Ny miljøkatastrofe truer ved Fukushima

7. august 2013 kl. 06:1832
Store mængder radioaktivt grundvand siver fra undergrunden til havet ved Fukushima. Situationen er trøstesløs, erkender kraftværkets ejer.
Artiklen er ældre end 30 dage

To et halvt år efter Fukushima-katastrofen står Japan over for en ny potentiel miljøkatastrofe i forbindelse med det ramponerede atomkraftværk.

Elselskabet Tepco, der ejer Fukushima, oplyser, at der er fundet stærkt forøgede mængder af tritium og strontium i forbindelse med grundvandsprøver fra flere brønde nær reaktor 1-4.

Hvorfor mængderne af de radioaktive materialer er steget, er uklart. Tepco og de nationale nukleare myndigheder, NRA, mistænker, at radioaktivt grundvand er akkumuleret ved en række fysiske barrierer, som Tepco har konstrueret for at undgå udslip af grundvandet til Stillehavet.

Angivelig står grundvandet allerede nu højere end barriererne og vil i løbet af få uger komme op til overfladen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er mange ubesvarede spørgsmål om udslippet og omfanget af det, men det virker allerede rimelig sikkert, at der siver radioaktive materialer ud i havet ud for atomkraftværket.

En trøstesløs situation

Msayoki Ono, der er general manager for Tepco, har under en pressekonference kaldt situationen for trøstesløs. Den 23. juli hed det ellers, at lækagen ville få ringe betydning for vandmiljøet.

Tepco bruger hver dag 400 ton grundvand, der kommer fra bakkedrag bag Fukushima, til at køle reaktorerne. Grundvandet er dog også forurenet fra lækager, som der over tid har været flere af omkring værket, samt fra håndteringen af selve katastrofen.

Internationale medier rapporterer, at Tepco som en midlertidig løsning forsøger at injicere kemikalier, der skal kunne bremse udslippet ved at størkne undergrunden. Det fremgår ikke, hvilke kemikalier der tale om, eller hvordan de kan påvirke undergrunden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig er Tepco begyndt at bore nye brønde, hvorfra man vil pumpe grundvandet over i tanke. Også det vil være midlertidige løsninger.

Det japanske atommyndigheder ser med stor alvor på problemet og kalder udslippet for en ‘nødsituation’, som Tepco ikke kan håndtere selv.

Sidste uge oplyste Tepco, at mellem 20 milliarder og 40 milliarder becquerel radioaktivt tritium kan være sivet ud til havet siden katastrofen, der skete 11. marts 2011.

32 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
35
21. august 2013 kl. 17:14

Tidligere i år udgav Springer en Bog med titlen:

”Agricultural Implications of the Fukushima Nuclear Accident”

Bogens hovedforfatter er prof. Nakanishi ved Fakultetet for ”Landbrug og Fødevarer” på Tokyo Universitet. Bogen er open access og kan hentes fra Springer Verlag’s hjemmeside:

https://link.springer.com/book/10.1007/978-4-431-54328-2/page/1

Kapitel 10 omhandler contaminerede fisk og en enkel rensemetode:

High concentrations of radiocesium (134Cs, 136Cs, and 137Cs combined) were detected in several fish species such as nibe croaker, Pacific cod, and brown hakeling, which were collected from the Pacific Ocean off the coast of the Fukushima and Ibaraki Prefectures.

High levels of radiocesium accumulated in fish muscle, but the radioactivity levels of naturally occurring radioactive K in some contaminated fish exceeded the levels of 134Cs and 137Cs.

Three washes with 0.1% NaCl solution effectively removed the radiocesium from contaminated fish meat. This can be applied in the production of surimi-based products and other processed seafood such as boiled, dried, or seasoned products.

34
21. august 2013 kl. 14:58

Per: Mine argumenter er som oftest kvalitative (ud fra en fysisk forståelse), men jeg overlader til "eksperter" (IPCC) at regne på det kvantitative. Derfor vil jeg gerne forstå din bemærkning: "CO2's drivhuseffekt er stærkt faldene ...... " og dit Link. Som jeg ser det, viser søjlediagrammet, at faldet i virkning i historisk tid er meget lille (måske 30-40%), så det ikke ændrer CO2's virkning ret meget. Men..... dine sidste 5-6 linjer er vi 100% enige om, så lad os bruge krudtet på at reducere den fossile afbrænding, bl.a. med moderne kk-værker - og i fremtiden med 4. gen. kk-værker, måske med thorium eller IFR-reaktorer, der begge har en række sikkerhedsmæssige og affaldsmæssige fordele. Jeg tror nemlig ikke det vil lykkes at få vindmøllerne til at levere strøm, når det ikke blæser - og solcellerne til at levere strøm morgen, aften, om natten og med skyer på himlen. (;-) Det lykkedes i hvert fald ikke for Ditlev Engel !!!

33
21. august 2013 kl. 13:26

Peder, det kan vi ikke slet ikke blive uenige i. I Japan er man også enige, her står man overfor opstart af en del reaktorer, som er klar til opstart - og med fuld implementering af de krav, som myndighederne har opstillet til bla. tsunamisikring.

32
21. august 2013 kl. 10:11

Kampen for klimaet er i dag transformeret til en kamp for en ortodoks teori omkring CO2. Der er oceaner af ressourcer bundet op på meningsløse anstrengelser for at underbygge denne. Når en dag de bliver frigjort, er der rig mulighed for at etablere alternativer til de begrænsede og snavsede fossile energikilder, og det var vel det, det oprindelig handlede om. Var det ikke ?

31
21. august 2013 kl. 09:52

@Holger,

Per: Enig med dig i dine første 16 linjer, men ikke i de to sidste!
Men 89% enighed er jo ganske meget!
Mon ikke, det også nogenlunde svarer til enigheden i IPCC? HS

fint med en vis uenighed. IPCCs enighed vedrørende klimaet stammer efter pålidelig kilde fra en håndsoprækning, hvor ikke alle var klimaeksperter! Min opfattelse bygger på et par enkle fysiske kendsgerninger.

  1. CO2 drivhuseffekt er stærkt faldene - i følge eksperter sker det efter en logaritmisk skala, selv om der vist ikke er underbygget med pålidelige forsøg:https://www.gratisimage.dk/image-513F_4D3819AA.jpg

  2. De enkelte drivhusgasser har et veldefineret absorbtionsbånd (HITRAN-databasen), hvor man ser en stor overlapning mellem vanddampens absorbtionsspektrum, CO2, CH4 og lattergas. Klimafolk fortæller - uden dokumentation i øvrigt - at det har man taget hensyn til i klimamodellerne, men det mener f.eks. Hug/Barret bestemt ikke - det samme gælder for metan i følge Fremann Dyson, som har læst i kildekoderne.

Det kunne tyde på, at klimamodellørerne overvurderer CO2s drivhuseffekt, et eller andet er gået galt, idet deres prognoser de seneste år ikke stemmer.

Der mangler dokumentation for flere ting - at CH4 skulle være en særlig potens drivhusgas synes ikke rigtig når man ser på de to fattige absorbtionsbånd på figuren her:

https://www.gratisimage.dk/share.php?id=71BF_4CDFCF46

De 23 gange større drivhuseffekt man regner med, beregnes ud fra et 100 års forløb, hvilket ikke lyder særlig videnskabelig, da CH4 levetider er 10 år - og derefter omdannes til CO2. Det lyser ikke særligt videnskabeligt - men ingen verificerer tallene, der stammer fra IPCC-rapporten i 2001 med GPW for metan på 23 - fra et par enkelte forskere som ingen har forsøgt at verificere. Klimafolk benytter sig ikke af falsificering - i følge Ole Humlum.

Vi kan sikkert blive enig om, at der er tonsvis af artikler, der dynger det ene bevis oven på det andet for at CO2s drivhuseffekt. Det er spild af tid, ingen seriøs debattør tvivler på drivhuseffekten som en kendsgerning.
Hvis man i stedet brugte tiden på at finde de bedste metoder til at udfase den fossile energi, hvad enten den har en målelig effekt eller ikke kan være ligegyldigt. Mens man diskuterer CO2s stærkt svindende drivhuseffekt kunne man i stedet bruge energien på at få fossil energi udfaset.

30
20. august 2013 kl. 18:27

Per: Enig med dig i dine første 16 linjer, men ikke i de to sidste! Men 89% enighed er jo ganske meget! Mon ikke, det også nogenlunde svarer til enigheden i IPCC? HS

29
18. august 2013 kl. 21:03

Jens Arne,

Per, du har ikke læst så grundigt, jeg er ikke arg atomkraftmodstander, det er Jens Madsen:-)
Men tilbage til påstandene om kul, det undrer mig at du der har kæmpet så hårdt for at tilbagevise skrønerne om atomkraft bare hopper på de samme skrøner når det drejer sig om kul.
For på grund af modstanden mod atomkraft kommer vi jo til at acceptere at omkring 80% af verdens energibehov i en overskuelig fremtid vil blive dækket af fossilt brændsel, hovedsageligt kul.

Det er taget til efterretning, men jeg har vist ikke betegnet dig som "arg" modstander?

Din reference til Wikipedia er fin nok, men læg mærke til at man laver den sædvanlige fejl at betegne kulkraftværker som "rene", blot man renser svovl, CO2 og enkelte andre stoffer fra. Fint nok, men hvad med de, som de undlader at analysere? Prøv at spørge hos kraft værkerne, hvor meget uran og thorium, de udleder via røg og aske, så får du samme besked som jeg fik - ingen prøver. Hvis du er interesseret har jeg tallene fra handelsministeriet fra den tid, hvor man analyserede det hele. Der er en række tungmetaller man ikke får fat i og som delvis bortledes med røgen, som spredes ud over et stort areal. Når det er sagt mener jeg ikke, at kul er mere forurenende end man kan bruge den, men debatten går desværre altid i retning af at man skal udfase den fossile energi. realiteten er, at forbruget fortsætter med at stige i takt med befolkningstallet øges. Politikerne burde arbejde for at danske ingeniører i endnu højere grad bruges i udlandet til at sørge for at kullene renses bedre, da det vist må siges, at man fortsat vil bruge kul i de næste 100 år. Det ville der være perspektiv i. En planløs klimaplan med udokumenterede klimaeffekter (gylleoverdækning, lukning af dræn, brug af nitrifikationshæmmere m.v.) ser for mig mest ud til at være til at styrke bogholderiet. At CO2s klimaeffekt efterhånden en så beskeden, at den ikke kan have nogen målelig effekt er så en anden sag. Det finder man jo sikkert snart ud af - se hvad Pachauri mener:https://www.theaustralian.com.au/news/nothing-off-limits-in-climate-debate/story-e6frg6n6-1226583112134

28
17. august 2013 kl. 10:17

at Holger Skjerning

Er vi generelt på vej til, at det ikke er viden, men "jeg synes godt om" og "nej, det er væmmeligt", der styrer beslutningerne?

Ja det spørgsmål optager mig mere og mere. Kan vi degenerere til en ny Dark Ages IGEN?

Kan overbærenhed med religiøst fundamentalisme skubbe os over i mental formørkelse IGEN?

Kan den omsiggribende ligegyldighed med viden og videnskab lede til at vi IGEN mister, hvad der er mest dyrebart, fordi flere og flere blot vi have underholdning, ligegyldigheder og reality shows og ikke skatter viden?

Er spiritisme o.l., disneyficering, american idol'isme, ligegyldige samtalekøkkener og iPhones en større trussel mod vores civilisation end religiøs fundamentalisme?

Carl Sagan om forfaldet, der ledte til the Dark Ages - https://www.youtube.com/watch?v=5oXDs8xXmMM -

27
17. august 2013 kl. 00:42

Det kan da ikke passe, at et teknisk højtudviklet land ligger under for ultra-grønne overvejelser, der naturligvis ikke vurderer farlighed og risici, men udelukkende argumenterer: Hvis det kan måles, så er det farligt!
Men OK, - det samme kan jo siges om de tyske beslutninger!
Er vi generelt på vej til, at det ikke er viden, men "jeg synes godt om" og "nej, det er væmmeligt", der styrer beslutningerne?

Jamen vi oplever vel for første gang i meget lang tid at den kommende generation er dårligere uddannet end den forrige så hvordan skal de reagere på problemer der kræver en naturvidenskabelig tilgang eller blot at man kan regne en smule?

Poul-Henning Kamp har lige skrevet en blog med titlen "Et studie i dumhed" jeg tror at der er meget mere at studere end selv han bryder sig om at tænke på og jeg tror at det bliver et emne som vi kommer til at beskæftige os stadig mere med i den kommende tid!

Et symptom på hvor verdensfjerne og ligeglade med realiteter og fakta er vor nuværende energi- miljø- og klimapolitik hvor man ikke skyer nogen anstrengelser for at redde verden, altså lige bortset fra dem der virker! Her kræves der ikke megen regning for at se det nytteløse i vore anstrengelser og omkostningerne ved det vi gør, men alligevel er det som om at man bare ikke VIL erkende hvordan det ser ud!

Men kan man sige at de senere år har budt på stadig flere dumheder i stor skala, eller har det altid været sådan? Måske var det med IT-alderen at det blev det normale?

26
16. august 2013 kl. 23:22

Enig med Peter S: Det er ubegribeligt, at de japanske eksperter (især fysikerne!) ikke fastslår, at den allerbedste løsning på "vandproblemerne" er, at lade det langsom løbe ud i havet - måske et par hundrede meter ude på dybt vand, så opblandingen sker hurtigt. Det kan da ikke passe, at et teknisk højtudviklet land ligger under for ultra-grønne overvejelser, der naturligvis ikke vurderer farlighed og risici, men udelukkende argumenterer: Hvis det kan måles, så er det farligt! Men OK, - det samme kan jo siges om de tyske beslutninger! Er vi generelt på vej til, at det ikke er viden, men "jeg synes godt om" og "nej, det er væmmeligt", der styrer beslutningerne?

25
9. august 2013 kl. 17:46

Ingeniøren fortier, at i følge de japanske myndigheder er udslippet til havet af radioaktivt spilevand uskadeligt, har kun psykologisk betydning og forøger ikke radioaktiviteten i havet væsentligt i forhold til den naturlige radioaktivtet i havvand på omkring 15 Bq/liter. .

Et udslip på 20 - 40 mia Bq tritium lyder voldsomt for lægmand, men er i virkeligheden helt ubetydeligt, når det fortyndes i havet.

Allerede ved fortynding i havet inden for nogle får hundrede meter fra værket, når radioaktiviteten i havvandet ned under grænseværdien i EU på 800 Bq/liter for drikkevand.

24
8. august 2013 kl. 21:33

Carsten har ret. Jeg har tallene fra kulværkernes emmissioner af uran, thorium o.a. tungmetaller - både gennem skorstenen - de blev offentliggjort af Handelsministeriet dengang der var en debat i gang. Siden den tid bliver de ikke nævnt.

Per, du har ikke læst så grundigt, jeg er ikke arg atomkraftmodstander, det er Jens Madsen:-)

Men tilbage til påstandene om kul, det undrer mig at du der har kæmpet så hårdt for at tilbagevise skrønerne om atomkraft bare hopper på de samme skrøner når det drejer sig om kul. For på grund af modstanden mod atomkraft kommer vi jo til at acceptere at omkring 80% af verdens energibehov i en overskuelig fremtid vil blive dækket af fossilt brændsel, hovedsageligt kul. Dette medfører ulemper men ligesom ved atomkraft kan teknologi reducere disse væsentligt, men fuldstændig som med atomkraft har Danmark forpasset sin chance for at bidrage fordi politikere med grønne skyklapper spolerede vore muligheder.

Men det er alt sammen fortid og derfor er det jo lidt overflødigt at diskutere såvel atomkraft som kulkraft i det her land for tiden.

Du kunne dog evt. prøve at kigge kritisk på oplysningerne her ovenfor som da sikkert er helt OK hvis man ikke rensede røgen og bekæmpede skadelige udledninger, men som virker stærkt overdrevne når man ved hvor meget der blev gjort for at rense røgen her hos os.

Vi ved også at der er mange steder hvor man ikke er nået så langt, hvor forureningen er alvorlig og hvor der havde været et eksportpotentiale hvis vi havde villet, men der er vel kun FLS og BWE tilbage der stadig sælger en smule udstyr til dette ude i verden:https://bwe.dk/https://en.wikipedia.org/wiki/Clean_coal_technology

23
8. august 2013 kl. 14:38

@Jens Arne,

Har du hørt om filtre, så medmindre disse stoffer var fordampet så er de vel endt i flyveasken og siden havnet i betonkonstruktioner rundt om i landet?

Carsten har ret. Jeg har tallene fra kulværkernes emmissioner af uran, thorium o.a. tungmetaller - både gennem skorstenen - de blev offentliggjort af Handelsministeriet dengang der var en debat i gang. Siden den tid bliver de ikke nævnt. Filtre er gode til mange ting, men der slipper skam en masse radioisotoper op gennem skorstenen, benzpyrener, Arsenik m.v. Derfor bygges der meget høje skorstene så de skadelige stoffer fordeles over et større områder (fortyndingseffekten). De største mængder findes i flyveasken, der dog ikke deponeres i 500 m dybde, men f.eks. under asfaltlaget på vore veje, hvor de rigtig kan forurene vort grundvand til drikkebrug. Måske derfor tillades der mange gange mere arsenik i drikkevand end ugiftige midler, der stammer fra kemisk planteværn. Pudsigt nok er nogle langt mere bekymret for, hvad japanerne skal betale for oprydningen efter tsunamien end for, hvad der deponeres af miljøfarligt affald under sine fødder. Den logik undrer mig en smule.

22
8. august 2013 kl. 14:28

@Jens Arne,

Hvem betaler for disse atomuheld? Er atombranchen forsikret? Burde vi ikke kræve en international forsikring, som hele atombranchen ryster op med penge til, og som skal betale når der sker uheld?
Og på samme måde, skal atombranchen også betale til en oprydningsordning, der betaler når a-kraftværkerne skal lukkes.

Den debat har vi set masser af gange - atomindustrien indbetaler et beløb kr. produceret kWh i et fond, der financierer dekommissionering. I USA kan man forsikre sig mod de nævnte hændelser, desuden garanterer forbundsstaten for beløb der overstiger det "loft", som selskaberne sætter. Forbundsstaten er forpligtiget til at bortskaffe atomaffaldet fra a-værkerne, forskningsreaktorerne, de medicinske og militære nukleare anlæg. A-værkerne indbetaler et beløb til både forsikring, deponering, dekommissionering m.v. til staten, som indkasserer midlerne blot uden at bruge pengene til formålet! En ren Joakim von And-pengetank!. Alene renterne af beløbet androg et mia. stort beløb sidste år. Staten skulle have klaret deponering af affaldet i 1998 (Yucca), men den aftale er misligholdt. Alligevel opkræver de fortsat beløb. En retssag er på vej. Her et indlæg ud af mange, som findes på nettet:https://www.reviewjournal.com/opinion/letters/state-should-claim-yucca-mountain-cash

VE kører derimod på frihjul og lader forbrugerne betale for de skader, de foranlediger gennem kreative bogføringsmetoder. Forbrugerne af atomstrøm slipper for udgifter til CO2-effekter samt miljøeffekter - mindre udslip af CO2, SOx, NOx, tungmetaller og partikler.

19
7. august 2013 kl. 22:42

Ved kulkraftværker, sker forureningen jævnt hele tiden, og oprydningen er konstant

Sikke da en gang vrøvl. Hvem ryddede op konstant, da vi i sympati med Sydafrika benyttede polske kul på bl.a. H. C. Ørsted Værket. Disse kul var fyldte med uran og andre radioaktive stoffer, hvad blev der af dem. De blev sendt op i skorstenen og ind over København, så "oprydningen" bestod i at indbyggerne filtrerede stofferne fra i lungerne. Ikke for at protestere mod støtten til Sydafrika tværtimod. Det medførte tilmed at vi oplevede Mandela. Så stort et mennesker er jeg stolt/glad for at have levet samtidigt med.

18
7. august 2013 kl. 17:28

Det ville glæde mig at læse indlæg fra Sophie Bjert oftere end I ved hvem.

16
7. august 2013 kl. 15:01

Fin ide, der med fordel kunne udstrækkes til at omfatte f.eks. kulkraftværker, så operatøren (dvs. forbrugeren) skal betale for at rydde op efter ethvert spor af forurening.

Der er en vis forskel til atomkraft.

Ved kulkraftværker, sker forureningen jævnt hele tiden, og oprydningen er konstant. En forsikringsanordning, er derfor upraktisk. Men det vil være en god idé, at kulkraftværkerne f.eks. skulle betale CO2 afgift, til en international pulje, der arbejder for at afvikle kulkraften.

Ved atomkraft, sker meget få, men meget store uheld. Her er en international forsikringsordning - som jeg ser det - en optimale løsning. Der skulle helst ikke være konstant lækage fra atomkraft...

13
7. august 2013 kl. 12:59

Bor i udkantsdanmark og savner ikke den multietniske vifte af spiseoplevelsessteder som er hovedstadens største attraktion. Herude kan man godt have fornemmelsen af at brandforsikring er en gensidig murstensfornyelsesordnig eller fåen penge for noget der ellers skulle fjernes af det offentlige. Tanken om at forsikre mod KK er ulækker set i det lys. Desuden er KK kun nødvendigt fordi der er så mange mennesker.Det der skal forsikres mod er alle de unyttige,kedelige og forurenende mennesker som ikke har pengeog fantasi til at flytte andetsteds når Tsunamier,kometer,meteorer og socialdemokrati slår ned.Man får gult kort hvis man skriver i ved hvad for slet ikke at nævne det der. Det bedste man kan gøre er at indbetale til sine børns mulige mobilitet hele livet. Sikke en samling pampere det kan ernære.

12
7. august 2013 kl. 12:19

Hvem betaler for disse atomuheld? Er atombranchen forsikret? Burde vi ikke kræve en international forsikring, som hele atombranchen ryster op med penge til, og som skal betale når der sker uheld?

Og på samme måde, skal atombranchen også betale til en oprydningsordning, der betaler når a-kraftværkerne skal lukkes.

Uanset at Tritium ikke er så farligt, så medfører ethvert uheld en udgift, som skal betales et sted fra.

En forsikring, der betaler uheld, vil måske også gøre, at man får kendskab til mindre uheld, der ellers ikke indrapporteres, f.eks. i sovjetunionen. Og derved kan støtte, med support og ekspert viden.

11
7. august 2013 kl. 12:07

Noget andet er, at betastrålingen fra Tritium er så svag, at den ikke kan trænge gennem huden og den stoppes af få mm vand. Den biologiske effekt af tritium må siges at være meget lille.

Tritium er supertungt hydrogen. Hydrogen indgår i næsten alt hvad mennesket indtager: Vand, sukker, stivelse, fedt, proteiner og luft (vanddamp).

Tritium har, i modsætning til strontium, en lav biologisk halveringstid, hvilket begrænser de skadelige effekter, - medmindre man opholder sig i et miljø hvor belastingen er konstant.

10
7. august 2013 kl. 11:53

Sidste uge oplyste Tepco, at mellem 20 milliarder og 40 milliarder becquerel radioaktivt tritium kan være sivet ud til havet siden katastrofen, der skete 11. marts 2011.

Det problem er til at overse, som Anders påpeger. Noget andet er, at betastrålingen fra Tritium er så svag, at den ikke kan trænge gennem huden og den stoppes af få mm vand. Den biologiske effekt af tritium må siges at være meget lille.

9
7. august 2013 kl. 11:46

er at al stop for fiskeri i et område gavner de arter der trues af menneskers æderi. Tjernobyl området er vist blevet temmelig vildt biologisk set.

8
7. august 2013 kl. 11:11

Tritium er ikke helt så farligt fordi stoffet relativt hurtigt kan udskilles igen - isär hvis man er blevet klar over indtagelsen. Det optages til gengäld også nemt. Vanddamp diffunderer gennem huden og lungerne hele tiden. Tritium er en skummel isotop at indtage fordi strålingen er alt for svag til at måles uden for kroppen og man kommer til at udsende en sky af det, til gläde for alle man möder.

Problemet med Tritium, isär hvis der bliver mere af det, er hvad tilstedevärelsen signalerer: Vand er blevet bestrålet med neutroner. Afhängigt af hvor hurtigt dette vand udskiftes så kan det väre et reservoir fra nedsmeltningen eller et tegn på at der stadigväk foregår kädereaktioner i reaktoren.

7
7. august 2013 kl. 11:00

ja Claus Wøbbe det kunne være du skulle ringe til Shinji Kinjo, som leder atomtilsynet.. Og fortælle ham det, bare fortæl ham det betyder ikke en skid...

Man bliver mere og mere målløs over de kommentar herinde!!!!

6
7. august 2013 kl. 10:54

i vandet?

At der skrives tritium og strontium betyder ikke at der ikke er andre stoffer - blot at man har testet for disse to i denne specifikke undersøgelse?

Iøvrigt har industrien samt tepco en historik for systematisk at underdrive de tal, som ikke må være store og overdrive de tal, som skal være store.

Ligesom at grænseværdier bliver skruet op og ned efter forgodtbefindende...

5
7. august 2013 kl. 10:05

@ Martin Brorsen

Hvis man lukker Området omkring Fukushima for fiskeri pga. dette, så ER det en katastrofe. En politisk skabt katastrofe, skabt af uvidenhed og frygt.

4
7. august 2013 kl. 09:58

40 milliarder becquerel radioaktivt tritium. Uha der er et meget stort tal. Det må være meget farligt.

Tritiums radioaktivitet er 357 TBq/g, så 40 GBq må svare til 0.1 mg Tritium.

Tritium er farligt, da det erstatteralmindelig brint i vand og organiske forbindelser. Da Tritium-vand kemisk set blot er vand indgår det i vores celler helt som vand. Der kan betastrålingen gøre skade. Da det er vand er det ikke nogen overraskelse at det udvaskes med vand.

Desuden kan tritium bruges i avancerede kernevåben. I forhold kernevåbenspredningsrisiko er det optimalt at det bliver fortyndet i havet.

I forhold til sundhed, må skrækscenariet være at det indgår i drikkevand.

WHOs grænseværdi for tritium i drikkevand er 10000 Bq/L. EUs grænseværdi for tritium i drikkevand er 100 Bq/L.

Fortynd al det udsivede tritium i 1 mill M3 vand og sælg det i EU som det fineste kildevand a la Fukushima.

En kube på 100100100 m med kildevand i havet ud for Fukushima er dråbe i havet.

3
7. august 2013 kl. 07:31

Hvorfor Fusk..

1
7. august 2013 kl. 07:04

Jeg har endnu ikke forstået, hvori "katastrofen" består?! Det er da noget skidt, at man ikke har styr på fx Strontium, men ligefrem at kalde det en katastrofe virker overdrevet.