Ny minister skærer igennem: Grønland skal eksportere uran
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny minister skærer igennem: Grønland skal eksportere uran

Grønlands hidtidige nultolerancepolitik over for radioaktive stoffer bliver hurtigst muligt afløst af et nyt loft på 0,1 procent. Det lyder af lidt, men det er mere end nok til, at mineselskaber ikke bare kan udvinde sjældne jordartsmetaller, men også uran og thorium fra Kvanefjeld.

Grønlands nyvalgte erhvervs- og råstofminister, Jens-Erik Kirkegaard, understreger, at loftet endnu ikke er fastlagt, men at regeringen går efter den samme tolerancetærskel for uran som EU’s. Det vil betyde en forhøjelse fra de nuværende 60 gram (Grønlands definition af nultolerancen) til 1.000 gram pr. ton.

»EU er en stor og vigtig samarbejdspartner for Grønland. Derfor vil det være godt at have den samme tolerancetærskel,« siger han.

Uranindholdet i Kvanefjeld udgør 350 ppm, parts pr. million, og i forhold til det vil et loft på 1.000 ppm være rimeligt, mener Jens-Erik Kirkegaard.

Tolerancetærsklen vil blive forhøjet ved en ændring af råstofloven, formentlig allerede i efterårssamlingen. Derefter vil der kunne gå fra et halvt til to år, inklusive høringsprocesser, før en ansøgning fra det australske mineselskab Greenland Minerals & Energy (GME) er godkendt, og to-tre år med anlægsprocessen.

Canada er forbilledet

Jens-Erik Kirkegaard afviser, at GME's beslutning om at foretage raffineringen uden for Grønland har nogen betydning for at øge tolerancen over for uran. Den nye regering har ingen problemer med at eksportere urankoncentratet yellowcake, siger han:

»Vores naboland Canada har jo udvundet uran de seneste 70 år, og den canadiske model er vores forbillede. I 1947 frigav Canadas regering uranefterforskning og -udvinding til private selskaber. I 1997 var der 23 aktive uranminer. Og sidste efterår indgik Canada en aftale om at eksportere yellowcake til Kinas elkraftværker.«

»Hvis andre kan udvinde det på en sikker måde, tror jeg også, at Grønland kan,« tilføjer han.

»Husk på, at hverken uran eller sjældne jordartsmetaller er markedsprodukter som jern og kobber og derfor ikke kan købes på aktiemarkedet, men handles via kontrakt.«

Visse sikkerheds- og udenrigspolitiske spørgsmål knytter sig til eksport af uran. Så skal Danmark ikke ind over, for at Grønland kan eksportere uran og sjældne jordartsmetaller?

»Nej, Grønland har overtaget råstofområdet og har suveræn ret over det. Det er ikke som i gamle dage under den kolde krig, hvor frygten for atombomber var stor, men selvfølgelig skal det gøres helt klart, at uranen skal bruges til fredelige formål.«

»I dag står vi i en anden situation end for 20-30 år siden. De lande, som man kunne frygte ville købe uran, nemlig Iran og Nordkorea, udvinder det selv fra aktive uranminer og har ikke brug for at importere det.«

»Desuden er atomkraft det eneste, der kan erstatte de kulkraftværker, som vi jo hurtigst muligt vil væk fra, fordi de udleder alt for meget CO2. Det kan hverken vindkraft eller solenergi,« siger Jens-Erik Kirkegaard.

I jeres koalitionspapir står der ellers, at I vil øge produktion af vindkraft?

»Ja, Grønland importerer jo relativt store mængder dieselolie. Det bør erstattes af vedvarende energi. Skønt der er vandkraft i mange byer, er der mange mindre bygder, hvor det kunne være en idé at udvikle vindenergi og blive mindre afhængig af importeret olie,« forklarer Jens-Erik Kirkegaard og understreger, at det indtil videre er en vision. Hvordan det skal foregå, og om det bliver havvindmølleparker eller på land ved vi ikke. Det skal Grønland have ekspertbistand til at afklare.

Royalties og selskabsskat

Af koalitionspapiret fremgår det også, at storskalaloven fra december skal ændres, så mineselskaber skal betale royalties. Til gengæld skal selskabsskatten sænkes. Hvorfor foretrækker I royalties frem for selskabskat - er I bange for, at selskaberne flytter deres overskud til udlandet?

»Ja, til dels. Vi betragter jo mineraler som en rå handelsvare. Jeg tror, at royalties er den nemmeste måde for et land som Grønland at sikre sig, at man får noget for sine naturgivne ressourcer.«

»Til gengæld har investorerne i dag nogle bestemte forventninger til, hvor meget selskabskat de skal betale. Vi vil prøve at ramme den forventning. Så vi indfører ikke royalties oven på den nuværende selskabsskat, men i en kombination, så vi balancerer på det nuværende niveau.«

Det har ellers ikke skortet på advarsler mod royalties, fordi det dæmper lysten til at investere. Tror du ikke på det?

»Det kan være farligt. Men jeg tror, vi sagtens kan finde en balance mellem royalties og selskabsskat, som begge parter kan leve med, så Grønland sikres et minimum af indtægt. Når og hvis der kommer et overskud, kommer selskabsskatten.«

Større fokus på sikkerhed til søs

Hvorfor vil I stoppe for flere licenser til offshorevirksomhed?

»Vi synes, at det antal blokke, der er givet licens til nu, ligger på et naturligt niveau.«

Skyldes det også, at I har lyttet til advarslerne mod offshorevirksomhed i Arktis?

»Ikke grundlæggende. Men vi synes. at sikkerheden til søs og SAR-beredskab skal have meget mere opmærksomhed i den nye regerings tid. Det vil både kræve en øget indsats fra Grønland, Danmark og de øvrige arktiske lande.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I hele mit korte liv, har ca 60% af befolkningen marcheret demonstreret samt afvist alt hvad A kraft havde på tapetet, og måske er jeg kun sandhedsvidne , hvor ovennævnte modstandere er borte, ihvertfald i debatten, og tænk inflationen i holdninger overstiger fortidens politik.
Jeg personlig har altid ment A kraft skulle opprioriteres, ulig modstanderne.
Hvis Grønland ønsker salg af Uran, i en tid hvor mange lande udfaser A kraft, er de måske lidt sent ude , derfor min overskrift.
Man har er standpunkt Finn Bjerrehave Vig

  • 1
  • 3

Citat:
»Desuden er atomkraft det eneste, der kan erstatte de kulkraftværker, som vi jo hurtigst muligt vil væk fra, fordi de udleder alt for meget CO2. Det kan hverken vindkraft eller solenergi,« siger Jens-Erik Kirkegaard.

Ja nemlig, og det er ikke kun på Grønland!!!
Hvis vi snakker CO2 som alle jo vræler op om, så er A-kraft det eneste......men politisk er det jo en varm kartoffel som man i starten ikke får hverken politisk opbakning eller stemmer for! Desværre!
/Kewin

  • 3
  • 1

»Desuden er atomkraft det eneste, der kan erstatte de kulkraftværker, som vi jo hurtigst muligt vil væk fra, fordi de udleder alt for meget CO2. Det kan hverken vindkraft eller solenergi,« siger Jens-Erik Kirkegaard.

En meget klog udtalelse! Hvor befriende, at en politiker har MOD til at sige sandheden!!

  • 6
  • 2

Som lokal iagttager af grønlandsk politik kan man både være for og imod den nye Siumut koalitionsregerings holdninger til råstofspørgsmålene. For og imod på forskellige spørgsmål forstås!

Et stort skillepunkt i råstofpolitikken siden forårets vedtagelse af råstofloven på foranledning af den afsatte IA-koalition har utvetydigt været spørgsmålet om beskatning af udvindingsselskaberne, hvor den tidligere regeringsmagt IA forfægtede selskabsskatten som foreløbig hovedbeskatningskilde.

Kritkken af denne holdning har været at mange udenlandske udvindingsselskaber har placeret deres juridiske hjemsteder under erklærede skattely hvorfor værtslandet - i dette tilfælde Grønland - ikke på nogen måde kan forvente at en eventuel sleskabsskat nogensinde kan inddrives. Eller for den sags skyld overhovedet skatteteknisk beregnes.

Under dette perspektiv kan man ikke fortænke Siumut-regeringsmedlemmet i at foretrække en helt eller delvis royalty-baseret beskatning hvis samlede skattetryk ikke overstiger provenuet af den oplyste selskabsbeskatning incl. diverse minimale sideordnede afgifter.

En sådan nulsumsløsning kan formodentligt ikke seriøst afvises af udvindingsselskaberne - og den tidligere koalition - med mindre at den forkastede selskabsbeskatning reelt gav selskaberne så lemfældige beskatningskrav, at disse har kalkuleret med 0 - skriver nul - kroner i selskabsskat!

Seriøse udvindingsselskaber med passende økonomiske muskler vil antageligvis ikke bekymre sig over forud beregnede afgifter for udvundne råstoffer - men selvfølgelig udfordre likviditeten i forhold til en selskabsskat ude i den uvisse fremtid.
Med Grønlands økonomiske status en mente er det logik for burhøns at selv mindre - men sikre - bidrag er at foretrække frem for usikre om måske 20-30 år.

Hvad angår uranspørgsmålet er det principelt helt rimeligt at betragte radioaktive råstoffer som almindelige handelsvarer. Der er dog mindst to elementer der undsiger en sådan legefrem tilgang. Det ene er stoffernes strategiske status og det andet er udvindingens miljømæssige konsekvenser.

Det danske folketing er begyndt at ymte noget om den grønlandske uranudvindings strategiske betydning og det kan sagligt set ikke udelukkes at noget sådant er vedkommende. Ihverttilfælde kan politisk interesse i emnet være den udløsende faktor der endegyldigt bringer sagen ind i både dansk og geopolitisk interessesfære - og dermed de facto ind i strategisk dansk udenrigspolitik, som stadig er dansk sagsområde udenfor grønlandsk selvstyre jvnf.Selvstyreloven.

Miljøspørgsmål i forbindelse med uranudvinding er indtil videre meget usikker/udokumenteret. Al minedrift er i sagens natur en temmelig beskidt affære - og i naturfolks optik ofte en tvivlsom overskridelse af deres traditionelle verdensopfattelse/selvforståelse og som sådan grænseoverskridende.
Selv videnskabeligt set er det uafviseligt at de fleste udvindingsindustrier/storindustrier udfordrer miljøet i ekstem grad og med sikkerhed aldrig kan garantere at holde de miljømæssige forudsætninger som industrierne er godkendt til. Med andre ord kan også uranudvinding med dets umådelige mængder af giftig "tailings" deponeret i fritliggende mere eller mindre tætte søer skabe utilsigtede miljøkatastrofer og disse kan på den korte og mellemlange bane være delvist uoprettelige - og ihverttilfælde overordentligt uhensigtsmæssige!

Under alle omstændigheder vil det efter undertegendes opfattelse være mest hensigtsmæssigt for det grønlandske miniputsamfund - hvad angår faglig kompetance indenfor minedrift og kontrol af samme - at starte mere simple mineprojekter i begrænset omfang for derefter at lære af deres erfaringer. Senere kan den opsamlede viden danne sagligt grundlag for mere komplicerede udvindingsprojekter som økonomisk indsprøjtning til den grønlandske økonomi.

Med venlig hilsen

  • 4
  • 0

Netop fordi Verden drukner i billig kul, og gæt så hvilken fossil brændsel der skal danne energi i lang tid fremover, og Avedørekraftværker som udråbt til Verdens reneste kulkraftværk, må danne eksport fremover altså afløse Vindmøllerne der blæser hen i vejret.
Jo mere vi bekæmper Co2 des værre får vi det med vejrtrækningen, netop det er Co2 i atmosfæren som giver os lyst til at trække været, samtidig med algerne erobrer vores flisebelægninger og trævækster og hegn, samtidig med skovens træer straffes.
Energien har mange fædre.Finn Bjerrehave Vig

  • 1
  • 4

Det er selt ikke usandsynligt at JEK er en meget klog mand. I det mindste er han nok uhyggeligt klar over at Grønland akut behøver hurtige indtægter for at oppebære sit nuværende økonomiske overforbrug - såvel som udbygge sit ditto fremtidige overforbrugende velfærd - og dertil behøves cool cash.

Desuden har Siumut-partiet meget stærke intersser i netop det omtalte Kvanefjeldsprojekt, hvor især een af partiets ikoniserede stiftere og on-off aktive politikere Lars Emil Johansen har gedulgte interesser i selskabet GME bag projektet. Som tidligere bestyrelsesformand og bonkammerat med exdirektøren for det grønlandske datterselskab GME Greenland kan man på ingen måde være sikker på at der kan være personlige økonomsiek interesser på spil i denne konstallation. Så der kan i det nepotismeplagede politiske parti Siumut være flere ubekendte faktorer i uranudvinding fra regeringens side.

Med venlig hilsen

  • 5
  • 0

Generalt set har jeg intet imod akraftværker eller for den sags skyld andre mineselskaber, men jeg har dog et problem i at produktionen af uran er meget nasty og er bevist skadeligt for mennesker og naturen. Til det kan jeg være meget bekymret for at man haster igennem "Kvanfjelds projektet" uden at der har været en ordenlig videnskabeligt undersøgelse, end det GME selv har fortaget. Man skal sandligt også tænke på at minen, ifølge GME's egne planer, kommer til at være ret stor og iøvrigt i en olgammelt open-pit model, kun 6 kilometer fra Narsaq by.

  • 2
  • 0

Øh, hvis udtalelsen alene baserer sig på nepotistiske interesser - eller blot politiske egeninteresser - så er der ihverttilfælde ikke oplyste kloge overvejelser bag.
Modigt - tjah, hvis man på andres sundhed eller samfundets tvivlsomme økonomiske vellevned mener at modighed kan funderes så er modigheden vel nok altfavnende.

Med venlig hilsen

  • 2
  • 1

Jamen hvis man siger A, er det så ikke lidt dobbelt moralsk ikke at sige B?

Dvs. hæleren er ligeså god som stjæleren, så hvis Grønland/Danmark eksportere uran, så kan vi jo ligeså godt selv bygge kraftværker både i Grønland og Danmark, og hvorfor ikke producere et par a-bomber nu vi er i gang, selvfølgelig også placeret både i DK og Grønland...

  • 0
  • 1

Peter og Tim, er det ironi eller er i helt syge i rodden?
-Hvorfor fanden skulle vi det når vi fra vores side har vandkraftværker og i vindmøller og ved i overhovedet hvor meget sådan miner egenlig sviner? Tjek den her side og spørg jer selv om i vil ha det på samvigtigheden:
http://earthobservatory.nasa.gov/IOTD/view...

  • 0
  • 0