Ny metode dræber multiresistente bakterier med kold plasma
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny metode dræber multiresistente bakterier med kold plasma

Bakterier, der er resistente over for antibiotika, er et stigende problem i sundhedsvæsenet, men med en ny metode kan selv disse multiresistente bakterier fjernes fra ethvert sår på et øjeblik.

Metoden benytter såkaldt kold plasma og kan slå selv multiresistente bakterier ihjel og stimulere celler i vævet, så sårhelingen fremskyndes. Dermed kan patienter med vanskelige og inficerede sår undgå amputationer, og brand­sårs­of­re kan hele hurtigere.

Det er den tyske tech-virksomhed Coldplasmatech, der har udviklet en forbinding med kold plasma, som dræber alle bakterier. Plasma er ioniseret gas, der dannes, når luft udsættes for et højt spændingsfelt. Luftatomerne splittes ad og skaber nogle meget reaktive forbindelser af f.eks. UV-fotoner, ozon og nitrogenoxider, som forstyrrer mikroorganismers cellemembran og stresser hele det biologiske system i cellerne. Det gælder også gram-­negative bakterier, der med deres dobbelte ydre cellevægge normalt er svære at behandle med antibiotika.

Har været svært at bruge i praksis

Normalt er plasma-tilstanden mange tusinde grader varm på grund af energitætheden og det høje tryk, men hvis kun en lille procentdel af den anvendte luft bliver ioniseret, kan gassen fremstilles, så den kun er få grader over kropstemperatur.

Patientens eget cellevæv bliver også stresset, hvilket fører til udskillelse af hormoner og cytokiner (signalproteiner), der netop har betydning for heling og vækst.

Artiklen fortsætter under grafikken

At kold plasma kan dræbe bakterier og påvirke cellers regenerering er sådan set ikke en ny erkendelse. Men hidtil har det været svært at bruge i praksis:

»Du kan opnå fantastiske resultater, have fantastisk teknologi og videnskab – men alligevel ingen anvendelige produkter. Det gælder også kold plasma, hvor der ikke rigtig har været nogen effektiv måde at behandle store områder, der var inficeret,« siger kemiker og ph.d. Carsten Mahrenholz fra Coldplasmatech.

Behandling på blot to-tre minutter

Produktet, Plasma Patch, virker ved, at såret bliver dækket af en forbinding af silikone. Forbindingen er forbundet til en DBD plasmagenerator (dielectric barrier discharge), der danner kold plasma ud fra en cocktail af gasarter. Den kolde plasma fordeles over såret, der behandles i blot to-tre minutter, hvorefter der slukkes for spændingen, og de reaktive forbindelser henfalder.

»Hvis terapien tager for lang tid, ville det medføre celledød, hvilket selvfølgelig vil være negativt. Derfor fungerer systemet automatisk og uafhængigt af brugeren. Du kan ikke overbehandle,« fortæller Carsten Mahrenholz.

Ud over behandling af vanskelige inficerede sår har kold plasma potentiale inden for behandling af kroniske sår og brandsår. Særligt stolt er Mahrenholz af behandlingen af et brandoffer: en ung pige, der under et dårligt trip havde overhældt sig selv med benzin og antændt det.

»Brandsår er svære at behandle, fordi huden normalt danner en barriere for bakterier, som forsvinder ved dybe forbrændinger. Man behandler normalt ved at lægge ny hud over, men hvis kødet er inficeret, kan det ikke lade sig gøre. I dette tilfælde lykkedes det os at redde pigen ved at konstruere en speciel plasmakanon,« fortæller han.

Jo mindre antibiotika, desto bedre

På Klinisk Mikrobiologisk Afdeling ved Rigshospitalet kan klinik­chef, professor, dr.med. Niels Frimodt-Møller godt forestille sig, at kold plasma kan være med til at afhjælpe de enorme problemer, der er med de stigende tilfælde af infektioner med multiresistente bakterier.

»Alle de steder, hvor vi kan undgå at bruge antibiotika, er et gode, og sår er netop et af de steder, hvor det ikke altid er fornuftigt at bruge antibiotika, så jeg vil da være positiv over for alternativer,« siger han.

Plasma Patch er godkendt til behandling og på vej i produktion i samarbejde med en række større tyske producenter af medicinsk udstyr, og Carsten Mahrenholz forventer en hurtig udbredelse:

»Vi forventer, at Plasma Patch er implementeret i Tyskland i løbet af to år, og om fem år har vi forhåbentlig videreudviklet teknologien, så den er standardbehandling ved operationer,« siger han.

Plasmatech vandt for nylig publikumprisen ved Det Europæiske institut for Innovation og Teknologis (EIT) årlige tech-konkurrence.