Ny minister spreder usandheder om Niels Bohr: Han var ateist
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny minister spreder usandheder om Niels Bohr: Han var ateist

De seneste dage har Danmarks nye uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V), der også er ordineret præst, brugt atomfysikeren og nobelprismodtageren Niels Bohr som et godt eksempel på, at man både kan være videnskabsmand og troende.

Henvisningen til Niels Bohr har ministeren brugt ved flere lejligheder, hvor han skulle forklare, hvordan han både kan tro på skabelsesberetningen og anerkende videnskaben. Senest brugte Esben Lunde Larsen henvisningen til Niels Bohr i et interview i Aftenshowet, hvor han argumenterede for, at tro og videnskab ikke var to uforegnelige størrelser:

»Tag Niels Bohr som eksempel. Han troede på Gud og var en af Danmarks allerfremmeste videnskabsfolk,« siger ministeren.

Men Niels Bohr var faktisk ateist. Han meldte sig ud af den lutheranske kirke, som han var født ind i. I stedet fordybede han sig i Søren Kirkegaards skrifter og tog afstand fra alle religioner, der baserede deres lære på åbenbaringer. Det fremgår af flere skriftlige kilder om Niels Bohrs liv, og direktør for Niels Bohr Arkivet i København, Finn Aaserud, er enig.

»Jeg ved slet ikke, hvor ministeren har det fra. At kalde Bohr troende er meget, meget misvisende,« lyder det fra direktøren.

Ifølge Finn Aaserud meldte Niels Bohr sig netop ud af folkekirken som 27-årig i påsken 1912. Det skete samtidig med, at Titanic forliste. På det tidspunkt var Niels Bohr i Edinburgh, hvor en præst udtalte, at det var Guds mening, at skibet forliste. Og det blev Niels Bohr for meget.

»Her var hans holdning meget klar. Selv præster måtte forstå, at Gud altså ikke kunne være herre over, om det skib forliste eller ej,« siger Finn Aaserud, der mener, at Niels Bohr var ateist, selvom Bohr aldrig selv brugte det ord.

Læs også: Videnskab handler ikke om tro

Det har ikke været muligt for Ingeniøren at få en kommentar fra uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V), der dog har lovet at vende tilbage inden for en uges tid med uddybende svar om sin opfattelse af religion og videnskab. Illustration: Pressefoto

En dør på klem for noget større

Niels Bohrs far Christian Bohr var heller ikke medlem af kirken. Hans far og mor blev heller ikke gift i kirken, men på rådhuset, og broderen Harald meldte sig også ud af kirken kort før sit bryllup.

»Niels Bohr havde en krise efter sin konfirmation, hvor han i løbet af kort tid kom til den konklusion, at religionen var uden betydning. Den kunne ikke bevises, og havde derfor ingen mening,« siger Finn Aaserud, der i øvrigt fortæller, at Niels Bohr brugte utallige brevvekslinger med sin svigermor for at forklare sin afstandstagen fra religionen.

Generelt var Niels Bohr helt åben for, at andre mennesker – også videnskabsfolk – kunne være religiøse, men han var ikke bange for at kaste sig ud i diskussioner med dem, især i Videnskabernes Selskab. Flere skriftlige kilder peger også på, at Niels Bohr i nogle tilfælde fandt religionen direkte skadelig.

Niels Bohr kastede sig også ud i religiøse diskussioner med blandt andre kollegaen Albert Einstein, især i midten af 1920’erne i den berømte kvanteteoretiske diskussion om, hvorvidt gud spiller med terninger.

»Bohr mente ikke, at man kunne sige noget som helst om, hvad Gud gør eller ikke gør. En mulig Gud ville i Bohrs optik være uden for vores rækkevidde og forståelse, og derfor kunne vi mennesker heller ikke sige noget om ham. Dermed holder han en dør på klem for, at der kan være noget større, som vi ikke forstår, en mulig guddommelighed. Men det er ikke noget, som man kan finde særligt meget om i de skriftlige kilder,« siger Finn Aaserud.

Minister: Tro har ingen plads i videnskaben

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen, der dog har lovet at vende tilbage inden for en uges tid, hvor han så vil svare mere uddybende om sin opfattelse af religion og videnskab.

I et interview med Videnskab.dk svarer han dog tilbage på en del af den kritik, som især religionshistorikere har rettet mod hans udtalelser om, at religion og videnskab er forenelige størrelser.

Over for Videnskab.dk understreger han nu, at han ikke er kreationist, og at den videnskabelige forklaring på livets opståen er et faktum:

»Når det gælder Jordens tilblivelse, så er det min opfattelse, at man sagtens kan tro, at en skabende Gud kan være ophavet hertil. Det er tro – ikke en videnskabelig dokumenteret påstand. At der så har fundet mekanistiske processer sted igennem millioner af år, hvor stjerner, planeter og levende væsener har udviklet sig, ja det er videnskabeligt bevist og et faktum,« skriver Esben Lunde Larsen til Videnskab.dk i en e-mail.

»Viden er det, man ved, mens tro er det, man tror. De skal holdes adskilte, og tro har ikke en plads i videnskaben, men det udelukker ikke for mig, at man tror på noget, man ikke ved noget om; Gud eller kærlighed for eksempel,« siger Esben Lunde Larsen, der også tidligere har været i medierne med kontroversielle udtalelser, blandt andet i slutningen af januar, hvor han sammenlignede præsten Per Ramsdal med en serieforbryder.

Per Ramsdal fra Sydhavns Sogn sagde nemlig offentligt, at han ikke troede på, at Jesus i fysisk forstand var genopstået fra de døde.

»Det svarer til, at en jurist aflægger juristløftet, men er serieforbryder efter arbejdstid. Det går bare ikke,« lød det fra Esben Lunde Larsen, der fandt det dybt bekymrende og kaldte Per Ramsdal for fuldstændig utroværdig og krævede ham fyret.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Problemet med Esben er sådan set ikke at han er religiøs men at han intet ved om videnskab. Når han på TV kan tale i tåger om at det da godt kan være aber er kondenseret ud fra molekyler befinder han sig på et håbløst niveau. Jeg har en Iransk kollega som da han hørte om en teolog uddannet videnskabs minister begyndte at grine og sagde, selv i Iran har de ikke gjort sådan siden tiden lige efter revolutionen. Idag udnævner man typisk en dekan fra et universitet eller ligende.

  • 62
  • 3

Samtidig (omtrent) med Bohrs reaktion på Titanic var der en præst i Harboøre, der ved begravelse af druknede fiskere tordnede mod det syndige liv de havde ført.
Hundehovederne beholdt ham som præst.
Folk er forskellige.

  • 20
  • 7

Lad dog den mand beholde sin primitive tro i fred.

Så længe det ikke påvirker hans arbejde.

Kan skosælgeren være katolik og sælge sko til muslimer, selvfølgelig.
Kan jøden låne penge til den græsk-ortodokse, naturligvis.

Kan en kristen minister lade forskere forske i molekyler, atomer og neutroner i fred uden at blande sig, ja selvfølgelig, især hvis han ikke selv ved noget om det.

  • 7
  • 33

Kunne det være han tænkte på H.C. Ørsted?

»Tag [H.C. Ørsted] som eksempel. Han troede på Gud og var en af Danmarks allerfremmeste videnskabsfolk,«

  • 21
  • 1

Der er en vandrehistorie om Niels Bohr. Den går på, at da NB opdagede, at elektronerne sprang fra skal til skal uden at 'eksistere' mellem skallerne, begyndte han at tro på en gud. Det er nok der, ELL har sin kilde.
Nogen, der ved, om historien har noget på sig?

  • 2
  • 2

Kan en kristen minister lade forskere forske i molekyler, atomer og neutroner i fred uden at blande sig, ja selvfølgelig, især hvis han ikke selv ved noget om det.

Ja, det er vel i sin orden.

Så derfor ved jeg slet ikke hvad vi har ministre for.
Den ene 'ministerrokade' afløser jo den anden, så enten er disse ministre omnisciente (hvilket jeg tvivler stærkt på), eller også er det flintrende ligemeget om en minister ved noget som helst om det område han er minister for.

Det er det sidste, som jeg finder underligt.

  • 18
  • 0

I interviewet i Jyllands-Posten nævner Esben Lunde Larsen i samme sætning Bohr og Einstein som eksempler på videnskabsfolk, der er religiøse.

Sidstnævnte er nu heller ikke noget godt valg til at underbygge pointen, da Einstein heller ikke troede på en personlig gud. Det ville heller ikke være nemt, når man var så stærk en determinist, som Einstein var.

Einstein var dog næppe ateist i traditionel forstand, men mere agnostiker eller pantheist.

  • 28
  • 0

Han er vel ikke blevet videnskabsminister bare for at lade videnskabsfolk være i fred? Han skal være der for at tale videnskabens sag i politik, og hvis han ikke ved hvad videnskab går ud på, og ikke sætter dens troværdighed meget højere end religionens, så tvivler jeg på at han på tilstrækkelig vis kan arbejde for videnskaben.

  • 43
  • 2

"Bohr mente ikke, at man kunne sige noget som helst om, hvad Gud gør eller ikke gør. En mulig Gud ville i Bohrs optik være uden for vores rækkevidde og forståelse, og derfor kunne vi mennesker heller ikke sige noget om ham. Dermed holder han en dør på klem for, at der kan være noget større, som vi ikke forstår, en mulig guddommelighed."

Gør dette udsagn ham ikke til agnostiker? I skriver selv at han aldrig selv kaldte sig ateist.

Det er hvad jeg får ud af det som Finn Aaserud siger.

Og så er det noget relativt nyt at en minister udsættes for en gigantisk shitstorm hvis han kommer til at sige noget der viser sig at være forkert. Det er naturligvis uheldigt, men kom nu! Vent nu og se hvilken politik han vil føre. Er det ikke første gang vi har en videnskabsminister der har en phd grad? Vi har tidligere haft en uddannelses/forskninsministre der ikke engang havde gennemført en videregående uddannelse.

  • 19
  • 12

Han er vel ikke blevet videnskabsminister bare for at lade videnskabsfolk være i fred? Han skal være der for at tale videnskabens sag i politik, og hvis han ikke ved hvad videnskab går ud på, og ikke sætter dens troværdighed meget højere end religionens, så tvivler jeg på at han på tilstrækkelig vis kan arbejde for videnskaben

Uden i øvrigt at tage stilling til forholdet mellem videnskab og religion (ud over at lægge kortene på bordet og erklære mig som halv-militant ateist). En vis faglig indsigt er nødvendig (selvom den dybe faglighed vel også ligger i embedsværket) men er det, nødvendigvis og pr definition, bedst, at have en "indefra" et givet fagområde som minister? En minister skal vel både kunne tale sit områdes sag OG tage hensyn til dets placering i det samlede billede?

Fx er jeg ikke overbevist om, at en general er den bedste forsvarsminister, at en bankdirektør er den bedste erhvervsminister og at en landmand er den bedste landbrugsminister (selvom det vist hedder noget mere pop-smart nu).

/Bo

  • 12
  • 0

Mens i står og kigger på den ene hånd, så misser i hvad den anden laver. Det er et klassisk tryllekunst trix.

Videnskabs ministeren er måske ikke helt den vigtigste minister at bruge sin tid på. Vi har samfundsproblemer på områder som miljø, energi, terror(illusion), penge system, osv osv. Om han tror på trolde, feer eller jomfrufødsel er vel lidt lige meget, når den post ikke tidligere har haft noget nævneværdigt at skulle have sagt om noget som helst i relation til området.

  • 10
  • 7

I stedet fordybede han sig i Søren Kirkegaards skrifter ...

Kierkegaard er absolut en interessant eksistensfilosof, men han var altså dybt religiøs. Omend kritisk overfor kirken som institution.

  • 12
  • 0

I Richard Dawkins' bog - The God Delusion redegør han meget godt for Einsteins og Hawkings (og andres) brug af ordet gud. Jeg formoder det er i samme forstand Bohr kan have brugt det.

Der menes ikke en skabende gud, men mere gud som synonym med naturen.
Hvis man læser ytringerne i kontekst står det helt klart, at det er i betydningen af naturen. Desværre elsker de religiøse at tage ordet ud af kontekst og lade som om disse lysende videnskabsmænd står på deres side. I Hawkings tilfælde er det eksra soleklart. Han har ved mange lejligheder understreget, at der ikke er brug for en gud-hypotese til at forklare naturen. Man kan sige, at det er uansvarligt af disse videnskabsmænd, at bruge ordet gud i denne sammenhæng, da det er indlysende at det vil blive misbrugt - senest af vores videnskabsminister.

  • 20
  • 0

Problemet med Esben er sådan set ikke at han er religiøs men at han intet ved om videnskab.

Som PHK fremførte på sin blog i går (ja! - det var den dag jeg var enig med PHK ;-)) så har ministeren en ph.d. hvilket i høj grad kvalificerer ham til at vide noget om det embede han skal bestride.

Det er useriøst at forlange at en videnskabsminister skal have en kandidatgrad i kvantefysik, molekulærbiologi OG socialpsykologi [indsæt selv +20 andre fagområder] for at kunne bestride sin stilling udfra en faglig funderet base.

vh
Tomas
"Militant ateist"

  • 9
  • 5

Det er vel i bund og grund kun det enkelte menneske, der - måske - véd med sig selv, hvad han eller hun tror på? Det synes jeg ikke, man skal overlade til en eller anden teolog, imam, what ever ... at bestemme.

Personligt er jeg ateist, men jeg har læst hele biblen i et kulturhistorisk lys, og jeg interesserer mig for filosofi.

Derfor opponerer jeg mod Finn Aaserud's udtalelser. At Bohr melder sig ud af folkekirken, undsiger en styrende gud og kaster sig over Kierkegaard, er altså ikke noget indicium på at Bohr skulle være ateist. Nærmest tværtimod. Læs f.eks. om 'kristen eksistentialisme' på Wiki:
https://da.wikipedia.org/wiki/Kristen_eksi...

PS: Men jeg læste et sted, at den nye minister ville komme med et responsum om nogle dage, på hans holdninger til religion versus videnskab. ... Er han pave eller politiker?

  • 5
  • 2

Skulle lige til at skrive det samme som Rolf Andersen....

Det er en fejl i artiklen, at man er "ateist" fordi man meldte sig ud af folkekirken.
Denne sammenhæng der insinueres her findes altså ikke.

Mange oprigtigt troende kristne er ikke medlem af folkekirken - mange meldte sig ud i protest mod påtvungne homovielser - der påtvinger præster at vie homoseksuelle - uanset dennes ståsted i forhold til bibelen.

Jeg er ikke gået ind på - hvorvidt Niels Bohr er ateist eller ej - har aldrig snakket med ham.
Der går endda historier om, at Darwin omvendte sig til troen på en skabende Gud - kort før hans død. Men jeg har aldrig snakket med Darwin heller - så det kan jeg dybest set ikke bekræfte endegyldigt.

-Lorenz

  • 4
  • 3

Aaserud, der har skrevet bøger om Niels Bohr, mener Bohr var ateist (hvilket også er konklusionen fra mange andre, der har skrevet om manden). Men det er altså ikke, bare fordi han melder sig ud af folkekirken. Han frasiger sig religion generelt, men hvad Aaserud også sagde til mig var flg. "Bohr har ganske vist aldrig brugt ordet ateist om sig selv, men det tror jeg mere handler om, at han aldrig havde behov for at sige det. Men det betyder jo ikke, at han ikke var det".
Men som jeg skriver, så holdt han døren på klem for, at der var noget større. Men derfra og så til at tro på det kan jo være langt - måske helt ud på de berømte 70.000 favne vand, som Kirkegaard jo benævnte det. Og i den optik er det jo interessant, at Bohr faktisk følte sig fattigere end Kirkegaard. I et af sine breve skrev han (Taget fra Aaseruds egen bog): “I, who do not feel in any way united with, and even less, bound to a God, and therefore am also much poorer [than Kierkegaard], would say that the good [is] the overall lofty goal, as only by being good [can one] judge according to worth and right.”"

  • 8
  • 0

Det er muligt.

Men hvis man lige har været en tur gennem vridemaskinen på grund af en enkelt uigennemtænkt udtalelse, vil man nok godt være sikker på sine formuleringer inden man udtaler sig igen...

  • 5
  • 1

Det står såmænd i Thomas Djursings artikel ovenfor:

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen, der dog har lovet at vende tilbage inden for en uges tid, hvor han så vil svare mere uddybende om sin opfattelse af religion og videnskab.

Ja, der er underligt, at en ph.d. i teologi skal bruge en hel uge på at formulere et svar på sit syn på forholdet mellem religion og videnskab.

Han burde være skarp nok til at lade være med at komme med uigennemtænkte udtalelser på lige netop sit eget fagområde - både uddannelsesmæssigt og politisk. Specielt når statsministeren åbenbart mener, at han er skarp nok til at være minister.

  • 6
  • 3

Ingeniøren er da vist ikke meget bedre når det kommer til at sprede usandheder.
Først påstår I at Esben Lunde Larsen sammenlignede præsten Per Ramsdal med en seriemorder. Men senere i samme artikel citerer i ham blot for at kalde Per Ramsdal lige så utroværdig som en jurist der aflægger juristløftet, men er serieforbryder efter arbejdstid.
Han sammenlignede altså aldrig Per Ramsdal med en seriemorder, men sagde blot at hans troværdighed var lige så lav som en en jurist der aflægger juristløftet, men er serieforbryder efter arbejdstid.
En serieforbryder er ikke nødvendigvis seriemorder, eller morder i det hele taget for en sags skyld. Han påstod heller aldrig at Per Ramsdal er forbyder, men at hans troværdighed er lige så lav som en jurist der også er serieforbryder.

...siger Esben Lunde Larsen, der også tidligere har været i medierne med kontroversielle udtalelser, blandt andet i slutningen af januar, hvor han sammenlignede præsten Per Ramsdal med en seriemorder.

Per Ramsdal fra Sydhavns Sogn sagde nemlig offentligt, at han ikke troede på, at Jesus i fysisk forstand var genopstået fra de døde.

»Det svarer til, at en jurist aflægger juristløftet, men er serieforbryder efter arbejdstid. Det går bare ikke,« lød det fra Esben Lunde Larsen, der fandt det dybt bekymrende og kaldte Per Ramsdal for fuldstændig utroværdig og krævede ham fyret.

  • 6
  • 5

Hmm - så 'fra forskning til faktura' har altså ingen påvirkning haft på vilkår for den frie forskning?

Synes jeg hører noget andet her hvor jeg er...

Det er også rigtigt. Sander har selvfølgelig ødelagt rigtig meget, med det ene tiltag alene. Generelt er der altså ikke meget kød på det ministerium. Det er på mange områder at sammenligne med kirkeministeriet. Det er ikke det samme, som at man ikke bør holde øje med manden. Man bør altid blive nervøs, når der er en ny Homer Simpsons der indtager kontrolrummet. Og det er også fint at man følger med, MEN...

Min pointe var at vi måske skulle bruge krudtet på vigtigere ting, end om videnskabsministeren tror på den ene eller den andet udokumenterede fortælling. At han uinformeret og fejlagtigt vrøvler løs om afdøde videnskabelige notabiliteters religiøse tilhørsforhold, bør ikke give anledning til at højt intelligente mennesker spilder meget af deres tid på at mene noget om det.

  • 2
  • 4

Det kan vel ikke være værre at have en kristen minister end alle de radikale forgængere, der har troet på Marx, franske oplysningsfilosoffer og på disses forgænger Sokrates, der i åbenbar modstrid med virkeligheden lærte, at man kan skabe gode mennesker ved at undervise i godhed.

  • 3
  • 12

Bohr var ikke ateist, men agnostiker! Det burde være overskriften!
Det fremgår da vist også af citaterne længere ned under overskriften "En dør på klem."
I forlængelse af omtalen af Titanic-katastrofen er det iøvrigt, at Bohr direkte skriver: "at der er mere i verden end mennesker kan forstå". Bohr var netop ikke reduktionist, hverken i naturvidenskabelig sammenhæng eller når talen kom ind på, at ikke alt kan omfattes af naturvidenskabelig beskrivelse. Og det er også en konsekvens af hans tydning af situationen i kvantefysikken.

  • 4
  • 0

Troede at vi med Helge Sander havde set bunden af hvad Venstre turde indsætte som videnskabs-minister. Men Espen Lunde Larsen ser ud til at have overhalet Sander nedenom.

Nu udpeges Venstre-ministre jo ikke med afsæt i viden, indsigt eller alm. intelligens. Her er det eneste der tæller, at man er loyal overfor alfahannen. Det tæller jo også, at Lunde Larsen anses for at være en - øh - belæst? mand. Han har skrevet en pH.d., og det da altid en hel del mere end Inger Støjberg, der kun har skrevet om Sussi og Leo.

  • 8
  • 7

En gang imellem savner jeg lidt indsigt i videnskabshistorien, herunder en erkendelse af, at langt de fleste store videnskabsfolk historisk set var dybt troende, og brugte videnskaben til at beskrive og derved ære guds værk. Man ser også ofte en fejlagtig tildeling af rollen som hhv. skurken, religiøse forskere som med deres hypoteser tog fejl og heltene - de "ikke religiøse" som fik ret - her er Darwin et fint eksempel, for han var religiøs hele sit liv, men var godt klar over hvor kontroversielle hans teorier var. Stephen Jay Gould har i sine utallige essays mange gode eksempler på den slags historier om videnskabens (ufortjente) skurke og helte. Man skal også huske at skelne mellem den individuelle religiøsitet og kirken, som historisk har reageret endog meget voldsomt når videnskabelige teorier har truet kirkens doktriner.

Det hele er i bund og grund et spørgsmål om, hvorvidt ministeren vælger at indtage en doktrinær holdning til videnskaben, eller blot forbeholder sig retten til at være troende, "selv som" videnskabsminister.

Jeg skal understrege at jeg selv er ateist med en dybtfølt skepsis overfor tro i enhver afskygning, og derfor også en skepsis overfor udnævnelsen, som man i værste fald kan frygte kun handler om at tækkes en bestemt vælgergruppe, og med den risiko for uhensigtsmæssige beslutninger det kan indebære. Hans reaktion på en præst, som udtalte at han ikke troede på at Jesus bogstaveligt genopstod, er nok en indikation.

  • 10
  • 2

Jeg har fulgt denne debat både nu og den tidligere, og fatter ikke ret meget af udsagnene.
Der er så mange spændende ting vi ikke ved endnu om universet, og vi vil forhåbentligt stadig blive klogere. Tænk på pariserforsøget, det bliver nok også løst en dag.
Men mange af de udgydelser der findes her er lige så ubegavede som Gagarin, der efter sin første rumtur sagde, at gud ikke eksisterede, for han havde ikke set ham.
Nogle mennesker tror,. at vi blev skabt af gud for 6000 år siden eller tror på kreationismen , lad dem forblive i mørket. Jeg ser for mig en langskægget gud der smilende maler striber på en zebra, det er næppe sket.
Men når ingeniører påstår vi kan regne os til alt - tja hvad er kvadratroden af "alt det vi ikke ved", så er den manglende viden alt for åbenlys. Det handler ikke om tro. Løft lige debatten!
Hilsen fra den gamle ingeniør.

  • 10
  • 4

@Niel Abildgaard
Titanic gik ned april 1912.
Den begravelse du omtaler fandt sted 1897.
Præsten tordnede mod de af de druknede, der ikke havde været troende -ikke de troende.
Præsten hed forøvrigt Carl Julius Moe og virkede som præst i Harboøre fra 1877 til 1885.
Han blev kaldt til for at afholde begravelsen i 1897, men hvor han til dagligt virkede andet sted.

N.B.: er ikke troende som Carl Julius Moe, men at kalde hans menighed for "Hundehoveder" er uværdigt og krænkende.

  • 13
  • 1

Så vidt jeg ved, har ingen Niels Bohr-biografer været opmærksom på, at Bohr gik til Martinus-foredrag, når Martinus talte om den atomare verden. Hvad han har fået ud af det, er svært at sige, for der jo et stykke vej fra Martinus' verdensbillede til atomfysik. Men selvfølgelig svarer det måske lidt til at gå i biografen for at slappe af og lade sig underholde, men havde han opfattet foredragene som det rene vrøvl, var han nok ikke mødt op. Så han var da ikke helt immun over for åndelige emner.

Martinus (1890-1981) fremlagde et panteistisk verdensbillede, hvor Gud er det eneste, der eksisterer. Videnskaben laver derfor ikke andet end at undersøge Gud. (I øvrigt et verdensbillede, der giver både darwinister og kreationister ret - i noget).

  • 5
  • 0

En gang imellem savner jeg lidt indsigt i videnskabshistorien, herunder en erkendelse af, at langt de fleste store videnskabsfolk historisk set var dybt troende, og brugte videnskaben til at beskrive og derved ære guds værk.

Dét er du nød til at se i sammenhæng med den tid: Laplace (den franske matematiker) udtalte fx på et tidspunkt, at han ikke behøvedes en gud til at forklare ham hvordan verden hang sammen.
Det var mig bekendt tæt på at koste ham hovedet.

  • 7
  • 0

Isaac Newton, James Clerk Maxwell, Galileo, Descartes, Bruno, Faraday, Heisenberg, Kelvin, Planck, Copernicus, Pascal, Kepler, Volta var udtrykte kristne.
Schrödinger, Oppenheimer og Tesla havde åndelig tro. Einstein var en slags panteist men var også jøde som jo har et lidt anspændt forhold til Jesus :-)
Det er en hæderlig liste så ja det kan man sagtens og de bedste er ofte kristne. Jeg er også.

  • 5
  • 10

Gør dette udsagn ham ikke til agnostiker?

Jo, men Agnosticisme drejer sig ikke om troen på gud, men drejer sig om viden.
Så man kan være:
Agnostisk Teist; En der tror på gud, men ikke påstår at vide gud virkelig findes. Moderate religiøse.
Agnostisk Ateist; En der ikke tror på guder, men ikke påstår at vide at guder(hvad det så end er) ikke findes. Alle skeptiske videnskabsfolk, der ikke lider af fantasier om usynlige venner.
Gnostisk Teist; En der ikke bare tror på gud, men påstår at vide gud virkelig findes. Ekstremister.
Gnostisk Ateist; En der påstår, at der ikke findes guder(hvad det så end er).

  • 10
  • 0

Man "tror" vel, indtil videre, at han ikke er en dygtig minister for området? Er den "viden"skabelige tilgang ikke at vente på et solidt beslutningsgrundlag inden dommen falder?..

  • 2
  • 2

Niels Bohr vil jeg lade ligge, men Niels Bohr instituttet har den 43 årige professor i astrofysik Johan Uldall Fynbo, som i Kristeligt Dagblad fra i går fortæller, at han er troende kristen og ikke finder, at tro og videnskab står i modsætning til hinanden. "Det er to forskellige dimensioner af eksistensen, men ikke dimensioner, der udelukker hinanden". Og det har han ret i. Man skal være ualmindelig åndelig smalsporet for at påstå dette. At vi nu har fået en videnskabsminister, der åbenlyst vedkender sin tro, hilser jeg med glæde, og jeg finder ingen grund til at klandre ham for det. Han har taget sin teologiske embedseksamen, og teologi er en videnskab. Den har den fordel, at den bedre kan forene de andre forskningsgrupper.

Jeg er selv ingeniør, men også præst og har forøvrigt viet mange ingeniører, og jeg ved, at flere af dem beder aftenbøn. I får ingen navne eller cpr numre på dem, og så kan man - om man vil også kalde dette for en lodret løgn, men her må man altså tro på mig.

Jeg finder den verserende hetz beskæmmende. Forøvrigt har der været flere teologer på tinge. F.eks. var præsten Orla Møller justitsminister, blot nævnt i forbifarten.

  • 11
  • 7

teologi er en videnskab.

Teologi er speciel derved, at den forsøger at udrede hvordan troens disciple ifølge skrifterne bør forholde sig til deres guddom (en fantasifigur).
Teologien er således kun af umiddelbar værdi, hvis man abonnere på den tro som teologien vedrører.
Herved adskiller den sig fra videnskaberne, der gerne skulle producere objektiv viden af værdi for alle mennesker uanset deres trosforhold.

Så nej teologien er ingen videnskab, uanset hvor meget den så prøver at gnide sig op og ned af videnskaberne på universitetet. Det er en perversitet at have et teologisk fakultet på et universitet uanset universitets historie.
Hvordan de troen ønsker at dyrker deres fantasifoster må de selv ligge og rode med. Det er ikke samfundets og universtietes opgave at blande sig i det.

Religionshistorie er derimod en videnskab.

  • 5
  • 2

"Viden er det, man ved, mens tro er det, man tror. De skal holdes adskilte, og tro har ikke en plads i videnskaben, men det udelukker ikke for mig, at man tror på noget, man ikke ved noget om"

Godt så. Det må jo så være det endelige dødsstød til hypoteseforskningen. Det var sgu da også på tide.

Men bare rolig venner. Når Søren Gade har reddet stormen af med Irak løgnene, og han skal have sin ministerpost, så er Esben allerede udvalgt til at ryge ud i rokaden.

  • 2
  • 2

og teologi er en videnskab

Det er det måske de facto, men det er jo rent historisk betinget.
Som det ses af denne tråd og den før, er vi mange, der ganske enkelt ikke længere er enige i, at teologi er videnskab.

Det handler ikke om, at teologer generelt ikke kan bestride en ministerpost, men om netop videnskabsministeriet kan bestrides af en person, der fjumrer rundt i skabelseshistorien og tilsyneladende manglende indsigt videnskab generelt.

Og der udtrykkes generel usikkerhed om ministeren evner at repræsentere den danske videnskab.
Der er ikke tale om en hetz eller personforfølgelse, men blot udtalt bekymring over denne ministerudnævnelse.
Som i øvrigt lugter langt væk af at hente nogle af de stemmer, der normalt "spildes" på Kristendemokraterne.

Er alt dette til fordel for forskning i Danmark ?
Jeg tænker: Næppe, nok tværtom!

Er det så rimeligt at protestere?
Ja, så absolut !

  • 5
  • 4

Det er spændende at der er flere måder at nuancere begrebet (a)gnostiker/(a)teist på. Men er det ikke den almindelige opfattelse at når ateist står alene så mener man det du kalder "gnostisk ateist" men når agnostiker står alene mener man en "agnostisk ateist"? Det kan opslag i ordbogen nedenfor bekræfte. Så hvis vi skal bruge de nuancerede begreber er det problematisk at det ikke er specificeret at Bohr var agnostisk ateist. Hermed er Ing.dk -med deres egen nedladende retorik- i færd med at sprede usandheder.

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religi...

  • 3
  • 2

Først tillykke til Thomas Djursing med det nye samarbejde:
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/dan...
Det bliver spændende at se hvad det kan udvikle sig til for man har ikke kunnet undgå at lægge mærke til at de 2 medier på visse punkter efterhånden minder mere og mere om hinanden!

Der er ikke tale om en hetz eller personforfølgelse, men blot udtalt bekymring over denne ministerudnævnelse.

Med denne tredie artikel i Ingeniøren synes jeg faktisk at man tager skridtet fra mobning til hetz hvilket også ses af at historien fandt vej til Ekstrabladet som aldrig misser en chance for en hetz mod borgerlige politikere!
Set fra borgerlig side forekommer denne ophidselse forståelig nok som udtryk for frygten hos institutioner, medier og ansatte for at blive vækket af deres tornerosesøvn og risikere at blive udsat for konkurrence?

Jeg synes bare ikke at den gang insektkopulation om hvad videnskabsmænd må have troet for 100 år siden hører til i Ingeniøren og jeg synes ligesom denne læserbrevsskribent at ministeren kunne have fortjent en betydelig mere seriøs modtagelse, og formentlig også ville have fået det hvis regeringen havde haft en anden farve:
http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE7...

  • 4
  • 9

Da Martinus holdt foredrag om 'Atomernes mikroverden' i en til bristepunktet fyldt foredragssal i Studenterforeningen, sad Niels Bohr på første række, NB havde sommerhus på nabogrund til Martinus Center N Sjælland, som det senere er blevet en del af.
Begrebet guddom, har Bohr tydeligvis fra Martinus og er af matematisk art, modsat det følelses-prægede gud.
I indledningen til M's hovedværk er det meget grundigt understreget,
at det absolut ikke er for troende, men for matematikere der selv kan/vil regne tingene efter.
S. Kierkegaard var ligesom Martinus bevidst i sin egen udødelighed,
og ligeså Walter Russell der benævner NB som 'the brave young dane' i NY Times 1830 dog med fokus på hans begrænsning.
Nej, en ærlig forsker er nok en bedre betegnelse end ateist.

  • 3
  • 0

Problemet er jo ikke at videnskabsministeren er teolog og erklæret kristen, men at han i ét af de første interviews som minister udtaler sig på en måde, der er betænkelig tæt på kreationisme. Man kan godt være kristen og videnskabsminister, men i Danmark vil det næppe være gangbart at være kreationist og videnskabsminister.

At han så også har en noget løsagtig omgang med videnskabshistorien og henviser til både Bohr og Einstein som eksempler på videnskabsfolk, der også er religiøse, når begge de nævnte herrer i flere tilfælde på skrift har udvist stor skepsis over for traditionel religionsudøvelse - uden at de måske direkte kan betegnes som ateister - styrker ikke ligefrem hans troværdighed som videnskabsminister.

  • 6
  • 1

skabte Gud himlen og jorden. - Står der i den allerførste sætning i den bibel jeg har stående på hylden, og hvis indhold ifølge en del debatører her er det rene vrøvl. - "I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden". -
I "big-bang" teorien som jo er relativt ny, og ikke var almindeligt udbredt fx da jeg var skoledreng, og de fleste troede at universet altid havde eksisteret, forestiller man sig at tiden, rummet og masse skabes i én stor eksplosiv "hændelse" hvor tiden begynder, masse opstår ved Higgs partiklers mellemkomst og rummet begynder at udvide sig.

Formuleret på en lidt anden måde: I begyndelsen opstod tiden, rummet og massen. -

Da egentligt slet ikke så tosset formuleret af dem der engang skrev den sætning i biblen;) - En vis form for indsigt og forståelse for at altings oprindelse i tid, rum og masse synes at have været til stede længe før man ad videnskabelig vej har kunnet sandsynliggøre det. :)

  • 1
  • 6

Michael Böss, lektor ved AU skriver:
"Der er mange, deriblandt folk fra de akademiske miljøer, der mener, at det er uforeneligt med at være videnskabsminister. Ud over det uhyrlige i opfattelsen af, at der skulle være nogen modsætning mellem kristen tro og et videnskabeligt verdensbillede, må man rystes over at høre den opfattelse udtrykt, at en minister skal kunne testes for sin livsanskuelse. Dertil kommer den fordomsfuldhed og uvidenhed, som kommentarerne er udtryk for."
http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE7...

  • 4
  • 5

I begyndelsen...
skabte Gud himlen og jorden

Formuleret på en lidt anden måde: I begyndelsen opstod tiden, rummet og massen. -

Da egentligt slet ikke så tosset formuleret af dem der engang skrev den sætning i biblen;)

Ja og sjovt nok er det i alle de religioners forskellige skabelsemyter sådan, at noget at det første der sker er, at himmel og jord skabes.

Men det ville dælme også være mærkeligt hvis skabelsesmyten var sidst i det gamle testamente, således at det sluttede med
"Efter alle disse begivenheder skabte gud himmelen og jorden, hvor begivehederen fandt sted"!

Mennesker af ler og kvinder af ribben. Ja de havde sgu virkelig indsigt og forståelse.
Men de var bronzealder mennesker. De havde ikke den viden vi har idag. Hvad skulle de gribe til andet end myter.

  • 10
  • 0

Nu skal vi huske hvem der har placeret Esben på posten, det er nemlig ikke ham selv. Ministerfordelingen foretages af Løkke og få andre. Og det var genialt at placere en stærkt troende mand på videnskabs-taburetten.

Vent! Inden i kommer med faklerne, så læs hvorfor jeg mener det:

Først og fremmest er det et politisk svagt embede. Toppen er decentraliseret til universiteterne. SU'en er alligevel skatteministeriet, og forskningsmidlerne kommer fra EU. Folkeskolen er heller ikke mærkbart på kanten af Esbens tro. Han kan derfor ikke lave så meget ballade i den position.

Til gengæld er det en åbenlys situation at angribe for oppositionen, men enormt farlig. Man kommer til at virke elitær og træde en stor del af befolkningen over tæerne. Medierne bruger tid på hans tro i stedet for at fokusere på noget mere farligt (fx. hvorfor DF ikke har sat noget tydeligt præg på dagsordenen, selvom de andre blå partier allerede har sat fodspor; prisen for Pia som formand?) Esben giver derfor Løkke arbejdsro til at få samlet blå blok om et fælles udspil, hvilket er en meget svær opgave med så markante krav der er kommet fra de forskellige partier under valgkampen.

Esben er derfor den helt rigtige mand på posten. For Løkke.

  • 7
  • 0

>> Jens Olsen: Jamen det er jo netop det;) - Jeg må have formulere mig forkert. - I mange år var det en naturvidenskabelig opfattelse at universet ikke havde nogen begyndelse, og at dets udstrækning var uendeligt. - Det er da lidt "grineren" som de unge ville sige, at biblen på det punkt har fået ret af en velunderbygget naturvidenskabelig teori der fastslår at der er en begyndelse.
Ikke at jeg er kreationist, jeg er vel blot omtrent lige så kristen som videnskabsministeren, men/og jeg synes det ville klæde de forstokkede og i bogstavelig forstand åndsforladte ateister der synes at være i overtal her, at anlægge en mere ydmyg tilgang til mange tusind års menneskelig tænkning uanset om den har en religiøs baggrund eller ej. - Sandheden om alting findes næppe i biblen, men nok heller ikke i en iPhone 6. Religiøse skrifter tager fejl, men de gør naturvidenskaben dælme også med jævne mellemrum.

  • 2
  • 4

Niels bor var sku nok ikke ateist han var nok det man betegner agnostiker. Jeg kan intet finde frem om at han skulle afvise en eksistens af en gud. Ej men altså minimum må da være at journalisten lige undersøger hvad er Niels Bohr er og ikke er, før han postulere et eller andet. Men det er så rigtigt nok at Niels Bohr ikke giver til udtryk hvorvidt han tror på skabelses beretningen.

  • 0
  • 5

Havde Niels Bohr gjort klart at han var ateist, havde han samtidig udtrykt at han havde svært ved at tænke rationelt, eller bare havde mangel på viden om hvad ateisme vil sige.

  • 0
  • 6

Foreskellen mellem ateister og agnostikere er vel et spørgsmål om tro og viden. Mens ateisten tror, så bygger agnostikeren sin holdning på viden. Eller har jeg misforstået noget?

  • 0
  • 6

Teister hævder at der eksistere en gud men agnostikeren udtrykker at der ikke skulle være viden derom, så det må stå hen i det uvisse. Eller er den information jeg kan finde på nettet helt hen i vejret.

  • 0
  • 4

Jeg har læst lidt mere på emnet. Det ser sku ud til at agnosticisme godt kan fungere som en variant af ateisme. Men så er det stadig forkert i dette tilfælde ikke at bruge ordet agnostiker sammen med ateist, da jeg ellers må gå ud fra at manden simpelt hen fornægter en gud. Hvilket han jo så ikke gør. Men ok, efter jeg har sat mig noget mere ind i definitionen på ateisme, så kan jeg godt se vi får en lang dag med at diskutere dette og på den baggrund syntes jeg godt at det kunne blive præciseret lidt bedre hvad der menes med ateist. Det kan jo betyde at manden bare ikke tror på den rigtige tro og er hindu eller sådan noget.

  • 0
  • 4

Ja det skulle jeg også mene. Men er det så sådan at ateisten ikke afviser at en gud/ flere guder på et eller andet plan kunne eksistere. Det er lidt her at jeg fatter brik.

  • 0
  • 3

Gnostisk teisme – “jeg tror på Guds eksistens, og jeg tror den kan bevises”
Agnostisk teisme – “jeg tror på Guds eksistens, men jeg tror ikke at den kan bevises”
Agnostisk ateisme – “jeg tror ikke på Guds eksistens, men jeg tror ikke at den kan motbevises”
Gnostisk ateisme – “jeg tror ikke på Guds eksistens, og jeg tror den kan motbevises”

  • 2
  • 0

Via det jeg nu engang kan støve op så kan jeg ikke rigtigt findet andet om Niels Bohrs holdning til det at gud skulle eksistere, end at han ikke har givet den til kende. Så jeg vil stadig ikke gå ud fra at han er ateist på nogle måde. Men han har til gengæld udtalt sig agnostisk, dog uden at blande teisme eller ateisme ind i det.

  • 0
  • 5

Hvad kalder man en der ikke har taget stilling til sin tro på gud. Altså en der hverken tror på en gud eller ikke tror på gud. En der bare lader spørgsmålet stå hen i det uvisse, fordi man ganske enkelt ikke behøver at tage stillingtil noget man ikke ved noget om.

  • 1
  • 2

I allehånde værker kan man læse, at Niels Bohr var jøde, - hvad skal man nu tro ?
Var det derfor, han meldte sig ud af folkekirken. Er det forklaringen ?

  • 2
  • 2

Hans mor var var jøde og på den måde var han jøde af blod, men han skulle efter sigende ikke have udtalt sig herom. Han var i vært fald ikke tilknyttet noget jødisk trossamfund eller noget andet jødisk, så det er ret langt ude at postulere at han skulle være jøde af tro.

  • 0
  • 1

Som PHK fremførte på sin blog i går (ja! - det var den dag jeg var enig med PHK ;-)) så har ministeren en ph.d. hvilket i høj grad kvalificerer ham til at vide noget om det embede han skal bestride.

Utallige er eksemplerne på, at religiøsitet i fbm. hvilkensomhelst form for politik mht. uddannelse vil mudre det hele. Naturligvis vil det have konsekvenser for danske uddannelser, at minsteren er fanatisk kristen. Uanset hvad han ellers har af "grader", så gør det at han tror uden bevis, at han ikke er egnet som uddannelsesminter.

Skrækscenariet er fra England, hvor Tony Blair oprettede "fatih-schools" - som absolut ikke har været nogen succes. Hverken for freden eller for den generelle viden og uddannelse.
http://www.theguardian.com/politics/2008/s...

Jeg er ked af det, men religion hører ikke hjemme hverken i politik eller ifbm. uddannelse eller forskning.

Det næste som kommer fra regeringen er creationisme, teach the controversy og school prayers.

Det er simpelthen et kæmpe tilabgeskridt vi får nu, ikke mindst med det ultra-teokratisk religiøse DF som den anden vægtskål af regringsmagten. Og det er bare ikke hvad vi har behov for.

Jeg kan faktisk ikke tænke noget værre udfald end det vi fik af valget. Det kunne ikke have været værre med nogen anden konstellation, end den vi fik.

--
The gods that we've made are exactly the gods you'd expect to be made by a species that's about half a chromosome away from being chimpanzee.

  • 6
  • 1

Selvfølgelig var Saddam Hussein en krigsforbryder. Besøg Duxham Air Museum nord for London, hvor en del af løbet på en af hans kanononer stadig står udstillet. Formålet var, når alle 30 eller 40 kanoner var på plads, at plastre Israel til med enhver tænkelig form for biologisk djævelskab. Kanonerne kunne række helt fra Iraq til Israel.
Læg også mærke til de finurlige optagelser der findes hos DR , hvor man forsøgte at forhindre våbeninspektørerne at filme ind på et område, hvor man med traktorer flyttede rundt på enorme plader af jern. Hvad var det, der var så væsentligt at skjule. Ingen har foreløbig kunnet forklare, hvad det gik ud på.
Selvfølgelig var Sadam en krigsforbryder, og den danske regering var i sin gode ret til at bringe ham til standsning.

  • 3
  • 2

Hmm - så 'fra forskning til faktura' har altså ingen påvirkning haft på vilkår for den frie forskning?

Det er udtryk for 'anti-kristendom', 'ideologi' - teknokratisk liberalisme.

Måske en idé at inddrage ideologis skadelige indvirkning på forskning.

Sagen er jo at vi mennesker altid handler efter nogle overgribende forestillinger og her er kristendommen den bedste for videnskab.

Det kommer af at kristendommens metafysiske dogmer ligger i en trancendent verden, mens ideologiers dogmer ligger i denne, den immanente verden.

Ideologier er et oprør imod denne verdens egenskaber, som man ikke vil tolerere - kristendommen er erkendelse af verdens egenskaber og et forsøg på at leve med dem.

Derfor skaber ideologier blod og rædsler - i deres krig imod denne verden og deres insisteren på at skabe Paradis på Jord.

  • 0
  • 5

Det kan man jo altid diskuterer... Den første dag skabte han lys og mørke og kaldte lyset for dag og mørket for nat... Men det var først den 4. dag han skabte solen og månen... Jeg syntes ikke at skabelsesberetningen i sin helhed viser ret meget indsigt og forståelse... :)

Jeg undrer mig altid over denne indsigelse - tror man at folk dengang var så dumme at de ikke vidste at lyset kommer fra solen ?

Kan du ikke se at det da er kritikken, der er hjernedød ?

