Ny model viser, hvor brændeovne gør mest skade

Nye emissions- og spredningsmodeller for partikler fra brændeovne hæver antallet af for tidlige dødsfald på grund af brænderøg fra 200 til 550.

Begrænsning af partikelforurening fra brændeovne kan redde op mod 300 liv om året og spare samfundet for helt op til 3 mia. kroner om året.

Derfor er det en rigtig god idé at komme i gang med at regulere brændeovnene, påpegede Det Miljøøkonomiske Råd forleden i sin årlige rapport.

Læs også: Vismænd: Afgift på brændefyring kan redde op til 300 liv om året

Rapporten bygger på en række helt nye beregninger, som opskriver den negative helbredseffekt af partikler fra de populære hyggespredere.

Bag beregningerne står DCE – Nationalt Center for Energi og Miljø ved Aarhus Universitet – og det er faktisk første gang, at de nye beregningsmetoder bliver anvendt i større stil, forklarer professor Jørgen Brandt fra Aarhus Universitet:

»Der er virkelig tale om et stort spring fremad. På basis af BBR­-registret kan vi nu beregne emissioner fra brændeovne og andre former for boligopvarmning i et gitternet med en opløsning på én kvadratkilometer, der dækker hele landet,« siger han.

Kombinerer to modeller

Samtidig har man kombineret disse tal med hele to spredningsmodeller – en regional, der dækker Europa, og en lokal, der dækker Danmark med samme geografiske opløsning som emissionerne.

På den måde har man fundet frem til, at emissioner fra brændeovne er skyld i hele 550 for tidlige dødsfald, mens man tidligere talte om 200 for tidlige dødsfald, baseret alene på de regionale beregninger.

Helbredsomkostningerne løber tilsvarende op i 4,2 mia. kroner årligt mod 1,6 mia., når man kun bruger en regional spredningsmodel.

Artiklen fortsætter under kortet

Ifølge Jørgen Brandt skyldes stigningen i helbredsomkostningerne en langt bedre præsentation af kildernes placering i forhold til befolkningen i de nye beregninger.

»Især koncentrationen af brændeovne på et givet sted har betydning for beregninger af partikel-belastningen og helbredsomkostninger, fordi flere bliver eksponeret for røgen i de tæt befolkede områder af landet,« siger han.

Brændeovne billigst i Nordjylland

Vismændene er kommet frem til, at det derfor koster samfundet 1.500 kroner at udlede ét kilo partikler i de tættest befolkede egne i Danmark, mens det blot koster 180 kroner pr. kilo, hvis brændeovnen står nord for Limfjorden. Beregningerne medtager kun omkostningerne for Danmark.

Ligesom vismændene kommer frem til, at der kan reddes mellem 100 og 300 liv om året og spares mellem 1 og 3 mia. kroner årligt – alt efter hvilke virkemidler politikerne vil vælge for at begrænse partikeludledningen på brændeovne.

Vismændene har foretaget grundige analyser af forskellige virkemidler og kommer frem til, at der er mest smæk for skillingen i en afgift – lagt på brugen af ovnen og differentieret efter, hvor gammel ovnen er, og hvor den geografisk er placeret. Tæt herpå kommer et forbud mod alle ovne fra før 2015, som ikke lever op til Svanemærkets krav.

De sidste to virkemidler, som rådet har analyseret, er et totalt forbud mod brændeovne og en udvidet model af den skrotningsordning, som allerede er indført.

En differentieret afgift vil i praksis forudsætte, at der opsættes en temperaturmåler i skorstenen, som kan registrere, om en brændeovn bruges. Men ifølge vismændene har beregningerne af den samfundsøkonomiske gevinst taget højde for omkostningerne til temperaturmålere.

Kommentarer (35)

Det virker som om disse beregninger endnu engang baserer sig på spørgeskemaundersøgelser og oplysninger fra skorstensfejere...

Undskyld, men i så fald virker det ikke særligt nøjagtigt.

Jeg kan ikke helt gennemskue om beregningerne reelt også baserer sig på målinger af partikler i atmosfæren i en række målepunkter henover Danmark og henover en hel sæson, eller om det hele er baseret på estimater. Er temmelig skeptisk overfor om brændeovne er et reelt problem i forhold til partikler fra biler, skibe, kræftværker etc.

Er der nogen, der kan uddybe processen bag?

  • 17
  • 2

Er der nogen, der kan uddybe processen bag?

Og i særdeleshed prissætningen og relationen mellem menneskeliv og det 'statistiske liv', der anvendes. Når man i rapporten vilkårligt kan hæve prisen på et liv fra 17 til 31 millioner kr, så er der noget, der siger mig, at der må være en betydelig usikkerhed på beregningerne.

Desuden er der beregnet den teoretiske omkostning pr kg partikler.
Hvis jeg spiser 250 g kogsalt, så har det en ret stor omkostning for mit liv, men i praksis sker det aldrig.

Hvilke konkrete målinger af partikeludslip er der foretaget i større områder, og hvordan forholder teorien sig til den konkrete virkelighed ?

Cost-benefit analyser er og bliver teoretiske beregninger, der ikke siger noget om virkeligheden, men kan bruges til en relativ sammenligning af forskellige valg.

  • 3
  • 0

Når man i rapporten vilkårligt kan hæve prisen på et liv fra 17 til 31 millioner kr, så er der noget, der siger mig, at der må være en betydelig usikkerhed på beregningerne.

Der kan ikke være tale om usikkerhed, da opgaven er lavet som bestilt arbejde og konklusionen skrevet på forhånd:

Opfind en afgift der både giver en klækkelig sum til Skattefar, samt solid profit til energiselskaberne.

  • 11
  • 2

...at der er så mange brændeovne i de store byer?

Er der nogen, der kan be- eller afkræfte følgende?

Da man i sin tid lavede de samfundsøkonomiske analyser i forbindelse med udrulningen af fjernvarme, stoppede analyserne ved boligernes hoveddør. Dermed tog de ikke højde for den eksisterende varmeflade i boligmassen. Denne varmeflade var tilpasset de hidtidige varmekilder, hvilket vil sige centralvarme. Ved udrulningen af fjernvarmen faldt radiator-fremløbstemperaturen med op til 10 - 20 grader Celsius og radiatorkapaciteten var derfor for lille til at give den samme varme som tidligere med den samme varmeflade.

Havde den nødvendige forøgelse af radiatorkapaciteten i boligerne været medregnet i de samfundsøkonomiske analyser, var resultatet måske blevet et andet.

Husstandene har derfor måttet kompencere for den manglende varme og har vel alt i alt valgt den mest omkostningsoptimale løsning for den enkelte bolig: brændeovn, efterisolering, supplerende elvarme osv.

I de store byer er der ofte tale om gamle huse, som kun vanskeligt kan bringes i en særlig god energimæssig stand uden at hele huset bygges om. I den situation er det jo meget billigere at tilføre ekstra varme, og med dagens elpriser, er el-varme næppe den mest omkostningseffektive løsning for den enkelte.

Hvis denne antagelse holder, bør det jo i realiteten være fjernvarmeselskaberne, som skal internalisere de samfundsøkonomiske omkostninger ved brændeovne og betale en eventuel brændeovnsafgift. Det kan så give fjernvarmeselskaberne ekstra incitamenter til at støtte energioptimeringer af boliger eller varmetab i ledningerne, således at brændeovne med tiden bliver overflødige.

En direkte afgift på brændeovne giver derimod kun den enkelte et meget simpelt valg: en ekstra uldsweater.

  • 4
  • 1

Igennem årene er Jørgen Brandt og hans EVA kalkulator fremkommet med stærkt varierende tal for det samme regnestykke baseret på meget lidt data. Data som i sig selv er blevet kritiseret voldsomt.
Man har selvfølgelig lov at tage fejl og rette sig selv, men hvor mange gange har man lov til dét, og stadig blive kaldt forsker ?

"Nyhederne" plejer at blive præsenteret under overskrifter som "Ny forskning viser...."
Nu er det så "Ny model viser...."
Alene her i artiklen er der 3 estimater på for tidligt døde; 200, 550, og 300. For få år siden var det flere tusinde !

Hvad er så det nye ?
Man inddrager BBR registret, som jeg vil tillade mig at betegne som en ret upålidelig spørgeskemaundersøgelse, som man kun deltager i hvis man bliver tvunget til det.

Jeg kan ikke se nogen steder, at man har søgt oplysninger fra skorstensfejerne, som jo ellers helt sikkert ville være den mest pålidelige kilde til i hvert fald at få styr på antallet af ovne.
Hvor meget de så bliver brugt er der nok rigtig meget stor forskel på.
Koncentrationen af ovne i sommerhuskvarterer er givetvis stor, men hvor meget bliver de reelt brugt ?

Jeg kan ganske enkelt ikke få øje på pålidelige data som på nogen måde kan retfærdiggøre så meget som en notits i et blad som Ingeniøren.

  • 16
  • 0

Det er et meget fint heatmap over befolkningstæthed de har lavet der, men det virker ikke specielt anvendeligt til andet end at konstatere at hvis noget har en negativ effekt på mennesker påvirker denne effekt flest mennesker der hvor der er flest mennesker. Det ligner bestillingsarbejde, det her.

  • 14
  • 0

Er der beviser for at røg fra bål og brændeovne bevirker dødsfald? Er nogen bevisligt døde af røg fra rent brænde?

Det virker på mig som ét stort statistisk luftkastel bygget på irritation over naboen. Og bevares, det kan da være irriterende og måske bør brændeovne ikke være tilladt i tæt byzone. Men dette virker for søgt.

Er problemet ikke, at brændeovne er tænkt, for at spare på varmeregningen. Og at brændeovne nu er så energieffiktive, at man er nødt til at skrue ned og deraf problemerne med røg og os? Hvis det er for hyggens skyld, bør man så ikke have en pejs?

  • 6
  • 3

og godt boede min mor i centrum af det værste bælte. Hun blev 96½+1 dag.
Temperaturmåler på skorsten der også kører med oliefyr ??? Der er næppe mange ledige brikker hos de forskere, der ikke kan sætte sig ordentligt IND i forholdene, inden de finder UD af, hvad problemet skyldes og specielt om der overhovedet er et problem.
Jeg synes det er interessant at beskue Whiskybæltet hvor folk nok dør tidligere af Whisky end af røgpartikler. Formoder man de fyrer og bruger energi på at rydde op efter rygningen. Det er et gigantisk arbejde for en whiskydrikkende beboer at rense op efter fyring i pejs, hvor varmen i øvrigt pisker ud så kun strålevarmen er brugbar. Det er sandsynligvis kun hyggevarme i ringe mængder hvor det er ligegyldigt med økonomien basalt set. Der er rigeligt med luftoverskud i en pejs, så næppe noget problem dér. Så er der stinkdyrene med Svanemærkning og automatspjæld, der sviner gedigent under opfyring og senere ikke kan regulere korrekt på grund af svineriet. Fint nok med fabriksjusteret mærkningstest, men den kravler skidt i praksis hos folk der ikke aner en 'briket' om fyring.
BBR-registre: Der står ikke meget om brændeovne alle steder. Så vidt jeg husker, er det kuns hovedopvarmningskilden der registreres.
Han er da totalt Brandt af i brikhylsteret.

  • 3
  • 1

Ved udrulningen af fjernvarmen faldt radiator-fremløbstemperaturen med op til 10 - 20 grader Celsius


Øh nej. Ved fjernvarme skal man have høj fremløbstemperatur og lav returtemperatur. Ved centralvarme (olie, gas) reguleres via shunt fra varmereservoir til en passende varmefladetemperatur. Varmefladen har så en mere jævn overfladetemperatur end ved fjernvarme.
Mit fjernvarmeanlæg har en begrænser for fremløbstemperatur ved 77°C.

  • 2
  • 0

Altså Thomas ?
Dine spekulationer forudsætter jo at radiatorerne har været dimensioneret lige til grænsen med oliefyr installationen, og at der ikke er foretaget energiforbedrende foranstaltninger siden opførelsen af husene.
Det holder slet ikke !
Jeg har set rigtig mange installationer dimensioneret for 80/40, i dag kører med 70/30 uden større problemer.
Og forøvrigt indgår ændring af brugerinstallationer i de samfundsøkonomiske beregninger.

  • 3
  • 0

Korrektioner for, at ovne tæt på østvendte kyster sender røgen ud over vandet og ikke kan genere så mange. Der mangler også korrektioner for højdeforskelle i landskabet der vil give ændringer i røgfordelingen på lidt afstand.

  • 3
  • 0

Jeg har også bemærket at regionsgrænserne fremgår meget tydeligt af artiklens heatmap. De må have lavet en normering af røgkoncentrationen på befolkningstæthed pr. administrativ enhed frem for at gøre det mere besværlige, nemlig at tage højde for både den detaljerede befolkningstæthed og vindens spredning af røgen, så alt i alt er illustrationen ikke ret meget værd.

  • 9
  • 0

Det er Det Miljøøkonomiske Råd der står bag vismandsrapporten.
MEN læg lige mærke til hvem der er repræsenteret i Det Miljøøkonomiske Råd!
Det er såmænd Christian Ege som er sekretariatsleder i den private forening Det Økologiske Råd, som i øvrigt har modtaget over 7 mill. kr fra Dansk Energi i en treårig periode.
Christian Ege har selvfølgelig bragt Kåre Press-Kristensens (han er også fra Det Økologiske Råd) ideer til torvs.
Det er netop Kåres afgiftsmodel, samt hans lille opfindelse af en temperaturmåler til skorstenen som vismændende finder interessant.
I det Miljøøkonomiske Råd sidder også Lars Aagaard fra Dansk Energi.
Altså dem som i årevis har sponsoreret Det Økologiske Råds korstog mod brændeovne.
Denne rapport fra vismændende tror jeg er bestilt arbejde og nu har de fået god hjælp fra Jørgen Brandt fra DCE Aarhus universitet.
Jørgen Brandt som lavede en totalt uduelig rapport over Københavnske brændeovnes forurening i 2013. En rapport der bl.a. gav de Københavnske brændekedler skylden for forureningen på trods af at der ingen aktive brændekedler findes i Københavns Kommune.
En rapport som udelukkende var baseret på teorier og modelberegninger og dermed uden hold i hvordan virkeligheden ser ud.
I 2014/15 lavede DCE så en ny rapport for Københavns Kommune, som tog udgangspunkt i virkeligheden med hjælp fra de Københavnske skorstensfejermestre, som leverede en nøjagtig placering af de Københavnske brændeovne, brændeovnstyper, brændeforbrug, samt adfærd ved brug af brændeovnene.
Ud fra alle disse oplysninger lavede DCE en rapport som reducerede de Københavnske brændeovnes forurening med hele 78%!!
Denne nye rapport trak overskrifter i september sidste år bl.a her i Ingeniøren 16 september med overskriften: "Kæmpe fejlskud: Brændeovne i København forurener kun en brøkdel af, hvad forskerne troede" (Forskeren var Jørgen Brandt bl.a.), samt i tv og aviserne med overskrifter som: "Københavnske brændeovne uretfærdigt behandlet i mange år" o.s.v.
Så nu har DCE og vismændende følt trang til at give brændeovnene en gang "tæv" og hvor man nu skruer på en knap der siger at der dør helt op til 550 mennesker om året af brænderøg og ikke 220 som før antaget.
Stop nu: Det er dybt utroværdigt. Nye modelberegninger ved hjælp af BBR? Hold nu op!
DCE, vismændende, DØR og mange andre ved godt at forurening fra de danske brændeovne i flere år nu har været på nedafgående. Bl.a. p.g.a. bedre teknologi, flere gode masseovne, bedre og bedre skorstene, fyringsvaner m.m.
Lad os lige tage en ting mere: Kåre Press-Kristensen fra den private forening Det Økologiske Råd (den forening der modtager mill. af kr. fra Dansk Energi) optræder ofte med "trafikkasketten" på.
Iflg. ham er trafikkens forurening (primært fra dieselkøretøjer) ekstrem farlig, og dræber op mod 500 Københavnere årligt.
Når han så lægger denne kasket og for så at tage "brændeovnskasketten" på, så er brændeovnene satans værk, og hvor han beskriver at brændeovnenes forurening er ved at overhale trafikkens forurening.
Det er en omgang vås og manipulation så det skriger til himlen. KPK udelukker fakta.
Når KPK snakker om partikelforurening fra biler og brændeovne sammenligner han kun med de fine partikler. Han medtager ikke de farlige dieselstoffer (Nox m.v.) når han med "brændeovnskasketten" illustrerer brændeovnenes farlighed contra bilernes.
Bestilt arbejde, manipulation og utroværdighed trives i bedste velgående!
Jeg græmmes!

  • 14
  • 0

Der findes et par stykker Rud. Til lidt hyggefyring ved juletid.
Og så er der nogle brændefyrede pizzaovne også i området.

  • 2
  • 0

Der er aldrig nogensinde fundet beviser om farligheden og dødsfald som stammer fra brænderøg???? Hvordan kan det Miljøøkonomiske Råd eller deres såkaldte vismænd med flere blive ved med at sige det modsatte???? Kilderne må jo være taget fra en anden planet? og den ene journalist efter den hopper lige i hver gang, det da utroligt? Der er ingen læger eller andre specialenheder i Danmark, der kan bevise med en dødsattest hvor det fremgår at vedkommende døde af brænderøg.
Dødsårsagsregistret har eksisteret i små 45 år. Der er ikke registret et eneste dødsfald, hvor brænderøg er angivet som dødsårsag. Claudia Ranneris fra Dødsårsagsregistret under Statens Seruminstitut, har udtalt, citat: ”Vi registrerer udelukkende eksakte dødsårsager, altså hvor man har kunnet påvise den grundlæggende dødsårsag, og her optræder brænderøg ingen steder,”
I februar 2012 publicerede Pernille Høegh Danielsen, postdoc på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, en artikel om brænderøgsskader i cellekulturer.
I artiklen, der har medforfattere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), konstaterer Pernille Høegh Danielsen blandt andet, at kun brændepartikler fra meget dårlig forbrænding uden ilt udløste tegn på, at kroppen senere kunne udvikle sygdomme i luftvejene, ligesom man kender det fra dieselpartikler.
”Med andre ord gav normal brændsel ikke de dna-skader, vi typiske plejer at se ved påvirkning fra partikler, og det overraskede os. Vi ved simpelthen ikke hvorfor. Tilsyneladende er brænderøgspartikler bare ikke så potente i forhold til den type skader, vi har kigget på, som diesel er,” udtalte Pernille Høgh Danielsen.

  • 9
  • 1

Jeg er nabo til et kommunalt ejet fjernvarmeværk, hvis priser er så høje at folk kan fyre til den halve pris i en brændeovn, selv om de fyrer med indkøbte træbriketter. Værket fyrer med naturgas, men har et ledningstab på over 40%. Nu har man fået lov til at bygge et træflisfyr på værket. Men det ændre jo KUN afgiftsbetalingen. Man vil gå fra relativ billigt brændsel (naturgas) som er afgiftsbelagt og gå over til relativt dyrt brændsel (tørt træflis) som ikke er afgiftsfrit. Man har fået lov til IKKE at beregne de samfundsmæssige konsekvenser, så i dag kan en kommune altså "bare" bygge og drive et fjernvarmeværk, som helt klart er samfundskadeligt. Fjernvarme har desværre fået en så hellig status at man ikke kan (vil) se, når det er helt galt.

Vh Mogens Bülow

  • 4
  • 3

Jeg er nabo til et kommunalt ejet fjernvarmeværk, hvis priser er så høje at folk kan fyre til den halve pris i en brændeovn, selv om de fyrer med indkøbte træbriketter. Værket fyrer med naturgas, men har et ledningstab på over 40%. Nu har man fået lov til at bygge et træflisfyr på værket. Men det ændre jo KUN afgiftsbetalingen. Man vil gå fra relativ billigt brændsel (naturgas) som er afgiftsbelagt og gå over til relativt dyrt brændsel (tørt træflis) som ikke er afgiftsfrit. Man har fået lov til IKKE at beregne de samfundsmæssige konsekvenser, så i dag kan en kommune altså "bare" bygge og drive et fjernvarmeværk, som helt klart er samfundskadeligt. Fjernvarme har desværre fået en så hellig status at man ikke kan (vil) se, når det er helt galt.

Så er værket nok blandt de 50 værker der ved sidste energiforlig fik lov at opføre 1 MW biomasse kedler.
https://www.lf.dk/Viden_om/Miljoe_og_klima...
Kunderne ved disse såkaldte barmarksværker udgør dog efterhånden kun godt 1 % af de danske fjernvarmekunder, så for ikke at ødelægge succeen for de øvrige, så skulle der måske hellere være ydet et tilskud til at nedlægge disse værker.

  • 2
  • 1

Hvis røgen fra relativt effektive brændeovne er så dødelig, så bliver jeg bekymret for vores børn i børnehaver og til spejder.
Har lige været med sønnike til spejder og sad nærmest i 2timers konstant røg i bålhytten.. Skt. Hans bål, andre bål..
Er den direkte skadelige effekt fra åben ild ikke langt større?
(Ved godt det ikke er Skt. Hans hver dag, men børn er til spejder hver dag)

  • 3
  • 0

Jeg tror ikke du behøver være så bekymret Jacob.
At bruge bål til madlavning m.m. har været en meget væsentlig del af menneskehedens historie, ja faktisk fra før homo sapiens indfandt sig i nordeuropa.
Skulle der være genmanipulerende stoffer i brænderøg, som nogen påstår, så må effekten altså have indfundet sig for længe siden, og gjort os til dem vi er idag.
Resultatet kan man så diskutere.

Min far var spejder og lærte mig at tænde en god ild med mindst mulige røggener.
Det har jeg så levet af i godt en menneskealder nu.

Det er klart, at et åbent bål giver flere røggener end naboens skorsten, især fordi man sidder tæt på.
Et studie i firefighters helbred i Australien og Canada viste dog, at der altid er tale om korttidsgener.
Selv efter heftig eksponering over flere uger, regnererer brandmændende efter kun få måneder.

Jeg tror at man skal passe på med at undervurdere den sunde effekt af et godt bål.

  • 5
  • 0

Det er klart, at et åbent bål giver flere røggener end naboens skorsten, især fordi man sidder tæt på.
Et studie i firefighters helbred i Australien og Canada viste dog, at der altid er tale om korttidsgener.
Selv efter heftig eksponering over flere uger, regnererer brandmændende efter kun få måneder.


Hvis man prøver at lede efter helbredseffekter af brænderøg, ryger man ind i en orkan. Det meste er dog genbrug og referencer til andre der igen refererer til andre, og pludselig er man hvor man begyndte. Så vidt jeg kan se, er der meget få reelle undersøgelser af sagen. Dem der findes undskyldes med for få og usikre data, fordi de ikke kunne finde noget.
Da de færreste substanser er sunde i sig selv, heller ikke brænderøg, er det nærmest et tag selv bord, hvor man altid kan finde noget der ikke er "sundt". Metoden er specielt effektiv, hvis det drejer sig om noget der ikke kan ses, som for eksempel PM2,5 eller radioaktivitet.
Det virker som et løst grundlag for disse voldsomme indgreb der planlægges og indføres.
Man burde som et minimum kontrollere effekten de steder, hvor man nærmest har forbudt det. Der burde være en målelig nedgang i alle disse gener, som brænderøg forårsager.

  • 2
  • 2

Svend, jeg har efterhånden mange gange i disse spalter refereret til en canadisk undersøgelse af 2 kinesiske landsbyer, hvor man i den ene fyrede med brænde i elendige komfurer med og uden aftræk og i den anden stenkul i ligeså elendige komfurer.
Der var en voldsom forskel på antallet af lungekræft dødsfald blandt ikke-rygende kvinder, som står i køkkenet hele livet fra de er 10-12år, imellem de 2 byer, hvor der på tidspunktet for undersøgelsen heller ikke var nævneværdig trafik af motorkøretøjer.
Som jeg husker tallene var der 15 lungekræftsdødsfald i byen hvor der blev fyre med træ, og 1500 hvor der blev fyret med kul.
Undersøgelsen lader sig ikke gentage (hvilket jo er et videnskabeligt krav) da situationen i kina har ændret sig dramatisk siden.
For mig er den dog et monument af en bevisførelse for, at der er forskel på partikler.
Der er nogle vi har "vænnet os til" - har været en del af vores darvinistiske udvikling, og andre som vi har forsøgt at vænne os til på kun 100år uden stort held.

Vi har dog fint kunnet vænne os til den industrielle udvikling de samme hundrede års kulforbrug har bragt os, og den skude er svær at vende.
Er der miljøproblemer, så gælder det om at pege på nogle andre, som dybest set bare gør som vi plejer. Fyrer med træ.

De mest indsigstfulde forsøger så at kombinere industriel udvikling med brændefyring og kalder det "biobrændsel", men glemmer tydeligvis, at brænde skal være tørt og ikke indeholde rådne tomater og bananer.

  • 4
  • 0

ja og faldet i fremløbstemperatur faldt yderligere efter solid og misforstået propaganda om at spare på varmen.
Jeg har målt 43 grader det kan man slet ikke opvarme halvgamle bygninger med med de gamle små radiatorer, hvor der var regnet med fremløb på 90 grader i overensstemmelse med godkendte normer fra dansk Ingeniørforening.

  • 2
  • 1

ja og faldet i fremløbstemperatur faldt yderligere efter solid og misforstået propaganda om at spare på varmen.
Jeg har målt 43 grader det kan man slet ikke opvarme halvgamle bygninger med med de gamle små radiatorer, hvor der var regnet med fremløb på 90 grader i overensstemmelse med godkendte normer fra dansk Ingeniørforening.

@Knud
Den første varmenorm kom så vidt jeg husker i 1981. Heromkring står der i regulativet fra 1974 fra fjernvarmeværket, at man ikke kan regne med mere end 60 grader i fremløb.
Så skulle jeg da mene at der har været tid nok til at ombygge varmeanlægget (hvis det er nødvendigt)
Hvis du har målt 43 grader, så er det også relevant at vide ved hvor stor flow på stikledningen ?
ellers kan målingen jo blive meget misvisende

  • 0
  • 0

“We’re now learning that there’s so much bias in the published literature that the meta-analyses can’t be trusted,” Simine Vazire, a professor of psychology and the editor in chief of the journal Social Psychological and Personality Science, tells me. - See more at: http://www.thegwpf.com/what-psychologys-cr...

Undersøgelser om brænderøg er også i høj grad metaanalyser. Altså gennemgang af litteratur om emnet, og min fornemmelse er, at de fleste finder det skadeligt. Men har flertallet ret som de påstår?
Kunne man overhovedet finde nogle der fandt at det forbedrede sundheden?

  • 1
  • 0

Er de gule og røde områder udtryk for "mange brændeovne", eller "mange dødsfald"?

Mon ikke det er "økonomernes" beregning af befolkningstæthed multipliceret med hvad de mener mennesker det pågældende sted er "værd"?

Faktisk kan man få de farvede klatter til er repræsentere hvad som helst, afhængig af hvilket humør man er i.

Almindelige dødelige vil nok bare rubricere det som nonsens udgalpet af en forhåndsindtaget interesseorganisation.

  • 1
  • 0