Ny metode til rensning af perkolat fra lossepladser

Om få år skal Danmark have sit første fuldskala membran-filtreringsanlæg til rensning af perkolat. Det er målet for et pilotprojekt på Vejle Genbrugscentral med deltagelse af Vejle Kommune, Alfa Laval, Rambøll og Aalborg Universitet Esbjerg.

Perkolat er regnvand, der på vej ned gennem deponeret affald har optaget tungmetaller og næringsstoffer som nitrat og fosfor. Pilotprojektet i Vejle har vist, at membranfiltrering kan fjerne helt op til 99,8 pct. af de skadelige stoffer, så 65 pct. af perkolatet kan udledes i drikkevandskvalitet direkte i Vejle Å.

Det åbner mulighed for store besparelser for landets lossepladser, der i dag typisk pumper perkolat til det nærmeste rensningsanlæg. På ældre lossepladser, som Vejle Genbrugsterminal, er der ingen membran under det deponerede affald.

For at forhindre perkolatet i at trænge ned i grundvandet pumper man konstant vand ud under lossepladsen, og der bliver også trukket rent vand ind ude fra omgivelserne. Derfor står genbrugsterminalen med meget relativt tyndt perkolat, som skal pumpes til Vejle Rensningsanlæg.

»For vores vedkommende betyder det tre millioner kroner i vandafledningsafgift om året,« fortæller Knud Steen Hansen, leder af Affald og Genbrug i Vejle Kommune.

Han regner med inden for de næste to år at etablere et fuldskalaanlæg, der kan klare de 70.000 til 100.000 m3 perkolat, der årligt dannes på det 20 hektar store område. Med en investering på cirka tre millioner kroner venter Vejle Genbrugsterminal at kunne spare 1,3 millioner kroner om året. Dermed vil anlægget have tjent sig selv hjem på godt to år.

Genbrugsterminalen i Vejle er en af de genbrugsterminaler, der skal lukkes efter 2009 som følge af kommunalreformen og EU's nye deponeringsdirektiv. Det fjerner imidlertid ikke perkolat-problematikken.

Erhvervs-ph.d. ved Rambøll og Aalborg Universitet Esbjerg Lars Bennedsen vurderer, at det vil være nødvendigt at rense perkolatet i mindst 10-20 år endnu. Først da vil tungmetaller og næringsstoffer være vasket ud af det deponerede affald på pladsen.

Teknologien

Ifølge Peter Kjeldsen, lektor ved DTU's Institut for Vand og Miljøteknologi, har man traditionelt benyttet biologiske metoder til behandling af perkolat. Det indeholder imidlertid en række stoffer bl.a. ammonium, som det er vanskeligt at nedbryde, især hvis de findes i små koncentra­tioner. I de senere år har man derfor testet andre teknologier bl.a. forskellige former for oxidation og membranfiltrering.

Membranteknologien er ikke ny, men det er første gang, at man benytter teknologien til perkolat-rensning i Danmark. Aalborg Universitet Esbjerg og Rambølls test på Alfa Lavals membran-filtreringsteknolgi viste, at det var firmaets spiralvundne membraner, der gav den bedste separeringsgrad.

Efterfølgende blev et testanlæg sat op på Vejle Genbrugscentral og testet på tungmetaller i vand fra den mest forurenede brønd på området. Polypropylen-membranen gør det muligt ved omvendt osmose at frafiltrere partikler ned til 0,00001 µm, hvilket er 10.000 gange mindre, end hvad traditionel filtrering kan klare.

Ifølge civilingeniør i Alfa Laval Jørgen Heintz har man i forsøgene opnået tilbageholdelsesgrader af blandt andet ammonium og forskellige oxiderbare stoffer på mellem 97,9 til 99,8 procent, hvor en tilbageholdelsesgrad på 98 procent giver tilladelse til direkte udledning i Vejle Å.

De foreløbige test tyder på, at 65 procent af perkolatet kan udledes i drikkevandskvalitet direkte i Vejle Å, mens kun 35 procent stadig skal pumpes til Vejle Rensningsanlæg eller behandles vha. elektrokemisk oxidation, en metode, som bliver afprøvet parallelt med membranfiltreringen.

Ifølge erhvervs-ph.d. ved Rambøll og Aalborg Universitet Esbjerg Lars Bennedsen vil de videre test koncentrere sig om membranfiltreringens største ulempe, nemlig membranernes tendens til at stoppe til.

»Det gælder om at finde frem til den optimale rengøringsproces, det vil sige, hvor tit og hvordan membranerne skal gøres rent,« siger Lars Bennedsen.

Hidtidige forsøg har vist, at rengøringen, der foregår fuldautomatisk, helst skal udføres en gang i døgnet, men man har stadig ikke fundet frem til det rette rengøringsmiddel.

Potentialet

Der findes allerede fuldskalaanlæg i andre europæiske lande, men ifølge Jørgen Heintz er der ikke tale om lige så avancerede membraner som dem, firmaet har udviklet i sin afdeling i Nakskov, det tidligere Danish Separations Systems.

»Typisk er der tale om en membranfiltrering, der kræver forbehandling og derfor er mindre rentabel,« siger Jørgen Heintz.

Han mener, at pilotforsøgene har været så lovende, at Alfa Laval allerede på nuværende tidspunkt står stærkt på markedet - både i forhold til de cirka 50 øvrige større lossepladser i Danmark og i forhold til udlandet.