

En gruppe af mikroorganismer kaldet hydrogenotropiske er centrale i en ny metode til produktion af biometan fra resterne af biogas.
»Det er dem, vi her har fokus på,« fortæller Brian Dahl Jønson, der har været central i udviklingen af teknologien gennem sin ph.d, ved SDU’s institut for grøn teknologi.
Men lad os lige tage den grundlæggende proces:
Når den ‘beskidte’ biogas er blevet renset og sendt ud i naturgasnettet som metan, er der cirka 40 procent CO2 tilbage.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Når den ‘beskidte’ biogas er blevet renset og sendt ud i naturgasnettet som metan, er der cirka 40 procent CO2 tilbage.
Den CO2 bliver med metoden sendt gennem et såkaldt rislefilter, også kaldet for et Biological Tricking Filter (BTF), sammen med ren brint fra et elektrolyseanlæg
Hvilke flow beregninger er der for eksempel pr CO2m3 omsat til metan i timen pr BTF rislefilter m3 størrelse? Og hvad koster hver CO2m3 omsat til metan?
Er det muligt at anvende BTF rislefilter andre steder end i biogasanlæg? For eksempel i forbindelse med skorstene filteranlæg?
Findes andre typer CO2 til metan opgraderingsanlæg?
Der kan være trace amounts af hydrogen i biogas alt efter hvad de laver det på. Så brinten til reaktionen skal komme fra Andels nye elektrolysør-anlæg som Nature Energi efterfølgende køber fra. Økonomien er ganske korrekt rigtig meget elendig, hvis man ikke har produktionsoverkapacitet, mens strømprisen er meget lav/negativ, til en stor buffer og så føder efterfølgende. Der er dog to vigtige forskelle fra andre ptx projekter: 1. ramp-up og ramp-down er hurtigt (dvs. projektet kan faktisk bruges til at spekulere i strømpriser modsat mange andre ptx projekter som f.eks. aalborg portlands aviation fuel projekt). 2. Der eksisterer allerede et marked for produktet. Jeg synes det lyder spændende at Nature Energy prøver.
Der står, at der naturligt er brint til stede, samtidigt med at der produceres brint ved elektrolyse. Er det fordi der i forvejen er et elektrolyseværk i et biogasanlæg, eller hvordan skal det forstås? Hvis der bruges mere energi på brintfremstilling, end man får ud af metanproduktionen, kan jeg ikke helt se idéen i det, med mindre brint er et biprodukt.
Det, som du beskriver, er jo blot det, som elmarkedet allerede sørger for i dag.
Elproduktionen fra de gasturbiner, der står rundt omkring, bliver meldt ind i auktionssystemet for den efterfølgende dag. Hvis der så er så stort behov for strøm i forhold til udbuddet, at disse bud bliver blandt de billigste, der dækker behovet, får gasturbinerne besked på at starte.
Det er godt at se den udvikling der foregår på bio-gas siden samt den ekstra gas der bliver til rådighed.
Ikke langt fra det anlæg de vil bygge på Als ligger et forbrændingsanlæg hvor der også er (måske var) en stor gasturbine til el-produktion. Denne gasturbine kan i princippet fint startes fra klokken 17 til 21 og dermed dække kogespids el-energiforbrug i hele lokalområdet. Der ligger en ret stor vandtank med varmt vand til fjernvarme i byen. Varme fra gasturbinen opvarmer denne tank så udnytningen er optimal. Næsten al infrastruktur er på plads til dette.
Med denne form for flytning af både el- og gas-energi over kort afstand kan man altså sænke prisen på el i kogespids tiden, til glæde for os alle i lokalområdet.