Ny milepæl for dna-computer: Kan udregne kvadratroden af 900
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny milepæl for dna-computer: Kan udregne kvadratroden af 900

Hvad er kvadratroden af 900? Spørger du en klump dna i USA, får du det korrekte svar: 30.

Forskere ved University of Rochester har nemlig taget udviklingen inden for dna-computere et skridt videre og skabt en regnemaskine bygget af dna, der kan udregne kvadratroden af heltal op til 900.

Det er en mere kompleks udregning, end tidligere dna-computere har præsteret. De har kun kunnet regne med op til 4-bit binære numre. Det vil altså sige kun fire cifre af 0 og 1-taller, der i alt kun kunne repræsentere 16 værdier, inklusiv 0, fremgår det af en forskningsartikel i tidsskriftet Small.

Men den nye dna-computer kan regne med 10 bit, hvilket gør det muligt at arbejde med værdier fra 0-1,023, altså i alt 1,024 værdier. Computeren er dog begrænset til kun at udregne kvadratrødder af heltal op til 900 (selvom 961 og 1024 jo også har heltals-kvadratrødder).

Skriver resultatet med lys

Dna-computere er stadig i deres spæde ungdom og har endnu ikke fundet praktisk anvendelse, men de rummer muligheden for - ligesom kvantecomputere - at skabe modeller for udregning, der er grundlæggende anderledes end traditionelle computere. For eksempel kan dna-computere foretage flere udregninger samtidig, og selvom det endnu foregår meget langsomt, så kan en opskalering - f.eks. med milliarder af dna-molekyler, som i teorien kan rummes i en kubikcentimeter stor terning - hurtigt ændre på det.

Læs også: DNA-computer løser logiske gåder

I tilfældet med den nyeste dna-computer fra University of Rochester består den dog kun af 32 dna-strenge. Og til at foretage udregningerne benytter forskerne sig af en process kaldet hybridisering, hvor der foregår en baseparing mellem to enkeltstrengede dna-molekyler, så et dobbeltstrenget molekyle opstår.

Hybridisering bliver foretaget så, outputtet får en fluorescerende markør, der svarer til kvadratroden af inputtet. På den måde kan resultatet af en udregning ses ved at kigge på den farve, som forekommer ved belysning.

Udviklingen af dna-computere har været i gang, siden ideen først blev beskrevet af computerprogrammøren Leonard Adleman fra University of Southern California tilbage i 1994. Siden har flere forskningshold skabt nye landvindinger.

Læs også: En programmerbar DNA computer

I marts 2019 udgav forskere fra Caltech et studie i Nature, der viste, at de havde skabt en slags programmerbar dna-computer. I studiet brugte de dna-molekyler som bytes (med 6 bit) til at skrive simple algoritmer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten