Ny mediestøtteaftale rammer Ingeniøren hårdt

Regeringen og Enhedslisten blev i fredags enige om en ny mediestøtteaftale, som omgående blev kritiseret af oppositionen, bl.a. fordi den kommer til at ramme Mediehuset Ingeniøren uforholdsmæssigt hårdt.

Hensigten med aftalen har været at ændre den statslige mediestøtte fra distribution til 'produktion', dvs. det journalistiske indhold, og dermed i højere grad internetbaserede medier frem for dagblade.

For at undgå at alle får fri adgang til støtte, har politikerne imidlertid samtidig indført et ejerskabskriterium. Og det kommer til at ramme Ingeniøren dobbelt hårdt, fortæller chefredaktør og administrerende direktør Arne Steinmark:

Ingeniøren står til at miste over 4 mio. kroner årligt som følge af det nye medieforlig. (Foto: Mie Stage) Illustration: Mie Stage

»Ingeniøren vil ikke stilles i en situation, hvor ringere medier end os får nogle fordele, som vi ikke får. Det er ikke fordi, Mediehuset Ingeniøren bare vil støttes. I min bog måtte vi forholde os til, at der ikke fandtes mediestøtte. Det ville være til at leve med, hvis andre heller ikke fik noget.«

Netop det faktum, at Ingeniørens nærmeste konkurrenter med mediestøtteaftalen bibeholder statslig støtte, er en vigtig pointe, påpeger Arne Steinmark:

»Det har ikke fyldt meget i debatten, men det har faktisk en meget afgørende betydning, at staten nu subsidierer medier ejet af eksempelvis kapitalfonde - medier, som vi konkurrerer med. Derfor rammer det os dobbelt,« forklarer han.

Læs også: Medieforlig kan koste Ingeniøren millioner

I alt står IDA som Ingeniørens ejer til at miste over 4 millioner kroner i årlig statsstøtte.

Arne Steinmark kalder ejerskabskriteriet for en politisk betalingsring omkring mediestøtten:

»Under de politiske forhandlinger har konstruktionen i praksis vist sig at være en politisk betalingsring omkring hele mediestøtten for at forhindre bestemte typer medier i at kunne blive støttet. Men det er jo helt vanvittigt, at man i stedet for at kigge på mediets indhold, ser på hvem der ejer det.«

Om det konkrete punkt står der i partiernes stemmeaftale:

'Støtte kan ikke ydes til medier, som helt eller delvist ejes af offentlige institutioner eller til medier, som udgives af arbejdsgiver-, arbejdstager- og brancheorganisationer, hvis disse ejer to tredjedele eller mere heraf.'

Det fik fredag V, K og DF til at skrive sådan i en fælles pressemeddelelse:

'Aftalen mellem regeringen og Enhedslisten betyder også, at fagbevægelsens ejerandel i Avisen.dk favoriseres økonomisk, mens eksempelvis Ingeniøren fratages deres støtte. Sælger fagbladet Ingeniøren derimod 30 procent af virksomheden til Berlusconi, så vil de godt kunne modtage støtte. Det er da lattervækkende og understreger absurditeten af regeringens aftale.'

Og det er faktisk rigtigt, siger Arne Steinmark:

»Men på den anden side stammer hele ideen om ejerskabskriteriet faktisk fra de borgerlige partier.«

Arne Steinmark undrer sig over aftalen på baggrund af den generelle respekt, som Ingeniørens journalistik nyder på Christiansborg:

»Efter at have været i kontakt med flere politikere er det min overbevisning, at alle ved, at vi spiller en vigtig rolle. Men den viden har ikke kunnet opveje, at partierne skulle bruge ejerskabskriteriet for at forhindre en række andre organsationsmedier i et opnå støtte.«

Konsekvenserne af beslutningen er det, ifølge Arne Steinmark, for tidligt at sig noget konkret om:

»Men det er klart alvorligt, hvis man pludselig mister en så stor sum. Vi har været gode og stærke, også i meget vanskelige tider og lige nøjagtigt klaret os igennem. Det bliver godt nok noget vanskeligere, hvis der pludselig mangler 4 millioner kroner.«

Emner : IDA
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I alt står IDA som Ingeniørens ejer til at miste over 4 milliarder kroner i årlig statsstøtte

»Men det er klart alvorligt, hvis man pludselig mister en så stor sum. Vi har været gode og stærke, også i meget vanskelige tider, og lige nøjagtig klaret os igennem. Det bliver godt nok noget vanskeligere, hvis der pludselig mangler fire millioner kroner.«

Det er da godt at vide at hvis Ingeniøren midster 4 milliarder i statsstøtte, så kommer de kun til at mangle 4 millioner i kassen :) Men på den anden side er det jo så lidt vildt at de får 4 milliarder, hvis de kan nøjes med at få 4 millioner :)

  • 0
  • 0

Det er en rigtig god og bæredygtig idé. På et tidspunkt en gang i 70erne, havde dagbladet "Information" alvorlige økonomiske problemer. Det blev løst ved at vi mange gamle læsere bakkede op og købte for en tusse aktier. I virkeligheden en direkte støtte til an avis vi ikke vil undvære.

  • 0
  • 0

Ingeniøren trykkes i 80.000 eksemplare hver fredag, ergo må "abonnementsprisen" stige med 50 kr..

er det virkelig værd at tude over ?

I må gerne sætte min betaling op med 50 kr/år... det koster jo allerede 3500 om året... (IDA + Ingeniøren)

  • 0
  • 0

@Martin Kirk:

I må gerne sætte min betaling op med 50 kr/år...

Af billedet at dømme, ligner du da ellers ikke en der har meget at gi' af !?

  • 0
  • 0

Men Martin har gode ben...

Jeg har det på samme måde som han - om jeg skal slippe penge til øget skat, for at Ingeniøren kan få statstilskud, eller om vi andre, der læser avisen, skal betale 50 kr mere/år, er nok ikke dét, der får det privatøkonomiske korthus til at vælte.

  • 0
  • 0

@Bjarke Mønnike Så du mener ikke dette er tilstrækkeligt?

Virksomheden er 100 pct. ejet af IDA, Ingeniørforeningen i Danmark. I forhold til IDA er der indgået en samarbejdsaftale, der sikrer forretningsmæssig og redaktionel uafhængighed af ejeren.

  • 0
  • 0

Jeg mener absolut ingenting,. Jeg kom bare med et forslag til, at forholdet IDA og Ingeniøren vedblivende kunne have snablen nede i statskassen :o)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten