Klimaindsatsen stopper her. Det var den – måske ikke særlig overraskende – udmelding, Venstres nye energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt, gav forleden i et interview med netmediet Altinget.
Ministeren mener altså ikke, at der skal sættes nye initiativer i søen på klimafronten – ud over dem, som Energiaftalen fra 2012 allerede har lagt fast. Den indeholder blandt andet 3.200 MW nye hav-, kyst- og landvindmøller, mere støtte til biogas, udskiftning af kul med biomasse på de centrale værker og en ambitiøs energispareaftale.
I praksis vil stoppet medføre, at vi i Danmark kommer til at reducere vores CO2-udslip med 37 procent i 2020 og ikke de 40 procent, som den gamle regering, SF, Enhedslisten og Konservative aftalte i februar.
Udmeldingen gav anledning til heftig debat og kritik fra oppositionen, miljøorganisationer og en tidligere EU-klimakommissær, som alle fandt, at det var et dårligt slappersignal at sende til verden forud for klimatopmødet i Paris i december.
Tre procent skiller vandene
Med hvad rummer en sådan forskel på tre procent, og hvorfor er det lige en reduktion på 37 procent, vi ender med?
De 37 procent er et resultat af Energistyrelsens seneste Klima- og energifremskrivning for Danmark fra oktober 2014. Her fremskriver man udviklingen på energi- og klimaområdet frem til 2020 med inddragelse af effekter af alle vedtagne, men ikke nødvendigvis igangsatte, initiativer, der berører energiområdet – heriblandt selvfølgelig energiaftalen fra 2012, finanslove til og med 2014, Vækstplan DK, Vækstpakke 2014, tilbagerulning af den forkætrede forsyningssikkerhedsafgift samt lempelser af PSO-støtten til grøn el for erhvervslivet.
Det fører frem til, at vores udledninger i 2020 vil ligge på 43,2 mio. ton CO2, hvilket giver en reduktion på cirka 37 pct. af udledningen i 1990, som var på 68,9 millioner ton.
Det pudsige er, at hvis Lars Christian Lilleholt var blevet minister i 2013 og dengang havde valgt at trække i bremsen – så ville han have fået endnu mere ballade med oppositionen. For dengang så det kun ud til, at energiaftalen med mere ville kunne reducere landets CO2-udledninger med 34 procent.
De 34 procent fremgik både af energiaftalen og af fremskrivninger i den klimaplan, som blev fremlagt 14. august 2013 af daværende klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R). Energistyrelsen konkluderede, at vi skulle reducere CO2-udledningen med i størrelsesordenen 4 millioner ton CO2 for at nå en 40 procents reduktion.
Med den nyeste fremskrivning skal der blot skæres 2-2,3 millioner ton. Forskellen udgøres ifølge Energistyrelsen især af et betydeligt fald i forventningerne til energiforbruget til transport på grund af mindre energiforbrugende biler og lavere vækst i vejtrafikken.
Læs også: Dansk Fjernvarme: Vi nærmer os en CO2-reduktion på 40 procent
Sammen med planen udgav Martin Lidegaard et virkemiddelkatalog med 78 uprioriterede forslag til, hvordan man kunne reducere CO2-udledningen, hvor meget og til hvilken pris inden for miljø-, energi-, landbrug- og transportområdet. Kun tre af forslagene er blevet taget i brug indtil videre – til at lappe på CO2-hullet efter tilbagerulningen af forsyningssikkerhedsafgiften.
Af virkemiddelkataloget fremgår det klart, at selv hvis vi blot skal reducere 2-2,3 millioner ton, så er politikerne nødt til at tage fat på transportsektoren, sandsynligvis bygge flere vindmøller og presse landbruget til at forgasse gylle samt stille krav til, hvordan de dyrker deres afgrøder. Alt sammen tiltag, som bestemt ikke stemmer overens med Venstres holdninger – hvorfor ministerens udmelding giver god mening.
To buketter med virkemidler
En buket virkemidler kunne for eksempel være at forhøje brændstofafgifterne med 40 øre pr. liter (-743.000 ton CO2), give støtte til 200 MW landvind (-450.000 ton CO2), samt mindske refusion af elafgift for serviceerhvervene (-1.1 millioner ton). Indgreb, der i alt vil reducere CO2-udledningen med 2,3 millioner ton.
En anden løsning kunne være roadpricing (-1,3 millioner ton CO2), udvide en ordning om at bruge vedvarende energi til procesvarme (-100.000 ton CO2) bygge 200 MW havvind mere (-500.000 ton CO2) afgift på uforgasset husdyrgødning (-140.000 ton CO2) og krav om udsortering af plast i affald (-226.000 ton CO2). I alt en reduktion på 2,266 millioner ton CO2.
Klimaudvalget har nu kaldt ministeren i samråd om 40-procents målsætningen, som oppositionen betragter som ‘vedtaget af flertallet’ og dermed ufravigelig.
