Ny minister spreder usandheder om Niels Bohr: Han var ateist
De seneste dage har Danmarks nye uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V), der også er ordineret præst, brugt atomfysikeren og nobelprismodtageren Niels Bohr som et godt eksempel på, at man både kan være videnskabsmand og troende.
Henvisningen til Niels Bohr har ministeren brugt ved flere lejligheder, hvor han skulle forklare, hvordan han både kan tro på skabelsesberetningen og anerkende videnskaben. Senest brugte Esben Lunde Larsen henvisningen til Niels Bohr i et interview i Aftenshowet, hvor han argumenterede for, at tro og videnskab ikke var to uforegnelige størrelser:
»Tag Niels Bohr som eksempel. Han troede på Gud og var en af Danmarks allerfremmeste videnskabsfolk,« siger ministeren.
Men Niels Bohr var faktisk ateist. Han meldte sig ud af den lutheranske kirke, som han var født ind i. I stedet fordybede han sig i Søren Kirkegaards skrifter og tog afstand fra alle religioner, der baserede deres lære på åbenbaringer. Det fremgår af flere skriftlige kilder om Niels Bohrs liv, og direktør for Niels Bohr Arkivet i København, Finn Aaserud, er enig.
»Jeg ved slet ikke, hvor ministeren har det fra. At kalde Bohr troende er meget, meget misvisende,« lyder det fra direktøren.
Ifølge Finn Aaserud meldte Niels Bohr sig netop ud af folkekirken som 27-årig i påsken 1912. Det skete samtidig med, at Titanic forliste. På det tidspunkt var Niels Bohr i Edinburgh, hvor en præst udtalte, at det var Guds mening, at skibet forliste. Og det blev Niels Bohr for meget.
»Her var hans holdning meget klar. Selv præster måtte forstå, at Gud altså ikke kunne være herre over, om det skib forliste eller ej,« siger Finn Aaserud, der mener, at Niels Bohr var ateist, selvom Bohr aldrig selv brugte det ord.
Læs også: Videnskab handler ikke om tro
En dør på klem for noget større
Niels Bohrs far Christian Bohr var heller ikke medlem af kirken. Hans far og mor blev heller ikke gift i kirken, men på rådhuset, og broderen Harald meldte sig også ud af kirken kort før sit bryllup.
»Niels Bohr havde en krise efter sin konfirmation, hvor han i løbet af kort tid kom til den konklusion, at religionen var uden betydning. Den kunne ikke bevises, og havde derfor ingen mening,« siger Finn Aaserud, der i øvrigt fortæller, at Niels Bohr brugte utallige brevvekslinger med sin svigermor for at forklare sin afstandstagen fra religionen.
Generelt var Niels Bohr helt åben for, at andre mennesker – også videnskabsfolk – kunne være religiøse, men han var ikke bange for at kaste sig ud i diskussioner med dem, især i Videnskabernes Selskab. Flere skriftlige kilder peger også på, at Niels Bohr i nogle tilfælde fandt religionen direkte skadelig.
Niels Bohr kastede sig også ud i religiøse diskussioner med blandt andre kollegaen Albert Einstein, især i midten af 1920’erne i den berømte kvanteteoretiske diskussion om, hvorvidt gud spiller med terninger.
»Bohr mente ikke, at man kunne sige noget som helst om, hvad Gud gør eller ikke gør. En mulig Gud ville i Bohrs optik være uden for vores rækkevidde og forståelse, og derfor kunne vi mennesker heller ikke sige noget om ham. Dermed holder han en dør på klem for, at der kan være noget større, som vi ikke forstår, en mulig guddommelighed. Men det er ikke noget, som man kan finde særligt meget om i de skriftlige kilder,« siger Finn Aaserud.
Minister: Tro har ingen plads i videnskaben
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen, der dog har lovet at vende tilbage inden for en uges tid, hvor han så vil svare mere uddybende om sin opfattelse af religion og videnskab.
I et interview med Videnskab.dk svarer han dog tilbage på en del af den kritik, som især religionshistorikere har rettet mod hans udtalelser om, at religion og videnskab er forenelige størrelser.
Over for Videnskab.dk understreger han nu, at han ikke er kreationist, og at den videnskabelige forklaring på livets opståen er et faktum:
»Når det gælder Jordens tilblivelse, så er det min opfattelse, at man sagtens kan tro, at en skabende Gud kan være ophavet hertil. Det er tro – ikke en videnskabelig dokumenteret påstand. At der så har fundet mekanistiske processer sted igennem millioner af år, hvor stjerner, planeter og levende væsener har udviklet sig, ja det er videnskabeligt bevist og et faktum,« skriver Esben Lunde Larsen til Videnskab.dk i en e-mail.
»Viden er det, man ved, mens tro er det, man tror. De skal holdes adskilte, og tro har ikke en plads i videnskaben, men det udelukker ikke for mig, at man tror på noget, man ikke ved noget om; Gud eller kærlighed for eksempel,« siger Esben Lunde Larsen, der også tidligere har været i medierne med kontroversielle udtalelser, blandt andet i slutningen af januar, hvor han sammenlignede præsten Per Ramsdal med en serieforbryder.
Per Ramsdal fra Sydhavns Sogn sagde nemlig offentligt, at han ikke troede på, at Jesus i fysisk forstand var genopstået fra de døde.
»Det svarer til, at en jurist aflægger juristløftet, men er serieforbryder efter arbejdstid. Det går bare ikke,« lød det fra Esben Lunde Larsen, der fandt det dybt bekymrende og kaldte Per Ramsdal for fuldstændig utroværdig og krævede ham fyret.
