Ny minister har sine egne kæpheste: Grøn forskning og de studerendes trivsel
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny minister har sine egne kæpheste: Grøn forskning og de studerendes trivsel

En forbedring af de studerende trivsel er topprioritet for udannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. Illustration: Jens Honoré

Til frustration for mange har der været skiftet flittigt ud på posten som uddannelses- og forskningsminister de senere år.

Hver minister har haft sine særlige kæpheste. For Søren Pind (V) var det dannelse og indførelse af nyt filosofikum på universiteterne. Det hører man ikke noget om i dag.

Læs også: Skal filosofikum genindføres på universitetet, eller er det spild af tid?

Hans afløser Tommy Ahlers (V) gik bl.a. op i at reformere karakterskalaen med et 12+. Den tanke er skrottet nu.

Den nye minister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), går særligt op i to områder: Forskning relateret til den grønne omstilling og de studerendes trivsel.

Det berettede hun onsdag på det årlige uddannelses- og forskningspolitiske topmøde på DTU, der blev afholdt samme dag, som finanslovsforslaget blev fremlagt.

»Vi har fået nogle rigtig gode ting med i finanslovsforslaget: Satsning på den grønne forskning med en hel milliard ekstra og en afskaffelse af omprioriteringsbidraget for alle uddannelser,« lød det fra en tilfreds minister.

Grøn milliard tages fra forskningsreserven

Den ekstra milliard er dog ikke ekstra penge i den forstand, at forskningsbudgettet er øget ud over den ene procent af bruttonationalproduktet, som også har været gældende de senere år.

Det var en overraskelse for flere på topmødet, selv om Ingeniøren tidligere har skrevet herom.

Læs også: ANALYSE: Grøn forskningsmilliard giver ikke ekstra penge til forskningen

Det samlede offentlige forskningsbudget i 2020 vil være på 23,7 mia. kr. Heraf er 1,9 mia. en såkaldt forskningsreserve, som bl.a. er fremskaffet ved reform af loven om førtidspension og fleksjob i 2012, og som regeringen derfor skal aftale fordelingen af med partier både til venstre og højre i Folketinget.

Den grønne milliard er en foreslået øremærkning af den ene milliard af denne reserve. Mere specifikt foreslår regeringen, at den fordeles med 630 millioner kroner til Danmarks Innovationsfond, hvor samarbejde mellem virksomheder og universiteter er i fokus, mens 260 millioner kroner skal uddeles af Danmarks Frie Forskningsfond, som primært går til universitetsforskere. Herudover går 40 millioner kroner til klimaforskning ved DMI og GEUS og 70 millioner kroner til de miljøteknologiske- og grønne udviklings- og demonstrationsprogrammer (MUDP og GUDP).

Det fremgik på topmødet, hvor ordførerne fra syv af Folketingets partier var tilstede, at der var generel opbakning til at støtte den grønne forskning i meget bredt omfang, dvs. ikke kun teknik og naturvidenskab, så det bliver nok ikke de store problemer med at opnå enighed om dette.

Mere spændende bliver, hvordan de resterende 900 mio. kr. af forskningsreserven skal fordeles. En stor del af disse penge vil formodentligt også gå til Innovationsfonden og Danmarks Frie Forskningsråd.

Ingeniøren havde lejlighed til at tale med Henrik Dahl (LA) og Jens Henrik Thulesen Dahl (DF). De understregede begge, at Innovationsfonden ikke måtte bliver for stor på bekostning af Danmarks Frie Forskningsråd. Det er et synspunkt, der næppe heller bliver besvær med at finde flertal for.

Mere interessant er om, der nogensinde er udsigt til, at de offentlige forskningsbevillinger kan stige til mere end en procent af bruttonationalproduktet f.eks. til halvanden procent, som bl.a. Ingeniørforeningen (IDA), Dansk Metal og DI anbefaler.

Her fremgik det af dette års topmøde i sammenligning med topmøderne de tidligere år, at det er den til enhver tid siddende opposition, der mest markant taler for en langsigtet øgning af forskningsbevillingerne, mens den til enhver tid siddende regering er meget mere påpasselig med at love for meget.

Det var først, da daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2006 satte sig i spidsen for en globaliseringsstrategi, at der sidste gang skete en markant stigning i forskningsbudgettet. Før Mette Frederiksen gør noget tilsvarende, skal man næppe forvente, at forskningsbudgettet løfter sig over de en procent af BNP.

Forskerne kan så blot håbe, at BNP fortsat stiger, så det øger bevillingerne i absolutte tal.

Nyt trivselskontor i ministeriet

Mange undersøgelser har vist, at de studerende i dag oplever større stress og ligefrem er mere ulykkelige end tidligere.

I hvor høj grad det var et reelt problem, eller om der tale om en overdiagnosering som bl.a. Henrik Dahl (LA) mente, var der nogen uenighed om blandt uddannelses- og forskningsordførerne.

Ane Halsboe-Jørgensen er dog ikke i tvivl. Der er tale om et problem, som har flere årsager, herunder også de studerendes uhørt høje krav til sig selv om at leve det perfekte liv.

For at sætte mere fokus på trivsel opretter hun nu et særligt trivselskontor i ministeriet.

»Det er en dagsorden, der betyder noget for mig, men hvor jeg er åben om, at jeg ikke har mange svar,« sagde hun.

Så nu er det grøn forskning og trivsel universiteterne skal have for øje, til der igen bliver skiftet ud på posten som uddannelses- og forskningsminister. Udskiftningen fortsætter dog næppe i samme tempo som tidligere. Ane Halsboe-Jørgensen, der var femte minister på de fem topmøder, der har været afholdt, oplyste, at hun havde planer og forventninger om have posten længere end sine forgængere.

Godt nok har de forskellige ministre som nævnt i indledningen haft forskellige prioriteter, en ting er de dog enige om i meget høj grad: Fornøjelsen og glæden af at mødes med dygtige og begejstrede forskere.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
  • Afskaf karakterer. Evt. kan man gøre dem frivillige, hvis der er nogen studerende der føler behov for det. Det er skadeligt for selvfølelse, sammenhold og selvstændigt initiativ at forsøge at anbringe studerende på en absolut skala. De resurser afskaffelsen frigiver, kan bruges på at styrke individuel vejledning, ala "du er god til X, måske kunne du øve dig på Y og Z?"

  • Reformer eksamenerne. Undervisningen på universiteterne er til for de studerendes skyld, og det skal evt. eksamener jo også være. Så design dem ud fra de studerende i stedet for ud fra hvad der er lettest for underviserne.

  • Styrk sammenholdet så folk ikke står alene. For mange er det at stå alene en kolossal byrde. På de universiteter hvor de studerende inddeler sig i mindre grupper, ser man en klar gevinst. Jeg husker nøgletal fra AAU hvor gennemførselstiden for en kandidat på en af uddannelserne var 5 år i gennemsnit (meget få havner i specialesumpen), hvor den var 8-9 år i gennemsnit for visse andre universiteter. På gode arbejdspladser lader vi heller ikke folk stå helt alene, også selvom vi forventer selvstændigt initiativ.

Jeg synes det er mærkeligt hvis man ikke ved hvad man skal gøre for at styrke trivslen. Et universitet er også en arbejdsplads. Hvis man betragtede studerende som en del af de ansatte, burde der nok være nogle ting der faldt en ind. Men arbejdsklimaet på nogle institutter er måske også elendigt for de lønnede medarbejdere...

  • 1
  • 0

der skal vel uddannes til et fremtidigt job - og ikke bare for de studerendes hygge...

godt at stille krav, godt at få luget ud i inaktive/dårlige studerende så niveauet kan hæves for resterende...

  • 1
  • 0

Det er galt at så mange på de teoretiske uddannelser ikke føler sig rigtigt tilpads på studiet, føler sig presset og mistrives.
Meget af forklaringen kan sikkert findes i, at generationen nu på de længerevarende teoretiske uddannelser kommer fra en Folkeskole og fra Gymnasier der mere eller mindre lod dem passe sig selv, uden krav, uden indlæringskontrol og med inflation i karakterene til glæde for undervisernes selvfølelse.

Når paratviden er mangelfuld og selverkendelsen er fejlagtig og den nødvendige arbejdsdiciplin som forudsætning for læring aldrig blev indøvet i barndommen, er det vel ikke så mærkeligt at det går galt på videregående teoretiske studier hvor ansvar for egen læring jo eksplicit hører hjemme.

Men det er naturligvis lettere at lægge skylden på omgivelsernes og samfundets krav om "det perfekte liv" og andet bullshit, og dermed friholde det politikere der vel er de egentlige skyldige. Og så som Enhedslisten forlange gratis psykologhjælp til staklerne, vel mest til glæde for psykologforeninge´s beskæftigelsesstatistik.

  • 2
  • 1

generationen nu på de længerevarende teoretiske uddannelser kommer fra en Folkeskole og fra Gymnasier der mere eller mindre lod dem passe sig selv, uden krav, uden indlæringskontrol og med inflation i karakterene til glæde for undervisernes selvfølelse.


Os der gik der i 70'erne og 80'erne, har i hvert fald ikke noget at lade de unge høre i den sammenhæng. Karakterinflationen var måske ikke så udpræget, til gengæld kendte man ikke til ordet "indlæringskontrol".
Er der reelt nogen forskel, eller er det som med visse gifte i vores vand: Problemet opdages først, når man begynder at måle på det.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten