Ny øreprop skal aflæse vores søvnløshed

Preben Kidmose med øreproppen. Der er stadig et bundt ledninger, der kommer ud af øret. For at blive til et færdigt produkt, skal elektronikken på et tidspunkt være helt inde i øret. Illustration: Lars Kruse

Ingen af os kan undvære søvn. Alligevel koster danskernes søvnbesvær samfundet 3,8 mia. kr. hvert år, fordi 40 pct. af voksne danskere har søvnbesvær, og cirka en halv million døjer med lidelser, der går ud over søvnen. Men vi ved kun meget lidt om årsagerne. Ved hjælp af målinger fra ny øreprop, vil klinikere nu bevæge sig nærmere en forståelse.

Den danskdesignede høreapparatslignende prop skal aflæse hjernens signaler, mens man sover. Proppen indeholder et generisk ørestykke med tørre elektroder samt elektronik til måling og lagring af hjernens signaler. For at minimere størrelsen af de stive dele er enheden drevet fra et eksternt magnetfelt for at eliminere behovet for et batteri. Ideen er, at det skal være muligt at studere søvnmønstre uden at forstyrre søvnen.

»Klinikerne har et behov for at få rede på, hvor meget en patient sover. Når først søvnproblemerne er karakteriserede, kan man begynde på noget adfærdsterapi og give noget søvnmedicin, eller hvad klinikerne nu sætter i værk,« siger lektor Preben Kidmose fra Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet. Instituttet har spillet en central rolle i udviklingen af en metode til måling af elektrisk hjerneaktivitet via elektroder på øreproppen.

Øreproppen har form som et høreapparat, så den ikke forstyrrer søvnen. Illustration: Richard Tøpholm og Preben Kidmose

Objektivt måleredskab

Projektets primære målgruppe er patienter med insomni, også kaldet søvnløshed. Men søvnstudierne kan komme mange andre patientgrupper til gode. Preben Kidmose fremhæver især søvnmønstrene hos psykiatriske patienter, hvor forskellige former for psykiatriske lidelser giver forandringer i den måde, de sover på. Der er ikke meget viden om søvnforstyrrelser hos psykiatriske patienter.

»Det eneste redskab, de har i dag, er at tale med folk. Inden for psykiatrien leder de efter nogle lidt mere objektive måleredskaber. Så det håber vi på, at denne teknologi på sigt vil kunne hjælpe os med,« siger Preben Kidmose og fortæller, at der i den psykiatriske verden er behov for at få et mål for, hvordan søvn hænger sammen med den psykiatriske tilstand.

Meget mere data

I dag foregår målingen kun over én nat, og det kan give problemer at stille en diagnose med så få data. Det ændrer sig med øreproppen.

»Vi taler måske om ugevis eller månedsvis af data,« siger Preben Kidmose.

Den store mængde data skal kommunikeres til klinikerne på en måde, så de får et resultat, der minder om de data, de får i dag. Med de mange data bliver der lavet en model, der viser klinikerne, hvordan en gennemsnitlig nat ser ud hos testpersonen. De kan samtidig se variationerne i søvnmønstret.

Øreprop til venstre øre set fra to forskellige vinkler. De sorte prikker er 15 elektroder, der er fordelt på overfladen. Illustration: Simon Kappel og Preben Kidmose

Stadig en eksperimentel platform

I dag registreres søvn ved hjælp af polysomnografi, hvor testpersonen tager en masse udstyr med hjem for at sove med det på. Den store mængde udstyr kan have en indvirkning på testpersonen. Målet med øreproppen er at mindske udstyrets indvirkning hos testpersonen, og til det er der stadig nogle elementer, der skal falde på plads.

»Vi har stadigvæk et bundt ledninger, der kommer ud af øret hen til noget elektronik. Så man kan sige, at det stadig er en eksperimentel platform. Hvis den nogensinde skal blive til et produkt, så skal det modnes, så elektronikken kan være inde i øret på folk,« siger Preben Kidmose.

På markedet om fem til syv år

Selve det tekniske forskningsprojekt varer fire år, og Preben Kidmose gætter på, at der går cirka tre år, før de har det, de kalder et minimum viable product. På det tidspunkt skal aktørerne bag projektet gerne have lokaliseret de væsentligste usikkerhedsfaktorer ved øreproppen. Derefter skal produktet kommercialiseres og produktudvikles, og derfor kan produktet ventes at være på markedet om fem til syv år.

Innovationsfonden har investeret 16 mio. kr. i projektet, hvis hovedaktør, ud over Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet, er UNEEG medical A/S, der forsker og udvikler inden for kognitive medicoløsninger baseret på kontinuert EEG-måling. Derudover bidrager Sjællands Universitetshospital og neurofysiologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital til projektet med kliniske studier.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg vil mene at det netop er teknologiske tiltag, som smartphones, tv og internet der er problemet og årsagen til megen af den stress, som i sidste ende er hovedårsagen til det moderne menneskes problemer, især med søvnen. Husker tydeligt hvordan at der simpelthen ikke var noget på sendefladen efter et givent tidspunkt på aftenen. Lidt som at den lokale udskænkning stoppede tidligt og øllet er lidt tyndt i England, så arbejdsstyrken kunne holdes i gang på en hverdag. Mit råd er at overveje livet seriøst, med alt fra kost, motion og generel livsstil. Stort set al den viden, som kræves til et sundt og fuldstændigt liv, er let tilgængeligt. Problemet er at for mange har for ondt af sig selv og konstant bliver bildt ind at en eller andet fjollet teknologi kan lade dem slippe for at yde før de kan nyde.

  • 1
  • 2

Nu sover jeg ikke med ur på.

Men bortset fra det: ideen virker ikke gennemtænkt.

"Jeg kunne ikke sove, for jeg havde en prop i øret..." Hvem kender ikke det?

Vejen frem er en ikke-invasiv målemetode, ellers påvirker måleudstyret måleresultatet.

  • 1
  • 2

Søvn-stadier er defineret ud fra hjernetilstande og er karakteriseret ved forskellige ”signaturer” i de elektriske signaler fra hjernen. Et ”fitness ur” måler ikke elektriske signaler fra hjernen og kan derfor ikke måle søvn-stadier.

I en del tilfælde finder klinikere det nødvendigt/nyttigt at foretage en søvn-udredning ved hjælp af PSG (polysomnografi baseret på EEG, EMG og EOG). Sådanne udredninger foretages der mere end 1600 af hvert år i Danmark. Hvis dette er repræsentativt for den vestlige verden, så svarer det til mere end 300.000 PSG baserede søvnudredninger i den vestlige verden (under antagelse af 1.1 milliard mennesker i den vestlige verden). Det er disse søvnudredninger som vi håber vi kan hjælpe med at gøre både billigere og bedre.

Øre-proppen er en hul skal og den forhindrer derfor ikke lyd i at komme ind i øret (hvis det er det der menes med at have en ”prop i øret”). Proppen er desuden lavet af et meget blødt materiale. Selvom det omtalte pilot studie (”Automatic Sleep Staging using Ear-EEG” ) viste at der er nogle komfort-forhold der skal forbedres, så er det vores vurdering at disse kan løses, således at man vil kunne sove med søvn-monitoren uden væsentlige gener. Målet er netop at lave en ”ikke-invasiv målemetode” der ikke påvirker søvnen – sådan som det efterspørges i kommentaren fra BA.

  • 2
  • 0

Problemet ved fitness uret er, at det måler brugerens søvn "perifert". Søvn hænger først og fremmest sammen med vores hjerne. Bevægelser og hjerterytme hænger til en vis grad sammen med søvnstadier, men det har mange begrænsninger, og vigtigst af alt, så er det ikke noget klinikere anser for værende brugbar til søvndiagnosticering. Søvn måles bedst med EEG.

I forhold til at have en prop i øret under søvn, så er der luft igennem proppen og komforten skulle gerne gøre den fuldstændig ubemærket for brugeren: Altså en ikke-invasiv målemetode, som du netop påpeger, Bent.

  • 2
  • 0

Tak til Preben Kidmose for uddybende oplysninger. Jeg forstår målet, og undersøgelser der er så lidt invasive som muligt er altid godt. Men som patient der har været på hospital flere gange (hvor man ikke sover godt) og kender de diverse ledninger man bliver hægtet op med, vil man aldrig få et korrekt søvnbillede. Selv et simpelt plaster kan forstyrre ens søvn.

Det ultimative mål må være en ikke-invasiv måling i egen seng og eget hjem. Selvom øreproppen er mindst muligt forstyrrende, er den netop dét: forstyrrende.

Men det er et skridt på vejen, i stedet for alle kablerne og plastrene.

  • 0
  • 0

Jeg var også indlagt på hospitalet i nogle dage her tidligere på året og kan nikke genkende til at man sover elendigt sådan et sted. Ikke blot fordi det er uvante omgivelser og en ny seng, men også i høj grad på grund af diverse ledninger som gør at man ikke bare kan vende og dreje sig frit.

Ifbm. sygdomsudredning er man bare nødt til at kunne måle på diverse parametre og så er det godt hvis denne øreprop kan hjælpe med at skaffe nogle mere valide målinger ved at sikre minimal påvirkning af patientens normale søvnmønstre.

  • 1
  • 0

det generer ikke ret meget. MEN man kan få bedre søvnmonitorer hvor man ligger på et ganske tyndt bælte.

Hvis man er nervøs for sit hjerte så kan man nemt få nogen oplysninger ved at bruge et fitbit HR (heart-rate) til under 1000 kr

Selv om det ikke er særlig nøjagtigt så får man et ret godt billede af hvor meget motion, søvn i alle stadier , hjerterytme, man kan også få kalorieforbrug og indtaste kalorie-indtaget

Jeg kan se et vældigt potentiale for fittness - helbreds-armbånd der kan give lægen et fingerpeg - jeg tro også metabolisme og hormoner kan følges elektronisk - f eks TH3/4 og Østrogen

  • 0
  • 1

Der findes mange. Søg evt. efter sleep monitor sheet Et af resultaterne er https://www.beddit.com/

Jeg vil herudover ikke anbefale at sove med et blodtryksmåler, med mindre der findes en god grund til det. Blodtryk bevæger sig typisk i intervaller. Såfremt man blåt måler det når man ligger i sengen og er afslappet, lige inden man sover, og lige når man vågner naturligt af sig selv, vil resultatet oftes være meget lig det bt mens man sover. Man skal huske at bt enheder virker ved tryk på en blodåre, og vide at der midlertidigt fjernes denne blodforsyning, når der er pumpet op. Sovende lemmer får man mindst..

Herudover er der vist en blog/artikel/diskussion her på ing.dk, hvor en beskriver hvor svært det er at lave en 24/7 bt måler som ikke invasiv/kan mærkes. Det er ikke nemt, er den forkortede version.

Puls, oxygenmætning m.m., er derimod nemt at lave. Meget billigere end fitbit HR, som er forslået her.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten