Tak for sagligt svar ??

Det er korrekt, at det økonomisk ikke kan svare sig at bygge det meget komplekse design med nuværende produktionsfaciliteter.

Med nye materiale, såsom carbon, vil grænserne helt sikkert rykke sig for hvor stort og langt man kan bygge. Vi har dog i dette studiet fokuseret på tilgængelige og anvendte materialer. En kombineret studie med nye materialer ville være interesant.

Uden at vide det præcist, så lyder det ikke urealistisk med 8km spænd med et kulfiberbaseret design, eftersom grænsen nu er ved 5km med højstyrkestål. Se evt. Lewis, W. J. A mathematical model for assessment of material requirements for cable supported bridges: Implications for conceptual design. Eng. Struct. 42, 266–277 (2012).

Vægt- og CO2-besparelsen på 20-25% er isoleret set betydelig. Dog er det begrænset hvor mange store kabelbroer der bygges i verden, så dette studie bør i høj grad også ses som et case studie i anvendelse af strukturel optimering indenfor byggesektoren. Potentialet i vægt- og CO2-reduktion er således belyst og de anvendte metoder kan på lignende vis overføres til mange andre typer konstruktion, fx stadions, højhuse og kontorbyggeri.

Det er helt korrekt forstået. Fortolkningen kan ses som relativt grov, så der er uden tvivl endnu større vægtbesparelser at hente, dog på bekostning af bygbarheden.

Der var desværre ikke tid i studiet til en kvantitativ sammenligning med den komplicerede geometri. Dette er dog af stor interesse at undersøge, for at identificere det fulde potentiale.

»Det nye design af brodragere kan omsættes til en vægt og CO₂-reduktion på op til 20-25 procent for hele broen, hvilket naturligvis er en gevinst for klimaet,«

Der bliver nævnt en gevist for klimaet men er det noget der virkelig batter noget eller er det bare en promille på vej til vores mål?

Det har længe undret mig at der stort set ikke er lavet brodæk i GAP sandwichkonstruktion.

Mener de vel økonomisk urealistisk?

Hvis man byggede hele brofaget (og kablerne) i komposit (carbon) ville man vel kunne trække grænserne en hel del længere?

Jeg mener - ja ja, det er uden kilde ;o) at have læst, at det teoretisk maks spænd for en kulfiberbaseret hængebro er over otte km?

Som jeg forstår artiklen er der en konstruktion, der er tættere på det optimale, end den løsning, de er endt med, men den er bare for kompliceret at lave. Det vil jeg sige, er godt nyt, for det betyder jo, at efterhånden som 3D-print teknologien bliver udviklet, så er der potentiale for endnu bedre konstruktioner.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor meget bedre den komplicerede struktur teoretisk set ville være.