Ny mobilteknologi tryner wifi-signaler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny mobilteknologi tryner wifi-signaler

Kunder i USA risikerer forstyrrelser, hvis wifi og LTE-U kæmper om pladsen på samme frekvens. Illustration: freedigitalphotos.net

Long Term Evolution – eller LTE i daglig tale – giver mulighed for at komme hurtigt på internettet samt sende og modtage data på mobilen. Men udbredelsen og udviklingen inden for LTE har også åbnet for et slagsmål, der tegner til at blive langvarigt.

Hvor LTE-teknologien befinder sig i den ene side af grøften, befinder tilhængerne af wifi sig i den anden. USA er slagmarkens epicenter, og store spillere som Qucalcomm, Ericsson og Verizon er involveret.

Europa og Danmark tegner til ikke at blive berørt direkte af tvisten mellem ny LTE-teknologi og wifi. Vores lovkrav holder de stridende parter fra hinanden. Men i USA er striden optrappet, og udfaldet kan påvirke udformningen af ny mobilteknologi.

Derfor er det værd at notere sig, at ny LTE-teknologi og wifi i stigende grad allerede nu ser ud til at mistrives ved samme frekvens. Skærmydslen handler om den nye radioteknologi LTE-U – udviklet af den amerikanske telekommunikationsudstyr-gigant Qualcomm og Ericsson. LTE-U kom pludselig på banen sidste år, og LTE-U licenseres under eksklusive juridiske retningslinjer ejet af Qualcomm.

Et høfligt signal og et anmassende signal

LTE-U er et system til trådløs kommunikation, der anvender et ikke-licenseret spektrum af kanaler, der er åbne for alle - dog med enkelte begrænsninger. LTE-U er en videreudvikling af den nuværende LTE-teknologi, og hensigten – i hvert fald ifølge Qualcomm - er at lette byrden på de store mobiloperatørers netværk. Altså en teknologi, som især er brugbar i byer eller for store virksomheder.

Men nu råder vi jo allerede over wifi, som bruger ikke-licenseret bånd på 5 GHz. Det er samme sted på båndet, som LTE-U vil placere sig. Og de to radiobølger ved den samme frekvens er lig med interferens. Altså et wifi-signal, der hopper op og ned.

Tilblivelsen af LTE-U er især et problem for wifi, når de to teknologier kæmper om den knappe plads på samme frekvens. Simpelthen fordi wifi er en såkaldt høflig protokol.

Wifi-signaler tier, når andre er på linjen – altså eksempelvis hvis LTE-U udveksler data. Og selv hvis wifi-signalerne ikke holdt sig tilbage, ville de to forskellige signaler alligevel støde ind i hinanden og blive forvanskede.

»I netværk med stor tæthed vil LTE-U have en temmelig skadelig påvirkning på wifis ydeevne,« siger IEEE-medlem Craig Mathias til Network World.

Qualcomm har både undskyldt og optrappet konflikt

Grøften imellem LTE-U og wifi er blevet endnu dybere, fordi Qualcomm hverken har præsenteret eller testet LTE-U for nogle af de store standardiserings- og certifikationsorganer inden for trådløs kommunikation. Det er især 3rd Generation Partnership Project (3GPP), The Institute of Electrical and Electronics Engineers (IEEE) og Wi-Fi Alliance, som er fortørnede.

LTE-U blev bare sendt på gaden. Lige pludselig var den der.

Qualcomm har dog efterfølgende nærmest været nede på knæ og svoret over for de amerikanske telekommunikationsfirmaer, at Qualcomm ikke er ude på at gøre tilværelsen dårligere for hverken brugerne eller operatørerne, som baserer deres gesjæft på wifi. Qualcomm forsøger angiveligt også at ændre teknologien bag LTE-U, så den forstyrrer wifi-signaler i mindre grad.

Det skal ske gennem et system kaldet CSAT (Carrier Sense Adaptive Transmission). CSAT skal altså fungere som en sameksistensprotokol, der tvinger LTE-U-stationer til at udsætte deres transmissioner i bittesmå perioder for at gøre plads til, at wifi kan boltre sig på samme frekvens. Et princip, der også kaldes for duty cycling.

Problemet er blot, at de, der holder orden på spektrummet, og som planlægger disse perioder til henholdsvis LTE-U eller wifi, ikke er forpligtede i blandt andet USA til at give wifi et vindue, som er tilstrækkeligt stort nok til, at dets størrelse ikke går ud over signalet.

Alternativet er så at bruge en teknologi kaldet Licensed Assisted Access (LAA). Dens standard er en protokol, der også tager hensyn til gæster i spektrummet, der ikke er lige så høflige som wifi. LAA fungerer efter en standard kaldet 'listen before talk' (LBT).

»Det er ikke en perfekt løsning på det grundlæggende sameksistensproblem, men kritikerne af LTE-U siger, at LBT trods alt er at foretrække frem for Qualcomms plan,« skriver Networkworld i en analyse.

LBT er rent faktisk et lovkrav i Japan og her i Europa. Derfor har vi ikke udsigt til nogen konflikt mellem wifi og LTE-U på nuværende tidspunkt. Men vi kan indirekte blive påvirket af tvisten, eftersom netværksteknologien jo i høj grad bliver udviklet af de amerikanske teleproducenter, og de skæver til, hvordan forholdene og juraen er på deres hjemlige marked.

Her er det så også værd at se på en underliggende uenighed i grundkonflikten. Denne uenighed handler om en test af, hvor ringe wifi-signaler kan blive, hvis LTE-U kommer ind på linjen.

Anklager om dobbeltmoral

Testen er udformet af Wi-Fi Alliance, og særligt Qualcomm er rasende over dens udformning. Vreden knytter sig til testparameteret i form af målingen af et modtaget signal (RSSI). Det er en relativ måling af styrken af et radiosignals energi målt ved et trådløst netkort ( NIC).

Wi-Fi Alliance insisterer på, at testens RSSI-værdi skal måles ved mindst -82 dBm. DBm er en reel værdi ud fra signalets størrelse i forhold til 1mW (milliwatt).

Broadcom og andre spillere inden for wifi har endda foreslået at gå længere ned helt ned til -89 dBm. Andre, blandt andet Verizon og Qualcomm, står fast på, at testen skal foretages ved -72 dBm. For ifølge Qualcomm er -82 dBm en alt for skrap grænse, eftersom wifi, Bluetooth og ZigBee nødig går ned på værdier på under -62 dBm.

»Testplanen fra Wi-Fi Alliance er grundlæggende fordomsfuld over for LTE-U. Den seneste udgave af planen kræver, at LTE-U beskytter wifi hundrede gange bedre, end wifi kan beskytte LTE-U,« harcelerer Dean Brenner, Qualcomms seniordirektør for offentlige anliggender, i en pressemeddelelse.

Han anklager ligefrem Wi-Fi Alliance for at være ude på at blokere fordelene ved LTE-U både i forhold til forbrugerne og det ikke-licenserede spektrum, som jo ellers skal være åbnet for alle.

»Nøgleordet for det ikke-licenserede spektrum skulle jo ellers være grænseløs innovation, ikke beskyttelse af etablissementer,« siger Dean Brenner i pressemeddelelsen.

Netop det sidste opråb har fået et hav af kommentarer med på vejen i det amerikanske netværksmiljø. Blandt andet hos The Register, som peger på, at Dean Brenner må besidde en god portion selvironi, når han anklager andre for at vogte over det bestående, når Qualcomms nøgleinteresse er beskytte etablerede spillere som Verizon.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er altså ikke præcis sådan CSMA/CA virker.

WiFi lytter før der transmitteres, men hvis først WiFi senderen er startet på at sende en pakke, så sender den hele pakken, uagtet hvad der ellers sker.

Herudover, så mener jeg at det er et uvæsen at man overhovedet så meget som overvejer at lade teleselskaberne (som jo nok eller selv har rigeligt med frekvenser resten af verden ikke må bruge) nasse på de åbne bånd.

  • 2
  • 1

Øh, nasse på de åbne bånd...

Bare fordi teleselskaberne har betalt i dyre domme for nogle frekvenser betyder det vel ikke, at de skal udelukkes fra alle andre bånd.

Alle de selskaber der tjener styrtende på at sælge WiFi-udstyr til de licensfrie-bånd har altså ikke eneret på 2,4 GHz og 5 GHz. WiFi-alliancen kunne jo henvende sig til myndighederne, og købe sig til dedikerede frekvenser.

Så hvem er det lige der nasser?

Når det er sagt er jeg sådan set enig i, at man bør designe radioudstyr til størst mulig sameksistens, men WiFi er faktisk den største synder i 2,4 GHz - Aldrig har én teknologi sat sig så voldsomt på et af de licensfrie-bånd.

  • 2
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten