Status

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Ny metode til ‘usynlig’ efterisolering af murværk ser godt ud – men er alt for dyr

Hvordan kan man efterisolere smukke gamle murstensbygninger uden at fjerne den patina, der er med til at gøre dem smukke? Det spørgsmål har et renoveringsprojekt i den københavnske bydel Tingbjerg, tegnet af Steen Eiler Rasmussen, nu besvaret.

»Det er blevet et superflot resultat. Vi mangler stadig at omfuge de øvrige facader, men når det er gjort, så bliver det en meget fin helhed derude,« siger direktør Peter Halkjær fra rådgivningsvirksomheden Danakon.

Med støtte fra Københavns Kommune har Danakon sammen med Erik Møller Arkitekter A/S og genbrugsvirksomheden Gamle Mursten A/S efterisoleret en gavl på en af boligselskabet FSB’s blokke i bydelen. Partnerne har revet skalmuren på den gamle gavl ned, renset murstenene, støbt en ny sokkel på, hulsmursisoleret og genopbygget skalmuren med en kombination af genbrugte mursten og nye standardsten, der ligner de gamle.

Boligselskabet har tidligere efter­isoleret gavle i bydelen med nye sten, men disse gavle ‘står ud som et fremmedelement i bebyggelsen og har ikke de samme stoflige kvaliteter som de gamle sten’, fortalte projektleder Claus Olsen fra FSB, da forsøget med genbrug af gamle sten blev sat i gang i 2013.

Efter afslutningen af forsøget er facaderenoveringen svær at få øje på for forbipasserende, men for beboerne i gavllejlighederne har efterisoleringen givet bedre indeklima og mærkbart lavere varmeregninger.

Endnu højere merpris end ventet

Men prisen har været høj. Danakon havde regnet med, at ekstraomkostningen i forhold til at bruge nye sten ville være omkring 25 procent. Men det blev noget dyrere, erkender Peter Halkjær:

»De 25 procent var baseret på et estimat fra entreprenøren, men det har vist sig at koste 44 procent mere i dette tilfælde.«

Blandt grundene til den uventet høje pris var, at man ikke genbrugte så mange sten, som man havde forventet.

»Vi havde ikke fået fortalt Gamle Murstens folk, præcis hvad der skulle til, før stenene skulle kasseres, så de kasserede sten, som vi egentlig godt kunne have brugt. Derfor endte vi med kun at genbruge 50 procent af stenene, selvom vi nok godt kunne have genbrugt 75 procent af dem.«

Ud over at øge andelen af genbrugte sten kan man billiggøre efterisoleringen ved at rense mørtel af stenene på byggepladsen i stedet for at transportere dem til et afrensningsanlæg, fortæller han.

»Vores nedrivere mente faktisk, at de ville kunne rense stenene billigere i hånden end ved at køre dem ud til et afrensningsanlæg. Hvis man skulle efterisolere flere gavle, kunne man også opstille et mobilt afrensningsanlæg på byggepladsen – så der er flere måder at få prisen ned på,« siger han. Og prisen skal ned, hvis metoden skal finde bredere anvendelse, medgiver Peter Halkjær:

»Hvis ekstraomkostningen er 44 procent, så vil man nok sige, at det er for meget. Der er nok en psykologisk barriere, der ligger omkring en merpris på 20-25 procent, hvis man skal have beboernes opbakning til at bruge denne metode.«

Boligselskabet FSB tror på, at prisen kan blive lavere. Derfor har boligselskabet allerede sendt en opgave med at efterisolere 12 gavle med metoden i udbud, fortæller projektleder Claus Olsen:

»I projektet har vi fundet frem til en metode, som virker. At merprisen blev 44 procent, hænger nok sammen med , at det ikke var konkurrenceudsat på samme måde som i et normalt udbud. Derfor regner vi med, at det kommende udbud vil give et mere retvisende billede af, hvad det reelt koster.«

Han vil ikke sige, hvor den økonomiske grænse går:

»I nogle bebyggelser vil der simpelthen ikke være alternativer til denne metode. Og i denne bebyggelse er der også så store værdier i udseendet, at vi er villige til at betale en merpris for at bevare det. Men hvor smertegrænsen ligger, er meget svært at sige præcist.«

Gavlene er det nemmeste

Selv hvis buddene fra entreprenørerne viser sig at ligge godt under 44 procent, har boligselskabet og byggebranchen imidlertid stadig en stor udfordring foran sig. For gavlene er den del af facaden, det er nemmest at renovere. Det er langt sværere på facader, hvor der er døre, vinduer, indbyggede og påhængte altaner og allle mulige murstens­detaljer. Teknisk kan det lade sig gøre, forsikrer Peter Halkjær:

»Vi har lavet en rapport om, hvordan man løser nogle af principdetaljerne. Men der er stadig en udfordring med at løse altanerne.«

En af udfordringerne med at genbruge mursten på de øvrige facader er, at eksempelvis murpiller er meget hårdere belastet end en gavlmur. Der kan det være et problem at genbruge de gamle mursten, for man kan ikke være sikker på, hvad stenene kan holde til, medmindre man tester dem alle sammen.

»Der er nogle, der mener, at det er kontroversielt, at vi ikke tester stenene. På en gavl i en tre-etagers bygning mener vi ikke, at det er et problem, men det kan være, at det vil være et problem i en ti-etagers bygning. Og da murpillerne er hårdere belastede end gavlmure, vil man være nødt til at lave midlertidig og måske også permanent forstærkning på de bygningsdele. Det vil gøre metoden endnu dyrere.«

Trods usikkerhederne vil FSB ifølge Claus Olsen forsøge at finde en boligblok, hvor man kan renovere alle facader med metoden.

»I første omgang holder vi os til gavlene, men vi vil gerne forsøge at finde en afdeling, hvor man kan komme hele vejen rundt.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis nu nye byggerier var kønne at se på, var der vel ingen grund til at hæge sådan om disse ældre bygninger. Indirekte fornemmer jeg, at artiklen ikke giver meget for det der bygges nu om dage, og derfor synes man at disse ældre bygningers udseende bør bevares. De kunne også prøve at gøre det billigst muligt, og så se om det er meget anderledes end nybyggeri.

  • 4
  • 0

Meget af det gamle byggeri er jo blevet dømt bevaringsværdigt, og så må man ikke bare vælte bygningen og bygge nyt. Derudover så er der også aftaler mellem bygherren og arkitekten, der gør at de ikke må ændre på bygningens udseende. På det område kan arkitekter godt være nogle værre krukker, der tror de skaber urørlige monumenter, og bagefter skal være kustoder for det. Jeg har boet i en del lejeligheder som en eller anden arkitekt har tegnet, og det kan være et større helvede hvis beboerne ønsker, at ændre noget på deres boliger og arkitekten ikke er enig.

  • 2
  • 1

Ubrugelige informationer. Hvor meget isolering har man tilført med hvor stor (teoretisk) reduktion af opvarmningsudgifterne. Hvad kostede renoveringen. Hvad koster en tilsvarende opbygning med nye sten.

Spørgsmålet er jo hvor stor tilbagebetalingstiden er = kan det overhovedet betale sig ! ? Hvis man i stedet opfandt en vacuumplade, der kun var få mm tyk til indvendig opsætning, ville man jo kunne nærmest NULSTILLE energiflowet igennem væggen. Hvis den er "spejlet" som termoflaskerne og konstrueret i celler, er ulykken ikke specielt stor hvis man i stedet for at opklæbe billedknager kommer til at bore et hul.

  • 0
  • 1

tingbjerg er og blir slum. og et tag selv bord for al det der skal renoveres der er altid noget lave derude og nu skal det så pludseligt fordyres ved det skal ligne det gamle det er helt forrykt,

  • 1
  • 1

Hvis du klikker på infografikken er der lidt mere information. Der er indsat 150 mm isolering og man har opnået en reduktion i U-værdi fra 1,32 til 0,21. Men der mangler stadig information om omkostningerne.

Og det er vel virkelig den interessante del her: Hvordan er økonomien i ombygningen? Jeg syntes meget ofte dette glemmes i diskussionen om energirenovering - giver det rent faktisk økonomisk mening at lave renoveringen?

For private er det ofte uden økonomisk effekt at lave en energirenovering. Tag mit hus som eksempel: Murstensvilla fra 1952 opført som fuldmuret hus med hulmur. Der er blæst isolering ind i hulmuren og på loftet er der blæst papiruld ud i 400 mm. Begge relativt prisbillige og simple operationer - men det er så også det. Jeg skal have skiftet vinduer og vælger tre-lags med en U-værdi på 0,5 fordi jeg alligevel er i gang, men fra et økonomisk perspektiv er der ingen gevinst, da energibesparelsen vil tage 20 år om at betale investeringen. Skal jeg isolerer yderligere, skal jeg enten til at bygge varme vægge indvendigt eller ødelægge min pæne rødstensfacade. Absolut billigste løsning er varme vægge, hvilket vil reducerer mit bolig areal med ca. 5 m2 (hvilket ikke er galt da jeg har rigeligt) - men selv dette løber hurtigt op i et par hundrede tusinde kroner da jeg skal have lavet nye VVS og elinstallationer i alle rum. Udvendig isolering indebærer enten at rive skalmuren ned eller påmonterer udvendig isolering og så pudse huset op - men prisen for en sådan optimering er for det første ganske ublu og for det andet ødelægger det som sagt facaden. Jeg kan også vælge at lægge taget om og få efterisoleret på skråvæggene til 300 mm - men det vil koste mig 500.000 grundet størrelsen af mit tag og jeg skal sige farvel til mine gamle ultraholdbare teglsten til fordel for nye polske sten der smuldre efter 15-20 år grundet vesterhavsklimaet.

Så jeg ser virkelig ikke nogen muligheder for en almindelig boligejer som jeg selv for at optimerer mit energiforbrug uden at smide penge ud af vinduet. Hvis det skal give mening, som privat, at lave energirenovering, så kræver det at der indføres nogle bedre incitamenter end det er tilfældet idag.

Om mit hus så stiger i værdi som følger af energirenoveringen - det er fugle på taget. Det er penge der kun kan bruges hvis man er friværdi spekulant og ikke en reel gevinst før den dag hvor man sælger huset og derved realiserer en evt. fremtidig friværdi.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten