Ny øreprop skal aflæse vores søvnløshed
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny øreprop skal aflæse vores søvnløshed

Preben Kidmose med øreproppen. Der er stadig et bundt ledninger, der kommer ud af øret. For at blive til et færdigt produkt, skal elektronikken på et tidspunkt være helt inde i øret. Illustration: Lars Kruse

Ingen af os kan undvære søvn. Alligevel koster danskernes søvnbesvær samfundet 3,8 mia. kr. hvert år, fordi 40 pct. af voksne danskere har søvnbesvær, og cirka en halv million døjer med lidelser, der går ud over søvnen. Men vi ved kun meget lidt om årsagerne. Ved hjælp af målinger fra ny øreprop, vil klinikere nu bevæge sig nærmere en forståelse.

Den danskdesignede høreapparatslignende prop skal aflæse hjernens signaler, mens man sover. Proppen indeholder et generisk ørestykke med tørre elektroder samt elektronik til måling og lagring af hjernens signaler. For at minimere størrelsen af de stive dele er enheden drevet fra et eksternt magnetfelt for at eliminere behovet for et batteri. Ideen er, at det skal være muligt at studere søvnmønstre uden at forstyrre søvnen.

»Klinikerne har et behov for at få rede på, hvor meget en patient sover. Når først søvnproblemerne er karakteriserede, kan man begynde på noget adfærdsterapi og give noget søvnmedicin, eller hvad klinikerne nu sætter i værk,« siger lektor Preben Kidmose fra Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet. Instituttet har spillet en central rolle i udviklingen af en metode til måling af elektrisk hjerneaktivitet via elektroder på øreproppen.

Øreproppen har form som et høreapparat, så den ikke forstyrrer søvnen. Illustration: Richard Tøpholm og Preben Kidmose

Objektivt måleredskab

Projektets primære målgruppe er patienter med insomni, også kaldet søvnløshed. Men søvnstudierne kan komme mange andre patientgrupper til gode. Preben Kidmose fremhæver især søvnmønstrene hos psykiatriske patienter, hvor forskellige former for psykiatriske lidelser giver forandringer i den måde, de sover på. Der er ikke meget viden om søvnforstyrrelser hos psykiatriske patienter.

»Det eneste redskab, de har i dag, er at tale med folk. Inden for psykiatrien leder de efter nogle lidt mere objektive måleredskaber. Så det håber vi på, at denne teknologi på sigt vil kunne hjælpe os med,« siger Preben Kidmose og fortæller, at der i den psykiatriske verden er behov for at få et mål for, hvordan søvn hænger sammen med den psykiatriske tilstand.

Meget mere data

I dag foregår målingen kun over én nat, og det kan give problemer at stille en diagnose med så få data. Det ændrer sig med øreproppen.

»Vi taler måske om ugevis eller månedsvis af data,« siger Preben Kidmose.

Den store mængde data skal kommunikeres til klinikerne på en måde, så de får et resultat, der minder om de data, de får i dag. Med de mange data bliver der lavet en model, der viser klinikerne, hvordan en gennemsnitlig nat ser ud hos testpersonen. De kan samtidig se variationerne i søvnmønstret.

Øreprop til venstre øre set fra to forskellige vinkler. De sorte prikker er 15 elektroder, der er fordelt på overfladen. Illustration: Simon Kappel og Preben Kidmose

Stadig en eksperimentel platform

I dag registreres søvn ved hjælp af polysomnografi, hvor testpersonen tager en masse udstyr med hjem for at sove med det på. Den store mængde udstyr kan have en indvirkning på testpersonen. Målet med øreproppen er at mindske udstyrets indvirkning hos testpersonen, og til det er der stadig nogle elementer, der skal falde på plads.

»Vi har stadigvæk et bundt ledninger, der kommer ud af øret hen til noget elektronik. Så man kan sige, at det stadig er en eksperimentel platform. Hvis den nogensinde skal blive til et produkt, så skal det modnes, så elektronikken kan være inde i øret på folk,« siger Preben Kidmose.

På markedet om fem til syv år

Selve det tekniske forskningsprojekt varer fire år, og Preben Kidmose gætter på, at der går cirka tre år, før de har det, de kalder et minimum viable product. På det tidspunkt skal aktørerne bag projektet gerne have lokaliseret de væsentligste usikkerhedsfaktorer ved øreproppen. Derefter skal produktet kommercialiseres og produktudvikles, og derfor kan produktet ventes at være på markedet om fem til syv år.

Innovationsfonden har investeret 16 mio. kr. i projektet, hvis hovedaktør, ud over Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet, er UNEEG medical A/S, der forsker og udvikler inden for kognitive medicoløsninger baseret på kontinuert EEG-måling. Derudover bidrager Sjællands Universitetshospital og neurofysiologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital til projektet med kliniske studier.

Jeg vil mene at det netop er teknologiske tiltag, som smartphones, tv og internet der er problemet og årsagen til megen af den stress, som i sidste ende er hovedårsagen til det moderne menneskes problemer, især med søvnen.
Husker tydeligt hvordan at der simpelthen ikke var noget på sendefladen efter et givent tidspunkt på aftenen. Lidt som at den lokale udskænkning stoppede tidligt og øllet er lidt tyndt i England, så arbejdsstyrken kunne holdes i gang på en hverdag.
Mit råd er at overveje livet seriøst, med alt fra kost, motion og generel livsstil. Stort set al den viden, som kræves til et sundt og fuldstændigt liv, er let tilgængeligt. Problemet er at for mange har for ondt af sig selv og konstant bliver bildt ind at en eller andet fjollet teknologi kan lade dem slippe for at yde før de kan nyde.

  • 1
  • 2

Nu sover jeg ikke med ur på.

Men bortset fra det: ideen virker ikke gennemtænkt.

"Jeg kunne ikke sove, for jeg havde en prop i øret..." Hvem kender ikke det?

Vejen frem er en ikke-invasiv målemetode, ellers påvirker måleudstyret måleresultatet.

  • 1
  • 2