HOFOR gør drikkevandet blødere: Vær med til at sikre bæredygtig indvinding i stort vandforsyningsprojekt menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Klimafølsomheden står højt på listen – måske allerøverst – over det, som klimaforskerne ønsker sig bedre viden om.
Den angiver, hvor stor en temperaturstigning der følger af en fordobling af atmosfærens indhold af CO2 – og den er derfor helt afgørende at kende for at kunne vurdere med god sikkerhed, hvordan klimaet vil udvikle sig, i takt med at koncentrationen af drivhusgassen øges i atmosfæren.
Men gennem mere end 25 år har FN’s klimapanel, IPCC, kun kunnet konkludere, at klimafølsomheden med god sandsynlighed ligger i intervallet mellem 1,5 og 4,5 grader.
Det er ikke meget bedre end det første estimat for klimafølsomheden, som den svenske kemiker Svante Arrhenius fremkom med i 1896, og som lød på ca. 3 grader.
Nu beretter Peter M. Cox fra University of Exeter i England sammen med to kolleger i en online-artikel i Nature, at man kan indsnævre intervallet til mellem 2,2 og 3,4 grader med en statistisk sikkerhed på 66 pct. og en mest sandsynlig værdi på 2,8 grader.
»Det fornyer håbet om, at det vil være muligt at undgå en global opvarmning over 2 grader,« skriver forskerne afslutningsvis i deres videnskabelige artikel.
Sandsynligheden for en klimafølsomhed over 4,5 grader beregner de til mindre end en procent, og sandsynligheden for en klimafølsomhed under halvanden grad angiver de til under tre procent.
Piers Forster fra University of Leeds, der har været med til at peer reviewe artiklen, inden den blev accepteret af tidsskriftet, skriver i en kommentar ligeledes i Nature, at Cox og Co. har anvendt en genial metode til at fjerne de meget høje værdier fra usikkerhedsintervallet.
»Ideen er i virkeligheden så simpel, at mange klimaforskere må spørge sig selv: ‘Hvorfor har jeg ikke tænkt på det?’,« skriver han.
Han tilføjer, at han dog i stedet for at være jaloux på Cox og hans medforfattere vil takke dem for, at det nu bliver lettere at undgå at ligge søvnløs om natten ved tanken om de næsten uovervindelige konsekvenser, der ville følge af en klimafølsomhed i den meget høje ende af IPCC’s interval.
Piers Forster henviser bl.a. til, at to forskere fra Stanford University i Californien så sent som i december kunne berette – ligeledes i Nature – at det ud fra en analyse baseret på Jordens energibudget ville være påkrævet med endnu større reduktion af udledninger af drivhusgasser, end det tidligere har været antaget, for at holde 2 graders-målet.
Hvad er det så for en smart og hidtil overset metode, som Peter Cox har taget i brug?
Forskerne holder sig til at analysere den varians og autokorrelation, der er for overfladetemperaturer. Autokorrelationen dækker over en form for ‘hukommelse’, der viser, hvor meget temperaturen et enkelt år direkte har betydning for næste års temperatur.
De viser dernæst, at kun klimamodeller med en forholdsvis lav værdi for klimafølsomheden korrekt kan gengive de variationer, der findes i målingerne. De finder også, at mange klimamodeller har en alt for høj autokorrelation eller hukommelse i forhold til virkeligheden.
Men kan vi så stole på, at denne metode og beregning er bundsolid?
Piers Forster anfører indledningsvis, at man skal være meget omhyggelig i fortolkningen, men fortsætter, at der i hans øjne er meget, der taler for rigtigheden.
Det skyldes ikke mindst, at analysen er baseret på en simpel fysisk teori omkring strålingsstyrke (radiative forcing) og klimarespons.
En vis usikkerhed er der naturligvis altid tilbage. Så ifølge Piers Forster vil det være nødvendigt for andre forskere omhyggeligt at studere metoden og analysen og ikke mindst forbedre den måde, hvorpå skyer medtages i modeller.
Han konkluderer:
»Forhåbentlig kan et bedre og mere sikkert estimat for klimafølsomheden ud fra forskellige metoder medtages i den næste store klimarapport fra IPCC, der udkommer i 2021.«
Af natur er jeg mest til top-down analyser, som baserer sig på erfaring; hvor lang tid tager det at bygge et hus? Ca. 6 måneder. Hvor meget koster det? 12-15.000 kr. pr. m2. Hvad koster det at bygge en fabrik? Ca. dobbelt så meget som prisen på de største enkeltkomponenter.
Det er meget populært - ikke mindst bland DJ*F'ere, at lave bottom-up analyser. De er også fine i teorien, bortset fra at de kun værdisætter det man husker, og typisk til den optimistiske side. De tager ikke højde for det glemte. Det lærte min far ved at beregne prisen for at bygge et sommerhus ved bottom up metoden - den samlede pris efter 50 ekstra ture til byggemarkedet blev ca. det dobbelte af bottom-up estimatet :-S
Denne metode ved at se på radiative forcing of autokorrelation vil jeg kalde en top-down metode, fordi den overhovedet ikke beskæftiger sig med alle de del-mekanismer; feedback og feed-forward, som indgår i klimaet, men ser blot på systemets samlede respons på input. Det er en metode, som ikke passer i alle tilfælde, men som er robust, og får større og større validitet alt efter, hvor mange cases den bygger på (i modsætning til bottom-up, som starter forfra hver gang).
Jeg benyttede omtale af Svante Arrhenius til at læse nærmere, herunder om hans "lov". Se https://en.wikipedia.org/wiki/Svante_Arrhe... Anbefalet læsning, især det artikel-relevante afsnit til sidst.
Jeg synes altid det er spændende at læse om de "gamle", som på andre grundlag end vi kender idag, har gjort erkendelser som viser sig gyldige i eet eller andet omfang. Det er da spændende, at Arrhenius fandt temperaturstigningen 3 grader Celcius (aha, endnu een af de "gamle" har fået en enhed opkaldt efter sig), som er besnærende nær artiklens nyeste resultat. Det kan ikke være helt tilfældigt, omend Wikipedia opregner et antal faktorer som IKKE blev medregnet.
Men jeg anbefaler også, at benytte lejligheden til "sidespring" til de andre, kendte, videnskabsmænd som er linket i Wikipedia's artikel.
Hvis man skal ned fra et meget højt træ, er det nødvendigt at splitte nedturen op i etaper.
Det kunne være spændende at se, hvad Stefan Boltzmann´s lov siger
Læs linket til Arrhenius.
Gav vide om den er konstrueret til at regne negativt, hvad nu hvis det hele blot var en and og skrøne, om få år vil alle nok tale om global nedkøling i stedet for nedsmeltning..
Der er masser af forskning som peger nedad i stedet for op ad, når vi taler om temperatur ændringer over tid, så alt dette her er nok bare en forlængelse af den politiske agenda og ren bestillingsarbejde, ej at for glemme skal man huske på IPCC er en politisk organisation og har intet med forskning at gøre.
Jeg har de sidste 4-5 år turnereret rundt og informeret om Enhedslistens klimapolitik, og har i mit anvendte Power-Point henvist til denne tabel, som jeg mener stammer fra NASA og har nogle år på bagen:
280 ppm = 0,0 grader 386 ppm = 1,3 grader 445 ppm = 2,0 grader 490 ppm = 2,4 grader 535 ppm = 2,8 grader 590 ppm = 3,2 grader 710 ppm = 4,0 grader 855 ppm = 4,9 grader 1130 ppm = 6,1 grader
Som det fremgår, giver en fordobling (560 ppm) her en stigning på lige godt de samme 2,8 grader, som "den nye" analysemetode viser..... Så der er altså ikke ret meget nyt epokegørende - ud over at sandsynligheden for at tabellen stort set holder er forbedret.....
mvh Karl Vogt-Nielsen Klimarådgiver, Enhedslisten
Om temperatur-intervallet er blevet lidt mindre, påvirker ikke vigtigheden af at gøre noget! Og for mig er det vigtigste at folk (især politikere og journalister) fårstår, hvilke "tiltag", der virker og ikke virker - imod de voksende klimaændringer. I Danmark tror de fleste politikere, at vi blot skal bygge flere vindmøller og opsætte flere solceller, - så skal det hele nok gå!! Og så naturligvis flere varmepumper, elbiler, LED-lamper og differentierede eltariffer. De sidste fire ting virker, mens de to første (sol og vind) som bekendt kun virker, når Solen skinner og når det blæser. Og globalt set, er der kun to store, stabile energier, der er næsten CO2-fri og derfor er klimamæssigt bæredygtige. Det er vandkraft og kernekraft. Plus tilskud fra biomasse. Kun få politikere (i Danmark) er klar over dette. - Og værre: nogle vil helst ikke vide det! Derfor vil den globale temperatur + følgevirkningerne - fortsætte med at vokse så langt øjet rækker.... - og derfor er det komplet ligegyldigt, om IPCC's temp.interval nu er lidt mindre.
Vi mangler bare én politiker i Folketinget der på troværdig vis prøver at beskrive velfærdssamfundet, den dag det kun må være drevet af solen og vinden, og den smule CO2-fri el vi muligvis i en given situation kan få lov til at importere fra nabolandene.
Men da naturvidenskab blandt MF-ere ikke er fremherskende, kommer vi til at vente forgæves. De laller alle glade videre i i den luftige ånd fra Sven Auken: Altid ned ad bakke, og altid lige glad.
Holger
Prøv nu her at gøre et virkeligt forsøg på at forstå.
Flere forskellige vedvarende energi resourcer der samvirker over et større geografisk område vil nivellere udsving.
Hvis du derudover bruger størstedelen af den producerede strøm til at producere produkter som ikke kræver strøm hele tiden, men imod rabatter kan acceptere at man tildeler strøm efter hvad der er plads til.
Nogle få eksempler på forslag til hvad den ekstra vedvarende energi kunne bruges til kunne være Synfuels, opvarmning eller Vertical Farming.
Både vindenergi og solenergi har voksende kapacitetsfaktorer, så det problem du stirrer dig blind på bliver mindre og mindre.
Lige nu er der et økonomisk gab imellem hvad vedvarende energi koster og det som det koster i nøgne udgifter at fortsætte med FF, men det gab bliver lukket med ekspresfart.
Der er samtidigt fortidige afgiftsstrukturer, der beskytter dybt uansvarlig energianvendelse imod konkurrence fra vedvarende energi. Af samme årsag har Ing.dk i en udmærket leder argumenteret for at det er på tide at vi får saneret energiafgifterne.
Det er nemlig præcist det nye. Havde du selv en idé om, hvad usikkerheden var på disse data, eller troede du, at de var meget præcise? Et tal uden en usikkerhed kan faktisk være misvisende. Men det er fint, at der ikke et afgørende brud med disse data. Det ville da også have været meget overraskende.
Karl Vogt-Nielsen:
Enig - ikke så meget nyt mht til CO2, men vi ignorerer i for høj grad metan, som: - er over 100 gange kraftigere end CO2 (omend dens GWP(20) "kun" er 86 pga dens korte levetid) - er steget fra 0,7 til 1,9ppm, mens CO2 kun er steget fra 280 til 400 ppm, altså fem gange hurtigere end CO2 siden pre-industrial times. - allerede nu bidrager med 1/3 af den globale opvarmning, som CO2 bidrager med. - bidrager til Ozon-dannelsen, som også øger drivhuseffekten.
CO2 er vigtig, men det er metan også. Heldigvis er der trods Trumps forsøg på det modsatte stigende fokus på at detektere og begrænse menneskeskabt metanudledning både fra luften med droner: https://methane.stanford.edu/ samt fra rummet med mikrosatelliter: http://bluefield.co
I øvrigt: Jeg deler ganske synspunktet, at VE-energi kan og skal bruges til at producere andre energibærere, f.eks. kan sol i ørkenen via el producere brint til transportsektoren, ligesom vind på havet kan gøre det. Men dertil mangler vi jo nok en hel del politisk og international planlægning, og udgiften hertil skal vel tages et sted fra, så hvor meget skal velfærdssamfundet skære ned på de sociale overførelsesindkomster ?
Igen: Vi mangler nogle politiske svar fra Folketinget mange fossil-forskrækkede partier, og det er vel snart dem alle sammen.
Tak Bertel J, fordi du har indset, at vinden blæser overraskende ens i en meget stor del af Europa, så det gavner meget lidt at gøre det , som Jens Stubbe skriver, at jeg skal forstå!! Tvivlere kan se vindydelserne fra op til 14 europæiske lande (på REO.dk/Udgivelser, pkt. 3 og 7). Også Jens S: Det er svært at finde anlæg, der på acceptabel vis kan udnytte overskuds-el mandag, lidt onsdag og igen lørdag, osv. Og så er det nærmest komisk, at forsyningssikkerheden skulle øges betydeligt ved at øge solcellers kap-faktor fra 12-15 til 14-16 (?) og vindmøllernes fra 0,45 til 0, 50 (?). Det er store fremskridt, men vi mangler at se dem. Man kan ikke levere et lands helt nødvendige elforsyning på basis af ønsketænkning. Og så retter jeg for 28. gang den misforståelse, at det er priserne, der skal sammenlignes, men forsyningssikkerhederne. Enig i at energiafgifterne i DK skal ændres.
Hvis du virkelig er interesseret, kan du læse nogle lidt forældede og nok derfor pessimistiske bud i scenarieanalyserne fra Energistyrelsen.
Jeg synes ikke det er rigtigt at der mangler politiske svar. Der er flertal for at afskaffe brug af fossiler over de næste årtier, men tidshorisonterne er så lange at det ikke giver mening at tale om nedskæring på et specifikt område, især ikke når den slags besluttes fra år til år på finansloven. F.eks. tror jeg vi hidtil er blevet rigere her i landet med vores vindmøllesektor.
Energistyrelsen er vel (forhåbentligt) ikke et politisk parti, men et embedsværk. Selv om man somme tider godt kan komme lidt i tvivl.
Og ja, alle partier (næsten) vil udfase fossile energikilder - uden at nogle af dem har fortalt noget om konsekvenserne for velfærdssamfundet.
Og nej: DK er ikke blevet rigere på vindmøllesektoren. Den har givet beskæftigelse, men da det hele er skatteydersubsidieret planøkonomi, er det vel så som så med rigdomstilvæksten. Enhver kan jo skabe arbejdspladser på produktion af hvad som helst - når der er statskasser tvangsindkræver et pænt bidrag til understøttelse af branchen.
Når nu Global Warming er blevet omdøbt til klimaforandringer, så er det altså en meget meget lille del af klimaet de har set på, nemlig kun temperaturudviklingen. Du kan rejse et par hundrede kilometer sydpå, så oplever du temperaturændringer som skulle være katastrofale, eller du kan bosætte dig i 300m højde, så har du modvirket al den opvarmning vi har oplevet. Det er virkelig forbavsende som klimaforskerne har kunnet blæse umærkelige temperaturændringer op til katastrofeniveau.
Gad vide hvor mange der har realiseret, hvor stor en del af vores energi, der udvindes af fossile brændsler, som står til hurtig udfasning ? Er det seriøst at lade som om den udfasning kan implementeres uden store huller i forsyningen ?
Klimafølsomheden af CO2 er nu reduceret to gange, så måske er der alligevel håb, inden vi kommer ud på den anden side af udfasningen.
Hvorfor behøver du en politiker, til at læse Energistyrelsens scenarieanalyser op for dig?
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfre...
Hårde ord fra en der blander klima ind i alle debatter her på ing.dk til stor ærgelse for os andre der godt kan lide en faglig diskussion.
Hvis du hopper ud fra noget højt er jorden umærkelig (indtil du ramme den). Det er dog kun dem der er kloge nok til ikke at hoppe ud af vinduet der ikke kommer til skade.
"Baseret på studier udført på øen Disko 1902 påviste fysiologen August Krogh i monografien The Abnormal CO2-Percentage in the Air in Greenland and the General Relations between Atmospheric and Oceanic Carbonic Acid,16 at den hidtil gældende antagelse – at et forøget CO2-udslip i atmosfæren som følge af afbrænding af fossilt brændsel ville blive opsuget af havvandet – ikke holdt stik. Med denne epokegørende iagttagelse blev global opvarmning, der hidtil havde været anset for et rent skrivebordsscenarie, pludselig en ubekvem realitet" http://thorkildkjaergaard.com/freden-i-kie...
Jan, jeg kender Arrhenius, men hvad er pointen her? Han har ret i at istiderne skyldes orbitale forhold, men min pointe er, at man faktisk er i stand til at måle drivhuseffekten ved at anvende Stefan B.s lov, hvis man måler udenfor atmosfæren. Det gør man ikke, man har kun CO2 som den åbenbart vigtigste drivhusgas (det er nu vanddamp), som man prøver - uden held - at begrænse udledningen af, det må da vist siges at være en fiasko? Desværre er der store fejl i drivhusgasteorien, feks. regnes CO2s levetid til flere hundrede år. Det er en stor fejl, levetiden er vel ca. 10 år. Derfor er jeg lidt skeptisk med de bestående computermodeller, de bør afprøves med S-B loven, som også andre har foreslået.
@Mads, et godt indlæg med klar beskrivelse. Metan er en svag klimagas, den absorberer kun i et par meget begrænsede områder i varmespektret. Desuden er mange af de bælgelængder, metan kan optage, fælles med bla. den mest effektive drivhusgas - vanddamp. Når levetiden er ca. 12 år, så er der ikke så meget mening at benytte GWP- der regner med 100 års effekter. Det meste metan er jo væk efter ganske få år. Det største problem for IPCCs modeller er, at man ikke korrigerer for diverse klimagassers overløb - dvs. de fælles bølgelængder tælles med for alle drivhusgasser. For metan er der ikke meget at bestille, hvis der er vanddamp i luften, dens største effekt er ved polerne. Se her, hvor lille metans absorbtion er i forhold til vanddamp: https://www.dropbox.com/s/kld6ji07hptqay7/...
Per: Det enkelte CO2-molekyler har ganske rigtigt kort levetid i atmosfæren (du nævner 10 år), men "mængden" af CO2 er flere hundrede år om at "forsvinde". Det skyldes, at den målte tilvækst af CO2 er resultatet af meget store mængder CO2, der hvert år udsendes fra forbrænding og fra planter- og som hvert år optages af planter og af havet. Og totalt set udsendes der lidt mere, end der optages, så vi får den kendte CO2-vækst i atmosfæren. Så der er ikke modstrid mellem den korte og den lange opholdstid!
Ja Holger, Nogle CO2 molekyler tager populært sagt en dukkert i havet og bytter plads med et andet CO2 molekyle. Havet har optaget meget af vores CO2 og pH er faldet en smule, men det frigiver også mere CO2. Per:
Det er almindelig kendt, at CO2 levetid i atmosfæren er et kompliceret emne. EPA forklarer det således: Carbon dioxide’s lifetime cannot be represented with a single value because the gas is not destroyed over time, but instead moves among different parts of the ocean–atmosphere–land system. Some of the excess carbon dioxide is absorbed quickly (for example, by the ocean surface), but some will remain in the atmosphere for thousands of years, due in part to the very slow process by which carbon is transferred to ocean sediments.
Enig, og derfor ses i stigende grad anvendelse af GWP(20år) = 86, hvilket passer bedre med vores tidshorisont for at adressere klimaændringer. Metans høje GWP selv på 20 års sigt (mere end dens gennemsnitlige levetid) understreger samtidigt, hvor stærk en drivhusgas den er.
Nok er vanddamp den mest betydende klimagas, men den er en konsekvens af temperaturen og fungerer derfor som forstærker for de temperaturstigninger, der forårsages af øvrige temperaturstigninger fra for eksempel CO2 og metan, som er vores hhv anden og tredje mest betydelige drivhusgasser. Mao vanddamp passer sig selv, hvis vi passer på CO2 og metan. Der er en udmærket populær forklaring her - oven i købet med et forklarende videoklip: https://www.skepticalscience.com/water-vap...
Tak Mads for kommentaren om vanddamps virkning. Faktisk har jeg for længe siden forklaret, at vanddamp er en slags "sekundær klimagas", fordi indholdet af vanddamp ikke skyldes, at vi sender vanddamp op i atmosfæren, men skyldes balancen mellem fordampning fra alle overflader (hav og land), og kondensering (regn, m.v.) - og de to ting er styret af temperaturen. Derfor er det de øvrige drivhusgasser, der "styrer" vanddampindholdet . Sagt på en anden måde: Hvis vi sender en portion vanddamp op i luften (det foreslog hr. Lomborg engang!!!), så vil den på dage eller uger regne ned igen, og derfor kun have marginal betydning.
Holger, når jeg (og andre) regnerf med en levetid på ca. 10 år for CO2, i modsætning til IPCC, der regner med hundredvis af år, så skyldes det at der udveksles ca. 90 Gigatons CO2 (90.000.000.000 tons mellem hav og atmosfære hvert år. = 256 t C. Hvorfor regner IPCC forkert eller rettere sagt deres kilder? Beregninger er da simpel, man skal blot dividere tallet op i den samlede mængde CO2 i atmosfæren. Det bliver altså ikke flere hundrede år! En af forklaringerne er, at man hentede luft ned fra atmosfæren, hvorefter man målte på denne. Den opløste [HCO3)- blev omdannet til CO2! Vedrørende vanddamp i atmosfæren lærte jeg i faget meteorologi, at der var meget store områder med overmættet vanddamp (pga manglende podekorn. Det er navnlig disse, der danner skyer under stærk kosmisk stråling, teorien har for resten fået fornyet interesse på det seneste. Det bedste argument for at erstatte fossil energi er ikke CO2-spøgrelset, men derimod at rationere klodens ressourcer med henblik på vore efterkommere. Det lyder ikke godt, at Tyskland og Kina har øget deres kulforbrug.
@Mads, tak for et interessant indlæg. CO2s levetid i atmosfæren kan let regnes ud, se tallene for udvekslingen med CO2 i atmosfæren og klodens planteliv. Metans absorbtionsspektrum for varmestråling består i et par smalle bånd, hvor en del af bølgelængderne er også kan optages af andre klimagasser, den såkaldte "overlapning". Men man får naturligvis forkerte resultater, hvis man regner med mere end 100 års effekter i atmosfære, hvor CH4 for længst er omdannes til CO2. Vedrørende overlapningen i varmespektret støtter jeg mig til prof. Freeman Dyson, der har kigget på metans egenskaber som drivhusgas.
Hvis man antager at CO2 er årsagen til global opvarmning giver det naturligvis mening at argumentere som beskrevet i artiklen.
Da CO2 ikke har den effekt i det hele taget -som IPCCs gentagne beregninger viser med de store uforklarligetemperaturstigninger med meget stor variation i modellens parametere, som slet ikke stemmer med de målte gennem de sidste 20-30 år snart. - kan man slet ikke bruge artiklens argumenter til nogetsomhelst.
Tværtimod skulle Hr. Ramskov snarere interessere sig for hvor godt dokumenteret Henrik Svensmarks (og Nir Shavivs) forskning er blevet efterhånden. Her der eftervist alle tænkelige målte scenarier som stemmer med globale forudsigelser ved hjælp af Svensmarks teori. Her er ingen spekulative og ideologiske elementer som i IPCCs menighedsdannelse.
Kom nu igang kære "Ingeniøren" med at gennemgå Svensmarks sidste byggesten i den katedral han nyligt har fået færdigbygget for sin klimateori.
Per skriver bl.a.: "Holger, når jeg (og andre) regnerf med en levetid på ca. 10 år for CO2, i modsætning til IPCC, der regner med hundredvis af år, så skyldes det at der udveksles ca. 90 Gigatons CO2 (90.000.000.000 tons mellem hav og atmosfære hvert år. = 256 t C. Hvorfor regner IPCC forkert eller rettere sagt deres kilder? Beregninger er da simpel, man skal blot dividere tallet op i den samlede mængde CO2 i atmosfæren. Det bliver altså ikke flere hundrede år!" Citat slut. Bortset fra at jeg ikke helt forstår alle dine tal, så vil jeg gentage, at det er "mængden" af CO2 i atmosfæren, der påvirker klimaet - og ikke de enkelte CO2-molekylers levetid i atmosfæren. Dine store tal for CO2 op og ned fra havet hvert år viser jo netop, at det enkelte CO2-molekyle har langt kortere levetid end "den samlede mængdes" levetid. Så der er ikke modstrid mellem de nævnte flere hundrede år og de 10 år.
Selv konspirationssiden WUWT tager afstand fra Svensmarks seneste: https://wattsupwiththat.com/2017/12/26/mor...
Nå og hvad, er det så der påstås af selv konspirationsteoretikerne?
Dit indlæg er et synsing og ikke værdig til at blive tager alvorligt. Hvor er de peer-reviewed papers som viser noget andet? Du citerer en kværulant som kun henviser til referencelisten i Svensmarks artikel. Men hvad der egentlig er galt med hans nyeste forskning savner min totalt at få konkretiseret.
Du stiller spørgsmålet og svarer selv: De peer-reviewed papers (og det er mange) som ikke støtter Svensmark, og som ikke kommer til samme resultat, glimrer ved deres fravær i hans referenceliste. Men OK, her er f. eks. en liste: https://agwobserver.wordpress.com/2009/08/...
Du har ikke fattet noget af det hele tror jeg.
Vi taler om den mekanisme som ligger bag skydannelsen som Svensmark har fundet. Det er der naturligvis ingen der har kommenteret på i referencelisten du har sket ikke forstået af Svend ark kan man høre. Som alle andre der er ude f stand til at læse hans, artikler og kommentere på indholdet vælger du den udvej som CO2 menigheden i Ingeniørens spalter bruger. Kom med det konkrete som afviser den mekanisme der er fundet med peer review ed artikel tak. De artikler du henviser til beskæftiger sig slet ikke med Svensmarks teoridannelse og eksperimenter, for det er nyt og kan i sagens natur slet ikke være kommenteret endnu i Svensmarks referencer Det siger vel sig selv., ikke sandt.
Mange skriver for og imod Svensmarks teori, men her er min fortolkning: Svensmark påstår, at den kosmiske stråling er med til at danne kim for skydannelsen. Dette lyder sandsynligt, nærmest helt sikkert. Stråling danner ioner og dermed ladede partikler, og de er med til at danne vanddråber og skyer. Men det er derimod usandsynligt, at den kosmiske strålings intensitet er jævnt voksende gennem de seneste 50-80 år, hvor temperaturen er vokset. Både strålingen fra Solen og strålingen fra de områder af rummet, som Jorden bevæger sig igennem, er svingende - op og ned i intensitet. Derfor bidrager den kosmiske stråling til de variationer (svingninger), som den målte temperatur udviser. Klimagasserne giver derimod en næsten jævnt voksende temperatur, og når man sammenlægger en en jævnt voksende og en svingende påvirkning, får man en temperatur, der i perioder vokser hurtigt (for 15-20 år siden) og andre perioder (for 2-15 år siden), hvor den (næsten) ikke vokser. Så der behøver ikke at være modstrid mellem IPCC og Svensmark. Svensmark afviser for øvrigt ikke drivhusgassernes virkning, men har specialiseret sig i den kosmiske strålings betydning. - Jeg spurgte ham om det efter et af hans foredrag.
- nå? Jeg ville da mene, at der er nogenlunde bred enighed om, at den globale temperatur steg fra 1910 - 1945, faldt fra 1945 - 1975 for derpå at stige igen, se fx.:: http://www.klimadebat.dk/images/grafglobal...
HHH: Tak for temp.kurven! Ja, det det var præcis det, jeg forsøgte at forklare. Før den kraftige vækst af drivhusgasserne i atmosfæren, svingede temperatur pga de "naturlige variationer" fra bl.a. den kosmiske stråling - men også pga ændring af havstrømme, vulkanudbrud og pga meget små ændringer af Solens overflade-aktivitet. Men efter ca. 1975 (på din kurve) er bidraget fra drivhusgasserne dominerende, men kurven vokser "med bølger", da de naturlige svingninger naturligvis stadig skal lægges sammen med den jævne vækst. Så den brede enighed omfatter nu bl.a. dig og mig!!!
- hi hi...ja, 'tihvertifald' hvad de registrerede temperaturvariationer anbelanger! :)
Påvirkningen fra methan er sammenlignet med CO2 på den måde at man sammenligner hvad 1kg (eller gram) methan hhv. CO2 ville medføre. Da indholdet af methan er meget mindre end CO2, er det klart at det har meget større virkning. Beregningen er ikke forkert i sig selv, men nogle relationer forsvinder. Man kunne i stedet tale om en fordobling af methan indholdet, og hvad det ville betyde, bare for at få samme boldbane. Desuden kan man regne i volumen eller gram, alt efter hvad man vil opnå.
@Mads, du henviser til scepticalscience, den skrives af en række sikkert meget engagerede mennesker, men der er ikke mange fagfolk imellem. Den site er jeg noget skeptisk overfor (gennem mange års erfaring.)
Jeg sendte et relevant grafisk billeder af drivhuseffekten for en række drivhusgasser, hvor man kan se metans absorbtion kun optræder med et par små spidser. Den er fremstillet af fysikere, hvor det mest interessante er, at en stor del af varmestrålerne kan optages af flere drivhusgasser. Min pointe er, at denne overlapning ikke indgår i beregningerne, måske er det derfor man hidtil har regnet med en for stor drivhuseffekt (jfr. attikel andet sted). I områder med lille vanddampindhold, må man påregne en større effekt af metan, end i de varme egne.
Metans overlapning er for resten gennemgået oh kommenteret af Freemann Dyson for flere år siden. Hans artikel blev tilbagevist med begrundelsen - Dyson er jo ikke klimaforsker! Nej, manden er fysiker i klasse med Feynman og Gel Mann.
@Holger, det er korrekt, at luften beriges med CO2 hele tiden, men levetiden af metanmolekylet og andre gasser, bestemmes vel af, hvor stor en del, der udskiftes årligt. Sådan beregnet er den gns. levetid af et CO2-molekyle i atmosfæren ca. 10 år. At der så tilføres flere ændrer vel ikke beregningen af den gns. levetid? Men det har naturligvis en effekt på klimaet, størrelsen burde kunne beregnes ved hjælp af S-B-loven, blot det sker udenfor atmosfæren.
Noget synes dog at tyde på, at man er ved at erkende fejl i beregningerne, man har da korrigeret klimafølsomheden nedad ganske meget. Måske skyldes det drivhusgassernes overlapning, som en gruppe fysikere har peget på?
Der er flere indlæg, som ikke har forstået de seneste resultater fra Svensmark. Man har ikke læst det sidste nye som er det der er vigtigt. Svensmark har nu demonstreret eksperimentelt at hans teoretiske spritnye model for vækst af aerosoler kan forklare skydannelse. Det har hidtil manglet, da mange atmosfærekemikere og fysikere ikke troede på at de små aerosoler som kosmisk stråling danner kan vokse til en størrelse, hvor der kan dannes små dråber, de såkaldte Cloud Condensation Nuclei. Det har hidtil været anset for umuligt at der kunne dannes tilstrækkeligt mange, da væksten af de meget små aerosoler ikke var forklaret af nogen teori eller demonstreret eksperimentelt. Det er det Svensmark nu har gjort. Hans tidligere arbejder har vist at der dannes små aerosoler på gr. a. kosmisk stråling. Men de har ikke vist vejen til skydannelse. Han har dog vist at det var tale om en sammenhæng ved at bruge mange forskellige ting kilder det viste en meget tydelig korrelation mellem aerosoldannelse, kosmisk stråling og skydannelse. Mange tror at hans teorier er tilbagevist uden at kunne pege på hvor der foreligger fejl. I mange tilfælde er der tale om andre folks kommentarer , der kun bruger vedkommendes egne teorier uden at tage hensyn til de mange kilder Svensmark har brugt i form af mange forskellige satellitmålinger sammenholdt med målinger af kosmisk strålers variation. Det er her der foreligger overvældende mange data som beviser en korrelation, som nu er forklaret med opdagelsen af de mekanismer som får små aerosoler til at vokse til større ditto, som så igen kan blive til skyer.
Walter Jehne. Australsk klimaforsker og mikrobiolog, påstår at afskovning globalt baner vejen for en temperturstigning på over 6 grader C. Forklaringen skal være at visse træarter sender mikrober op i atmosfæren, hvor de skaber skyer og dermed regn. Vandkredsløbet på planeten her skal iflg Jehne stå for 95% af vores muligheder for at holde temperaturen nede. Plantevæksten, med jorden som en stor svamp der holder på vand, forurening og næringsstoffer, skal altså være vores 1. proritet når vi skal tænke konstruktivt. Har han fat i noget? https://www.youtube.com/watch?v=eiPDUDT9HjA
Ja hvis det er rigtigt er det sandelig godt at cO2 indholdet i atmosfæren øges. Det giver eneffekt som gør kloden meget grønnere, øger plantevækst og formindsker behovet for vand. Der er tale om betydelige effekter- som tilhængere af den aldrig beviste indflydelse af CO2 på temperaturen ikke omtaler.
Øh hvorfor breder de tørke ramte områder sig, bla ved middelhavet og Californien?
Ja hvorfor? Hvilke referencee har du til det, og har det noget med global opvarmning at gøre?
Jeg har prøvet at finde noget om det, selvom det meste drukner i de sædvanlige simple talepunkter. https://ipfs.io/ipfs/QmXoypizjW3WknFiJnKLw...
Forudsætningerne for analysen er blandt andet, at nettostrålingen (IR i det aktuelle bånd) er konstant. Altså at opad minus nedad er det samme overalt. Ikke urimeligt, da klimagasserne siges at optage stråling for derefter at afgive den igen uden at opvarmes. Det burde så betyde, at udstrålingen ved top of atmosphere er ca. 0,5 gange udstrålingen fra jordoverfladen, da det siges at halvdelen af den opstrålede effekt fra jordoverfladen kommer tilbage igen. Eneste problem jeg ser er så, at ser du ned på Jorden ovenfra, så skulle atmosfæren være sort (i visse bånd) og stråle som et sort legeme ved pågældende temperaur. Hvordan passer det sammen at temperaturen lige netop svarer til 0,5 gange strålingen fra jordoverfladen?
Hvis CO2, som du siger, er godt for plantevæksten, så må steder som Syrien, Portugal og nu Californien da blive grønne igen. Det gør de jo ikke. Når skovene er væk så får vi 2 ting; Mindre nedbør i mere spredte og mere voldsomme portioner og 2) nedbør der skaber erosion og derved forstærker problemerne. Global opvarmning modvirkes iflg Walter Jehne for 95% ved at få genskabt det naturlige vandkredsløb.
Se her
http://www.thegwpf.com/matt-ridley-global-...
Iflg Walter Jehne, så er det ikke kun greening der er spørgsmålet. Især visse træer skaber køling og nedbør. Hvis vi spørger landmændene, så vil mange sige at deres dyrkning er op ad bakke. Udgifterne stiger hurtigere end indtægterne, bl.a. fordi det koster mere at avle den samme mængde. De landmænd der går over til mindre pløjning og plantedække det meste af året, de oplever ofte at tingene ændres. Der snakkes om 100 til 120% udbytte med ned til 20% input og 10% risiko. Forklaringen er at der opbygges et større indhold af organisk materiale. Dette materiale virker bl.a. som en svamp, der holder plantetilgængeligt vand, næringsstoffer og kemi tæt på plantens rødder. Mindre forurening og erosion, mindre køreskader, mindre timeforbrug og mindre maskinomkostninger. Danske landmænd er på vej www.conservationagriculture.dk
Ved du hvor stor effekten er af denne køling via træer?
Det kunne være interessant at sammenholde det med Svensmarks forklaring på skydannelse via kosmiske stråling der producerer ioner og dermed producerer aerosoler, som og kan vokse til en størrelse der vil give regndråber. Han kan se variationer i skydækket på gr. a. denne mekanisme, som forklarer langt det meste af den opvarmning /afkøling man ser. En variation i skydækket på et par procent er nok til at forklare de temperaturstigninger eller fald som man observerer over lange tidsrum. Hvis træer også har en effekt her vil det da være interessant at kvantificere den.
Nej det kan jeg ikke gennemskue. Jehne mener at det er under 1% af udstrålingen der skal "forbedres". Som jeg forstår mekanismen er det fordampningen af vand ved jordoverfladen der kræver varme. Den varme afsættes igen når skyerne dannes og udstråles i den højde nemmere til verdensrummet. Når vandmolekylerne så rammer jordoverfladen som regn kan de igen optage varme og transportere den op. Igen og igen-