  • 0
  • 5

Hvis man - som det angiveligt var tilfældet for Niels Bohr - ikke har taget stilling til, om Gud eksisterer, og man ved, at Guds eksistens ikke kan bevises eller modbevises, passer man ikke ind i nogen af disse fire kategorier.


Hm. 4 nedadvendte tommelfingre. Ingen svar.

Kom dog ud af busken - hvad er der galt med ovenstående udsagn?

Er det fordi, der findes 4 personer, der ikke vil erkende, at der rent logisk er tre muligheder vedrørende troen på Guds eksistens:
A: Man tror på, at Gud eksisterer
B: Man tror på, at Gud ikke eksisterer
C: Man har ikke taget stilling til, om Gud eksisterer.

Niels Bohr hørte angiveligt til i C.

De 4 kategorier, fra det indlæg, jeg svarede på, byggede alle på A og B. Dermed passer Niels Bohr ikke ind i nogen af dem, hvis det er korrekt, at han ikke havde taget stilling til Guds eksistens.

  • 1
  • 4

Man kan godt være ikke-troende uden at være atheist eller iøvrigt tage stilling. Faktisk er det den position de fleste dnaskere har. De finder religion kedeligt, fordi det ikke giver mening. Og religion er nok det værste man kan bruge som pickupline iøvrigt i DK.

Dette er det samme i Sverige. Der blev på et tidspunkt lavet en Gallup-undersøgelse af netop de skandinaviske landes indstilling til religion. Det viste sig ret svært at få folk til at tale om, fordi det er så betydningsløst et emne for folks hverdag. Det er svært at se en grund ti at diskutere eller tænke på noget, som på ingenmåde har indflydelse på hverken ens hverdag eller liv iøvrigt.

Nu var det så før der var terrorangreb i København. Men spørgsmålet er om det har ændret særligt meget i folks opfattelse af religion som generelt uinteressant. Man vil muligvis se flere begynde at undersøge det udfra den betragtning, at det måske er en god idé at vide hvorfor man ikke tror. Men det betyderikkeatfolk finder det interessant i forhold til, at de ville være noget de ville tro på.

For det er stadig faktum, at langt de fleste danskere, såvel som svenskere og nordmænd ikke er religiøst troende. Hvilket også gør regeringsgrundlaget fuldstændigt vanvittigt. Så Danmark er et kristent land? Hvad så med alle os, som ikke tror?

Hvad med os, som er erklærede atheister?

Vi er IKKE danskere?

Danmark er bygget på kristendom men langt de fleste har lagt barndommens frygt formonstere under sengen bag sig. Ikke mange tror i virkeligheden på noget religiøst overhovedet inklusive MIG.

"Kære" regering: DET ER OGSÅ VORES LAND!!!!!!!!!!!!

Og det regeringsgrundlag harsåiøvrigtfåetmigti at give bidrag til bla. Dawkins fund for Sciense & Reason, Dansk humanistisk samfund, Atheist samfund oglæger uden grænser (somIKKE er religiøse), og

melde mig ud af folkekirken. For den er ikke længere en folkekirke. Den er kun for fanatikere.

  • 3
  • 0

Derfor skaber ideologier blod og rædsler - i deres krig imod denne verden og deres insisteren på at skabe Paradis på Jord.

Og kristendom er ikke en ideologi?

Kristendom deler islams opfattelse af, at man kan gøre hvad f... man vil med jorden, for i sidste ende, så kommer man netop i "paradis", og det er meget bedre end det liv vi beviseligt har nu.

At sidde på knæ i himlen og tilbede gud dagen lang uendeligt. DET er religiøse menneskers opfattelse af paradis. Og det liv, de har nu, der behøver man på ingen måde tænke på ansvar, for bare man kan finde en eller anden at straffe, så kan ens synder fuldstændigt fratages. Hvilket vil svare til, at kan man finde en person at straffe for hitlers ugerninger, så vil hitler ikke have gjort nogetsomhelst forkert.

Man græmmes.

Would you vote for god?
https://www.youtube.com/watch?v=HIxSeiqyGXQ

  • 2
  • 0

i begyndelsen skabte Gud øllet, men da det var mørkt gled han i det. Så skabte han glasset, men da han i mørket væltede det .... SÅ skabte han lyset.
skabelsesberetningen for anderledes tænkende - og kun en tese :-D
nu må gnostikerne ikke hænge mig, lidt sjov skal vi da ha lov at ha!

  • 3
  • 0

Og kristendom er ikke en ideologi?

Kristendom deler islams opfattelse af, at man kan gøre hvad f... man vil med jorden, for i sidste ende, så kommer man netop i "paradis", og det er meget bedre end det liv vi beviseligt har nu.

Kristendommen er ikke en ideologi, fordi den ikke indeholder en samfundsforskrift.

Islam og oplysningsideologierne er ideologier, fordi de indeholder en samfundsforskrift.

Islam og de europæiske ideologier har andre fællestræk, som f.eks. at de afviser kristendommens og naturvidenskabens beskrivelse af mennesket, især når det kommer til vores mangler.

Dine idéer om kristendom ligner noget rod sammen fra amerikansk vulgærateisme - og de er misforståede.

  • 2
  • 4

Kristendommen er ikke en ideologi, fordi den ikke indeholder en samfundsforskrift.

Gør den ikke?

Så behøver vi altså hverken have i grundloven eller regeringsgrundlaget, en totalitær paragraf som fortæller at Danmark er kristent?

Og vi kan også fuldstændigt og aldeles droppe censur-loven blasfemiparagraffen?

Det lyder da særdeles godt, at du vil støtte det. For eftersom du er kristen så har du jo ingen ideologi ifht. f.eks. atheister. De skal naturligvis have samme rettigheder til at ytre sig som troende.

Eller... eller...?

  • 2
  • 1

"Niels Bohr kastede sig også ud i religiøse diskussioner med blandt andre kollegaen Albert Einstein, især i midten af 1920’erne i den berømte kvanteteoretiske diskussion om, hvorvidt gud spiller med terninger."

Det er nu ikke rigtigt. Det er faktisk smækforkert. Det var ikke en religiøs diskussion. Einstein var, i modsætning til Bohr, en vittig hund, og det der var hans humoristiske måde at tage afstand fra indeterminisme, eller hvad man nu skal kalde det.

Det var en diskussion om fysikkens grundprincipper, ikke en teologisk eller religiøs diskussion.

  • 1
  • 0

rammer damebladet virkelig bunden. Er hadet til ikke-socialister virkelig så indædt?

Se nu at få lidt gang i ingeniørmæssige debatter - der er jo ingen ud over os gamle og offentligt ansatte og andre socialister, der gider at læse ævlet.

  • 2
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten