Ny ø skal klimasikre København og betale ny havnetunnel og metro
Lavvande i statskassen, fremtidigt højvande i havene og problemer med at få trafikken til at flyde har fået regeringen og Københavns Kommune til sammen at fremlægge en ny plan, der skal løse alle tre problemer på en gang:
Parterne vil anlægge en ny 2 mio. m2 stor ø nord for Refshaleøen. På øen skal der bygges omkring 20.000 boliger, hvor cirka 35.000 beboere kan flytte ind. Samtidig skal der være plads virksomheder, der kan beskæftige et tilsvarende antal mennesker. Refshaleøen forventes derudover at kunne rumme 15.000 arbejdspladser.
Det fortalte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på et pressemøde fredag formiddag, hvor han blev flankeret af Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), transport- bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) og erhvervsminister Rasmus Jarlov (K).
Den nye ø kalder parterne indtil videre Lynetteholmen, og i politikernes øjne er det lidt af et columbusæg.
Columbusø
Visionen – som parterne forventer realiseret frem mod 2070 – skal nemlig løse flere problemer, forklarede ministrene på mødet:
Først og fremmest kan byggeriet af tusindvis af nye boliger – heraf 25 procent almene – om ikke drive priserne ned i København, så i hvert fald medvirke til at holde dem lidt i ave.
Desuden kan den nye ø også hjælpe med at sikre den ældre del af København mod stigende havvandstand ved at danne del af en dæmning mod havet.
Grundsalg og brugere skal finansiere havnetunnel og metro
Men for at man overhovedet kan få lov til at byudvikle på Refshaleøen og på den nye ø, skal der være ordentlige trafikforbindelser. Det er en af grundene til, at der i mange år har været talt om at anlægge en vejtunnel fra Nordhavn og sydpå med forbindelse til Refshaleøen. De foreløbige undersøgelser har vist, at en havnetunnel vil kræve offentlig medfinansiering for at kunne løbe rundt, og projektet har blandt andet af den grund mødt en del modstand på Københavns Rådhus. Der var begejstringen for at bruge københavnernes skattekroner på en forbindelse, der primært ses som en fordel for bilister, der skal forbi København uden at have et ærinde i byen, til at overse.
Men med anlæggelsen af en ny bydel kan grundsalget ifølge parterne både medfinansiere en havnetunnel og en forlængelse af metroen fra Nordhavn under kronløbet til den nye ø – og eventuelt videre ind til Kløvermarken. Så de nuværende københavnske skatteborgere skal ikke til lommerne for at betale for en havnetunnel.
Foreløbig har regeringen og Københavns Kommune indgået en principaftale om visionen og om at danne et nyt datterselskab under byudviklingsselskabet By & Havn, som har haft ansvaret for udviklingen af Ørestad og Nordhavn.
Det er nemlig stort set de samme tekniske og finansieringsmæssige metoder, man vil bruge på Lynetteholm, som man har brugt i Nordhavn – nu blot i dobbelt størrelse.
Byggeri i 2035
Principaftalen sætter gang i en masse nye forundersøgelser, og den igangværende undersøgelse af en havnetunnel udvides desuden med et alternativ, der går ned langs den østlige side af Amager mod Københavns Lufthavn. Resultatet af denne undersøgelse skal foreligge næste år.
Ifølge Lars Løkke forventes en del af de øvrige undersøgelser også at ligge klar næste år. Men derfra kan der gå mange år, før de første beboere flytter ind på Lynetteholm. Ole Birk Olesen nævnte 2035 som et muligt startår for byggeriet. På den eksisterende Refshaleø vil man imidlertid kunne gå i gang tidligere – alt afhængigt af hvor hurtigt man anlægge den nødvendige infrastruktur.
Set fra statens synspunkt har denne finansieringsplan den fordel, at der ikke vil blive taget penge fra andre infrastrukturprojekter, som regeringen gerne vil sætte gang i – en 3. Limfjordsforbindelse, motorvej til Kalundborg og Hillerødmotorvejen blev nævnt af statsministeren – og fra kommunens side er fordelen, at planerne ikke påvirker kommunens anlægsloft, fordi det hele foregår gennem et byudviklingsselskab, der ejes i fællesskab med staten.
Penge og politik kan føre til maveplasker
Visionen står og falder dog med to ting: De private grundejere på Refshaleøen skal bidrage – væsentligt, som der står i regeringens pressemeddelelse – til den omkring 20 mia. kr. store investering. Og Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune og byrådet på Frederiksberg skal ligesom et flertal i Folketinget nikke ja til, at kommunen og regeringen må tage springet sammen.
