Ny maskine tidobler hastigheden af dna-sekventering

Det amerikanske biotekfirma Illumina er klar med en ny sekventeringsmaskine, der ifølge direktøren Jay Flatley, er 10 gange hurtigere end sin forgænger.

Maskinen, kaldet HiSeq X, kan sekventere fem humane genomer på én dag i en kvalitet, der er fuldt accepteret af forskere. Dog vil en totalsekventering tage tre dage og koste 1.000 dollars, svarende til 5.400 kroner, skriver Technology Review.

Udgifterne til kemikalier og prisen på selve maskinen er dog ikke indregnet i omkostningerne ved at sekventerere et genom, og den prisseddel er ikke helt ligegyldig. Illumina vil nemlig sælge maskinerne i pakker af 10 stykket til en pris på 10 millioner dollars, svarende til 54 millioner kroner.

Prisen og hastigheden på dna-sekventering har i årevis været gennem en så rasende udvikling, at det var et brud med Moores lov. Illumina har stået forrest i den udvikling.

Læs også: Nye maskiner læser dit genom i rekordtempo

Illumina tror på, at den nye maskine vil ramme markedet for massesekventeringer i forbindelse med store forskningsprogrammer som f.eks. sekventeringen af tusindvis af tidligere soldater, samt Storbritanniens 100K-genom-projekt, hvor man vil bruge sekventeringen i sundhedsvæsnet til at finde genetiske sygdomme og guide patienter til at blive raske.

Se teknikken bag Illuminas maskiner

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Har set Spiderman tegneserie hvor en hvis 'fessor-firben bliver ramt af en rekombinator-stråle, hvilket i sig selv er ret useriøst, men grundideen er måske ikke så fjern, hvor vi sikkert i fremtiden kan få printet DNA og derved få rekombinering, eller på anden måde få omskrevet DNA.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten