Ny metode gør skrottede møllevinger til genanvendelige glasfibre og råolie
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny metode gør skrottede møllevinger til genanvendelige glasfibre og råolie

Civilingeniør i kemi Hülya Ucar Sokoli har som ph.d.-studerende på Aalborg Universitet udviklet en metode til at rense plastkompositter, så glas- og kulfibre kan genanvendes, mens restproduktet er råolie med høj brændværdi. Illustration: Aalborg Universitet

Plastkompositter, der består af en plastmasse med indlejret armering såsom glas- eller kulfibre, kan findes overalt i vores samfund. I byggebranchen, vindmølleindustrien og i diverse transportmidler. Men når plastkompositterne ender som kompositaffald i form af eksempelvis udtjente møllevinger, kasserede møbler eller gamle vinduesrammer, står man med en udfordring, for materialet er svært at nedbryde eller genanvende.

Læs også: Ny hybrid-3D-printer skaber superstærke kompositter

Nu er forskere fra Aalborg Universitet imidlertid kommet med et bud på en løsning på det stadigt voksende samfundsproblem: En teknologi, der kan skille plastkompositterne ad i enkeltdele, så både plast og fibre kan tjene nye formål. I samarbejde med GenVind – et konsortium af virksomheder, universiteter og GTS-institutter – har den 27-årige civilingeniør i kemi Hülya Ucar Sokoli gennem sit ph.d.-studie fundet frem til en kemisk metode, der kan sikre genanvendelse af de indlejrede fibre:

»Målet med vores arbejde har været at få de enkelte bestanddele af kompositmaterialet, glasfibre og carbonfibre, frigjort med så meget af den oprindelige styrke som muligt. Ved den kemiske nedbrydning af kompositterne er det ved hjælp af høje temperaturer, 260-350°, højt tryk, 60-300 bar, og med acetone som opløsningsmiddel lykkedes at få glasfibrene ud med et tab af styrke, der kun er ca. 10 procent. Andre steder, hvor der udføres tilsvarende forskning, er tabet på 50-60 procent,« forklarer Hülya Ucar Sokoli i en pressemeddelse.

Læs også: DTU-forsker: Vi har intet alternativ til epoxy og polyester

Råolie som restprodukt

Hülya Ucar Sokoli forsvarede sin afhandling på Campus i Esbjerg i går, hvor hun også præsenterede, hvordan hun og de andre partnere i GenVind renser kompositmaterialer og frigør fibrene.

Men ikke kun kompositmaterialets fibre er det interessant at genanvende; restproduktet fra rensningen i form af resiner fra plastmassen kan nemlig opløses og bruges som højkvalitets råolie.

Læs også: Biofibre kan blive en genvej til grønne industriprodukter

Civilingeniøren har været glad for at kunne komme med sit bidrag til en løsning på udfordringerne med kompositaffaldet:

»Det har været fascinerende at arbejde med en problemstilling, der optager fagfolk i ikke kun Danmark, men i hele verden. Alene i Europa er der enorme mængder af plastkompositaffald, og vi må forvente, at lovgivningen vil skærpe kravene til producenter om at bortskaffe det miljømæssigt forsvarligt og på en økonomisk rentabel måde,« siger Hülya Ucar Sokoli.

Hun er da heller ikke færdig med at forske, for efter ph.d.-forsvaret starter hun i en stilling som postdoc.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

er det økonomisk en gevinst

Der er ikke blot tale om økonomi, der er også tale om at få ryddet op. En af de store miljøfaktorer for vindmøller har været at få håndteret skrotning på en ordentlig måde. Her ser der ud til at komme en mulighed. Deponering af affald er ikke en langtidsholdbar løsning.

  • 4
  • 0

det bliver vel en del af cradle to cradle regnskabet for vindmøllen som helhed,
hvis møllen mens den låner råstofferne leverer mere energi end der medgår til produktion og nedbrydning til genbrug er regnskabet i orden, at tage en enkelt del ud og kræve at den skal give overskud i sin dekommisionering uden hensyn til den nytte den har gjort er vist at stramme den.
Forbyd deponering så vil den der kan få mest ud af skrottet få en blomstrende forretning

  • 4
  • 0

Super. Metoden virker vel også når vi skal skrotte lystbåde og fly samt inden længe også biler og cykler.
Nu skal der så også bare etableres et retursystem eller en skrotningsordning, som bevirker at materialerne genanvendes og ikke brændes af.

  • 1
  • 0

Hej Jan

Jeg er PhD'en som har udarbejdet processen. Jeg har allerede lavet et energi regnskab, og den rå-olie vi kan få ud på større skala giver i sidste ende mere energi end den energi der skal bruges til at nedbryde komposit materialerne ved høje temperature og tryk. Yderligere, arbejdes der i øjeblikket på at få industrielle kemikalier ud af processen sideløbende, så processen i sidste ende kan tilskrives en endnu højere værdi.

Mvh. Hülya

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten