Ny metode kan gøre genopladelige zink-luft-batterier rentable
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny metode kan gøre genopladelige zink-luft-batterier rentable

Illustration: University of Sydney

Zink-luft-batterier anvendes allerede mange steder f.eks i høreapperater og kameraer, men de er aldrig blevet ligeså mainstream som lithium-batteriet. Den alternative batteriform har ellers den umiddelbare fordel, at dets primære komponenter er billige og let tilgængelige, mere miljøvenlige - og samtidigt kan lagre mere energi end lithium.

Grunden til, at zink-luft aldrig er slået bredere igennem på markedet er, at batteriet har vist sig besværligt at genoplade.

Men dette problem har forskere fra University of Sydney og Nanyang Technological University nu et bud på, hvordan man kan løse. De har nemlig udviklet en ny metode, der bruges til at konstruere en bifunktionel oxygen elektrokatalysator. Metoden er beskrevet i en artikel bragt i Advanced Materials.

Teknologi med stort potentiale

Hovedforfatteren bag rapporten, professor Yuan Chen fra University of Sydney, kan se et stort potentiale i deres fund.

»Indtil nu har genopladelige zink-luft-batterier været lavet med dyre metalkatalysatorer som platin og iridiumoxid. Vores metode producerer derimod en ny familie af billige katalysatorer med høj ydeevne,« siger han.

De nye katalysatorer bliver fremstillet gennem kontrol af sammensætningen, størrelsen og krystalliniteten af metaloxider i elementer som jern, kobolt og nikkel, skriver TechXplore.

Forsøg viste, at genopladelige batterier konstrueret med den nye katalysator klarer sig rimelig godt med et tab på under 10% af sin effektivitet på over 60 ladninger/afladninger. Til sammenligning anses en nyere MacBook-computers batteri som værende opbrugt efter ca. 1000 op-/afladninger.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Til sammenligning anses en nyere MacBook-computers batteri som værende opbrugt efter ca. 1000 op-/afladninger."

og zink batteriet mister 10% af sin kapacitet efter 60 ladninger/afladninger .
Hvis det skulle kunne sammenlignes så skulle der også være en information om, hvor meget kapacitet en MacBook computers batteri har mistet før den anses for opbrugt er det 10,20,50,70 eller 100%? meget væsentligt for sammenligningen

  • 7
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten