Ny murerrobot triller ud på byggepladsen

Amerikanske murere får snart en ny mand i sjakket. Han hedder Sam, er ikke så hurtig, men kan til gengæld blive ved og ved og ved - så længe der er nogen, der fylder sten og mørtel på ham.

Sam er en forkortelse for Semi-Automated Mason. Det er en robot udviklet af Construction Robotics, som regner med at sende den på markedet næste år til en pris på 430.000 kr.

Robotten kører på gas er tilpasset til et system af løftbare arbejdsplatforme fra canadiske Hydro Mobile. Producenten forventer at kunne tilpasse robotten til andre typer arbejdsplatforme fremover.

Den laserguidede murerrobot Sam er i stand til at korrigere for bevægelserne på arbejdsplatformen så alle sten bliver placeret korrekt. Illustration: Construction Robotics

Læs også: Robot skaber unikke støbeforme

I dag findes der flere virksomheder, der bruger robotter til at bygge mure på fabrik. En af dem var den danske virksomhed Carlsberg Mur, som dog lagde deres produktion i hvile under finanskrisen. Men det er langt sværere at få en robot til at fungere på en byggeplads.

»En menneskelig murer tilpasser sig lynhurtigt til vindforhold, de andre arbejdere på platormen og andre faktorer. Men for os to det to år blot at få styr på den måde, som Sam sprøjter mørtel ud på murstenen,« forklarer Zak Podkaminer fra Construction Robotics til avisen Daily Commercial News.

Udviklingen af robotten begyndte i 2007 og i 2013 blev den første gang testet på virkelige byggepladser.

Den fungerer ved, at der på forhånd laves en CAD-tegning af byggeriet. Tegningen uploades derefter til Sams computer. Ude på byggepladsen placeres robotten på arbejdsplatformen, hvorefter en håndværker, der er oplært i at betjene robotten hjælper den med at finde et holdepunkt der definerer robottens arbejdsområde. Derefter bliver robotten lastet med sten og mørtel, og så kan den gå i gang.

Over årene er robotten blevet hurtigere og hurtigere, så den i dag kan placere en ny sten hvert 12 sekund. Menneskelige murere kan gøre det endnu hurtigere, men gassen går som regel hurtigere af et menneske end af en robot.

Læs også: Danskere vil banke prisen på det unikke betonhus i bund

Der er dog stadig lang tid til at robotten kan overtage alle murernes opgaver. Eksempelvis kræver det også menneskelig hjælp at placere murbinderne, og robotten er helt afhængig af sine menneskelige hjælpere til at sørge for sten og mørtel.

Ifølge Zak Podkaminer vil robotten kunne tjene sig hjem på 1-2 år, afhængigt af hvilke opgaver den bliver sat til.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den kunne da let blive meget hurtigere hvis en sten fik mørtel på mens en anden blev lagt. Det er da spild af tid at samme robot skal gøre begge dele.

  • 4
  • 0

Ret interessant koncept.

Jeg synes det er hovedløs gerning at forsøge at få en moderne robot til at udføre en proces der er mere end to tusinde år gammel. Langt bedre hvis man gentænkte hvad en "mur" egentlig er.

Kan man virkelig ikke finde på bedre end brændte sten og mørtel?

  • 3
  • 4

Måske skal det afvejes at systemet bliver mere komplekst. En robotarm der programmeres til en længere sekvens er billigere og lettere end to robotarme, der skal samarbejde med to korte sekvenser.

Derudover ser det ud som om, robotten kan passe sig selv, så gør det ikke så meget, at det tager lidt længere tid.

  • 2
  • 0

Det er da spild af tid at samme robot skal gøre begge dele.

Det er langt fra sikkert, at lave et "handover" af en mursten med mørtel er ikke uden udfordringer.

Jeg tror der er langt mere perspektiv i at bygge en robot specifikt til opgaven, den her er tydeligvis konstrueret af en standard robot-arm med noget ekstraudsty.

Bevægelserne ser ikke specielt optimerede ud heller.

Det der sådan set undrer mig mest er at de i det hele taget mener der er et marked: I store dele af USA er murstensbygninger i praksis dømt ude fordi bygninger skal kunne holde til jordskælv...

  • 1
  • 0

Det er lidt sjovt, at se denne robot arbejde. Er der nogen der kender ca. prisen på denne robot, altså med platform.

Umiddelbart tager en sten 16,5 sek at lægge, hvilke svare til hvad 4 murere kan lægge inkl. fugearbejde, samt murbindere og isoleringsarbejde.

En murer kan ca. murer 400- 500 sten på 8 timer inkl. oppasning af sig selv ved lavt byggeri.

Det er altså uden acrord-betaling. Fugen skal trykkes og det gør robotens oppasser? Derefter børstes murværket rent fra rester ved trykningen/glitningen.

Altså: -16,5 sek til opmuring pr. sten -Trykke fugerne på rette tidspunkt (Plastisk arbejde) -Børste murværket -Isolere og binde bindere -Kvalitets sikre materialerne -Hejse og sænke platformen

Der er meget arbejde til oppasseren.!

En del af fugens styrke kommer fra det tryk, eller den glitning, som mureren udføre ved det rette fugtigheds niveau

Jeg kan godt se potentialet, men disse maskiner er forsøgt lavet tilbage i tiden. Maskinernes problem har altid været at de ikke kan håndtere forskelligartede materialer, som mursten. Jeg har desværre aldrig set to ens mursten....

Hjælp mig lige til at forstå, hvad denne maskine kan? Jeg ser det ikke.

  • 5
  • 2

Maskinernes problem har altid været at de ikke kan håndtere forskelligartede materialer, som mursten. Jeg har desværre aldrig set to ens mursten....

Der er en mere informativ video her:

https://youtu.be/OKoQMD0QZQs

Hver mursten bliver målt, inden den placeres. Jeg ved ikke om det var det, du mener.

Det ser også ud til, at robotten er i brug til at bygge en skole i Wyoming. Som jeg ser det er ulemperne, at der skal stadig gå folk og gøre rent efter den, og at der skal sættes et skinnesystem op til at have maskinen til at køre frem og tilbage på, hvilket ser ud til at tage en dags tid at sætte op:

https://youtu.be/hy8htNtmw6k

  • 1
  • 0

Man kan godt en gang imellem få fornemmelsen af at der er langt imellem de der rent faktisk har prøvet et håndværk. Så det er godt at høre fra en som dig.

Jeg tror at meget af den automatisering der kommer ind, ikke begynder fordi at man som mennesker ikke kan gøre det samme, men f.eks. fordi at arbejdet er ensformigt og tungt og nedslidende, og det er svært at holde ensartethed og kvalitet og tempo. Derfor vil der komme maskiner som man ikke nødvendigvis kan gennemskue pointen i, men netop mursten - disse ensartede gentagne bevægelser med samlet løft på flere tons om dagen, somme tider på knæ eller i andre uheldige stillinger - er faktisk smart at give til halvautomatiske maskiner, og så overlade kontrol og det knap så tunge arbejde til mennesker. Det der er bagsiden er f.eks. at man risikere at reducere mængden af håndværkere på pladsen fordi man tænker fra byggeledelsen at der blot skal en arbejdsdreng til at stå og være oppasser til maskinen og den ligesom sætter takten som et andet samlebånd på fabrikken. Og det kan skabe den modsatte effekt med dårligere kvalitet i byggeriet mere ensformigt arbejde til de der står tilbage.

Langt hen ad vejen synes jeg det er et gode at få maskinerne ind, hvis det gøres de rigtige steder og med omtanke. Man kan ikke forvente at det er perfekt fra dag et, men ved at få de første prototyper ud i virkelig drift kan den også bedre testes og tilpasses.

  • 2
  • 0

Fint at se den begejstrede faglige debat - men essensen er at dette første skridt signalerer enden på en række af de håndværksmæssige fag som ellers har været den stabile job base i de seneste mange år. Der fables meget om 'videns samfundet' og 'vi skal bare uddanne noget mere' - men realiteten er at vidensarbejdes omfang i % af arbejdsstyrken IKKE stiger -og den eneste anden faggruppe som de seneste år har været nogenlunde stabil er håndværk. Til sammen ca. 20% af arbejdsmarkedet.

Inimellem ligger landbrug, service og produktion - og af disse er service det eneste hvor beskæftigelsen stiger - begge de andre falder.

Nu saver vi så også i håndværk - så HVOR er det vi finder job i fremtiden???

Det er DEN debat der skal til at tage fart...

I dag er der 5% udenfor job som bare ikke KAN placeres ind - det er et faktum som ingen diskuterer. Når vi fjerne de sidste 'manuelle' job, så kommer der yderligere 10% i den kategori. Når plejeopgaver automatiseres så kommer der yderligere 10% i kassen.

Hvad stiller vi op med dem????? DET er fremtiden med disse fantiske murerrobotter

  • 2
  • 0

...Det kræver bare en helt ny samfundsmodel...

Hvordan mon det argument blev taget imod under den industrielle revolution? Mon ikke menneskeracen finder mere nyttige ting at tage sig til end at lægge sten oven på andre sten?

  • 0
  • 0

Franz. Du rammer hovedet på sømmet!! Mange af de andre kommentarer er: æv bæv bu... Og hvorfor er den ikke bedre? Og andet ævl Det er åbenbart ikke så lige til når udviklingen har stået på siden 2007!!! Så respekt til Sam.

  • 0
  • 0

Jeg synes det er hovedløs gerning at forsøge at få en moderne robot til at udføre en proces der er mere end to tusinde år gammel.

Ok, så skulle malkemaskinen heller ikke været opfundet?

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten