Ny ø skal klimasikre København og betale ny havnetunnel og metro
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Ny ø skal klimasikre København og betale ny havnetunnel og metro

Den nye ø, Lynetteholmen, skal ligesom Nordhavn indvindes ved at inddæmme området og fylde op med overskudsjord fra forskellige byggeprojekter. Anlægsprojektet er omtrent dobbelt så stort som Nordhavn. Illustration: By og Havn

Lavvande i statskassen, fremtidigt højvande i havene og problemer med at få trafikken til at flyde har fået regeringen og Københavns Kommune til sammen at fremlægge en ny plan, der skal løse alle tre problemer på en gang:

Parterne vil anlægge en ny 2 mio. m2 stor ø nord for Refshaleøen. På øen skal der bygges omkring 20.000 boliger, hvor cirka 35.000 beboere kan flytte ind. Samtidig skal der være plads virksomheder, der kan beskæftige et tilsvarende antal mennesker. Refshaleøen forventes derudover at kunne rumme 15.000 arbejdspladser.

Det fortalte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på et pressemøde fredag formiddag, hvor han blev flankeret af Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), transport- bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) og erhvervsminister Rasmus Jarlov (K).

Den nye ø kalder parterne indtil videre Lynetteholmen, og i politikernes øjne er det lidt af et columbusæg.

Columbusø

Visionen – som parterne forventer realiseret frem mod 2070 – skal nemlig løse flere problemer, forklarede ministrene på mødet:

Først og fremmest kan byggeriet af tusindvis af nye boliger – heraf 25 procent almene – om ikke drive priserne ned i København, så i hvert fald medvirke til at holde dem lidt i ave.

Desuden kan den nye ø også hjælpe med at sikre den ældre del af København mod stigende havvandstand ved at danne del af en dæmning mod havet.

Grundsalg og brugere skal finansiere havnetunnel og metro

Men for at man overhovedet kan få lov til at byudvikle på Refshaleøen og på den nye ø, skal der være ordentlige trafikforbindelser. Det er en af grundene til, at der i mange år har været talt om at anlægge en vejtunnel fra Nordhavn og sydpå med forbindelse til Refshaleøen. De foreløbige undersøgelser har vist, at en havnetunnel vil kræve offentlig medfinansiering for at kunne løbe rundt, og projektet har blandt andet af den grund mødt en del modstand på Københavns Rådhus. Der var begejstringen for at bruge københavnernes skattekroner på en forbindelse, der primært ses som en fordel for bilister, der skal forbi København uden at have et ærinde i byen, til at overse.

Den igangværende undersøgelse af en havnetunnel bliver udvidet med et alternativ, der går langs Amagers østkyst. Illustration: By & Havn

Men med anlæggelsen af en ny bydel kan grundsalget ifølge parterne både medfinansiere en havnetunnel og en forlængelse af metroen fra Nordhavn under kronløbet til den nye ø – og eventuelt videre ind til Kløvermarken. Så de nuværende københavnske skatteborgere skal ikke til lommerne for at betale for en havnetunnel.

Foreløbig har regeringen og Københavns Kommune indgået en principaftale om visionen og om at danne et nyt datterselskab under byudviklingsselskabet By & Havn, som har haft ansvaret for udviklingen af Ørestad og Nordhavn.

Det er nemlig stort set de samme tekniske og finansieringsmæssige metoder, man vil bruge på Lynetteholm, som man har brugt i Nordhavn – nu blot i dobbelt størrelse.

Byggeri i 2035

Principaftalen sætter gang i en masse nye forundersøgelser, og den igangværende undersøgelse af en havnetunnel udvides desuden med et alternativ, der går ned langs den østlige side af Amager mod Københavns Lufthavn. Resultatet af denne undersøgelse skal foreligge næste år.

Ifølge Lars Løkke forventes en del af de øvrige undersøgelser også at ligge klar næste år. Men derfra kan der gå mange år, før de første beboere flytter ind på Lynetteholm. Ole Birk Olesen nævnte 2035 som et muligt startår for byggeriet. På den eksisterende Refshaleø vil man imidlertid kunne gå i gang tidligere – alt afhængigt af hvor hurtigt man anlægge den nødvendige infrastruktur.

Set fra statens synspunkt har denne finansieringsplan den fordel, at der ikke vil blive taget penge fra andre infrastrukturprojekter, som regeringen gerne vil sætte gang i – en 3. Limfjordsforbindelse, motorvej til Kalundborg og Hillerødmotorvejen blev nævnt af statsministeren – og fra kommunens side er fordelen, at planerne ikke påvirker kommunens anlægsloft, fordi det hele foregår gennem et byudviklingsselskab, der ejes i fællesskab med staten.

Penge og politik kan føre til maveplasker

Visionen står og falder dog med to ting: De private grundejere på Refshaleøen skal bidrage – væsentligt, som der står i regeringens pressemeddelelse – til den omkring 20 mia. kr. store investering. Og Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune og byrådet på Frederiksberg skal ligesom et flertal i Folketinget nikke ja til, at kommunen og regeringen må tage springet sammen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg håber, at Københavns Kommune og regeringen ikke påtænker at hente råstoffer i Øresund til deres københavnske drømmeprojekt. Det er i forvejen gået helt galt med sandsugning til at etablere Nordhavnsprojektet.

  • 16
  • 5

Hej Torben

Planen er at bruge overskudsjord fra forskellige byggeprojekter som opfyld ligesom man har gjort i Nordhavn.

VH

Ulrik Andersen
Journalist
Ingeniøren

  • 16
  • 1

Jeg syntes, at ideen er god. København mangler plads til at kunne vokse, men jeg syntes, at der mangler visioner.
Hvorfor skal den først stå færdig i 2070? Hvorfor ikke komme i gang, og få hele projektet færdigt i 2035 i stedet for.

Grunden til, at jeg også syntes at der mangler visioner er: hvad vil man gøre, når planen står færdig? Skal man bygge nye øer, og hvor skal de placeres?
Jeg savner en opdateret byudviklingsplan som fingerplan, fra 1947, og som tænker 20, 40 , 80 og 100 år frem i tiden.

Der er intet som på verdensplan som tyder på, at folk ikke vil flytte ind til byerne i fremtiden, så hvordan skal København se ud om 20 år, 50 år, 100 år, 150 år?
Det kunne være rar for en gang skyld, at se en gennemarbejdet plan som også er fremtidssikret.

Mit eget bud på en fremtidige løsning for Københavns pladsproblemer er en række øer i køgebugt, som er forbundet med tunneller (cykel, bil, tog og højhastighedstog). Gerne med et højhastighedstog fra den sydlige del af Sjælland (under de kunstige øer og op til København), så den sydlige del af Sjælland også kan få et løft (dette ville også mindske presset på de eksisterende jernbanelinjer på Sjælland)

  • 11
  • 4

Sorry, men jeg kan ikke se at dette projekt sikrer København mod oversvømmelser.

Det gør tværtimod København mere sårbart, og stakkels beboere i det ny inddæmmede og opfyldte område.

Hvis man eksempelvis regner med en havstigning på 2 meter, bør man gøre den periferi, der omslutter København mod søsiden så kort som mulig og ikke som i planen udvide den.

København bør udvides mod landsiden og ikke mod søsiden. Dvs. ind mod Københavns forstadskommuner (som det hidtil er sket). Det huer ikke bystyret, som åbenbart lider af notorisk vokseværk i stedet for konsolidering.

København kan passende starte med at lukke passagen ved den gamle Sjællandsbro med en dæmning og lægge planer for, hvordan man kan lukke det nordøstlige havneindløb.

I først omgang med en sluse, men hvis havstigningen kommer op på 2 meter, må det blive en dæmning.

  • 7
  • 8

At lave en helt ny ø lyder meget omstændeligt. Et alternativ kunne være, at grave jernbanen ned og dække den til fra Langelinie broen og op til Svanemøllen station. Udvide den fra 4 til 6 spor. Grave den paralleltgående Kalkbrænderihavnsvej ned og dække den til, fra Kastellet op til den nye Nordhavnsvej.

Ovennævnte vil fjerne den jernbanen, der som en mur gå gennem Københavns attraktive kvarterer. Dette vil også frigive arealer til at bygge nyt, og samtidigt have gode transportmuligheder for både bil, tog og metro.

Sådanne gør man andre byer ude i verden.

  • 4
  • 4

Der er intet som på verdensplan som tyder på, at folk ikke vil flytte ind til byerne i fremtiden, så hvordan skal København se ud om 20 år, 50 år, 100 år, 150 år?

Vi kan ikke se så langt ud i fremtiden. For 150 år siden var det urealistisk at kunne flyve, så hvordan skulle vi planlægge lufthavne?

Da flyvningen kom, var det så i årtier kun for de rige med eget fly. Så troede man alle i fremtiden ville flyve i deres eget fly. Det skete heller ikke, men i stedet voksede flyene og krævede pludselig enorme lufthavne.

Metroen er fra nyere tid. Rettere sagt fra midten af 1990´erne. Den har allerede nået sin kapacitetsgrænse i myldretiden mellem Christianshavn og Kongens Nytorv. Planlægningen holdt ikke engang 20 år.

Københavns Lufthavn Station er heller ikke 20 år gammel endnu, og den er underdementioneret.

Samtlige motorveje i København er snart udvidet. Få var forberedt til fremtiden.

Det er umuligt at planlægge fornuftigt og økonomisk så langt frem.

  • 7
  • 2

Samtidig bør København drosle havnen ned, evt. flytte længere ud mod søsiden. Ellers giver det ingen mening med klimasikring. Evt. oprette havn tæt på infrastruktur og langt fra renseanlæg.
Alternativt bør havnen lukkes helt ned.

  • 1
  • 3

På mig virker det planlagte havneindløb som en smal kanal.
Bredden af indløbet vokser i dag ud forbi Langeline. Det ville være mere harmonisk hvis det forløb fortsatte ud forbi Nordhavn sådan at København stadig åbner sig ud mod Øresund. Men jo, det ville gøre udvidelsen lidt mindre og give færre penge i kassen.

  • 0
  • 2

Selvfølgelig bliver det dyre boliger. Det bliver et af Københavns mest attraktive områder.

25% alment er vel fint, men se bliver heller ikke billige og bliver ikke for de svageste i samfundet. I starten vil det være dyrt og om +50 år vil det være for de allerheldigste, som kommer til at blive siddende i lejlighederne til de dør. På samme måde som de almene boliger i indre by.

Derudover vil de almene i starten være for dyre for kommunen at lave henvisning til, så de vil fortsætte med at sende kommunale henvisninger hen hvor de plejer. Beboersammensætningen vil derfor være dansk middelklasse med pil op.

  • 3
  • 0

Hvis man eksempelvis regner med en havstigning på 2 meter, bør man gøre den periferi, der omslutter København mod søsiden så kort som mulig og ikke som i planen udvide den.


mon ikke det er en integreret del af planen netop at lave den nye 'periferi' høj nok til at fungere som dæmning - dvs. bygget fremskudte diger. Hermed mindskes de reelle åbninger mod Øresund, og disse kan så forholdsvis enkelt lukkes med højvandsbeskyttelse - eller måske endda med sluser.

Sikkert langt billigere end at flytte hele København væk fra vandet

  • 1
  • 0

Hvis havet stiger med flere meter kan en kunstig ø vel ikke forhindre oversvømmelse af lavtliggende land. Logikken må da snarere være en beskyttelse af havneomraadet fra stormfloder, hvor store mængder havvand bliver presset ind i Østersøen? Og hvis havene er højere, or klimaet bliver vildere, er sådanne episoder nok langt mere sandsynelige i fremtiden.

  • 1
  • 0

kan en kunstig ø vel ikke forhindre oversvømmelse af lavtliggende land.


hvorfor ikke?? Hvis øen i princippet er en del af et fremskudt dige gør det da ingen forskel.

Når man ser på topologikort, så er udfordring at hele det centrale København er i fare ved vedvarende hav stigninger. Jeg ved PH ville forslå at flytte hovedstaden til en knold ude på landet - men da vi alle ved at det ikke kommer til at ske - så er billigste løsning uden tvivl at forhindre at vandet kommer ind i havneområdet.

Her er det da genialt at lave en ny ø som del af at lukke / skabe dige. Der findes i verden MANGE byområder som reelt ligger under havets overflade - så det Købehavn vel også.

Der skal sikkert suppleres med diger andre steder - men denne ide til at lukke det primære hul er god uanset...

  • 2
  • 1

Det er da lidt morsomt, at man tænker i fortsat materiel vækst - mere beton, øget bilisme, mere metro, flere mennesker, formodentlig flere marinaer med flere lystbåde osv. - den vækst, der via CO2-udslip ødelægger klimaet, og så samtidig begrunder aktiviteten med, at den skal virke som 'klimasikring'.

  • 1
  • 1