Ny olie- og gasstrategi: Virksomheder skal samarbejde om Nordsøen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny olie- og gasstrategi: Virksomheder skal samarbejde om Nordsøen

Danmark har endnu kun opbrugt lidt over halvdelen af den olie og gas, som befinder sig Nordsøen, og derfor er der stadig et enormt potentiale i forhold til udvinding.

I alt drejer det sig om cirka tre milliarder tønder olieækvivalenter, også kaldet boe. Heraf kan cirka halvdelen udvindes inden for de eksisterende rammer, mens investeringer i ny teknologi kan give adgang til yderligere 1,2 milliarder boe.

Sådan lyder vurderingen i den nye olie- og gasstrategi, som blev offentliggjort tidligere i dag. Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem Energistyrelsen, Geus og olie- og gasbranchen.

Læs også: Professor: Danmark kan fint klare sig uden nordsøolie

Konkret skal rapporten munde ud i et lovforslag, som skal gøre det nemmere for nye selskaber at få adgang til den eksisterende infrastruktur i Nordsøen for at fremme stordriftsfordele.

'Betydeligt potentiale i Nordsøen'

»Den her regering arbejder for, at der fortsat skal være udvikling og arbejdspladser i den danske del af Nordsøen. Danmark skal også fremover have en stærk og konkurrencedygtig energisektor med kompetencer inden for både olie/gas og vedvarende energi. Olie og gas fra Nordsøen har sikret Danmark og danskerne store indtægter. Jeg er derfor glad og stolt over, at regeringen sammen med branchen kan sende et stærkt signal om, at der fortsat er et betydeligt potentiale i Nordsøen,« udtaler energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i en pressemeddelelse.

Læs også: Aftale giver midlertidig hjælp til trængt olie- og gassektor

Strategien er et supplement til Nordsøaftalen, som blev indgået i marts, hvor et bredt flertal i Folketinget vedtog at lempe beskatningen på udvinding af olie og gas i Nordsøen i perioden fra 2017 til 2025.

Fem indsatsområder

Rapporten indeholder konkret fem indsatsområder og en række anbefalinger, til hvordan man kan øge de tilgængelige ressourcer i Nordsøen og gøre det mere attraktivt for virksomheder at investere i udvindingen.

Det kræver blandt andet et ’effektivt og attraktivt’ efterforskningsmiljø at kortlægge reserverne mere præcist.

Samtidig skal der udvikles og implementeres ny teknologi - særligt med henblik på at nedbringe omkostningerne. Her fremhæves blandt andet simple brønde og platforme samt nye rørledningskoncepter som de mest effektive investeringer.

Læs også: Økonomisk vismand: Nordsøaftale kan give Mærsk skatterabat på 5 milliarder

Desuden skal der investeres i vedligehold, fornyelse og anvendelse af infrastruktur for at tilgå nogle af de olie- og gasreserver, som i dag er utilgængelige. De samlede omkostninger skal reduceres, for eksempel ved at lave standardiserede løsninger på tværs af selskaber, og sidst, men ikke mindst, er det nødvendigt at sikre kvalificeret arbejdskraft i fremtiden.

Hvordan kan en klimaminister tillade sig at stå bag en rapport der beskriver og anbefaler at Danmark suger den sidste dråbe af de fossile reserver op af undergrunden i nordsøen?

  • 6
  • 1

Det er rablende galimatias.

De fleste olieproducerende brønde er pt. tabsgivende.

Næsten al ny olieeftersøgning er tabsgivende.

Det er overvejende sandsynligt at ingen nye olieproducerende brønde vil returnere et netto bidrag til investorerne.

I Nordsøen er den situation, så lige en tand værre, hvad det ekstreme job blodbad, da også med al tydelighed understreger.

Bevar nu lige roen og lad være med at spekuler i hvad den private sektor foretager sig af fjollede drømmerier - bare lad være med at smide så meget som en bøjet statslig femogtyveøre eller en eneste ubetænksom afgifts- eller skattelettelse efter dem.

Det kunne jo være at der er lidt mere mileage i det massive prisfald som både offshore wind og solenergi længe har leveret, og så ville det jo være ærgerligt at have smidt penge efter fools gold.

  • 2
  • 1

De fleste olieproducerende brønde er pt. tabsgivende.

Næsten al ny olieeftersøgning er tabsgivende.

Det er overvejende sandsynligt at ingen nye olieproducerende brønde vil returnere et netto bidrag til investorerne.


80 % af de eksisterende felter i verden (målt på tilgængelige reserver) producere for under 10 USD/barrel.
I nordsøen er prisen omkring 15 til 20 USD/barrel. (sådan cirka)
For tiden er prisen på 45 til 50 USD/barrel.
Og stigende!

Jeg ved ikke hvor du har din forretningssans fra, men for mig lyder en profit i området 150 % til 500 % som en rimelig god forretning.

  • 2
  • 0