Ny miljøvenlig energikilde - urin
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny miljøvenlig energikilde - urin

Et af de store miljøproblemer, spildevandet fra storbyernes toiletter, som bidrager til forurening og skadelig algevækst i havet, kan blive en værdifuld kilde til bæredygtig energi. Samtidig bliver miljøproblemet reduceret.

En energikilde er dermed blevet overset. Det er konklusionen af et britisk forsøg med bakterielle brændselsceller. Det er brændselsceller, som udnytter en bakteriekultur til at omdanne urin til elektricitet.

Urin er der nok af i verden. En voksen person producerer i gennemsnit 2,5 liter urin dagligt. Hvis man ganger det op med klodens samlede befolkning på syv milliarder mennesker, så bliver det til en hel del. Lægger man dertil den tredobbelte urin-produktion fra landbrugets 4,15 milliarder køer, får og svin, så bliver tis en ganske overvældende ressource, som i øjeblikket anses for miljøproblematisk.

Den lille portion, man afleverer hos lægen ved den årlige inspektion, kan vise sig at være værdifulde dråber – hvis det står til de britiske forskere, som vil bruge urinen som brændstof i energiproduktionen. (Foto: Wikipedia) Illustration: Wikipedia

Det fremgår af forskningsartiklen, at den samlede energi, der i teorien kan produceres af verdens urin med bakterielle brændselsceller, er i størrelsesordenen 25 PJ, det vil sige knap syv millioner megawatttimer. Det er formentlig en parameter, der kan optimeres med en modnet teknologi.

Små brændselsceller er bedst

Forskerne har udført forsøg med varierende urin-koncentrationer og med forskellige størrelser brændselsceller. Den foreløbige konklusion er, at små celler op til 25 ml er meget mere energieffektive (60-70 procent) end større celler (over 25 ml, men under 700 ml). Og forskerne vurderer, at en opskalering derfor bør ske ved at anvende rigtig mange og meget små brændselsceller. For eksempel 300 celler til omsætningen af et voksent menneskes daglige urin-produktion.

De anvendte MFC'er (Mikrobial Fuel Cell) er altså brændselsceller, som bruger bakterier til at omdanne et biologisk materiale til elektricitet. De er blevet brugt til mange forsøg, og de fem celler, der omtales, har været i drift i over et år, før der blev hældt urin på dem.

I et af forsøgene, som benævnes som typisk, afgav brændselscellen en strøm på 0,9 mA per kvadratmeter elektrodeareal. Derpå blev der sprøjtet 25 ml frisk menneskeurin ind i den, som var afkølet til stuetemperatur, og det fik cellen til at øge produktionen til 2,9 mA i løbet af en time, mens bakterierne fik smag for væsken. Siden steg elproduktionen til 8 mA, og den holdt den sig i de følgende tre dage, indtil den gradvis faldt igen.

Forskerne nævner, at brugen af urin er meget fordelagtig, fordi der ikke er faste stoffer i, som kan tilstoppe brændselscellerne. Forskerne har vist, at elektroderne, som består af biofilm, ikke bliver ødelagt ved længere tids brug.

Og med en anden teknologi vil man ydermere kunne uddrage brint fra elektrolyse af den samme urins indhold af urea, som ikke omsættes i de ovennævnte MFC-brændselsceller.

Den brugte urin rummer mængder af kvælstof, fosfor og kalium, som kan bruges som gødning. Men denne blanding kan forbedres med et afbalanceret indhold af kulstof. Det kan ifølge forskerne ske ved at tilsætte acetat.

Dokumentation

Omtale i RSC
Læs hele forskningsartiklen (den er gratis, men kræver en personlig registrering hos RSC)

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Såe hvis vi indsamler alt urin i hele verdenen, så kan vi lave 25 PJ, Uuuuh, scary!! I sammenligning er Danmarks energiforbrug på omkring 750 PJ årligt.
De 750 kan selvfølelig blive skåret meget ned hvis vi alle begyndte at bruge det offentlige transportsystem, el-toge og masser af isolering på loftet.
Okay, hvis man nu er i ødemarken og skal lade sin mobil lige så meget op at man kan lave et opkald via satalit i 10 sekunder,så skal man have sin brændselcelle oplader med, og man skal lige kunne tisse et par liter.

Tjaa, jeg er skeptisk over at dette her nogensinde vil ramme et kommercielt produkt.
25 PJ=7 mio MW/t, eller omkring 1000 stk 2 Megawatt vindmøller som står på havet. hvad er billigst? indsamle alt urin i hele verdenen, eller at etablere nogle vindmøller?

Hvis jeg har regnet rigtigt, en masser nuller, så producerer 1000 ltr urin idag ca 0,4 KWh energi. Jeg kan godt se at alle de internationale firmaer valfarter til for at gøre brug af denne hidtil oversete energikilde.

Jeg har endda hørt at NASA vil lave en flyvende supermanddragt som skal kunne køre på brugeres egen energikilde - guess what. P.I.S

  • 0
  • 0

Såe hvis vi indsamler alt urin i hele verdenen, så kan vi lave 25 PJ

Det er jo som skrevet står en parameter der kan optimeres med ny teknologi, så den efterfølgende del af artiklen skulle jo være interressant, for at få noget at vide om hvor meget man forventer det kan optimeres:

I et af forsøgene, som benævnes som typisk, afgav brændselscellen en strøm på 0,9 mA per kvadratmeter elektrodeareal. Derpå blev der sprøjtet 25 ml frisk menneskeurin ind i den, som var afkølet til stuetemperatur, og det fik cellen til at øge produktionen til 2,9 mA i løbet af en time, mens bakterierne fik smag for væsken. Siden steg elproduktionen til 8 mA, og der holdt den sig i de følgende tre dage, indtil den gradvis faldt igen.

Dermed kan vi så regne ud at 25ml urin kan producere ca 0,5 Ah.

En oplysning der måske kunne bruges til noget, hvis Kent Krøyer bare havde husket at oplyse cellespændingen!

Men det er måske for meget at forlange at oplysningerne skal være så fyldestgørende, at man kan udlede noget meningsfyldt af dem?

  • 0
  • 0

Nu har jeg altid været en knold til at hitte rede i de forskellige betegnelser for strøm og spænding - så kan nogen regne ud hvor meget urin, der skal bruges til f.eks. at lade en 60W-pære lyse i en time?

Man kunne måske installere sådannogle brændselsceller i sin septitank, hvis man er så heldig at have sådan en?..

Endelig må de vel også virke med fæces, da det er en bakteriekultur, der står for musikken?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten