedre af behandlingen og viste næsten tegn på at ligne kontrolgruppen af ’normale’ rotter. Dog skal man huske, at rotters liv er kort, så en behandling i to uger her vil nok betyde behandling i 1-2 år hos mennesker – måske for livstid,« understreger Ying-Jui Ho.

Næste skridt bliver et større klinisk forsøg, som forskerne er ved at forberede. For at se resultaterne så præcist som muligt – og samtidig rense for en mulig placebo-effekt – bliver patienterne scannet med både MRI- og PET-scannere løbende under processen.

En enkelt ’pilotpatient’ får dog lige nu lov at prøve stoffet af i Taiwan og skal løbende scannes for effekter.

»Det er for tidligt at konkludere på det endnu, da han kun har fået behandling i to uger, men han siger selv, at han allerede har fået det bedre,« siger Ying-Jui Ho.

7-10 mio. mennesker i verden lever i dag med Parkinsons sygdom, og ifølge Ying-Jui Ho har det mest benyttede medikament til Parkinsons-relateret demens bivirkninger som kvalme eller forstærkning af de ufrivillige bevægelser.

»Om et halvt års tid kan vi måske sige, om ceftriaxon vil have bivirkninger, men vi satser på, at stoffet kan bruges, som det er. Det gør også vejen til behandling kortere, fordi det allerede er godkendt,« siger han.

Forskergruppens resultater er publiceret i Behavioral Brain Research.

Ingeniøren dækker i disse dage FENS-konferencen, der finder sted i Bella Center.